Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse, der er tilrettelagt som en overbygningsuddannelse på den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA (jur.). Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. Stk. 2. Studieordningen for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, cand.merc. (jur.), er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelserne ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med ændringer, herunder senest bekendtgørelse. nr. 429 af 10. maj 2012, samt bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang til kandidatuddannelserne ved universiteterne (Kandidatadgangsbekendtgørelsen). Stk. 3. Studieordningen indeholder endvidere regler fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universiteterne (Eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse (Karakterskalabekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 1239 af 4. november 2010 om pligtmæssig elektronisk kommunikation, bekendtgørelse nr. 102 af 20. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (Meritankenævnsbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. 371 af 13. april 2007 om lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Uddannelsens betegnelse 2. Uddannelsens betegnelse er på dansk: Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomijura, cand.merc. (jur.) og på engelsk: Master of Science (MSc) in Business Administration and Commercial Laws. 1
Adgangskrav 3. Optagelse på den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse forudsætter en erhvervsjuridisk bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, hvor samme uddannelsesmæssige forudsætninger kan anses for erhvervet. Følgende uddannelser giver således adgang til kandidatuddannelsen cand.merc. (jur.) ved Aalborg Universitet: en bestået HA (jur.) ved Aalborg Universitet en bestået HA (jur.) fra Syddansk Universitet en bestået HA (jur.) fra Aarhus Universitet en bestået HA (jur.) fra Copenhagen Business School Stk. 2. Optagelse kan ske efter ansøgning i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse, med de begrænsninger der følger af Kandidatadgangsbekendtgørelsens 15 for studerende, der i forvejen har en kandidatuddannelse. Stk. 3. Universitetet kan ikke optage studerende på kandidatuddannelsen, før bacheloruddannelsen er gennemført og bestået. Dog kan universitetet fravige bestemmelsen i stk. 1 for studerende, som ikke har afsluttet bacheloruddannelse HA (jur.), men forsat er optaget og indskrevet på denne, hvis der foreligger særlige omstændigheder. En sådan fravigelse forudsætter, at universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag/fagelementer på kandidatuddannelsen. Universitetet kan dog højst tilmelde studerende til fag/fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på kandidatuddannelsen. Stk. 4. Universitetet kan endvidere optage ansøgere på en kandidatuddannelse på et andet grundlag end de fastsatte krav i stk. 1, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og universitetet skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold 4. Uddannelsens 1. - 4. semester (7. 10. semester) hører under Det Juridiske Studienævn og Den Juridiske Skole ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Uddannelsen er tilknyttet Censorkorpset for Erhvervsøkonomi. Stk. 2. Der er indført pligtmæssig elektronisk kommunikation på uddannelsen, således at al skriftlig kommunikation mellem studerende og uddannelsen kun kan foregå via 2
universitetets mailsystem (id-mail og student-mail). Den studerende er forpligtet til at holde sig orienteret om studienævnets afgørelser og andre meddelelser, der sendes til den pågældendes studentermail. Uddannelsens faglige profil og formål 5. Kandidatuddannelsen har til formål at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge den studerendes teoretiske og metodiske kvalifikationer samt den studerendes selvstændighed i forhold til niveauet på bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-jura. Stk. 2. Kandidatuddannelsen har videre til formål at give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner. Stk. 3. Kandidatuddannelsen har endelig til formål at kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde og hermed kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelsen, jf. bekendtgørelse om ph.d.- uddannelsen og ph.d.-graden (Ph.d.-bekendtgørelsen). 6. Uddannelsens formål betinger, at den studerende opnår viden, kompetencer og metodiske færdigheder gennem faglig fordybelse og anvendelse af videregående elementer i de to fagområders discipliner og metoder, herunder studieaktiviteter der videreudvikler den studerendes kompetencer til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner med juridisk og erhvervsøkonomisk indhold i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner og organisationer. En kandidat i erhvervsjura skal således i bred forstand mestre fagområdernes videnskabelige metoder og opnå den viden og de generelle færdigheder og kompetencer, der gør vedkommende i stand til: 1) selvstændigt at identificere og formulere videnskabelige problemstillinger indenfor de juridiske og erhvervsøkonomiske fagelementer, 2) på et videnskabeligt grundlag at kunne opstille nye løsninger, vælge relevante løsninger, og begrunde valget, 3) at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt sprog, 4) at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og uforudsigelige og at finde løsningsmodeller, 3
5) selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, og 6) selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Uddannelsens fagelementer, 120 ECTS 7. Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi-juras 1.-4. semester (7. 10. semester) består af i alt 120 ECTS, hvoraf 10 ECTS omfatter obligatoriske juridiske fagelementer, 20 ECTS omfatter obligatoriske økonomiske fagelementer, 60 ECTS omfatter og 30 ECTS omfatter kandidatspecialet. Stk. 2. Alle obligatoriske fagelementer og med juridiske og/eller erhvervsøkonomiske fagelementer, der udbydes ved Den Juridiske Skole, udgør konstituerende fag. Stk. 3. Hvert semester indeholder en undervisningsmæssig belastning på 30 ECTS, der eksamineres ved udgangen af det pågældende semester. Stk. 4. Mål og vurderingskriterier for de enkelte fagelementer offentliggøres på Den Juridiske Skoles hjemmeside under fagbeskrivelser. Obligatoriske juridiske fagelementer 8. De obligatoriske juridiske fagelementer udgør i alt 10 ECTS. MODUL Skatteretligt modul KONSTITUERENDE FAG ECTS SEM. EKSAMEN Dansk og international 10 1. (7. Skriftlig 3-timers eksamen selskabsskatteret sem.) Obligatoriske økonomiske fagelementer 9. De obligatoriske økonomiske fagelementer udgør i alt 20 ECTS, der fordeler sig på to moduler. Modulerne og de omfattede fagelementer, samt deres semesterplacering og eksaminationsform fremgår af følgende skema: MODUL KONSTITUERENDE FAG ECTS SEM. EKSAMEN Økonomistyring Strategisk styring 10 1. (7. sem.) Skriftlig 3-timers eksamen Finansieringsmodul Finansieringsteori (Corporate Finance) 10 1. (7. sem.) Skriftlig 3-timers eksamen 4
Valgbare fagelementer 10. Den studerende kan specialisere sig i forbindelse med valg af juridiske og erhvervsøkonomiske fagelementer. Valgfagene på 2. og 3. semester (8. og 9. semester) skal til sammen omfatte 60 ECTS. Valgfag kan omfatte et antal ECTS deleligt med 5. Stk. 2. Den studerende skal vælge med erhvervsøkonomisk indhold svarende til mindst 25 ECTS, da de obligatoriske erhvervsøkonomiske fagelementer samt erhvervsøkonomiske på kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi-jura skal omfatte mindst 45 ECTS. Stk. 3. Et valgbart fagelement kan endvidere erstattes af et fag, der udbydes af andre universitetsuddannelser end kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi-jura. Et kan også erstattes af flere fag, såfremt fagene tilsammen vægter 10 ECTS. Valgfaget eller ene skal godkendes af studienævnsformanden. VALGBARE FAGELEMENTER ECTS SEM. EKSAMEN med juridiske og/eller erhvervsøkonomiske fagelementer. Fag udbudt af Den Juridiske Skole er knyttet til et eller flere af følgende moduler: formueretsmodul, offentligretligt modul, skatteretligt modul, procesretligt modul, internationalt modul eller erhvervsøkonomiske moduler optaget i Den Juridiske Skoles skatalog Valgfag på 2. semester (8. semester) skal samlet omfatte 30 ETCS, jf. skatalog for forårssemester/lige semester 2. (8. sem.) Mundtlig eksamen eller gruppeprøve jf. fagbeskrivelser for. med juridiske og/eller erhvervsøkonomiske fagelementer Fag udbudt af Den Juridiske Skole er knyttet til et eller flere af følgende moduler: formueretsmodul, offentligretligt modul, skatteretligt modul, procesretligt modul, internationalt modul eller erhvervsøkonomiske moduler optaget i Den Juridiske Skoles skatalog Valgfag på 3. semester (9. semester) skal samlet omfatte 30 ETCS, jf. skatalog for efterårssemester/ulige semester 3. (9. sem.) Mundtlig eksamen eller gruppeprøve jf. fagbeskrivelser for. 5
En oversigt over fagelementernes tidsmæssige placering på studiet findes sidst i studieordningen. Eksamination af fagelementer 11. Hvert fagelement eksamineres ved udgangen af et semester. Eksaminationsform og indhold af det valgfrie fagelement fastlægges nærmere i fagbeskrivelsen for de udbudte. Stk. 2. Der medvirker en ekstern censor ved samtlige eksaminer, med mindre Det Juridiske Studienævn bestemmer, at en prøve skal være intern. Eksamen i projektorienteret forløb afvikles som intern prøve. Stk. 3. Projektprøver (gruppeeksamen) afvikles i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer for projektprøver ved Aalborg Universitet/Den Juridiske Skole. Stk. 4. Eksamenssproget er dansk medmindre andet fremgår af fagbeskrivelsen for det enkelte fag. Praktik og udlandsophold 12. Ophold på udenlandske universiteter, hvor den studerende afslutter forløbet med en eksamen i fag, kan erstatte fag i henhold til denne studieordning, såfremt faget/fagene opfylder læringsmål for et eller flere fag ved denne uddannelses og Det Juridiske Studienævn kan bevilge merit, jf. 21. Stk. 2. Et valgbart fagelement (10 ECTS) kan erstattes af projektorienterede forløb eksempelvis tilrettelagt som praktikforløb, trainee, udlandsophold o.l., hvor den studerende på anden vis end via undervisning opøver relevante færdigheder, på 3-6 måneders varighed. Forløbet skal godkendes af studielederen, og den studerende skal efterfølgende aflevere en opgave, der dokumenterer forløbets relevans. Denne opgave danner basis for en mundtlig prøve, der skal bedømmes som bestået/ikke bestået. Kandidatspeciale 13. På 4. semester (10. semester) udarbejder den studerende et kandidatspeciale svarende til 30 ECTS, der skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne inden for det faglige indhold i den samlede uddannelse. Stk. 2. Specialet skal påbegyndes og afleveres indenfor en periode svarende til et semester på 30 ECTS. Stk. 3. Specialet afslutter uddannelsen. 6
14. Den studerendes kandidatspecialeemne og opgaveformulering skal godkendes af studielederen, der samtidig fastsætter den endelige afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledningen, herunder udpegning af specialevejleder. Stk. 2. Kandidatspecialet kan udarbejdes såvel individuelt som af en gruppe med indtil 3 deltagere. Stk. 3. Den udpegede vejleder kan efter den studerendes ønske godkende, at kandidatspecialet udarbejdes på engelsk. Stk. 4. Den studerende bliver ved godkendelsen af opgaveformuleringen automatisk tilmeldt eksamen, hvilket medfører, at såfremt den studerende ikke afleverer indenfor den i denne studieordning fastsatte tidsramme, vil et eksamensforsøg være brugt. Stk. 5 Formalia vedrørende udarbejdelse af kandidatspeciale, herunder sidetal, anslag mv. fastlægges af Det Juridiske Studienævn og fremgår af fagbeskrivelsen for kandidatspeciale. Stk. 6. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk (dog på dansk, hvis kandidatspecialet er udarbejdet på engelsk, jf. stk. 3). Resumeet skal være på mindst 1 og på højst 2 sider. KANDIDATSPECIALE FAG ECTS SEM. EKSAMEN Kandidatspeciale Erhvervsøkonomi-jura uddannelsens obligatoriske og valgfrie fagelementer 30 4. (10. sem.) Projektprøve Eksamination af kandidatspecialet 15. Kandidatspecialet afsluttes med en projektprøve. Eksamenssproget er dansk, men for kandidatspecialer, der er udarbejdet på engelsk, er eksamenssproget engelsk jf. 14, stk. 3. Stk. 2. Kandidatspecialet bedømmes efter 7-trinsskalaen. For at bestå eksamen skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Stk. 3. I bedømmelsen lægges der, ud over det faglige indhold, også vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Dog kan projektet ikke vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom projektet normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 4. I bedømmelsen indgår endvidere en vurdering af det engelske (danske) resume. Sygeeksamen 7
16. Fravær fra en eksamen på grund af sygdom tæller ikke som et anvendt eksamensforsøg, når den studerende ved lægeerklæring kan dokumentere, at denne er eller har været forhindret i deltagelse på grund af sygdom. Den studerende kan herefter deltage i en sygeeksamen. Stk. 2. Den studerende kan deltage i sygeeksamen, der er knyttet til ikke bestået projektprøve med udgangspunkt i det udarbejdede (individuelle/gruppe) projekt. Stk. 3. Sygeeksamen afholdes som reeksaminationerne og placeres så vidt muligt samtidig med disse, jf. 18. Reeksamen 17. Den studerende kan deltage i en reeksamen, når vedkommende ikke har bestået den ordinære eksamen, en sygeeksamen eller en reeksamen i forbindelse med en eksamination af et obligatorisk fagelement eller et valgfrit fagelement. Stk. 2. Den studerende kan deltage i en reeksamen ved manglende aflevering af kandidatspeciale indenfor den fastsatte tidsramme. I så fald skal der udarbejdes en ændret opgaveformulering indenfor samme emneområde, som skal godkendes af studielederen under samtidig fastsættelse ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden den nye frist, kan den studerende få et andet reeksamensforsøg, jf. Eksamensbekendtgørelsens 18, efter samme regler som gælder for det første reeksamensforsøg. Stk. 3. Den studerende kan deltage i en reeksamen, der er knyttet til en ikke bestået projektprøve med udgangspunkt i det udarbejdede (individuelle/gruppe) projekt med mindre andet fremgår af fagbeskrivelsen for det pågældende fag. Stk. 4. Den studerende kan indstille sig til en reeksamen to gange, idet der samlet gives ret til højst tre eksamensforsøg. Stk. 5. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. 18. Reeksamen og sygeeksamen afholdes som udgangspunkt på samme måde som den ordinære eksamen. Dog kan studienævnsformanden, når dette er særligt begrundet, tillade, at en studerende, der skulle reeksamineres skriftligt, i stedet reeksamineres ved en mundtlig eksamination. Stk. 2. Reeksaminer og sygeeksamen tilrettelægges særskilt for fag, hvor den ordinære eksamen er afholdt i ulige semestre/efterårssemester, senest i februar måned, mens første reeksamensforsøg for fag, hvor den ordinære eksamen er afholdt i lige semestre/sommersemestre, tilrettelægges senest i august måned. 8
Stk. 3. For fagelementer, der indeholder projektorienteret forløb /praktikforløb, tilrettelægges reeksamen snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve. Stk. 4. Studienævnsformanden kan, når dette er særligt begrundet, placere en reeksamen eller sygeeksamen uden for de sædvanlige eksamenstidspunkter, når baggrunden herfor skyldes hensyn til den studerende, og denne i øvrigt har haft mulighed for at gå til reeksamen som foreskrevet i Eksamensbekendtgørelsens 18. Afslutning af kandidatuddannelsen 19. Kandidatuddannelsen i Erhvervsjura skal være afsluttet senest 4 år efter, den er påbegyndt. Dispensation 20. Studienævnet kan inden for rammerne af Uddannelsesbekendtgørelsen og andet overordnet retsgrundlag dispensere fra reglerne i denne studieordning i særlige tilfælde. Stk. 2. Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med at andet modersmål end dansk, når universitetet vurdere, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Merit 21. Studienævnet kan træffe bestemmelse om godkendelse af meritoverførsel for eksaminer, der er bestået ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution. Stk. 2. Studienævnet kan også træffe bestemmelse om forhåndsmerit. Eksamen og udstedelse af kandidatbevis 22. For eksamen og udstedelse af eksamensbevis gælder Eksamensbekendtgørelsen og Karakterskalabekendtgørelsen. Stk. 2. På eksamensbeviset vægter hver af karaktererne for en afsluttende eksamen med samme vægt som de ved den pågældende eksamen eksaminerede ECTS set i forhold til uddannelsens samlede mængde ECTS. 9
Klage Klage over eksamen 23. Den studerende kan klage over eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende), prøveforløbet og bedømmelsen, jf. Eksamensbekendtgørelsens kapitel 7. Stk. 2. Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamenen, indgives af den studerende til universitetet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Stk. 3. Klagen skal være indgivet senest 2 uger efter det tidspunkt, hvor bedømmelsen er offentliggjort, eller den dato, der er meddelt for offentliggørelse, såfremt dette er et senere tidspunkt. Stk. 4. Universitets afgørelse kan gå ud på tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, tilbud om ny prøve (omprøve), eller at klageren ikke får medhold i klagen. Går afgørelsen ud på et tilbud om ombedømmelse eller omprøve, kan ombedømmelse eller omprøve resultere i såvel en højere som en lavere karakter. Stk. 5. En klager, som ikke har fået medhold i en klage, jf. stk. 1, kan senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren, indbringe universitets afgørelse af faglige spørgsmål for et at universitetet nedsat klagenævn, jf. Eksamensbekendtgørelsens 36. Klage over retlige spørgsmål 24. Den studerende kan klage over afgørelser truffet i medfør af 23, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål. Stk. 2. Klager over retlige spørgsmål indgives af den studerende til universitetet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Stk. 3. Klagen skal være indgivet senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende. Stk. 4. Klager over afgørelser i henhold til stk. 1 kan indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, jf. Eksamensbekendtgørelsens 46. Klage over meritafgørelser 25. Den studerende kan klage over afslag eller delvist afslag på merit og forhåndsmerit, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 8. Stk. 2. Klager over afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske og udenlandske uddannelseselementer indgives af den studerende for et meritankenævn efter reglerne 10
i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (Meritankenævnsbekendtgørelsen). Stk. 3. Klager over afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer indgives af den studerende for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Ikrafttræden 26. Denne studieordning er vedtaget af Juridisk Studienævn den 1. juli 2013 og efterfølgende godkendt af Dekanen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studieordningen har fuldt ud virkning for studerende, der påbegynder 1. semester af kandidatuddannelsen (7. semester) september 2013 eller senere. Stk. 2. Som overgangsordning besluttes, at studerende, der indskrives på kandidatuddannelsen pr. 1. september 2013 på baggrund af HA (jur.) fra Aalborg Universitet skal følge erhvervsøkonomi på 2. semester på kandidatuddannelsen (8. semester) i stedet for ét 10-ECTS. Faget afsluttes med en skriftlig eksamen. Denne overgangsordning gælder for alle studerende, der har fulgt HA (jur.) 2010 med ændringer af 2011 og 2012 eller tidligere studieordninger. Illustration over fagelementernes tidsmæssige placering 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester International og dansk selskabsskatteret (Erhvervsøkonomi) Kandidatspeciale Økonomistyring Finansieringsteori 11