Den fælles hygiejnepolitik og strategi. - for børn og ungeområdet 0-16 år

Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børn og ungeområdet 0-16 år 2013

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 Hygiejnepolitikken... 5 Hygiejnestrategi... 5 Vask hænder - det virker!... 6 Sådan vasker du hænder... 7 Frisk luft og udendørs leg... 8 Indeklima og ventilation... 9 Indgangsparti og garderobe - til fodtøj... 10 Legetøj og udklædningstøj... 10 Tastatur, tablets og spillekonsoller... 11 Sovefaciliteter... 11 Mad og hygiejne... 12 Sutter og sutteflasker... 13 Toilet-, bad og omklædningsfaciliteter... 13 Puslepladsen... 13 Sår og småskader... 15 Ved epidemier i dagtilbud og skoler... 15 Henvendelser... 15 Referenceliste... 16 Den fælles hygiejnepolitik og strategi Lolland Kommune Børn og unge området Efteråret 2013 Redaktion: Arbejdsgruppen Tine Kleist Pedersen Nathasja Haldbæk Jette Wede Gitte Thorsen Grafisk design: Ann Thorbjørn Tryk: Lars Christensen Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo Tlf.: 54676767 Email: lolland@lolland.dk www.lolland.dk 2 Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børn og ungeområdet 0-16 år

Forord Efter høringsperioden indsættes forord. Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børn og ungeområdet 0-16 år 3

Baggrund En fælles hygiejnepolitik og strategi for børn og unge området medfører fælles retning for arbejdet med hygiejne. Hygiejnepolitikken har som formål at skabe opmærksomhed omkring hygiejne i forhold til at begrænse antallet af sygedage og fremme sundhed og dermed trivslen blandt både børn, elever og ansatte. Et formål, som i den sidste ende også kan få betydning for den enkelte familie, der også vil opleve færre sygedage. Det er dokumenteret, at gennemførelse af hygiejniske rutiner og fornuftige brugervaner medvirker til at forebygge og mindske sygelighed både for børn og voksne. Hygiejnepolitikken skal støtte de ansatte i at blive bevidste om betydningen af hygiejne, når mange mennesker er samlet et sted som i dagtilbud (dagplejen, dagplejens legestuer og daginstitutionerne) og i skolerne. Hygiejnepolitikken må ikke betragtes isoleret, men skal betragtes som et supplement til eksempelvis Sundhedsstyrelsens anbefalinger, lokale sygepolitikker, hygiejnetilsyn i dagtilbud og skoler mv. Sundhedstjenesten har hygiejnetilsyn i dagtilbud og skoler - hvert 3. år i dagtilbud 1 og hvert 5. år i skole 2. Sundhedstjenesten anvender hygiejnetilsynet som et dialogbaseret arbejds- og udviklingsredskab for dagtilbud og skoler. Tilsynet er med til at sikre kvaliteten, og at dagtilbud og skoler lever op til rengørings- og hygiejnestandarder alle steder, hvor børn og elever opholder sig. Sundhedstjenesten og Serviceenheden samarbejder om rengørings- og hygiejnestandarder. Håndvask er det mest effektive middel til at undgå smittespredning, det er enkelt og overkommeligt. (Susanne Knøchel er professor i Fødevaremikrobiologi og formand for Rådet for bedre Hygiejne) 1 Hygiejnetilsynet i dagtilbud indbefatter daginstitutioner og dagplejens legestuer. 2 Hygiejnetilsynet i skoler indbefatter folkeskoler og privatskoler, SFO1 og SFO2 samt Ungdomsskole herunder juniorklub. 4 Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børn og ungeområdet 0-16 år

Hygiejnepolitikken Hensigten med hygiejnepolitikken er at søge at fremme sammenhængen mellem Sundheds-styrelsens anbefalinger for hygiejne, personalets gode intentioner og den daglige praksis. Derfor anbefales følgende: At der fokuseres på rutiner for håndvask og hygiejnen At børn bør beskyttes mod smitstoffer og forurening i størst mulig omfang At der udpeges en hygiejneansvarlig, som har fokus på dagtilbuds og skolens hygiejne samt opfølgning på rutiner. På skoleområdet kan den hygiejneansvarlige eksempelvis være skolelederen. Risikoen for smitte kan nedsættes markant, hvis børn og voksne vasker hænder, når de kommer i dagtilbuddet og skolen, og inden de går hjem. Hygiejnestrategi Smittespredning Risikoen for spredning af sygdomme øges, når der er mange mennesker samlet. Ved få konkrete hygiejniske tiltag, kan risikoen for smittespredning nedsættes betydeligt. Smittekilder I langt de fleste tilfælde spredes sygdomme fra person til person. Når et barn eller en voksen er syg, må de derfor ikke møde i dagpleje, institution og skole. Barnet er raskt, når det kan lege med andre børn uden, at det kræver særlig pasning og omsorg. Bakterier og virus spredes ved håndtryk ved hoste og nys via genstande fx legetøj, sutter, dørhåndtag og tastatur via madvarer via luften Det siges, at mennesket i gennemsnit har hænderne i ansigtet ca. 16 gange i timen. Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børn og ungeområdet 0-16 år 5

Vask hænder - det virker! Negle, God håndvask er meget vigtig for at nedsætte risikoen for smitte. fingerringe, armbånd, armbåndsur og andre smykker gemmer mange bakterier. Ved god håndhygiejne i dagtilbud og skole forstås håndvask med vand og flydende sæbe. Håndvask for børn og voksne Før madlavning og håndtering af madvarer Før og efter spisning eller hjælp til spisning Efter barnets næse er blevet tørret eller egen næsepudsning Efter toiletbesøg Efter hjælp til toiletbesøg eller bleskift Efter berøring med jord, sand, dyr m.m. "Albuetricket" Når du skal hoste eller nyse, bøjer du armen op foran munden og hoster eller nyser ind, hvor armen bøjer. På den måde undgår du at smitte andre. Håndsprit til voksne Hånddesinfektion er kun effektivt på synlig ren og tør hud. Der skal tilføres 2-5 ml hånddesinfektionsmiddel, som skal fordeles og indgnides i ca. 30 sekunder overalt på hver finger, mellem fingre, på håndryggen, på håndfladen og omkring håndled. Hånddesinfektion kan ikke anvendes til overflade desinfektion af ting, puslepuder el.lign., da det er tilsat hudplejemiddel. Hånddesinfektionsmidlet skal være en ethanol opløsning 70-85%, som enten er flydende eller som gel og skal indeholde et hudplejemiddel (glycerol /glycerin). Håndsprit bruges, hvis det ikke er muligt at vaske hænder. Sæbe og engangshåndklæder Sæben skal være flydende og komme fra ophængt og gerne berøringsfri dispenser, og sæben skal være hudvenlig Der anvendes engangshåndklæder og placering skal være således at dryp, stænk, sprøjt undgås af de rene engangshåndklæder Engangshandsker Engangshandsker skal benyttes, hvis der er risiko for, at man kommer i berøring med blod, afføring, betændelse m.v. I forbindelse med bleskift Ved hjælp til toiletbesøg, hvor barnet har haft afføring Ved rensning og berøring af sår Ved næseblod Voksne er rollemodeller, når det drejer sig om at lære børn at vaske hænder. Hud og ting forurenet med blod vaskes med vand og sæbe, og der foretages desinfektion. Der vaskes hænder efter anvendelse af engangshandsker. 6 Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børn og ungeområdet 0-16 år

Kilde: Med tilladelse fra www.hygiejne-sundhedsplejersken.dk Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børn og ungeområdet 0-16 år 7

Frisk luft og udendørs leg Lys, solskin og frisk luft styrker vores sundhed og kan være med til at nedsætte sygeligheden. Alle børn skal så vidt muligt opholde sig ude mindst 1 time dagligt. Sandkasser Sandet skal være strandsand, da bakkegrus kan indeholde kemikalier Sandet udskiftes mindst en gang om året Sandkassen bør være tildækket, når den ikke benyttes. Af hensyn til ventilationen bør tildækningen være et tætvævet net eller anden tildækning, som tillader ventilation. Presenning bør ikke bruges, da der dannes kondensvand under den, og sandet derfor ligger vådt og uden lufttilgang Barkflis og træflis må ikke benyttes, da der nemt vokser skimmelsvampe i dem; de indeholder store mængder støv Udendørs badning Det anbefales at bruge rindende vand f. eks en haveslange eller sprinkleranlæg Soppebassiner anbefales ikke af hensyn til bakterieophobning og dermed smittefare Bassiner eller swimmingpools skal følge de hygiejniske retningslinjer for friluftsbade med tilhørende eksternt tilsyn 8 Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børn og ungeområdet 0-16 år

Indeklima og ventilation Udluftning, ventilation og den rette temperatur er trekløveret for et godt indeklima, og ingen af faktorerne kan undværes. De to faktorer fungerer nemlig ikke uden den tredje. Som minimum udluftes 3 gange dagligt ved gennemtræk i 10 minutter, når børnene ikke er i lokalet. Der kan også åbnes vinduer, hvor det kan gøres uden trækgener. Indeklima og ventilation har selvstændig betydning for sygeligheden. Daglig grundig rengøring og udluftning giver virus og bakterier dårlige vækstbetingelser. Kemi og forurening Børn bør beskyttes mest muligt mod kemi og forurening, fordi det kan indeholde smitstoffer. Beskyttelsen af børn er de voksnes ansvar. Børns organisme er hele tiden under udvikling og er særlig sårbar. I dag findes der et stort antal kemiske stoffer på markedet, der er mistænkt for at have uønskede eller ukendte effekter på miljø og sundhed. Børn udforsker verden med hele kroppen. De kan finde på at spise sand, bruge tusch som neglelak, spise støv, sutte og smage på legetøj og meget andet for at begribe verden. 8 gode råd 1. Vælg de centrale indkøbsaftaler med indbyggede miljøkrav. Da Lolland Kommune er medlem af Partnerskab for offentlige grønne indkøb, kan du være sikker på, at de centrale indkøbsaftaler lever op til en høj miljømæssig standard 2. Følg miljøvejledninger fra Serviceenheden i Lolland Kommune. Du kan hente enkle indkøbsråd på Intranet Lolland - for eksempel til rengøring, personlig hygiejne og møbler 3. Det er vigtigt, at rengøringspersonalet har mulighed for at tørre alle overflader af 4. Pas på når du laminerer og stryger rørperler. Begge dele indebærer opvarmning af plastmaterialer, der frigiver kemikalier. Gør det, uden at børnene er til stede og luft ud imens 5. Køb CE-mærket og uparfumeret legetøj. Fælles EU-regler siger, at legetøj til børn under 14 år skal mærkes med et såkaldt CE-mærke 6. Brug Svanemærket solcreme med mindst faktor 15. Det indeholder ikke de stoffer, som EU har under mistanke for at være hormonforstyrrende 7. Brug ikke vådservietter. De indeholder konserveringsmidler og ofte også parfume, som kan fremkalde allergi 8. Lav en handleplan for kemien i dagtilbuddet og skolen Mærkerne; Svanemærket og Blomsten Stearinlys afgiver store mængder sodpartikler til indeklimaet. Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børn og ungeområdet 0-16 år 9

Legetøj og udklædningstøj Børn deler legetøj og bringer dermed smitte fra et barn til et andet Indgangsparti og garderobe - til fodtøj Indgangspartiet byder velkommen - men er også et sted, hvor meget snavs og grus samles. Skraberist udenfor alle indgangsdøre Herefter lægges der en stor almindelig blød måtte, der sendes til vaskeri efter aftale med firma Børnene i institution bør skifte til hjemmesko, og de besøgende bør lægge skoene eller benytte engangsovertræk til sko, før de går ind. Der skal være tydelig afmærkning af nye og brugte engangsovertræk til sko Ved indkøb af nyt legetøj skal man være opmærksom på, om legetøjet er rengøringsvenligt Meget legetøj f.eks. legoklodser kan vaskes i en vaskepose i vaskemaskinen ved 40 grader - og ellers kan det vaskes i sæbevand. Større legetøj af plastik kan ofte vaskes i opvaskemaskine Legetøj vaskes én gang om måneden, og når det er synligt snavset Udklædningstøj og parykker vaskes mindst en gang om måneden og gerne ved 60 grader 10 Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børn og ungeområdet 0-16 år

Tastatur, tablets og spillekonsoller Bakterier Sovefaciliteter Tastatur, tablets og spillekonsoller er en stor smittekilde og skal således rengøres hyppigt f.eks. med spritklude til formålet. stortrives på tastaturer. Bakteriepodninger viser, at der kan være flere colibakterier på et tastatur, end på et toiletbræt. Det er dagtilbuddets ansvar at sikre et sikkert og hygiejnisk sovemiljø for børn. Det gælder uanset, om de vælger at bruge soveposer, dyner med dynebetræk eller andet. Børn bør kun bruge soveposer, som er godkendt til børn. Soverummet skal være stort nok til at sikre en tilstrækkelig luftfornyelse uden trækgener. Der skal luftes ud før og efter børnene skal sove. Sengetøj, soveposer, madras, dyner og puder Dyner og puder vaskes 2 gange om året ved 60 grader, samt ved behov. (F.eks. ved sommertid og vintertid) Madras opbevares adskilt og under ventilerede forhold, tørt og fugtfrit - og betrækket bør vaskes mindst én gang om måneden. Køb vaskbare madrasser ved nyanskaffelse Madrasser skal så vidt muligt hæves op fra gulvniveau for at undgå træk og støv Dyne og pude lægges i barnevogne eller krybber lige før barnet lægges ud og tages med ind efter brug Børnene bør have den samme soveplads, seng, krybbe, madras, barnevogn m.v. hver dag Barnevogne og udendørs krybber Trækrybber bør være forsynet med f.eks. huller i bunden, så fugt kan ledes væk eller på anden måde sikres ventilation Barnevogne/krybber efterses en gang om ugen for angreb af skimmelsvamp (sorte pletter). Årsagen til svampeangrebet søges herefter, og skaden udbedres Barnevogne/krybber vaskes én gang om måneden, samt ved behov, i sæbevand Barnevogne/krybber opbevares om vinteren i et overdækket rum gerne opvarmet. I dagpleje gives dispensation for dette Fugt og snavs danner grobund for skimmelsvampe. Hvert barn har eget sengetøj/sovepose, som opbevares særskilt og vaskes hver 14. dag af Serviceenheden. Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børn og ungeområdet 0-16 år 11

Mad og hygiejne Formålet med en god hygiejne omkring måltidet er at undgå, at maden forurenes med smuds og smitstoffer fra hænderne, og at bakterier fra for eksempel kød ikke forurener grøntsager og omvendt. Før og efter spisning vaskes bordene af i varmt sæbevand Medbragte madpakker opbevares i køleskab. Det er mest hygiejnisk at anvende opvaskemaskine (i daginstitutioner anbefales, at skyllevandet er 80 grader). Der skal være adgang til sæbe og engangshåndklæder i køkkenet. Det er kun raske voksne og børn, der hjælper til ved håndtering af madvarer. Virus og bakterier kan overleve 2-6 timer eller længere på overflader som borde og dørhåndtag. Angående håndtering af madvarer henvises til fødevaredirektoratets lovgivning og den lokale fødevareregion. Rutiner i køkkenet Karklude og viskestykker vaskes dagligt og ved behov. Karklude, som har været brugt til at tørre kødsaft med, lægges straks til vask; benyt hellere køkkenrulle til den opgave Opvaskebørsten vaskes dagligt i opvaskemaskinen eller skoldes dagligt og hænges efterfølgende til tørre Køleskabet vaskes mindst en gang ugentlig og ved behov Køleskabet må max være 5 grader, dette skal fremgå af et display på køleskabet eller et termometer inde i køleskabet Karkluden er det redskab i dit køkken, der er udsat for allerflest bakterier, og det høje antal stammer fra snavs, der kommer på kluden, hver gang du tørrer bordet af. 12 Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børn og ungeområdet 0-16 år

Sutter og sutteflasker Sutter Sutter og flaskesutter renses med groft køkkensalt Koges mindst 5 min. en gang i døgnet og opbevares tildækket Sutter skal holdes adskilt under opbevaring Sutteflasker Mælkerester fjernes med flaskerenser og flaskerne vaskes i opvaskemaskine eller koges i mindst 5 minutter. Tandbørster Såfremt institutionen vælger at tilbyde tandbørstning, er der følgende forholdsreglerne: Hvert barn har sin egen tandbørste, som skal opbevares adskilt i hvert sit mærkede krus og udenfor børnenes rækkevidde Tandbørsterne skoldes en gang om ugen Tandbørsten udskiftes ved behov og 3-4 gange på et år Tandkrus vaskes dagligt i opvaskemaskine, og tandbørsterne opbevares adskilt imens Toilet-, bad og omklædningsfaciliteter Rengøringsopgaven varetages af serviceenheden. Ved uheld udenfor serviceenhedens arbejdstid kan der forekomme behov for at rengøre toiletter m.m. Der kan følges nedenstående: Toiletter Benyt altid engangshandsker ved rengøring af toiletter Anvendelse af engangsklude til rengøring er at foretrække Bade- og omklædningsfaciliteter Bad er en naturlig del i forbindelse med idrætsundervisning og svømning. Der bør være ophængt sæbedispenser i bruserum Brug gymnastik-/badesko, hvis barnet har ubehandlede fodvorter Puslepladsen Puslepladsen er et af de steder, hvor smittespredningen hurtigt kan ske fra barn til barn. Gode rutiner for hygiejne nedsætter smitterisikoen. Spyt indeholder 10 millioner (10.000.000.) bakterier pr. milliliter. Bleskift Der bruges altid engangshandsker ved skiftning af et barn Der vaskes hænder før og efter skiftning af et barn Engangsforklæde benyttes ved mistanke om afføringsble Barnet bør også have vasket sine hænder efter bleskift Alt, hvad der er brug for, bør være indenfor rækkevidde dvs. vand, bleer, klude, creme m.v. Puslemadrassen skal være betrukket med voksdug eller plast, og på puslemadrassen lægges et engangsunderlag Barnet tørres med bløde engangshåndklæder eller køkkenrulle. Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børn og ungeområdet 0-16 år 13

Rengøring af puslepladsen Madrassen indgnides med hospitalssprit efter hvert barn; ved synlig forurening skal madrassen vaskes med sæbevand først Madrassen skal afvaskes 2 gange dagligt samt ved behov med sæbevand. (Hvis der kommer urin, afføring, snot m.v. på den, eller den bliver synlig snavset på anden måde) Engangsvaskeklude skal benyttes Engangsmaterialer lægges i pedalspand med plastikpose Affaldsspanden vaskes efter behov gerne daglig og mindst én gang om ugen Ved anvendelse af sprit, skal der være mulighed for ventilation/udluftning Potter Omgang med urin og afføring kræver omhyggelig hygiejne, da mange infektioner smitter denne vej (fra hale til mund). Benyt altid engangshandsker, når der håndteres potter. Potter tømmes og rengøres med sæbevand og tørres efter brug Barnet skal vaske hænder efter at have siddet på potte Det er mest hygiejnisk at vaske potten med en engangsvaskeklud og aftørre den med et engangshåndklæde Afføring indeholder rigtig mange bakterier - 1000 milliarder bakterier pr. gram afføring. 14 Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børn og ungeområdet 0-16 år

Sår og småskader Man kan ikke forebygge infektioner ved at desinficere sår, derfor skal friske sår kun vaskes med vand og sæbe. Åbne sår bør tildækkes. Desinfektion af sår skal kun ske ved tegn på infektion (rødme, hævelse, varme, ømhed) og da i samråd med forældrene og evt. egen læge. Sårrensning Når et barn har slået sig, vaskes såret med rene engangsvaskeklude med vand og sæbe og der anvendes engangshandsker Såret tørres med rent papir / engangshåndklæde Væsker såret, sættes der et plaster på, indtil såret er holdt op med at væske Væsker såret ikke, er det bedst at udsætte det for luft, så der hurtigt dannes en beskyttende skorpe Plaster på friske sår kan beskytte mod forurening, men det anbefales at plaster tages af til natten Ved epidemier i dagtilbud og skoler Epidemier defineres af embedslægen. Fremgangsmåden ved skærpet hygiejne afhænger af den enkelte sygdom og omfatter typisk en række anbefalinger, som foretages af embedslægen. Ved landsdækkende epidemier vil der blive iværksat nødvendige tiltag fra embedslæge i et samarbejde med sundhedstjenesten. Ved epidemier i dagtilbud og skoler indføres skærpet hygiejne jfr. "Hygiejne i daginstitutioner, anbefalinger for forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed", Sundhedsstyrelsen afsnit 8.6 s. 125-127, og sker i samarbejde mellem Dagtilbud og skoler, Serviceenheden, Embedslægen og Sundhedstjenesten. HUSK Opslag ved smitsomme sygdomme i dagtilbud eller skole - kontakt Sundhedstjenesten Henvendelser Sæbedispenser, rengøringsmidler og indkøb - kontakt Serviceenheden Vedr. smitsomme sygdomme - kontakt Sundhedstjenesten Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børn og ungeområdet 0-16 år 15

Referenceliste Hygiejniske retningslinjer for friluftsbade; I driftsperioden kontrollerer institutionens medarbejdere vandkvaliteten. Eurofins Miljø A/S fører tilsyn med bassinanlægget og en ekstern konsulent foretager uanmeldte laboratoriemålinger i badesæsonen. "Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø, og sikkerhed". 4. udg., 1. oplag 2009; Sundhedsstyrelsen "Metoder til forbedring af håndhygiejne i dagtilbud". Downloades på www.sst.dk; Sundhedsstyrelsen "Smitsomme sygdomme. Vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre" 2013, 7. udgave, 1. oplag; Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om Hygiejne og Indeklima version 2012 "Undgå smitte - sådan afbrydes smitteveje"; Komiteen for sundhedsoplysning "Vejledning om hygiejne i daginstitutioner - om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø" Sundhedsstyrelsen 2009; Per Vagn-Hansen Websider: Forbrugerstyrelsen; www.fi.dk Fødevarestyrelsen; www.fvst.dk Informationscentret for Miljø & Sundhed; www.miljoeogsundhed.dk Komiteen for Sundhedsoplysning; www.sundhedsoplysning.dk Miljøstyrelsen; www.mst.dk Sundhedsstyrelsen; www.sst.dk Sundhedsstyrelsens publikationer; www.sundhed.schultz.dk Udarbejdelse og revidering Den fælles hygiejnepolitik og strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem Sektor Dagtilbud, Sektor Skoler, Serviceenheden fra Ledelsessekretariatet og Sundhedstjenesten fra Sektor Børn og Unge. Hygiejnepolitik og strategi revideres i 2018, og primus motor er Sundhedstjenesten fra Sektor Børn og Unge. 16 Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børn og ungeområdet 0-16 år