Når jeg i dag betragter den typografiske kvalitet i tryksager, er det tydeligt at det ikke er alle, der beskæftiger sig med fremstilling af grafisk kommunikation, der er opmærksomme på eller har blik for, hvordan det anvendte softwareprogram placerer bogstaverne ved siden af hinanden, og hvordan programmet er indstillet til at placere ordene så de danner sætninger, linier, spalter og sider. Mange overlader desværre afgørelsen til programmet, i stedet for selv at tage stilling. Nu hvor der er nem adgang for alle til at producere grafisk kommunikation, er det vigtigt at holde sig de gamle traditioner for øje. Ikke for at være traditionel og dermed i manges øjne gammeldags, men fordi de typografiske regler gennem tiden er blevet gennemtestet og kun de bedste regler har overlevet, til gavn både for æstetikken og ikke mindst for tekstens læselighed. Men også for at kunne skelne de professionelle: typograferne, grafikerne, de grafiske designere, eller andre der hæger om den typografiske tradition og kvalitet, fra»amatørerne«: dem der ikke er uddannet eller ikke ønsker at uddanne sig inden for faget, men som fremstiller en større og større del af tryksagerne, og fra de fagfolk hvor produktion er vigtigere end typografisk kvalitet. En anden grund til at tale om typografisk kvalitet er, at dtp-programmerne giver så mange muligheder for at ændre bogstavafstande, justere ordmellemrum, udligne majuskler, både som automatiske funktioner og manuelt hvis automatikken ikke rækker, at der ikke er nogen undskyldning for en dårlig typografisk kvalitet. For at fastholde opmærksomheden omkring den typografiske kvalitet, og i et forsøg på at slå en pæl igennem det udsagn som stadigvæk høres fra især ældre fagfolk, at kvaliteten automatisk forringes når man benytter dtp-programmer (vi har aldrig haft så mange muligheder for at højne kvaliteten som nu), vil jeg her tage udgangspunkt i eksempler på typografi, som ikke lever op til den typografiske kvalitet, der må kunne kræves og forventes, samt beskrive de funktioner i QuarkXPress, der kan benyttes til at ændre dette, for at få fremstillet en både æstetisk smukkere og samtidig mere funktionel typografi. Regulering af tegnpar Tal, tegn og bogstaver er de grundelementer, vi som fremstillere af grafisk kommunikation må give al vor opmærksomhed. Det er vores fornemste opgave at lægge mærke til, hvordan grundelementerne bliver placeret ved siden af hinanden i de forskellige skrifter vi benytter, hvordan ordbilledet ser ud og hvordan ordene danner linier og sider hvem skulle ellers gøre det. En af de mest basale ting der kan vække undren, er accepten af luftforholdene ved sætning af årstal: 1997-2001 Årstallene fremkommer på denne måde sat med 36 pt Gill Sans Bold. Som du kan se står 1-tallet langt foran/bagved de øvrige tal, og ordbilledet virker derfor ikke særlig harmonisk. Prøv at lægge mærke til hvor-
1230 120 To eksempler på keglebredder. Gradstørrelse: 36 pt. Det øverste eksempel er sat med Gill Sans, hvor tallenes keglebredde er 19,87 pt mens det nederste eksempel er sat med Gill Ultra Bold, hvor tallenes keglebredde er 31 pt. 1997 2001 I dette eksempel er afstandene reguleret på følgende måde: mellem 1 og 9 er der knebet - 30 mellem de to 9-taller -9 og mellem 9 og 7-tallet -15. Mellem 2 og 0 er der knebet -7 melle de to 0 er -3 og melle 0 og 1-25. 1997 2001 I dette eksempel er der foruden den optiske udligning indsat en generel knibning på -6. dan årstal bliver sat, når du fremover ser tryksager. Sådan fremstår årstal desværre i 90% af alle tryksager. Grunden til at ordbilledet fremstår på denne måde er tallenes keglebredde (breddefelt). Både i blysats, fotosats og også i dtp-programmerne, har alle tal samme bredde. Før i tiden svarede bredden til V-geviert. I QuarkXPress er bredden af tallet 0 udgangspunkt for tallenes keglebredde. Det er derfor altid nødvendigt optisk at regulere afstandene mellem tal for at få ordbilledet så harmonisk som muligt, når de benyttes i rubrikker og brødtekst. Det eneste steder hvor det er praktisk at tal har samme bredde er i tabel- og skema-sats, hvor tallene skal flugte vertikalt. Derfor skal du nøje overveje om talparrene skal indsættes i QuarkXPress automatiske reguleringtabel, eller om den optiske regulering skal foretages manuelt. Manuel par-regulering I QuarkXPress kan du manuelt regulere afstanden mellem tegn og bogstaver, i trin af 200-dele af gevierten. Placér tekst-kursoren mellem to bogstaver, og reguleringfeltet fremkommer i Mål-paletten: Du kniber ved at indsætte en negativ værdi i feltet og spatierer ved at indsætte en positiv værdi. Du kan regulere bogstavafstandene helt ned til B caa.aaa geviert. 0,001 er mindste tilladte enhed. Dette er langt mindre end det menneskelige øje kan se og skærmen kan gengive. Så små enheder vil det aldrig være nødvendigt at benytte. I langt de fleste tilfælde vil B caa (1) eller BA caa (10)-geviert være tilstrækkeligt som mindste enheder. I håndsatsens tid var V pt (kobber-spatiet, svarende til ca. BA caa geviert) den mindste enhed til spatiering. Gav det en for stor afstand, blev der indsat silkepapir mellem bogstaverne. Knibning var kun mulig i overskrifter, og kun ved at save i bogstavernes kegle. Klik pile-ikonerne ved siden af reguleringfeltet i Mål-paletten for at regulere afstanden med BA caa (B ca) geviert. Hold alt-tasten nedtrykket og klik pile-ikonerne for at regulere afstanden med B caa geviert. Eller benyt tastaturgenvejene til interaktiv regulering: æble alt skift å kniber med B caa geviert, æble skift å kniber med BA caa geviert, æble alt skift * spatierer med B caa geviert, æble skift * spatierer med BA caa geviert. Disse tastaturgenveje kan benyttes både til par-regulering og til generel regulering af bogstavafstande. Manuel, generel regulering Når du optisk har udlignet afstandene i et ord/årstal, kan du desuden foretage en generel knibning/spatiering af afstandene, uden at ændre på de nye indbyrdes luftforhold. Aktivér ordet/årstallet, og den indsatte værdi i reguleringfeltet ændrer afstandene ligeligt.
1997 I dette eksempel er der indsat et ordmellemrum foran 1-tallet og der er indsat en knibning på -85, før 1-tallet kan holde forkant med teksten. Reguleringstabellen for Adobes Gill Sans Bold indeholder 215 tegnpar. TheSerif 5 indeholder 1732 tegnpar. Bogstavbredden og den optiske forkant På grund af den tidligere nævnte keglebredde og bogstavernes placering på keglen, vil 1-tallet i eksemplet til venstre ikke kunne holde optisk forkant med brødteksten. I sådanne tilfælde indsættes et ordmellemrum foran 1-tallet og der foretages en manuel par-knibning, så 1-tallet knibes ud til satsens forkant. Benyt samme metode for at få rubrikker til at holde optisk forkant med brødteksten. Automatisk par-regulering Når det er hensigtsmæssigt kan du få QuarkXPress til automatisk at regulere afstandene mellem tegnpar i samtlige størrelser, i den skrift du benytter i dokumentet. I programmet findes en reguleringtabel (fejlagtigt benævnt knibningstabel, da man både kan knibe og spatiere tegnpar i tabellen). I tabellen fremkommer de tegnpar, der fra skriftleverandørens side er lagt ind i skriften og som QuarkXPress automatisk foretager regulering af. Sædvanligvis indeholder en skrift mellem 90 og 200 tegnpar, men enkelte skriftleverandører har udarbejdet tabeller der indeholder op til et par tusinde. Jo flere af de kritiske tegnpar der følger med en skrift, jo bedre æstetik kan der opnås. I QuarkXPress-tabellen er der plads til 8000 tegnpar, så der er rigelig plads til, at du kan tilføje dine egne. Her er et eksempel hentet fra Politiken: FLYBAKKEN man får serveret i luften hvorfor smager den, som den gør? Udligningen af majuskelordet lader meget tilbage at ønske. Teksten er ikke sat i QuarkXPress, så det kunne være spændende at se hvordan standard-opsætningen i dette program ville blive: FLYBAKKEN man får serveret i luften hvorfor smager den, som den gør? Udligningen af majuskelordet, sat i QuarkXPress, bliver typografisk mere korrekt. Denne Gill Sans-version, leveret fra Adobe er»født«med en bedre æstetik, og derudover er der taget højde for forskellige kritiske tegnkombinationer, der er lagt ind i skriftfontens reguleringtabellen. I dette tilfælde LY. Reguleringtabellen vises i QuarkXPress i Ekstra-menuen (Ekstramenu, Rediger knibningstabel):
To Tø I reguleringstabellen til Gill Sans Bold er bogstavparret To indsat med en knibningsværdi på -30. Tø bør indsættes i tabellen med samme knibningsværdi. I reguleringtabellen er de værdier der indsættes/er indsat også i 200-dele af gevierten. Den mindste enhed, der kan indsættes i værdi-feltet er B caa (1). Denne værdi er relativ, så værdiens størrelse er afhængig af den skriftstørrelse du benytter i dokumentet. Du kan få en fornemmelse af tegnparrets knibning eller spatiering i Syn-feltet. Men det er altid nødvendigt at tage et print af teksten efter reguleringen er foretaget for at sikre sig at bogstaverne er placeret korrekt. Som du måske kan se i tabellen, er tegnparret LÆikke indsat fra skriftleverandørens side, og det gælder alle tegnpar, hvori de danske bogstaver æ, ø, å, Æ, Ø, Å indgår. Derfor er det nødvendigt at være opmærksom på, at QuarkXPress sætter ordet Torben på denne måde, mens ordet Tøserunden sættes på denne måde. Hvis du ønsker QuarkXPress automatisk skal placere tegnparrene korrekt, skal du i reguleringtabellen, i alle de skrifter/skriftsnit du benytter, indsætte tegnparret Tø, med samme knibeværdi som tegnparret To (der allerede er indsat). På samme måde skal du indsætte tegnparrene Tæ (Ta),TÆ (TA),Tå (Ta),TÅ (TA), Væ (Va), VÆ (VA), Vø (Vo), VØ (VO),Vå (Va), VÅ (VA). Vær opmærksom på at tegnparret Tå ikke kan knibes så meget som Ta på grund af bollen over å et. Indsæt ofte kun halvdelen af den værdi der er benyttet til at knibe Ta. Retningslinier ved udligning af majuskler Som udgangspunkt for udligning af majuskler kan du benytte følgende retningslinier: 1. Tag udgangspunkt i de bogstaver, der giver megen luft i linien L, A, K, T, V, W, Y, Æ, Å. Tegnpar der består af disse bogstaver, eller hvor det ene bogstav er et af disse, skal ofte knibes. Nogle af tegnparrene forekommer derfor allerede i reguleringtabellen. Bogstavet L i kombination med A eller Æ er nogle af de sværeste bogstavkombinationer. Her vil en generel spatiering af de efterfølgende bogstaver ofte være en fordel, f.eks. LAVENDEL (spatieret BD caa geviert) i stedet for LAVENDEL (uden spatiering)
LÆKKERT LÆKKERT Da der er et stort luftrum ved LÆ, er der indsat en spatiering mellem Æ og K på 10, mellem E og R på på 10 og mellem R og T på 5 Desuden er der indsat en generel spatiering mellem kkert på 10. BRONKITIS BRONKITIS Bogstaverne KITI giver megen luft. Derfor er bogstaverne BRONK spatieret 5, KITI er knebet -10 og IS er spatieret 4. MINIMAL MINIMAL Da bogstav A giver megen luft, er der indsat en spatiering på 8, undtagen mellem de tre sidste bogstaver HENNE HENNE ikke HENNE HENNE I det første eksempel er ordet sat med Gill Sans spatieret med 20 og antikva-ordet spatieret med 5, mens de begge i det andet eksempel er uden spatiering. Minion Regular Minion Display Regular 2. Se derefter på de runde bogstaver O, Q, Ø. De giver sjældent de store problemer. Tegnpar der består af bogstaver nævnt under punkt 1 og 2 forekommer allerede i reguleringtabellen. Mellem to runde bogstaver skal der altid være mindst luft. Mellem et rundt bogstav og et bogstav med en lige stamme skal der være lidt mere luft. 3. De halvrunde bogstaver R, P, S, D, F, B. Tegnpar nævnt under punkt 1 og 3 forekommer allerede i reguleringtabellen. 4. Til sidst skal du se på de lige bogstaver E, U, I, H, J, N, M. Mellem bogstaver med lige stammer skal der ofte være mest luft. At regulere den optiske afstand mellem majuskler kræver øvelse og mange print. Det næste du skal afgøre er, om majuskellinien efter den optiske udligning generelt skal knibes eller spatieres. Dette afhænger af hvor linien er placeret. Er majuskellinien en rubrik med god luft omkring, eller fremkommer den på titelbladet i en bog, er det ofte en god idé at spatiere ordet. Er siden meget komprimeret, vil majusklerne stå smukkere, hvis der blot foretages en optisk udligning af bogstaverne. Der skal ligeledes tages hensyn til hvilken skrift der benyttes, og hvad ordet udtrykker. Ord sat med en grotesk-skrift skal spatieres mere end ord sat med antikvaskrift, da skrafferingerne i sig selv giver luft. Automatisk, generel regulering Da alle skriftstørrelser beregnes ud fra de samme parametre, bliver bogstavafstanden ofte for stor ved skriftstørrelser over ca. 24 pt, hvis du ikke har indkøbt og benytter de specielle Display-skrifter, der udelukkende er beregnet til at bruge i store gradstørrelser, f.eks. til rubrikker. Som du kan se i eksemplet til venstre har skriftleverandøren i Minion Display taget højde for dette ved at indsætte en lille, generel knibning, sammenlignet med Minion Regular, samtidig med at skriften er gjort tyndere, så den ikke kommer til at virke for sort i de store gradstørrelser. Du kan selv fremstille reguleringtabeller med generel knibning indlagt, beregnet for præ-definerede skriftstørrelser. Vælg Ekstra-menu, Generel knibning og derefter den skrift, du ønsker generelt at regulere, og dette vindue fremkommer: Vandret vælges skriftstørrelsen og lodret vises regulerings-mængden. Det er ikke ufarligt at benytte dette vindue, da ændringen af skriftens regulering først vises på skærmen når du har klikket ok.
Er du på nogen måde usikker på konsekvenserne ved at benytte dette vindue, skal du ikke bruge funktionen, men i stedet benytte den manuelle, interaktive metode ved hjælp af tastaturgenvejene, der er beskrevet tidligere. Her kan du visuelt følge med i, hvad der sker når du kniber eller spatierer. Eventuelt kan du kombinere funktionerne ved først manuelt at finde den rette knibning, og derefter overføre resultatet til Redigér generel knibning-vinduet. Husk også at det er muligt at indsætte en generel regulering af bogstavafstandene, når du benytter forme til dine rubrikker. I næste vindue er 24 pt Gill Sans knebet med G caa geviert og 48 pt med BC caa geviert. Læg mærke til den gradvise forøgelse af knibningen på størrelser mellem de to ændrede skriftstørrelser. Alle størrelser over 48 pt knibes ligeledes. Fortryder du dine valg, skal du blot klikke på Tilbage-knappen for at nulstille indstillingerne: Gill Sans 24 (uden knibning) Gill Sans 24 (knebet G caa geviert) Rubrikker bør altid knibes. Husk at du i stedt for at benyttet Generel knibning-vinduet kan indsætte en generel knibning i den form du benytter til rubrikken. Regulering af tegnpar hvori ordmellemrum indgår I QuarkXPress 4.x kan du indsætte tegnpar i regulering-tabellen, hvor det ene bogstav kan erstattes af et ordmellemrum. Det giver udvidede muligheder ved knibning af mellemrummet f.eks. ved punktum og komma og ved knibning af ordmellemrummet foran T, V, v, og andre bogstavformer, der optisk giver et større luftrum i linien.