ÅRSBERETNING 1991 LANDSLÆGEN PÅ FÆRØERNE

ISSN 0903-7772 ÅRSBERETNING 1991 LANDSLÆGEN PÅ FÆRØERNE Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Annual Report from the Chief Medical Officer in the Faroes

LANDSLÆGEEMBEDET... 4 METEOROLOGISKE FORHOLD... 6 TOPOGRAFI... 7 FOLKETALLET, LEVENDEFØDTE OG DØDE... 8 DEMOGRAFI... 9 ALDERS- OG KØNSFORDELING...10 FØDSELSSTATISTIK...12 Fødselsoverskud... 12 Levendefødte... 12 Fødselshyppighed... 13 Dødfødte... 13 Dødsfødselshyppighed... 13 Fødte udenfor ægteskab... 13 Sygehudfødsler... 14 Døde pr. 1000 levendefødte i den første leveuge 1976-90... 15 Dødfødselhyppigheden 1976-90... 15 Perinatal dødelighed 1976-90... 15 Spædbørnsdødelighed i de nordiske lande... 16 ABORTINDGREB...16 ADOPTIONER...17 STERILISATIONER...18 DØDELIGHED...18 Antal døde... 18 Spædbørnsdødelighed... 18 Dødsårsager... 20 Dødsfald p.g.a. kredsløbssygdom... 21 Forventet middellevetid... 21 Dødsfald ved ulykkestilfælde... 21 Motorkøretøjsulykker... 22 Brug af sikkerhedssele/styrthjelm... 22 Drukning... 23 Nedstyrtning... 23 Andre dødsulykker... 23 Selvmord... 23 Drab... 24 Retslægelie ligsyn rubriceret som nat. død... 24 Spirituspåvirkh. v. retslægelige dødsfald... 25 Retslægelige obduktioner... 25 Loven om ligsyn... 26 ANMELDELSESPLIGTIGE SYGDOMME, EPIDEMIER...26 Syfilis... 27 Gonoré... 28 Clamydia... 28 Meningitis... 29 Meningococsygdom... 29 Hepatitis... 29 1

AIDS... 29 HIV-test... 30 Ornithosis (Nátasjúkan)... 30 Vaccinationskomplikationer...31 Turberkulose... 31 Vaccination mod gul feber...32 Vaccinationer mod MFR...32 SYGEHUSE OG ANDRE HELBREDSANSTALTER...33 Landssjúkrahúsið... 33 Klaksvíkar Sjúkrahús... 33 Suðuroya Sjúkrahús... 33 Landssjúkrahúsið, diverse aktiviteter... 34 Klaksvíkar Sjúkrahús, diverse aktiviteter... 35 Suðuroyar Sjúkrahús, diverse aktiviteter... 35 Hvilehjemmet Naina... 35 Sygeplejerskeskolen... 36 DE HYGIEJNISKE FORHOLD...37 Kontrol af levnedsmidler... 37 Afløbsforhold... 37 Kirkegårde... 37 Miljølovgivning... 37 INSTITUTIONER FOR MINDRE BØRN...38 MEDICINALPERSONALE...39 Kommunelæger... 39 Tandlæger... 39 Apoteksvæsenet... 40 Ikke indregistreret medicin... 40 Håndkøbsudsalg... 40 Jordemødre... 40 KVAKSALVERI OG ULOVLIG MEDIKAMENTHANDEL....40 KLAGER OVER LÆGELIG BEHANDLING OG VIRKSOMHED...40 STOFMISBRUG...41 Alkohol- og narkotikaråd...41 SUNDHEDSOPLYSNING...41 HELBREDSDEDØMMELSER...41 RETSLIG VIRKSOMHED...42 Medicolegale ligsyn... 42 Retslægelige obduktioner... 42 Kørekortsage... 42 Tvangsindlæggelse... 42 Sager vedr. avlingstidspunkt... 42 Undersøgelse af politiaspiranter... 42 Seksuel Kriminalitet... 42 LANDSLÆGEEMBEDETS FORSLAG, ØNSKER m. v....43 RESUMÉ...44 2

SUMMARY...45 Bilag I...46 Bilag II...47 3

4 LANDSLÆGEEMBEDET Landslægeembedet er en statslig institution under Sundhedsministeriet og hører i faglig henseende under Sundhedsstyrelsen. Til embedet er der udover landslægen knyttet to deltidsansatte ikkelægelige assistenter (sekretærer), og disse har en ugentlig arbejdstid på tilsammen 38 timer. Landslægen fungerer som rådgiver for statslige myndigheder samt Færøernes Landsstyre og de kommunale myndigheder i lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold. Landslægeembedet fører på sundhedsstyrelsens vegne tilsyn med den virksomhed, der udøves på Færøerne af medicinalpersonalet (læger. sygeplejersker, tandlæger, jordemødre, apotekere. m. fl.). Lands lægen yder bistand til rets- og politimyndighederne i retsmedi cinske og lignende sager. På Færøerne er anordning nr. 545 af 4. oktober 1919. hvorved lov om embedslægevæsenets ordning af 21. april 1917 sattes i kraft på Færøerne, stadig gældende. De seneste 15 år har udkast til anordning om ikrafttræden på Færøêrne af lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. været under forberedelse, men dette arbejde er beklageligvis stillet i bero foreløbig. Landslægen på Færøerne er som følge af paragraf 9 i Anordning for Færøerne om forsikring mod følger af ulykkestilfælde nr. 389 af 15.11.1966 medlem af Færøernes Ulykkesforsikringsråd. De øvrige medlemmer er sorenskriveren og tre medlemmer, valgt af lagtinget. Rådet træffer afgørelser om tilkendelse af invalidepension jævnfør lov for Færøerne om invalidepension. Endvidere træffer rådet afgørelser i henhold til ulykkesforsikringsanordningen. I 1991 afholdt Færøernes Ulykkesforsikringsråd 23 møder, ved hvilke der blev behandlet 1.826 sager (mod 1.655 i 1990), heraf 562 vedrørende invalideforsikringslovgivningen, 1.223 vedrørende ulykkesforsikringsordningen, samt 41 sager vedrørende andet. Herudover er landslægen bl.a. medlem af Færøernes sterilisationsnævn, Færøernes nævn for børneforsorg, adoptionssamrådet for Færøerne, bestyrelsen for hvilehjemmet Naina, bestyrelsen for sygeplejeskolen, Færøernes

5 karantænekommission, det permanente medicintilskudsudvalg og registreringsnævnet vedr. farmaceutiske specialiteter på Færøerne. Landslægen har i 1991 deltaget i følgende kurser, symposier m.v.: Embedslægernes årsmøde, Hotel Koldingfjord 22. 24. januar 1991 - - o 0 o - -

6 METEOROLOGISKE FORHOLD Om de meteorologiske forhold på Færøerne i 1991 oplyser Meteorologisk Institut følgende (Alle tal gælder station Tôrshavn): Middel- Antal Antal Nedbør temperatur frostdøgn Soltimer 1931 1991-60 1931 1991-60 1931 1991-60 1931 1991-60 Januar 5,1 3,9 4 9,4 19 15 147,6 149 Februar 4,1 3,7 4 8,9 45 41 93,1 136 Marts 5,9 4,6 0 7,7 72 76 130,8 114 April 5,8 5,4 7 3,9 123 113 121,5 106 Maj 8,2 7,3 0 1.1 155 137 95,4 67 Juni 8,5 9,2 0 0 155 140 38,4 74 Juli 11,7 11,0 0 0 99 109 122,0 80 August 12,4 11,1 0 0 113 102 85,6 96 September 9,5 10,0 0 0 107 82 125,4 132 Oktober 8,1 7,9 0 1,1 32 58 149,5 157 November 5,5 6,1 5 2,6 17 22 235,7 156 December 5,2 5,0 5 6,1 3 7 247,3 168 Hele året 7,5 7,1 25 40,8 939 902 1592,3 1434

7 TOPOGRAFI Færøernes landslægeembedets arbejdsområde udgøres af 18 øer samt et større antal holme, strandpiller og skær. Det samlede areal er 1399 km2. Den største ø er Streymoy på 374 km2. Øgruppen ligger i Nordatlanten mellem 61 24 og 62 26 nordlig bredde. Vestligste og østligste punkter ligger henholdsvis 7 41 og 6 15 vestlig længde. Øerne er af vulkansk oprindelse og opbygget af plateaubasalter. Alderen af den vulkanske virksomhed ansættes til ældre tertiær, 50-60 millioner år. Øernes geologiske opbygning er enkel med vekslende lag af basalt (lava) og tuf (vulkansk aske). Efter at den vulkanske virksomhed var ophørt, satte de nedbrydende kræfter ind. Udsat for angreb af is Færøerne har haft deres egen lokale nedisning -. luft, vind, regn og havets brænding fremkom de nuværende landskabsformer med karakteristiske fjorde, dale, fjelde, indsøer og stejle forbjerge. Den gennemsnitlige højde er 300 m, og det højeste fjeld, Slættaratindur. er 882 m. Den totale kystlængde er 1100 km, og det er otte gange så langt som den teoretisk korteste, hvilket giver tydeligt indtryk af arealets stærke opdeling. Beliggenheden i Nordatlanten er isoleret, idet der er 300 km til det nærmeste beboede område, Shetlandsøerne, Til Island er afstanden 450 km og til Norge 675 km, medens sejldistancen til København er ca. 1500 km. Øernes placering betinger et klima af udpræget oceanisk natur med ringe forskel på koldeste og varmeste måned, godt 7 grader. På Færøerne er den længste dag 19½ og den korteste 5 timer.

8 FOLKETALLET, LEVENDEFØDTE OG DØDE Bykommuner Landkommuner (Tórshavn + Klaksvík) 1991 1991 Folketallet pr. 31.12. 19.596 27.721 Efter præsternes månedsberetninger var antallet af Levendefødte 418 447 Døde 130 244 Dødsfaldenes fordeling på årets måneder (efter præsternes beretning): januar 11 28 februar 4 15 marts 16 21 april 14 20 maj 6 17 juni 15 17 juli 8 22 august 15 24 september 8 18 oktober 15 20 november 7 24 december 11 18 Hele året 130 244

9 DEMOGRAFI Landsfólkayvirlitið (landsstyrets folkeregister) opgiver folketallet på Færøerne pr. 31. december 1991 til 47.317, heraf i Tórshavn 14.666 og i Klaksvik 4.930. De tilsvarende tal samme dato 1990 var henholdsvis 47.485, 14.689 og 4.968. For året 1991 er der altså tale om en befolkningsnedgang på 168 for hele Færøerne mod en nedgang på 461 året forud. Der henvises iøvrigt til bilag I side 41 (befolkningstallets bevægelse på Færøerne 1.1. - 31.12.91). Kilde: Landsfólkayvirlitið). På grundlag af status i Landsfólkayvirlitið pr. 1. juli 1988 har den naturvidenskabelige afdeling ved Fróðskaparsetur Føroya (Universitas Færoensis) udarbejdet figurerne på de to følgende sider, der viser den relative alderfordeling for mænd og kvinder på Færøerne efter kommunestørrelse, idet man har fordelt befolkningen i fire grupper: Tórshavn, kommuner med indbyggertal mellem 1000 og 5000, mellem 400 og 1000 og mindre end 400. Sammenholdt med folketællingen i 1977 er mønstret nogenlunde det samme: stort kvindeunderskud i den fertile alder, specielt i de mindre bygder, hvor der også findes forholdsvis mange ældre og få børn.

ALDERS- OG KØNSFORDELING 10

11

12 FØDSELSSTATISTIK Fødselsoverskuddet i 1991 var 491. Bevægelsen af dette tal har i de senere år været følgende: 1991 491 1990 596 1989 569 1988 460 1987 416 1986 423 1985 408 1984 363 1983 329 1982 419 I løbet af 1991 må der derfor - forudsat tallenes pålidelighed fra nævnte register- være udvandret 659 (- 168-491) flere personer end indvandret. Da man savner oplysninger om, hvorledes ud- og indvandring fordeler sig på årets måneder, har man i det følgende for folketallet pr. 1. juli 1991 anvendt 47.366 ved at halvere nedgangen i årets løb. Efter fødselsanmeldelserne og sognepræsternes indberetning fødtes der i 1991 på hele Færøerne 865 levende børn, hvilket stemmer overens med jordemødrenes fødselsanmeldelser. Levendefødte Antallet af levendefødte børn har i de senere år været som følger: 1991 865 1990 943 1989 933 1988 864 1987 780 1986 789 1986-90:gennemsnitlig pr. år 862 1981-85:- 717 1975-80:- 760 1971-75 - 796 1965-70:- 892 1960-64:- 808

13 Fødselshyppigheden i 1991 var 18.3 0/00. De senere års tal er følgende: 1991 18,3 0/00 1990 19,7 1989 19,5 1988 18,1 1987 16.7 1986 17,2 1985 16,1 1984 15,3 1983 15,3 1982 16,5 Dødfødte Antallet af dødfødte 1991 var 5 (2 drenge og 3 piger), hvilket stemmer overens med fødselsanmeldelserne fra jordemødrene. Med tallene 865 levendefødte og 5 dødfødte fås en dødsfødseishyppighed på 5,8 o/oo. Dødsfødselshyppigheden har gennem de senere år været: 1991 5.8 o/oo 1990 1.1 1989 5.4 1988 3,5 1987 6,4 1986 3,8 1985 5,5 1984 2,9 1983 11,9 1982 12,2 Dødsårsagerne for de 5 dødfødte i 1991 var: 1 ved svær præeklampsi hos moder, 1 ved kort navlestreng om halsen, to ved placentainsufficiens, en ved for tidlig fødsel uden anden specificeret årsag. Fødte udenfor ægteskab De skematiske uddrag af fødselsanmeldelserne viser, at jordemødrene i 1991 betjente 863 fødende kvinder, der fødte 870 børn, hvoraf 865

14 var levendefødte, 5 dødfødte og yderligere 3 døde inden 7 dage efter fødslen, 396 børn. d.v.s. 45,5%, er fødte uden for ægteskab i 1991. Tallene for børn fødte uden for ægteskab har gennem de senere år været somfølger: 1991 45,5 % 1990 42.5 1989 40,5 1988 41,6 1987 36.5 1986 39,6 1985 35,0 1984 34,8 1983 30,9 1982 34,6 Sygehudfødsler 862. d.v.s. 99,9 % af samtlige fødsler har fundet sted på sygehuse i 1991. Tallene gennem de senere år har iøvrigt været følgende: Man har bl. a, med Yearbook of Nordic Statistics som udgangspunkt fremstillet følgende tabeller, hvor dødfødselshyppighed, døde pr. 1.000 levendefødte i første leveuge, perinatal dødelighed og spædbørnsdødelighed i perioden 1976-1989 sammenlignes med de tilsvarende tal i de øvrige nordiske lande:

15 Døde pr. 1000 levendefødte i den første leveuge 1976-90: Dødfødselhyppigheden 1976-90 i de nordiske lande pr.1000 fødte): Perinatal dødelighed 1976-90 (dødfødte plus døde i første leveuge) i de nordiske lande pr. 1000 fødsler.

16 Spædbørnsdødelighed i de nordiske lande (døde gr. 1000 levendefødte under 1 år). Det fremgår af tabellerne, at end Færøerne gennemgående ligger på et højere niveu Danmark, Island. Norge, Sverige, Finland og Aland når der er tale om dødfødselshyppighed, døde pr. 1000 levendefødte i første leveuge og spædbørnsdødelighed. Vedrørende dødsfødsler og spædbørnsdødelighed på Færøerne 1961-80 henvises iøvrigt til Bilag IV, side 56-71 i landslægens årsberetning for 1989-90,, hvor der findes et uddrag af et foredrag over emnerne holdt af landslægen ved en konference i Island 1990. ABORTINDGREB På Færøerne er anordning nr. 228 af 20. juni 1959 om ikrafttræden på Færøerne af lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab m.v. stadig gældende. ifølge denne anordning kan bestemmelse om svangerskabsafbrydelse træffes af en sygehuslæge ansat på et af de færøske sygehuse, dersom afbrydelsen er nødvendig for at afværge alvorlig fare for kvindens liv eller helbred og såfremt tilfældet er begrundet i sygdom, og dette er konstateret på et af de i loven omhandlede sygehuse. Dersom en kvinde i andre tilfælde ønsker sit svangerskab afbrudt, må afgørelsen herom træffes efter samråd mellem den autoriserede læge. der foretager indgrebet, og en anden autoriseret læge. Svangerskabsafbrydelse må kun ske på sygehuse. Ifølge sygehusenes beretninger blev der på Landssjúkrahúsið s kirurgiske afdeling i 1991 fremkaldt 50 aborter på lægelig eller anden

17 legal indikation. På Suðuroyar Sjúkrahús fremkaldtes 8 aborter og på Klaksvikar Sjúkrahús 0 aborter i 1991. Alle indgreb blev foretaget på personer over 14 år. Ialt blev der således på Færøerne foretaget 58 aborter i 1991. Tallene for abortindgreb har gennem de senere år været: Landssjúkrahúsið Klaksvíkar Sjúkrahús Suðuroya Sjúkrahús ADOPTIONER I medfør af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 553 af 8. oktober 1982 (adoptionsbekendtgørelse for Færøerne) foretages udvælgelse i forbindelse med anonym bortadoption af nordiske børn af et adoptionsnævn, der henhører under civilretsdirektoratet. Afgørelse om godkendelse som adoptant til et barn, der ikke er statsborger i et af de nordiske lande, træffes af Rigsombudsmanden, der til brug for afgørelsen indhenter en udtalelse fra Færøernes adoptionssamråd. Adoptionssamrådet består af en jurist, en læge og ét medlem med socail uddannelse. Vedrørende adoptionssamrådets virksomhed kan følgende oplyses: Herudover godkender adoptionssamrådet som hovedregel på skriftligt grundlag - de børn, der bliver stillet i forslag til adop tanterne.

18 STERILISATIONER Færøernes sterllisationsnævn afholdt i 1991 12 møder. Nævnet imødekorn sterilisationsansøgninger fra 39 kvinder og 5 mænd. Tallene for sterilisationer på Færøerne har været følgende: Mænd Kvinder 1991 5 39 1990 8 46 1989 4 25 1988 3 21 1987 2 14 1986 3 31 1985 3 10 1984 3 8 1983 0 15 1982 1 6 DØDELIGHED Antal døde Der døde ifølge sognepræstenernes indberetning i alt på Færøerne i1991 374 (229 mænd og 146 kvinder), hvilket giver en dødelighed for øerne under ét på 7.9 0/00 (mod 7.3 0/00 i 1990). Man er vidende om 2 personer, der døde under sådanne omstændigheder, at liget ikke er fundet. Ifølge embedets opgørelse døde der i 1991 6 børn under 1 år hjemmehørende på Færøerne (5 drenge og 1 pige). Spædbørnsdødeligheden for hele Færøerne i 1991 var således 0,69 %. I de senere år har spædbørnsdødeligheden været følgende: 1991 0,69 % 1990 0,64 1989 1,29 1988 1,16 1987 0,77 1986 0,63 1985 0,81 1984 0,58 1983 1,49

19 1982 1,10 1981 0,66 Opgørelse efter dødsattesterne vedr. dødsårsagerne for de 6 børn døde under ét år i 1991 gav følgende resultat: 3 børn døde indenfor det første levedøgn. 2 indenfor de første 3 døgn, medens ét var 3 måneder. Vedrørende dødsårsagerne for de 6 spædbørn fandtes: Et døde ved respiratory distress syndrom, et ved for tidlig fødsel, et ved dobbeltsidige cystenyrer, et ved mongolisme, et ved hjernelæsion på grund af voldsom fødsel og et ved neonatal anoxi.

Dødsårsager 20

21 Tallene vedrørende dødsårsagerne for året 1990 foreligger ikke endnu. Det fremgår af ovenstående tabel, at sygdomme i kredsløbsorganerne er den dominerende dødsårsag i lighed med forholdene i de øvrige nordiske lande. Dødsfald p.g.a. kredsløbssygdom Efter anmodning fra landslægen har Knud Juel, Dansk Institut for klinisk epidemiologi, udarbejdet et notat med det formål at beskrive dødeligheden af kredsløbssygdomme på Færøerne 1960-80. Notatet bragtes som bilag i årsberetning 1985 side 66-76. Forventet middellevetid i de nordiske lande var ved 0 år i 1987/88 (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige) eller 1981/85 (Færøerne og Grønland): Vedrørende dødeligheden 1966/85 på Færøerne henvises iøvrigt til bilag II side 42 (Dødelighedstavler for årene 1966-1985, Færøerne). Der forekom i 1991 16 dødsfald ved ulykkestilfælde. I samtlige tilfælde blev der afholdt retslægeligt ligsyn, heraf 14 ved lands lægen. Dødsfald ved ulykkestilfælde Antal dødsfald ved ulykkestilfælde har de senere år været:

22 Motorkøretøjsulykker De 5 tilfælde i tilslutning til motorkøretøjsulykker i 1991 var følgende: En 22-årig mand, der i en vejkurve kørte ud i rabatten, hvorefter bilen fortsatte og væltede flere gange. Sikkerhedssele ikke benyttet. En 16 årig dreng, der var passager på en motorcykel, som med stor fart kørte ind i en personvogn. Var ikke iført styrthjelm. En 35-årig kvinde, der som fører af en personbil påkørte et stengærde. Sad ikke i sikkerhedssele. En 18-årig mand, der som fører af en personbil kørte ud af vejsiden, hvorefter bilen ramte et murværk. Sikkerhedssele ej benyttet. En 62-årig mand, der blev påkørt af en varebil, medens han kørte eller gik med sin knallert. Styrthjelm ikke benyttet. Brug af sikkerhedssele/styrthjelm En opgørelse for perioden 1.1.1986-31.12.1991 over brug af sikkerhedssele/styrthjelm blandt førere eller passagerer, der døde ved motorkøretøjsulykker, viser følgende: Sikkerhedssele benytet 4 Sikkerhedssele/styr hjelm ej benyttet 29 Uoplyst 4

23 Drukning Fire personer døde i 1991 af drukning eller kuldechock efter at være faldet i havet. Det drejede sig om en 28-årig mand, der gled ned ad en bjergskråning og herefter i havet, to 63-årige mænd, derbefandt sig i en båd, som tog vand ind og kæntrede, samt en 57-årig mand, der under arbejde på et havneanlæg blev taget af en forkert sø og slynget i havnen. Nedstyrtning Et dødsfald i 1991 skyldtes nedstyrtning. Det drejede sig om en 21- årig mand, der faldt ned fra en el-mast. Andre dødsulykker i 1991: En 51-årig mand, som døde af alkoholforgiftning. En 72-årig mand, der døde efter kontakt med en elektrisk strømførende ledning. En 16-årig pige, der efter indåndning af madrester døde af hjertestop. En 45 årig mand, der døde af alkohol- og ethylenglycolforgiftning. Hertil kommer to mænd, der døde som følge af blødning under den hårde hjernehinde. Begge var dødfundne og spirituspåvirkede, og efter politiets oplysninger fandtes dødsmåden at være ulykkestilfælde. Der forekom i 1991 fire tilfælde af selvmord (en 60-årig mand, der hængte sig, en 63-årig mand, der døde af salisylsyreforgiftning (Kodimagnyl), en 43-årig mand, der kvaltes efter at have snøret en plasticpose sammen om hovedet, og en 37-årig mand, der skød sig med en salonriffel). Selvmord Antallet af selvmord har i de senere år været: 1991 4 1990 5 1989 1

24 1988 6 1987 3 1986 6 1985 7 1984 6 (den ene fransk sømand) 1983 4 1982 2 Drab Der forekom intet tilfælde af drab i 1991. Antallet af drab har i de senere år været: 1991 0 1990 0 1989 0 1988 1 1987 0 1986 0 1985 0 1984 1 1983 0 1982 0 Retslægelie ligsyn rubriceret som nat. død De 17 tilfælde, hvor dødsmåden i 1991 efter retslægeligt ligsyn blev rubriceret som naturlig død, fordeler sig således efter dødsårsag: Seks mænd (26, 41, 46, 49, 55 og 81 år) døde af akut myokardieinfarkt ( blodprop i hjertet ). To mænd, 39 og 60 år. døde af akut hjertesvigt på grund af udtalt bindevævsomdannelse i hjertemuskulaturen. En 16-årig dreng døde som følge af sygt hjertevæv. To mænd, 48 og 64 år, døde af akut hjertesvigt på grund af forkalkning af hjertets pulsårer. En 50-årig mand døde af hjertebetændelse. To mænd, 44 og 54 år, døde efter hjerneblødning

25 En 29-årig mand døde efter bristning af udposning på hjernepulsåre. Et to dage gammelt barn, der døde af hjernelæsion efter voldsom fødsel. En 78 årig mand havde i 1991 ukendt dødsårsag. Spirituspåvirkh. v. retslægelige dødsfald Af de 38 retslægelige dødsfald i 1991 blev der i 23 tilfælde udtaget blod til alkoholanalyse. Resultatet var, at 9 havde været påvirkede af spiritus med en promille på over 0,8. Hos to var promillen over 3,4. Antal retslægelige obduktioner de senere år i forhold retslægelige ligsyn har været: Retslægelige obduktioner I 1991 udstedtes 0 dødsattest af ligsynsmand. Antallet af disse ligsyn har i de senere år været:

26 Antallet af ligsynsmænd på Færøerne er fortsat 149 foruden 105 hjælpeligsynsmænd. Loven om ligsyn på Færøerne nr. 36 fra 29. marts 1878 blev pr. 1. november 1988 erstattet af lov om ligsyn nr. 279 af 26. maj 1976 med de ændringer, som står i kongelig bekendtgørelse nr. 534 af 6. september 1988. Fra samme dato er bekendtgørelse om ligsynsmænd på Færøerne nr. 538 af 9. september 1988 gældende. ANMELDELSESPLIGTIGE SYGDOMME, EPIDEMIER Ved udgangen af 1980 bortfaldt ordningen, efter hvilken kommunelægerne sendte månedlige indberetninger vedrørende smitsomme sygdomme til landslægen, og den 1. januar 1981 trådte et nyt cirkulære om færøske lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme i kraft. Efter den nye ordning skal enhver alment praktiserende læge og den ledende læge på medicinske og blandede medicinske/kirurgiske afdelinger ugentlig indsende ugesygelister direkte til Statens Seruminstitut, København. Udover de ugentlige anmeldelser er der i cirkulæret fastsat nye regler for særlige anmeldelser af enkelttilfælde af bestemte nærmere angivne sygdomme. Af morbilli (mæslinger) anmeldtes i 1991 1 tilfælde (mod 0 i 1990). Scarlatina (skarlagensfeber) er anmeldt med 70 tilfælde (38 i 1990). Influenza anmeldtes i 1991 med i alt 2539 tilfælde (3358 i 1990). Af pertussis (kighoste) hos patienter under et år blev der anmeldt 2 tilfælde (0 i 1990).

27 Rubella (røde hunde) anmeldtes med 0 tilfælde (0 i 1990). Parotitis (fåresyge) er anmeldt med 0 tilfælde (4 i 1990). Alderfordelingen af ovenfor omtalte anmeldte sygdomstilfælde fremgår af følgende årsopgørelse over de på ugesygelisterne anmeldte sygdomstilfælde i 1991 (kønssygdomme undtaget): Syfilis Af syfilis anmeldtes 2 tilfælde i 1991 (0 i 1990). Smitten stammede i begge tilfælde fra New Foundland. Gennem de senere år har antallet af syfilistilfælde været: 1991 2 1990 0 1989 0 1988 1 1987 0 1986 0 1985 0 1984 0 1983 2 1982 0 Hidtil i år (pr. 15.6.1992) er der ikke anmeldt noget tilfælde. Af gonoré er der i 1991 anmeldt 8 tilfælde (i 1990 4) til landslægeembedet. Gennem de senere år er der forekommet følgende tilfælde af gonoré: 1991 8 1990 4 1989 4 1988 11 1987 12 1986 25

28 1985 74 1984 47 1983 50 1982 20 Hidtil i år (pr. 15.6.1992) er der ikke anmeldt noget tilfælde. Af tilfældene i 1991 var 2 mænd og 6 kvinder. Seks var smittet på Færøerne, en i udlandet, medens smittekilden hos en var usikker. Gonorétilfældene fordeler sig efter anmeldelsestidspunktet på følgende måde: Af lynfogranuloma inguinale er der anmeldt 0 tilfælde, ligeledes 0 af ulcus molle. Clamydia Siden oktober 1988 har man på laboratoriet, Landssjúkrahúsið foretaget analyser af prøver for chlamydia trachomatis ved ELISA metoden. Antal analyser samt positive prøver har været: Antal prøver positive % 1991 315 31 9,8 1990 264 39 14,8 1989 251 49 19.5 1988(fra 1.10.) 62 8 12,9 Individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme (blanketanmeldelser) fordeler sig således i 1991: Af encephalitis acuta anmeldtes 0 tilfælde (0 i 1990 og -89. 1 i 1988).

29 Meningitis purulenta anmeldtes i 1991 med 4 tilfælde, heraf en med meningococsygdom som årsag. I 1990 anmeldtes 3 tilfælde, Meningococ-sepsis anmeldtes med 0 tilfælde i 1991, i 1990 med 6. Meningococsygdom Den epidemilignende hyppighed af meningococsygdom, som man har observeret på Færøerne siden starten af firserne, er ikke til stede mere, idet der kun anmeldtes 2 tilfælde fra april 1990 til maj 1991, og hidtil I år (pr. 15.6.92) er der ikke anmeldt noget tilfælde. Hepatitis Der anmeldtes intet tilfælde af hepatitis A, B eller acuta infec tiosa i 1991 (0 i 1990). AIDS Et tilfælde af AIDS anmeldtes i 1991. Hidtil i år (pr. 15.6.92) er der ikke anmeldt noget tilfælde. Nyanmeldte AIDS tilfælde fordeler sig således efter år: 1991 1 1990 2 1989 1 1988 0 Siden 1985 har embedet med mellemrum udsendt pressemeddelelser og oplysende artikler vedrørende AIDS. Landslægen har tillige gjort opmærksom på problemerne omkring AIDS ved interviews i aviser. radio og fjernsyn. Herudover har embedet produceret pjecer vedrørende sygdommen. Donorblod bliver testet for HIV-antistof, og hvad ängår bloddonnorer iagttager man samme forholdsregler som i Danmark. Der er produceret oplysende materiale vedrørende AIDS til brug i skoleundervisningen i form af videobånd, lysbilleder, arbejdsmapper med videre. I februar 1988 etableredes en færøsk AIDS-linie, som fungerer døgnet rundt med automatisk telefonsvarer, udover at der hver tirsdag kl. 16-18 er mulighed for en personlig anonym samtale med en person med

30 særligt kendskab til AIDS problematikken (Eyôkvæmislinjan tlf. 18820). HIV-test Antal af udførte HIV-test ved de færøske sygehuslaboratorier fordeler sig således: Af tilfælde med pertussis (kighoste) i 0-12 måneders alderen anmeldtes 2 tilfælde i 1991 (børnene var begge vaccinerede to gange) og 1 i 1990 (1 i 1989). Ornithosis (Nátasjúkan) Af ornithosis ( nátasjúka ) blev der anmeldt 1 tilfælde i 1991. Antallet af ornithosistilfælde de senere år har været: 1991 1 1990 0

31 1989 1 1988 0 1987 2 1986 2 1985 0 1984 0 1983 3 1982 3 Vaccinationskomplikationer I 1991 anmeldtes 2 tilfælde af komplikationer efter kighostevaccination (0 i 1988-90). I 1991 anmelcites 1 tilfælde af komplikationer efter koleravaccination (0 i 1990). Der anmeldtes 0 tilfælde af botulisme i 1991 og 0 i 1990 (3 i 1989). Af levnedsmiddel- og vandbårne sygdomme anmeldtes 1 tilfælde i 1991 og 3 i 1990 (2 i 1989). Der anmeldtes 0 tilfælde af legionella i 1991 (1 i 1990). Turberkulose Der anmeldtes ingen egentlige nye tilfælde af tuberkulose i 1991, dog anmeldtes et 5 år gammelt barn, som var fundet vagt tuberkulin positivt og en 74 årig mand for obs. tuberkulosis. Antallet af nyanmeldte tilfælde har de senere år været følgende: 1991 0 1990 1 1989 3 1988 1 1987 6 1986 4 1985 5 1984 5 1983 6 1982 9 De sidste 10 år har der ikke været noget dødsfald p.g.a. tuberkulose. I løbet af 1991 undersøgtes på tuberkulosestationen 32 ikke tidligere undersøgte personer (mod 48 året forud), heri ikke medregnet Calmette-vaccinationer og tuberkulinreaktioner. Antal konsultationer i

32 1991 var 247 (i 1990 292). Der BCG-vaccineredes ved tuberku losestationen 2 personer (11 i 1990). Den obligatoriske undersøgelse af fiskere blev ophævet i 1986. Ved udgangen af 1991 fandtes på Færøerne ifølge beretning fra tuberkulosestationen ingen kendte åbne tuberkulosetilfælde. Gennem de senere år har disse tal udgjort: 1991 0 1990 3 1989 2 1988 2 1987 4 1986 3 1985 5 1984 5 1983 4 1982 3 Den medicinske afdeling på Landssjúkrahúsið behandler indlagte tuberkulosepatienter og varetager tuberkulosestationens funktioner. Vaccination mod gul feber på Færøerne varetages af medicinsk afdeling, Landssjúkrahúsoð i Tórshavn. Der foretoges i 1991 141 vaccinationer. Vaccinationer mod MFR Siden juli 1991 har landslægeembedet på baggrund af data modtaget fra Føroya Landsstýri fulgt vaccinationerne mod MFR Antal vaccinationer har været følgende: 15 mdr. 12 år Juli kvartal 1991 219 14 Okt. - 1991 286 67 Jan. - 1992 271 82 - - o 0 o - -

33 SYGEHUSE OG ANDRE HELBREDSANSTALTER Landssjúkrahúsið i Tórshavn har ialt 59 7-døgnssenge og 20 5- døgnssenge på kirurgisk afdeling (inklusive fødeafdelingen) og på medicinsk afdeling 96. På psykiatrisk afdeling var der 76 normerede sengepladser. Ved medicinsk afdeling var der pr. 31.12.1991 tilknyttet 6 overlæger, heraf en speciallæge i pædiatri og en i fysiurgi og rehabilitering/rheumatologi. Der var 7 normerede reservelægestillinger på medicinsk afdeling. Til kirurgisk afdeling var der knyttet 8 overlæger, heraf to anæstesioverlæger, to speciallæger i gynækologi/obstetrik og én i ortopædkirurgi/traumatologi. 7 reservelægestillinger var normerede på kirurgisk afdeling. Ved røntgenafdelingen var der ansat 4 overlæger. Ved øjenafdelingen er der en overlæge, der tillige har speciallægepraksis på hospitalet. Ved øreafdelingen er ansat en overlæge, der ligeledes har speciallægepraksis på hospitalet. Ved patologisk afdeling er ansat en overlæge. Ved psykiatrisk afdeling ved Landssjúkrahúsið er ansat 4 overlæger, heraf en som distriktpsykiater. Der er normeret 5 reservelægestillinger på psykiatrik afdeling. Endvidere er der ansat en overtandlæge med tjeneste på Landssjúkrahúsið Klaksvíkar Sjúkrahús er et blandet sygehus med 47 senge. Ved sygehuset er der ansat 4 overlæger, en internmediciner, to kirurger og en speclallæge i anæstesiologi. Der er normeret 4 reservelægestillinger. Suðuroya Sjúkrahús i Tvøroyri er ligeledes et blandet sygehus normeret til 20 senge. Ved dette sygehus er ansat 2 overlæger.

34 En overlæge er ansat i arbejdsmedicin indenfor det færøske syge husvæsen. Det færøske sygehusvæsen har tillige adgang til konsulentbistand i dermato/venerologi og neurologi. Landssjúkrahúsið, diverse aktiviteter På Landssjúkrahúsið, kirurgisk afdeling, udførtes 3.878 operationer. Der foreligger ikke oplysninger om patientbevægeisen med hensyn til antal indlæggelser, udskrevne eller samlet antal sengedage for 1991. På medicinsk afdeling indlagdes i 1991 2.477 patienter. Der udførtes ialt 883 endoskopier m.v. og 484 scintigrafier. Antal udskrevne i 1991 var 2.340, døde 98. Samlet antal sengedage i 1991 er uoplyst. Antal tilsyn i 1991 var 978. På øre-, næse- og halsafdelingen indlagdes i 1991 510 patienter. Der udførtes 798 operationer. Antal udskrevne var 508. Samlet antal sengedage var 586. Antal tilsyn var 319. Pâ øjenafdelingen udførtes i 1991 149 operationer. På psykiatrisk afdeling indlagdes i 1991 343 patienter. Antal udskrevne og/eller døde var 288. Samlet antal sengedage var 22.590. Laboratoriet udførte i 1991 149.960 undersøgelser, heraf 83.307 på ikke-indlagte patienter (I 1990 henholdsvis 134.719 og 68.868). Røntgenafdelingen havde i 1991 ialt 13.564 kontakter, heraf 3.646 henvist fra sengeafdelinger, 117 fra ambulatorier, 1.821 fra skadestue og 7.980 fra praktiserende læger/special læger. Skadestuen behandlede 3.627 indbragte. På patologisk afdeling udførtes i 1991 i alt 4.753 undersøgelser (5.164 i 1990), heraf histologiske undersøgelser 1.580 (1.671 i 1990), celleundersøgelser 3.124 (3.438 i 1990). sternalmarvs undersøgelser 23 (21 i 1990) og frysemikroskopi 26 (34 i 1990). Der foretoges i 1991 55 sektioner (54 i 1990).

35 Klaksvíkar Sjúkrahús, diverse aktiviteter På Klaksvlkar Sjúkrahús indlagdes i 1991 1.541 patienter og udførtes 1.007 operationer. Antal udskrevne i periodens løb var 1.525. døde 26. Samlet antal sengedage var 11.358. Laboratoriet udførte alt 46.818 undersøgelser, heraf 19.344 på Ikke-indlagte patienter (I 1990 henholdsvis 31.827 og 14.081). Røntgenafdelingen havde ialt 3.175 kontakter, heraf 972 henvist fra sengeafdelinger. 245 fra ambulatorier, 647 fra skadestue og 1.311 fra praktiserende læger/speciallæger. Røntgenoverlægerne ved Landssjúkrahúsið virker 2 gange om måneden som konsulenter ved Klaksvíkar Sjúkrahús. Skadestuen behandlede i 1991 1.119 indbragte. Suðuroyar Sjúkrahús, diverse aktiviteter På Suðuroya Sjúkrahús indlagdes i 1991 829 patienter og udførtes 472 operationer. Antal udskrevne i periodens løb var 794, døde 24. Samlet antal sengedage var 6.202. Laboratoriet udførte 20.368 undersøgelser, heraf 10.827 på ikkeindlagte patienter (I 1990 henholdsvis 19.478 og 11.119). Røntgenafdelingen havde ialt 1.392 kontakter, heraf 290 henvist fra sengeafdelinger. 112 fra ambulatorier. 73 fra skadestue og 904 fra praktiserende læger/speciallæger. Røntgenoverlægerne såvel som de medicinske overlæger ved Lands sjúkrahúsið virker 2 gange mdl. som konsulenter ved Suðuroya sjûkrahús. Skadestuen behandlede i 1991 94 akutte tilfælde. Hvilehjemmet Naina. som er en selvejende institution normeret med 24 sengepladser, modtog 335 personer i 1991, heraf 38 mænd. Antal sengedage var 7.276 (Gennemsnitsbelægning 21.4).

36 Sygeplejerskeskolen optog i 1991 to nye hold på 19 og 20 elever. I 1991 dimitteredes 11 elever fra denne skole (holdet fra 1987) skolens 28. hold. De seneste år har antallet af elever forholdt sig som følger: Ar Nye elever Dimitteret 1982 20 22 1983 18 22 1984 18 15 1985 20 18 1986 20 14 1987 24 17 1988 24 18 1989 29 11 1990 0 17 1991 39 11 - - o 0 o - -

37 DE HYGIEJNISKE FORHOLD Kontrol af levnedsmidler Forslag til en lov for Færøerne om levnedsmidler blev vedtaget af lagtinget i 1985 og loven blev sat i kraft i sin helhed i 1989. Afløbsforhold Der kan næppe være tvivl om, at forståelsen for forbedrede afløbsforhold er i tiltagen. Men stadig mangler der desværre meget på dette område - også i store kommuner, der kan være næsten uden egentlige kloakker. Kirkegårde Landslægen behandlede i årets løb tre sager om kirkegårde i 1991 (to i 1990). Miljølovgivning En lagtingslov om miljøbeskyttelse blev vedtaget af Færøernes Lagting i 1988. Foreløbig er der sat fire bekendtgørelser i kraft med hjemmel i loven, nemlig vedrørende campingpladser, forbrændingsanstalter og fyldpladser, om affald samt specielt om organisk affald fra fiskeopdrætserhvervet. Det er efter landslægeembedets mening en klar forudsætning for at få loven til at fungere efter hensigten, at der af landsstyret tillige fastsættes regler med hjemmel i lovens paragraf 4 til 6 om dyrehold, skadedyr, skadeplanter m.v., i paragraf 17 vedrørende spildevand og i paragraf 33 om godkendelsesordningen for særlig forurenende virksomhed m.v. - - o 0 o - -

INSTITUTIONER FOR MINDRE BØRN 38

39 MEDICINALPERSONALE Der henvises til vedlagte skemaer og afsnittet Sygehuse og andre helbredsanstalter, side 29-31. Kommunelæger Ved udgangen af 1991 var antallet af kommunelæger 26. Af disse boede 3 i Klaksvik, 6 i Eysturoy, 7 i Tórshavn. 2 i Norðstreymoy, 2 i Vágoy, 2 i Sandoy og 4 i Suðuroy. Tandlæger Ved udgangen af 1991 arbejdede der ialt 42 uddannede tandlæger på Færøerne. I Tórshavn fandtes 6 private tandkllnikker med ialt 12 tandlæger, hvoraf den ene udelukkende arbejder som specialtandlæge i orthodonti. Der er en skoleklinik med 4 ansatte tandlæger. På Landssjúkrahúsið er der ansat en hospitalstandlæge. I Norðoyum fandtes 2 private tandklinikker med 4 tandlæger, samt en skoleklinik med 2 tandlæger. I Eysturoy er der 4 private klinikker, nemlig i Saltangará, Norôskála, Leirvik og Fuglafirði, samt en klinik, der dels er skoleklinik og dels privatklinik i Skála. Desuden er der en skoletand lægeklinik i Fuglafirði med en tandlæge ansat. I Gøtu og Leirvik er der skoleklinikker, hvor 1 tandlæge arbejder ½ tid hvert sted. Der arbejder 9 tandlæger i Eysturoy. I Norðstreymoy er der 3 tandklinikker, en i Vestmanna. som dels er skoleklinik og dels privat, og 2 i Kollafirði, en privat og en skoleklinik. Der arbejder 3 tandlæger i Norðstreymoy. hvoraf den ene også arbejder i Eysturoy. I Vágoy er der 2 klinikker, en privat i Sandavági og en delvis privat og dels skoleklinik i Sørvági. Der arbejder ialt 2 tandlæger i Vágoy. I Sandoy er 1 tandkllnik med en tandlæge, som delvis er privat og dels børnetandlæge.

40 I Suðuroy arbejder 5 tandlæger, 3 i Tvøroyri, en privat og to, som dels er private og dels skoletandlæger, og 2 i Vágur, en som skoletandlæge og en som privatpraktiserende. Apoteksvæsenet Ved udgangen af året 1991 var der på Tjaldurs Apotekið, Tórshavn ansat 7,36 farmaceuter, 12,39 assistenter, 4 assistentelever og 9,94 defektricer. På Suðuroyar apotek i Tvørovri var der ansat 1,2 farmaceuter, 3,54 defektricer og 3 apotekerassistenter, medens der på Norðoya apotek i Klaksvík var ansat 1 farmaceut, 1,79 assistenter og 2.713 defektricer. Ikke indregistreret medicin I 1991 meddelte landslægeembedet i 17 tilfælde læger tilladelse til udlevering af ikke indregistreret medicin gennem apoteker (32 i 1990). Denne funktion varetages i Danmark af sundhedsstyrelsens farmaceutiske laboratorium, men da apotekervæsenet er overtaget af det færøske hjemmestyre, gælder den danske lægemiddellov ikke på Færøerne. Håndkøbsudsalg Der blev i 1991 behandlet én sag vedrørende opsigelse og skiftning af bestyrer af håndkøbsudsalg og (2 i 1990). Antal håndkøbsudsalg på Færøerne var i 1991 37 (2 i Norðoyggjum, 15 i Eysturoy, 6 i Streymoy, 1 i Nólsoy, 1 i Hestoy, 31 Vágoy, 41 Sandoy, 1 i Skùvoy og 4 i Suðuroy). Jordemødre Pr. 07.05.1991 var der ansat 17 jordemødre under det færøske sygehusvæsen. KVAKSALVERI OG ULOVLIG MEDIKAMENTHANDEL. Der har været to sager under behandling i 1991 (to i 1990). KLAGER OVER LÆGELIG BEHANDLING OG VIRKSOMHED I året 1991 modtog embedet 7 klagesager vedrørende lægelig behandling (4 i 1990).

41 STOFMISBRUG Et vist ikke nærmere kendt - men antagelig stigende narkotikaforbrug finder formentlig sted på Færøerne. Alkohol- og narkotikaråd På baggrund af det mulig stigende narkotikamisbrug anbefalede man herfra i 1987 landsstyret, at der oprettedes et alkohol- og narkotikaråd på Færøerne i lighed med, hvad der findes i f. eks. de danske amter. Et sådant råd blev etableret I 1990. SUNDHEDSOPLYSNING - - o 0 o - - Embedet har i mange år overfor politiske og administrative myndigheder pointeret vigtigheden af en øget og koordineret sundheds pædagogisk indsats. Man har fremhævet, at dette bliver stadig mere påkrævende nødvendigt og henvist til, at der f.eks. i Danmark bliver etableret stadig flere forebyggelsesråd, både i amter og primærkommuner. En arbejdsgruppe blev nedsat i 1986 med kommissioriet at gøre forberedelser til en færøsk lovgivning vedrørende koordineret forebyggende helsearbejde, og den tilendebragte sit arbejde i 1987. hvor den leverede et forslag til lov om et forebyggelsesråd til landsstyret. Forslaget blev fremsat i lagtinget, men det blev beklageligvis nedstemt. Landslægeembedet har i 1991 foreslået landsstyret at genfremsætte lovforslaget. HELBREDSDEDØMMELSER Landslægen fungerer som rådgiver for den Færøske Skoledirektion og Færøernes Landsstyre vedrørende helbredsbedømmelser i tjenestemandssager. I 1991 behandledes 17 sager forelagt af skoledirektionen (20 i 1991) og 5 af landsstyret (11 i 1990). - - o 0 o - -

42 RETSLIG VIRKSOMHED Medicolegale ligsyn Retslægelige obduktioner Der foretoges i 1991 af landslægen 36 medicolegale ligsyn (2 blev foretaget af andre læger) og 20 retslægelige obduktioner. Der henvises iøvrigt til siderne 19 23. Kørekortsagernes antal var 327 i 1991, det højeste hidtil (308 i 1990). Tvangsindlæggelse på psykiatrisk afdeling: Af sager vedrørende tvangsindlæggelse på gule papirer behandledes to i 1991 (1 i 1990). Sager vedr. avlingstidspunkt Der behandledes 17 sager vedrørende avlingstidsbestemmelse i 1991, 16 i 1990. Undersøgelse af politiaspiranter Der foretoges to helbredsundersøgelser af politiaspiranter i 1991 (0 i 1990). Seksuel Kriminalitet Ingen personundersøgelser blev foretaget i forbindelse med seksuel kriminalitet i 1991 (2 i 1990). - - o 0 o - -

43 LANDSLÆGEEMBEDETS FORSLAG, ØNSKER m. v. Den mest afgørende sygdoms- og ulykkesforebyggende faktor i det færøske samfund i dag findes fortsat at være en øget sundhedsindsats. Der henvises i denne sammenhæng til side 46 i denne årsberetning. Med henblik på at få miljøloven til at fungere efter hensigten, findes det at være en forudsætning, at der omgående fastsættes regler om spildevand og en godkendelsesordning for særlig forurenende virksomheder, jvf, lovens paragraf 17 og 33.

44 RESUMÉ Færøerne udgøres af 18 øer i Nordatlanten og har et samlet areal på ca. 1400 km2 samt et indbyggertal på 47.000. I 1991 fødtes 865 levende børn. Dødfødselshyppigheden har de sidste 5 år i gennemsnit været 4.4 0/00. 45,5% af børnene fødtes i 1991 udenfor ægteskab. 99,9% af fødslerne fandt sted på sygehus. Antal legale aborter var 58. Der døde 374 personer. Spædbørnsdødeligheden var 0,69%. Antal dødsfald ved ulykkestilfælde i 1991 var 16, heraf 5 p.g.a. færdselsulykker og 4 ved drukning. Antal selvmord var 4, og der forekom intet tilfælde af drab. Af kønssygdomme var der i 1991 8 tilfælde med gonorrhoea, 0 tilfælde med ulcus molle, og to med syfilis. Meningococsygdom anmeldtes i 1991 med 1tilfælde. Af hepatitis A var der i 1991 0 tilfælde, af hepatitis B 0. Ornitose forekom med 1 tilfælde. Der var 0 kendte åbne tilfælde med tuberkulose ved årets udgang. Antal kommunelæger i 1991 var 26, medens antal sygehusansatte læger var 55, heraf 32 overlæger og 23 reservelæger. Ialt var på Færøerne 83 læger. Antal jordemødre var 17, tandlæger 42 og farmaceuter 10. Af retsmedicinske sager foretoges i 1991 38 medicolegale ligsyn og 20 retslægelige obduktioner. Der behandledes 327 kørekortsager, to sager vedr. tvangsindlæggelse og 17 avlingstidsbestemmelses sager. - - o 0 o - -

45 SUMMARY The Faroes consists of 18 Islands in the North Atlantic, the total area is 1400 km2, and the number of inhabitants is 47.000. In the 1991 there were 865 live-born children. For the last 5 years the still-born rate has been in average 4.4 0/00. In the 1991 45,5% of the children were born out of wedlock. 99% were born in hospitals. The number of legal abortions was 58. 374 persons died. Infant mortality was 0.69%. The number of deaths by accidents was 16, including 5 by traffic accidents and 4 by drowning. The number of suicides was 4, and there were no homicide. As to venereal diseases the number of gonorrhoes in the 1991 was 8, whereas there were 2 of syphilis and 0 case of ulcus molle. There was notificed 1 case of meningococsepsis. There was 0 case of hepatitis A, 0 of hepatitis B and 1 of ornit hosis. There were no open cases of tuberculosis by the end of the year. The number of general practitioners in the 1991 was 26. whereas there were 55 hospital physicians. The total number of physicians was 83. There were 17 midwives, 42 dentists and 10 pharmaceutics. In the 1991 there were made 38 medicolegal inguests and 20 forensic post mortem autopsies. 327 cases in connection with driving licencies were tried.

Bilag I 46

Bilag II 47