UDKAST: Tilkendegivelse om at danske aktører forpligtes til at offentliggøre intern viden på den af Energitilsynet udpegede gennemsigtighedsplatform

Relaterede dokumenter
Tilkendegivelse om gennemsigtighedsplatform på engrosmarkedet for naturgas

Forslag. Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, straffeloven og retsplejeloven 1) Lovforslag nr. L 180 Folketinget

Fokus - Markedsmisbrug på energimarkederne

Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v.

Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på elog naturgasområdet

Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på el- og naturgasområdet. Bilagsoversigt. Bilag til punkt 7. Energitilsynets møde den 29.

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

Lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven) 1)

Uafhængighedskrav til netselskabers interne overvågningsansvarlige

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. marts 2017 (OR. en)

AFGØRELSE VEDRØRENDE SKIFT AF BA- LANCEANSVARLIG AKTØR

HMN Naturgas A/S s anmeldte ændringsvilkår

Bekendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne 1)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

Bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer 1)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

Kapitel 1 Fælles bestemmelser. Definitioner. Kapitel 2 Meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1)

MAR-retningslinjer 17/01/2017 ESMA/2016/1480 DA

Bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer

Temperaturen på det liberaliserede gasmarked

Bekendtgørelse nr. 179 af 14. marts 2006

Bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

BEK nr 798 af 26/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober Senere ændringer til forskriften Ingen

Lov om sikkerhed i net- og informationssystemer i transportsektoren 1)

Bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable konstruktioner

BEK nr 953 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2019

BEK nr 386 af 18/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 31. januar 2017

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet

EnergiMidt Net A/S Tietgensvej Silkeborg. Afgørelse

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde, Jørgen Egholm) 8. september 2011

Topsil Semiconductor Materials A/S

Bekendtgørelse om rapporter om solvens og finansiel situation for gruppe 1- forsikringsselskaber m.v. 1)

GODKENDELSE AF TIDSPUNKTET FOR BINDENDE DAY-AHEAD-KAPACITET

Udkast d. 23. december Udkast til

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Forslag. til. lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.! Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde. Kapitel 2

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet

Bekendtgørelse om tilsyn, gebyr mv. for olie- og gasanlæg 1

Forslag. Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. 1)

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN. af

Forslag. Lov om forretningshemmeligheder 1)

Bekendtgørelse om rapporter om solvens og finansiel situation for gruppe 1- forsikringsselskaber og koncerner 1)

Anvendelsesområde og definitioner

MAR-retningslinjer Udsættelse af offentliggørelsen af intern viden

Regler for bestyrelses- og direktionsmedlemmer samt samtlige ansatte i Lån & Spar Bank A/S vedrørende HANDEL MED BANKENS VÆRDIPAPIRER OG SPEKULATION

Bekendtgørelse for Færøerne om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1)

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Vilkår for deltagelse i DataHub'en MÆGLER

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1)

UDKAST. Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

Forslag. Fremsat den 1. december 2010 af klima og energiministeren (Hans Christian Schmidt, fg.) til. (Gennemførelse af el- og gasdirektiverne m.v.

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING Program for intern overvågning. NGF Nature Energy Distribution A/S

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR SETS TILSYN MED INDBERETNING AF PRISER M.V. PÅ ELPRIS.DK OG VIRKSOMHEDENS HJEMMESIDE

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007)

Bekendtgørelse af Økologilov

1. Sekretariatet for Energitilsynet har på baggrund af nedenstående sagsfremstilling og begrundelse truffet afgørelse om følgende:

Energitilsynets påbud af 23. juni 2008 om udarbejdelse af en redegørelse stadfæstes.

UDKAST. Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land inden for de to nationale testcentre

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af

LOV nr 1498 af 23/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2019

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet.dk og lov om fremme af vedvarende energi 1)

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af elektricitet 1)

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen.

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1)

CLEARING OG AFVIKLING I FORBINDELSE MED DEN FÆLLES DAY-AHEAD- OG IN- TRADAY-KOBLING AFGØRELSE OM SHIPPINGORDNINGEN FOR DE DANSKE BUDZONEGRÆNSER

Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. 1)

AFGØRELSE Forsyningstilsynet godkender hermed Energinets anmodning af 24. august 2018 om

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Bekendtgørelse om udenlandske UCITS markedsføring i Danmark 1)

Afgørelse Godkendelse af metode vedrørende de fælles netmodeller

MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET

MAR-retningslinjer Personer, der modtager markedssonderinger

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

Vilkår for deltagelse i DataHub'en NETVIRKSOMHED

1. Sekretariatet for Energitilsynet (SET) har på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og begrundelse truffet afgørelse om følgende:

Vilkårene gælder for tredjeparter, som ønsker at indhente stam- og måledata via den kundestyrede adgang til data i DataHub.

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse

Lov om forretningshemmeligheder 1)

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1)

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

KLAGE FRA DONG Naturgas A/S OVER Energitilsynets afgørelse af 28. januar 2014 Fastsættelse af en specifik transporttarif i opstrømssystemet Tyra-Nybro

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra direktøren

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. november 2016 (OR. en)

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN. af

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)

Transkript:

Punkt klik her Energitilsynets møde den 26. november 2013 14.10.13 ENGROS 13/10807 /CDY/SEY/HNJ UDKAST: Tilkendegivelse om at danske aktører forpligtes til at offentliggøre intern viden på den af Energitilsynet udpegede gennemsigtighedsplatform Resumé 1. [Tilgår] Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby tlf. 41 71 54 00 mail post@energitilsynet.dk web www.energitilsynet.dk Indstilling 2. Det indstilles, at Energitilsynet på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering tilkendegiver: At markedsdeltagere på det danske engrosmarked for naturgas fra d. 1. januar 2014 skal anvende gennemsigtighedsplatformen https://gasmarketmessage.dk til at offentliggøre intern viden, der mærkbart ville kunne påvirke prisen på et engrosenergiprodukt, på effektiv og rettidig vis, jf. art. 4(1) i REMIT-forordningen. Side 1 af 18

Sagsfremstilling Introduktion 3. Sekretariatet for Energitilsynet (SET) har sammen med Energinet.dk, i et frivilligt samarbejde med branchen, etableret en gennemsigtighedsplatform (herefter benævnt platformen). Platformen har gjort det muligt for markedsdeltagere effektivt og rettidigt at offentliggøre intern viden til resten af markedet. 4. REMIT 1 er forordningen om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. Formålet med øget integritet og gennemsigtighed er at fremme åben og fair konkurrence på engrosenergimarkederne til fordel for slutbrugerne. 5. Det væsentligste indhold i forordningen er en pligt for markedsdeltagere til at offentliggøre intern viden. Intern viden defineres som værende specifik viden som ikke er offentliggjort, som direkte eller indirekte vedrører et eller flere engrosenergiprodukter, og som, hvis den blev offentliggjort, sandsynligvis mærkbart ville påvirke prisen på engrosmarkedet. 6. På nuværende tidspunkt er det frivilligt for markedsdeltagere at anvende platformen til offentliggørelse af intern viden. Markedsdeltagere skal derfor ikke nødvendigvis anvende platformen til offentliggørelse af intern viden, men kan eksempelvis anvende egen hjemmeside. 7. En tilkendegivelse fra Energitilsynet om at markedsdeltagere skal anvende platformen vil sikre, at al relevant information kommer ud til markedet på effektiv og rettidig vis. Det vil sikre, at al markedsrelevant information fremadrettet samles ét sted og gøre information let tilgængelig for alle markedsdeltagere på det danske gasmarked. 8. Energitilsynet skal håndhæve forbuddet mod markedsmisbrug, herunder manglende offentliggørelse af intern viden. Energitilsynet kan føre et mere effektivt tilsyn i henhold til REMIT, hvis markedsdeltagere på det danske engrosmarked for naturgas udelukkende anvender platformen til offentliggørelse af intern viden. Det vil fjerne tvivl om, hvornår og hvor intern viden er offentliggjort. 9. De følgende afsnit beskriver baggrunden for etableringen af platformen, hvilket er SET s undersøgelse af adgangsforholdene i 1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. Side 2 af 18

opstrømssystemet i 2011, og ikrafttrædelsen af REMIT d. 28. december 2011. 10. Dernæst følger en introduktion af den etablerede platform og skabelonerne, som markedsdeltagere skal anvende for at offentliggøre intern viden på platformen. Yderligere oplysninger vedrørende platformen, som eksempler på skabelonerne, endelige beskeder og vejledning for anvendelse af platformen vil fremgå af sagens bilag. 11. SET vil som følge af tilkendegivelsen fra Energitilsynet udarbejde information til markedsdeltagere til offentliggørelse på Energitilsynets hjemmeside vedrørende anvendelsen af platformen. Baggrund og formål 12. Baggrunden for etableringen af en platform var hovedsagelig SET s undersøgelse af adgangsforholdene i opstrømssystemet, der blev offentliggjort på Energitilsynets hjemmeside i juni 2011. Hertil kommer ikrafttrædelsen af REMIT. 13. SET s undersøgelse af engrosmarkedet for naturgas om adgangsforholdene i opstrømssystemet viste, at der blandt en række centrale aktører 2 var en generel bekymring om manglende gennemsigtighed i opstrømssystemet og asymmetrisk information mellem parterne på markedet. 14. Flere af aktørerne ønskede mere åbenhed om opstrømssystemet og beskrev det hidtidige system som et lukket land. Undersøgelsen viste, at der var et behov for lige og samtidig adgang til information om produktions- og flowdata vedrørende gasproduktion og transport i Nordsøen. Flere af aktørerne fandt, at der var brug for markant mere gennemsigtighed i opstrømssystemet, bl.a. transparens om produktionsforhold, flow, adgangsvilkår for rørledninger og platforme, allokeringsforhold m.v. Mangel på gennemsigtighed kan skabe ulige vilkår for markedsdeltagere og dermed være en hindring for effektiv konkurrence i gasmarkedet, jf. Energitilsynets tilkendegivelse om tariffer og adgangsvilkår for transport af naturgas i det danske opstrømssystem i Nordsøen af 20. juni 2011. 15. Undersøgelsen viste, at markedsrelevant information fra opstrømsaktiviteter, såsom produktionsstop, planlagte eller ikkeplanlagt vedligeholdelse, flow, adgangsvilkår, kapacitetsreservationer m.v. hovedsageligt blev delt mellem de aktører, der havde indgået transportaftaler eller lange bilaterale gasaftaler m.v. Det indebar 2 Der var dialog med såvel danske og norske producenter, samt leverandører på markedet (DONG Naturgas A/S, Energinet.dk, Gassco, Hess Danmark, Chevron, Shell, Mærsk Olie & Gas, HMN Naturgas, Bayern Gas og NGF Gazelle). Side 3 af 18

mangel på gennemsigtighed og asymmetrisk information mellem producenter/kontrahenter og andre markedsdeltagere på engrosmarked for naturgas, og det gav potentielt visse aktører en konkurrencemæssig fordel og medvirkede til mistillid til markedet. 16. Det fremgår af Energitilsynets tilkendegivelse om tariffer og adgangsvilkår i 2011, at information om produktionsforhold, flow og kapacitetsreservationer er vigtige oplysninger for aktørerne på engrosmarkedet, der er relevante for handel på den danske gasbørs, Gaspoint Nordic, tidligere Nord Pool Gas. I Energitilsynet s tilkendegivelse fremgår det, at Energitilsynet finder det potentielt diskriminerende, at kun nogle aktører har adgang til information om fx produktionshændelser (produktionsstop, nedbrud, reduktion etc.) og gasflow. Det er information, der har betydning for handlen på engrosmarkedet og gasbørsen. Sekundært har informationerne betydning for transporten i opstrømssystemet og transmissionssystemet. 17. I tilkendegivelsen er det således vurderingen, at der er et stort behov for mere gennemsigtighed i den danske opstrømssektor. Samtidig med SET s øgede fokus på den danske opstrømssektor trådte REMIT i kraft, der kræver, at markedsdeltagere offentliggør intern viden på effektiv og rettidig vis. 18. På baggrund heraf valgte SET i samarbejde med Energinet.dk s Gasdivision at tage initiativ til en frivillig og branchebaseret løsning til håndtering af gennemsigtighedsproblemstillingen med udgangspunkt i opstrømssektoren. Hovedformålet med projektet var: at etablere en fælles webplatform til rettidig offentliggørelse af markedsrelevant og potential prispåvirkende information for ejere af produktionsfaciliteter og infrastruktur i den danske del af Nordsøen. 19. Opstartsmødet med branchen blev afholdt den 21. februar 2012. En platform for markedsrelevant information fra især den danske del af Nordsøen blev realiseret den 1. oktober 2012. 20. I 2013 blev platformen udvidet til andre dele af gasmarkedet, således at den blev anvendelig for de danske gaslagre, gasbørsen og den danske TSO, Energinet.dk. 21. Energinet.dk sørger løbende for forbedringer af platformen i samarbejde med aktører fra branchen og SET. Side 4 af 18

Introduktion til gennemsigtighedsplatform Indhold 22. Platformen 3 er en webplatform, der har til formål at styrke gennemsigtigheden på det danske engrosmarked for gas. Platformen skal sikre, at markedsrelevant information, der sandsynligvis vil påvirke prisen på det danske engrosmarked, kan blive offentliggjort effektivt og rettidigt. Det er frivilligt for markedsdeltagere at anvende platformen til at dele informationer med markedet. 23. Informationer, der bliver offentliggjort på platformen, betegnes Gas Market Messages (herefter benævnt besked/beskeder). 24. Platformen er henvendt til markedsdeltagere på det danske engrosmarked for naturgas, hvilket er personer, der indgår i transaktioner, herunder afgivelse af handelsordrer, på engrosmarkedet for naturgas i Danmark. 25. Platformens drift, vedligehold og videreudvikling afholdes af Energinet.dk. 26. SET og Energinet.dk s Gasdivision etablerede platformen i samarbejde med projektdeltagerne Maersk Oil, DONG E.P., DONG Energy Pipeline, Nordsøfonden, Shell, Gaspoint Nordic, Energinet.dk gaslager og DONG Storage. 27. Der er per august 2013 tilmeldt 122 enkeltpersoner fra 23 forskellige institutioner, der kan offentliggøre intern viden på platformen. Disse enkeltpersoner modtager ligeledes al information, der sendes fra platformen. 28. Energinet.dk og Energitilsynet har særlige rettigheder til platformen, der giver mulighed for at se, hvem den konkrete afsender af de enkelte beskeder er. Resten af markedet ved kun, hvilken virksomhed/institution, der har afsendt beskeden, hvis afsenderen frivilligt skriver sit navn ind i kommentarfeltet på beskederne. 29. Der er udarbejdet en procedure, der skal benyttes, såfremt det eksisterende system ikke kan anvendes. Dette er eksempelvis i tilfælde af nedbrud på platformen eller lignende, hvor brugerne ikke vil kunne afsende beskeder. Brugerne vil kunne kontakte kontrolcenteret hos Energinet.dk, der herefter vil sikre, at informationen videregives til markedet. 3 Gennemsigtighedsplatformen er tilgængelig via https://gasmarketmessage.dk Side 5 af 18

Vejledninger 30. For at kunne uploade/offentliggøre beskeder på platformen kræves der en underskrevet aftale mellem virksomheden og Energinet.dk som administrator. Energinet.dk godkender alle brugere med en underskrevet kontrakt. Det er gratis for brugerne at anvende platformen, dvs. det er gratis at afsende beskeder. De aktører, der ikke har en underskrevet kontrakt med Energinet.dk, har ikke mulighed for at offentliggøre beskeder på platformen. 31. Det er muligt for aktørerne at modtage/læse beskederne på tre forskellige måder. Det er gratis at anvende alle tre muligheder: En underskrevet aftale mellem virksomheden og Energinet.dk om brugen af platformen giver mulighed for at sende beskeder. Samtidig vil tilmeldte mailadresser fra virksomheden fremadrettet modtage beskeder per mail. Der er muligt at læse beskeder direkte på platformen https://gasmarketmessage.dk. Der er mulighed for at læse alle beskeder tilbage i tid. Ved tilmelding på hjemmeside til Energinet.dk s generelle nyhedsbrev om gasmarkedet vil aktørerne blandt andet kunne modtage beskeder fra platformen. Nyhederne modtages per mail. 32. SET og Energinet.dk s Gasdivision har sammen med projektdeltagerne udarbejdet vejledninger for anvendelse af platformen. Vejledningerne er udarbejdet på engelsk, offentliggjort af Energinet.dk og er tilgængelig på platformens hjemmeside. Vejledningerne er ikke endelige eller bindende, og opdateres løbende af Energinet.dk s Gasdivision i samarbejde med SET og projektdeltagerne. 33. Der er udarbejdet vejledningen Disclosure Guidelines for Gas Market Messages for anvendelse af platformen for markedsdeltagere. Den indeholder en vejledning til udarbejdelse af beskeder på platformen. Vejledningen indeholder derudover en beskrivelse af, hvornår markedsdeltagere skal offentliggøre en besked, hvilket følger REMIT forordningen. Vejledningen fremgår af bilag 1. 34. SET og Energinet.dk s Gasdivision har i samarbejde med Maersk Oil, Gaspoint Nordic (tidligere Nord Pool Gas), DONG Energy og Nordsøfonden udarbejdet Indicative threshold of REMIT publishing obligation for the Danish Gas Offshore Sector, hvilket er en vejledende tærskelværdi for offentliggørelse af beskeder fra den danske del af Nordsøen, jf. bilag 2. Side 6 af 18

Beskeder 35. Vejledningen Description of Energinet.dk s handling of REMIT er en vejledning for den danske TSO s anvendelse af platformen til håndtering af markedsrelevant information, der sandsynligvis vil påvirke prisen på det danske engrosmarked, jf. bilag 3. 36. Der er udarbejdet vejledningen Description of the gas storage companies handling of REMIT, hvilket er en vejledning for de danske gaslagres anvendelse af platformen til håndtering af markedsrelevant information, der sandsynligvis vil påvirke prisen på det danske engrosmarked, jf. bilag 4. 37. Det er på platformen muligt at offentliggøre information ad to kanaler. Aktørerne har mulighed for at anvende REMIT Messages eller General Market Messages for at offentliggøre intern viden. Forskellen mellem de to typer af beskeder er hovedsageligt deres opbygning. 38. REMIT Messages er beskeder specifik målrettet til indrapportering af nedbrud og planlagt vedligeholdelse for offshore gasproduktion, men er ligeledes anvendelig til indrapportering vedrørende opstrømsrørledningen, gasbehandlingsanlæg og gaslagre. 39. Det er en standardiseret skabelon, hvorved de udsendte beskeder har en ensartet opbygning. Skabelonen indeholder drop-down felter og en indbygget kalender. Skabelonen skal sikre en så let og simpel indrapportering som muligt, samt letforståelige og klare beskeder for modtagerne. Derudover skal den standardiserede og simple skabelon forebygge og reducere antallet af fejlindtastninger. 40. Et eksempel på skabelonen og en endelig besked fremgår af bilag 5 og 6. Derudover henvises der til vejledningen Disclosure Guidelines for Gas Market Messages for yderlig information, jf. bilag 1. 41. General Market Messages er beskeder henvendt til markedsdeltagere, der ikke finder det muligt at anvende den standardiserede skabelon, REMIT Messages, til at offentliggøre intern viden. 42. Derudover er det muligt at anvende General Market Messages til offentliggørelse af information, der er af kommerciel interesse for markedsdeltagere. Denne type information vedrører eksempelvis Energinet.dk s erklæring af en forsyningskrise, endelige beslutninger om ny kapacitet, tekniske problemer på platformen, fusioner og opkøb m.v. Side 7 af 18

43. Skabelonen er opbygget efter et manuelt fritekstfelt, men skal i videst mulig omfang indeholde samme felter og opsætning som den standardiserede skabelon. 44. Et eksempel på skabelonen og en endelig meddelelse fremgår af bilag 7 og 8. Der henvises til vejledningen Disclosure Guidelines for Gas Market Messages for yderligere information, jf. bilag 1. Indhentning af oplysninger 45. [Afventer svar fra markedsdeltagere]. Side 8 af 18

Lovgrundlag 46. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT). 47. I forordningen er intern viden defineret som: Art. 2, stk. 1) Definitioner:»intern viden«: specifik viden, som ikke er blevet offentliggjort, som direkte eller indirekte vedrører et eller flere engrosenergiprodukter, og som, hvis den blev offentliggjort, sandsynligvis mærkbart ville påvirke prisen på disse engrosenergiprodukter. 48. I forordningen er engrosenergiprodukter defineret som: Art. 2, stk. 4) Definitioner:»engrosenergiprodukter«: følgende kontrakter og derivater, uanset hvor og hvordan de handles: A) kontrakter om levering af elektricitet eller naturgas, når levering sker i Unionen B) derivater vedrørende elektricitet eller naturgas produceret, handlet eller leveret i Unionen C) kontrakter vedrørende transport af elektricitet eller naturgas i Unionen D) derivater vedrørende transport af elektricitet eller naturgas i Unionen 49. I forordningen er engrosenergimarked defineret som: Art. 2, stk. 6) Definitioner:»engrosenergimarked«: ethvert marked inden for Unionen, hvor der handles med engrosenergiprodukter. 50. I forordningen er markedsdeltager defineret som: Art. 2, stk. 7) Definitioner:»markedsdeltager«: enhver person, herunder transmissionssystemoperatør, som indgår i transaktioner, herunder afgivelse af handelsordrer, på et eller flere engrosenergimarkeder. 51. Det fremgår af forordningen, at det er forbudt personer, som er i besiddelse af intern viden vedrørende et engrosenergiprodukt: Art. 3, stk. 1 a) Forbud mod insiderhandel: at benytte denne viden ved direkte eller indirekte, for egen eller tredjemands regning at erhverve eller afhænde eller forsøge at erhverve eller afhænde engrosenergiprodukter, som denne viden vedrører Art. 3, stk. 1 b) Forbud mod insiderhandel: at meddele denne viden til andre, medmindre det sker som et normalt led i udøvelsen af deres beskæftigelse, erhverv eller funktioner. Side 9 af 18

Art. 3, stk. 1 c) Forbud mod insiderhandel: på grundlag af intern viden at opfordre eller overtale andre til at erhverve eller afhænde engrosenergiprodukter, som denne viden vedrører. 52. Markedsdeltagere har i henhold til forordningen en forpligtelse til at offentliggøre intern viden: Art. 4, stk. 1) Forpligtelse til at offentliggøre intern viden: Markedsdeltagerne skal på effektiv og rettidig vis offentlige intern viden, som de besidder, om virksomheder eller faciliteter, som den pågældende markedsdeltager, eller dennes moderselskab eller tilknyttede selskab, enten helt eller delvist ejer eller kontrollerer, eller hvis driftsforhold den pågældende markedsdeltager eller det pågældende selskab enten helt eller delvist er ansvarlig for. Sådan offentliggørelse omfatter oplysninger om kapaciteten og anvendelsen af faciliteter til produktion, oplagring, forbrug eller transmission af elektricitet eller naturgas eller vedrørende kapaciteten og anvendelsen af LNG-faciliteter, herunder planlagte eller uforudsete driftsstop for disse faciliteter. Art. 4, stk. 3) Forpligtelse til at offentliggøre intern viden: Når en markedsdeltager eller en person, der er ansat af eller handler på vegne af en markedsdeltager, meddeler intern viden til andre vedrørende et engrosenergiprodukt som et normalt led i udøvelsen af sin beskæftigelse, sit erhverv eller sine funktioner som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), skal den pågældende sikre samtidig, fuldstændig og effektiv offentliggørelse af denne viden. Når meddelelsen sker utilsigtet, skal markedsdeltageren sikre fuldstændig og effektiv offentliggørelse af denne viden hurtigst muligt efter den utilsigtede meddelelse. Dette stykke finder ikke anvendelse, hvis den person, der modtager den interne viden, er pålagt tavshedspligt, uanset om denne pligt er fastsat ved lov, administrative bestemmelser, vedtægter eller en kontrakt. 53. Bekendtgørelse af lov nr. 996 om naturgasforsyning af 13. oktober 2011. 54. Det fremgår af naturgasforsyningslovens 47 b, 48 og 49, at: 47 b. Klima-, energi- og bygningsministeren og Energitilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven, mod regler eller afgørelser i henhold til loven eller mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet, bringes i orden straks eller inden en nærmere angiven frist. Stk. 2. Energitilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod en juridisk bindende afgørelse truffet af det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, bringes i orden straks eller inden en nærmere angiven frist. 48. Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet efter 47 b om at give oplysninger i henhold til 11, stk. 1, nr. 4, eller at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet i medfør af 41, kan Ener- Side 10 af 18

gitilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Stk. 2. Der er udpantningsret for de i stk. 1 nævnte bøder. Stk. 2. Energitilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod en juridisk bindende afgørelse truffet af det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, bringes i orden straks eller inden en nærmere angiven frist. 49. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) driver distributions-, transmissions-, lager-, LNG- og forsyningspligtig virksomhed efter 10 og 24 uden bevilling, 2) etablerer transmissionsnet, LNG-faciliteter eller direkte ledninger efter 13, 16 og 17 uden tilladelse, 3) tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmelser, 4) undlader at foretage underretning som angivet i 34, 5) undlader at foretage eller indsende opgørelse, ophøre med ejerskab eller fremsende dokumentation som angivet i 35, 6) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold, 7) overtræder 10 c, stk. 3, eller 46, stk. 1 eller 3, eller 8) meddeler klima-, energi- og bygningsministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger. Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet. 55. Lov nr. 642 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, straffeloven og retsplejeloven af 12. juni 2013. 56. Det fremgår af ændringslovens 2, nr. 6 7, at: I 48, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: Det samme gælder, hvis nogen undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet efter 47 b, stk. 2, om at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller stk. 5, 1. pkt., eller artikel 9, stk. 1 eller 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. Side 11 af 18

49 a. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 4, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 8, stk. 5, 1. pkt., artikel 9, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 5, eller artikel 15 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. Stk. 2. På samme måde straffes markedsdeltagere, der overtræder forordningens artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 4. Forældelsesfristen for strafansvaret i henhold til stk. 1 og 2 er 5 år. 49 b. Overtrædelse af artikel 3, stk. 1, eller artikel 5 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Side 12 af 18

Vurdering 57. Markedsdeltagerne på det danske engrosmarked for gas skal offentliggøre intern viden, som de besidder. En manglende offentliggørelse af denne information er en overtrædelse af REMITforordningen. 58. Selve forpligtelsen til at offentliggøre intern viden til resten af markedet ligger således hos den enkelte markedsdeltager, og den interne viden skal offentliggøres på effektiv og rettidig vis. 59. Det er Energitilsynets vurdering, at markedsdeltagere på gasmarkedet i Danmark alene opfylder forpligtelsen om offentliggørelse af intern viden på en effektiv og rettidig vis ved offentliggørelse på platformen. Alle informationer samles ét sted 60. Det er SET s vurdering, at platformen understøtter effektive markeder, da det fører til nemmere tilgængelig information for alle markedsdeltagere, da samtlige markedsrelevante informationer samles ét sted. Platformen sikrer lige og samtidig adgang til information for alle markedsdeltagere. Derudover er det SET s vurdering, at anvendelsen af én platform til offentliggørelse af intern viden er med til at mindske byrden for den enkelte aktør. 61. Det er Energitilsynets vurdering, at platformen overflødiggør en tilsvarende besked på afsenderens hjemmeside, da platformen sikrer, at intern viden på det danske gasmarked offentliggøres på effektiv og rettidig vis. 62. Al information vedrørende platformen, dvs. skabelonerne, selve webplatformen, udarbejdede dokumenter og beskederne, er udarbejdet på engelsk. Dette er med til at sikre, at flest mulige markedsdeltagere nemmest muligt vil kunne anvende platformen. 63. SET har bidraget til udarbejdelsen af vejledningerne for anvendelse af platformen og sikret, at vejledningerne stemmer overens med REMIT-forordningen. Det er Energinet.dk Gasdivisions ansvar løbende at opdatere vejledningerne. SET vil bidrage hertil. 64. Vejledningerne er offentliggjort af Energinet.dk og er ikke endelige eller bindende. En forkert anvendelse af vejledningerne, der fører til overtrædelse af REMIT, vil håndhæves af Energitilsynet. Side 13 af 18

Effektiv og rettidig 65. Størstedelen af beskederne på platformen sendes som REMIT Messages. Beskederne følger en standardiseret skabelon, har en simpel opbygning og indholdet i beskederne er forsøgt holdt så kort som muligt. Det er Energitilsynets vurdering, at anvendelsen af platformen sikrer, at markedsdeltagere effektivt og rettidigt kan offentliggøre interne viden til resten af markedet. 66. Er det ikke muligt for markedsdeltagere at anvende den standardiserede skabelon, som anvendes ved REMIT Messages, kan markedsdeltagere anvende Generel Market Messages. Den er baseret på et fritekstfelt, hvorved det sikres, at markedsdeltagere kan offentliggøre alle typer af intern viden til markedet. Let anvendelig og gratis adgang for alle 67. Platformen er etableret i et tæt og frivilligt samarbejde med aktører i den danske del af Nordsøen (Maersk Oil, DONG E.P., DONG Energy Pipeline, Nordsøfonden, Shell), den danske gasbørs Gaspoint Nordic, og de danske gaslagre, Energinet.dk gaslager og DONG Storage. Det er Energitilsynets vurdering, at platformens simple opsætning og inddragelsen af markedsdeltagere i etableringen har været med til at sikre, at platformen er praktisk håndterbar og let anvendelig for markedsdeltagerne. 68. Det er Energitilsynets vurdering, at projektdeltagerne har været tilfredse med inddragelsen i etableringen af platformen, og at platformen har forbedret gennemsigtigheden på det danske engrosmarked for naturgas. 69. SET kan oplyse, at alle markedsdeltagere har adgang til platformen, og at alle markedsdeltagere har mulighed for at indgå aftale med Energinet.dk om anvendelse af platformen til offentliggørelse af intern viden. 70. Udgifterne i forbindelse med oprettelsen af platformen samt afholdelse af omkostninger til drift, vedligehold og videreudvikling afholdes af Energinet.dk. Markedsdeltagerne har således ikke nogen omkostninger i forbindelse med brugen af platformen til offentliggørelse af intern viden. 71. Det er derfor Energitilsynets vurdering, at anvendelsen af platformen ikke er byrdefuld for markedsdeltagere. Platformen giver aktørerne en hurtig og let måde at offentliggøre intern viden til gasmarkedet på. Side 14 af 18

72. Det vurderes, at Energitilsynet vil kunne føre et mere effektivt tilsyn med hensyn til overvågning i henhold til REMIT, hvis markedsdeltagere på gasmarkedet skal anvende platformen ved offentliggørelse af intern viden. Det er SETs vurdering, at det vil fjerne tvivl om, hvornår og hvorvidt intern viden er offentliggjort, da der fremover ikke vil være en anden mulighed for markedsdeltagerne til offentliggørelse af intern viden end ved anvendelse af platformen og de dertil designede skabeloner. I overensstemmelse med vejledning fra ACER 73. Anvendelsen af en platform i forbindelse med offentliggørelse af intern viden er i tråd med ACER s vejledning til de nationale regulatorer 4 (Det bemærkes, at vejledningen fra ACER ikke er bindende). Vejledningen skal bidrage til at sikre, at de nationale regulatorer gennemfører en koordineret og ensartet udførelse af overvågningsforpligtelserne ift. REMIT. 74. Det fremgår af ACER s vejledning, at offentliggørelse af intern viden på platforme er med til at sikre en effektiv og rettidig offentliggørelse. Platforme anses som den mest effektive løsning, og markedsdeltagerne skal anvende disse platforme, hvis de er udviklet. 75. Således udtaler ACER i deres vejledning (afsnit 6.2 om effective public disclosure): Hvis platforme til offentliggørelse af intern viden eksisterer, for eksempelvis drevet af transmissionssystemsoperatører (TSO ere) (f.eks. RTE UFE transparency initiative) eller energibørser (f.eks. Nord Pool Spot, EEX Transparency Platform osv.), bør markedsdeltagere med insider information, der skal videregives, anvende sådanne offentliggørelsesmekanismer, hvis ikke andet er angivet i relevante regler og bestemmelser, eller af den kompetente nationale regulator (NRA). 5 (, ) Det betyder, at en samtidig offentliggørelse på markedsdeltagerens hjemmeside ikke er nødvendig, hvis en gennemsigtighedsplatform anvendes, hvor insider information offentliggøres på rettidig vis. Muligheden for kun at anvende gennemsigtighedsplatformen vil mindske den organisatoriske byrde for markedsdeltageren. Desuden mener Agenturet, at brugen af gennemsigtig- 4 ACER, 28-SEP-2012: Guidance on the application of Regulation (EU) No 1227/2011 of the European Parliament and of the Council of 25 October 2011 on wholesale energy market integrity and transparency, 2 nd Edition. 5 If platforms for the disclosure of inside information exist, for instance operated by Transmission System Operators (TSOs) (e.g. RTE UFE transparency initiative) or energy exchanges (e.g. Nord Pool Spot, EEX Transparency platform etc.) ( ), market participants with inside information to disclose should use such disclosure mechanisms, in not otherwise specified in relevant rules and regulations, or by the competent NRA. Side 15 af 18

hedsplatforme fører til lettere tilgængelig information for alle markedsdeltagere. 6 76. ACER har i deres vejledning fremhævet Urgent Market Messages systemerne som eksempler på best practice for platforme til effektiv offentliggørelse af intern viden. 77. På elmarkedet er Nord Pool Spots Urgent Market Messages system fremhævet som best practice. 78. På gasmarkedet er den danske gennemsigtighedsplatform fremhævet som et eksempel på best practice for offentliggørelse af intern viden på engrosmarkedet for naturgas. Sanktioner og påbud Henvisning 79. Energitilsynet er tilsynsmyndighed i forhold til REMIT. Sanktioner for overtrædelse af REMIT (herunder manglende offentliggørelse af intern viden) er implementeret i elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven i medfør af lov nr. 642 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, straffeloven og retsplejeloven af 12. juni 2013. De strafferetlige sanktioner er bøde og/eller fængselsstraf, og disse sanktionsformer henhører under domstolene. 80. Tilsynet kan selv træffe administrative afgørelser i forhold til REMIT. En sådan administrativ afgørelse kunne f.eks. være et påbud til en markedsdeltager om, at vedkommende skal bruge den danske gennemsigtighedsplatform til at offentliggøre sin interne viden, hvis tilsynet konstaterer, at en markedsdeltager har undladt at bruge platformen. 81. Hvis en markedsdeltager ikke efterkommer et påbud fra tilsynet, kan tilsynet udstede tvangsbøder. 82. Tilsynet har også ret til at offentliggøre sine afgørelser i sager om overtrædelse af REMIT. 83. Sekretariatet for Energitilsynet vil som følge af tilkendegivelsen udarbejde information til Energitilsynets hjemmeside vedrørende platformen. 6 This means that a simultaneous publication on the market particpant s website is not necessary if a transparency platform is used which discloses inside information in a timely manner. The possibility of using only the transparency platform will decrease the organizational burden on the market participant. In addition, the Agency believes that the use of transparency platforms leads to easier accessible information for all market participants. Side 16 af 18

84. Informationen vil indeholde en beskrivelse af forpligtelsen til offentliggørelse af intern viden for markedsdeltagere på det danske engrosmarked for naturgas. Dertil beskrives der, hvad en manglende offentliggørelse af intern viden vil have af konsekvenser for markedsdeltagere i henhold til Energitilsynets beføjelser. 85. Informationen på Energitilsynets hjemmeside vil henvise til platformen, som markedsdeltagere skal anvende til offentliggørelse af intern viden. 86. Der vil ligeledes linkes til vejledningerne for anvendelse af platformen, som SET og Energinet.dk s Gasdivision har udarbejdet sammen med projektdeltagerne. Vejledningerne er tilgængelige på platformens hjemmeside. 87. Tilkendegivelsen fra Energitilsynet om at markedsdeltagere fra d. 1. januar 2014 skal anvende platformen vil blive offentliggjort på Energitilsynets hjemmeside. Der vil blive informeret om platformen på Energinet.dk s aktørforum d. 12. december 2013, hvor repræsentanter fra transportkunder, gasleverandører, distributionsselskaber samt lager og transmission almindeligvis deltager. Side 17 af 18

Indstilling 88. Det indstilles, at Energitilsynet på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering tilkendegiver: At markedsdeltagere på det danske engrosmarked for naturgas fra d. 1. januar 2014 skal anvende gennemsigtighedsplatformen https://gasmarketmessages.dk til at offentliggøre intern viden, der mærkbart ville kunne påvirke prisen på et engrosenergiprodukt, på effektiv og rettidig vis, jf. art. 4(1) i REMIT-forordningen. Side 18 af 18