MUSEUM LOLLAND-FALSTERS

Relaterede dokumenter
MUSEUM LOLLAND-FALSTERS

Museum. virksomhedsplan 2020

MUSEUM LOLLAND-FALSTERS

Museum Lolland-Falster

Museum Østjylland AFTALE NOVEMBER 2014

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden

Vedtægter for den selvejende institution Museum Lolland-Falster

Anbefalinger Tiltag/aktivitet Milepæl/tidsplan 1 års opfølgning

Formidlingsstrategi for Museum Lolland-Falster

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

SIDEN SIDST MUSEUM AMAGER

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Vedtægt for Museum Sjælland

BILLUND KOMMUNES MUSEERS MISSION OG VISION 2021

Vedtægter for Langelands Museum

Vision og strategiplan

Museumspolitik for Horsens Kommune

Strategi for Nationalmuseet

ARBEJDSPLAN

Opfølgning på kvalitetsvurdering af Give-Egnens Museum

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers.

Kulturhistorisk Museum i Randers har givet udtryk for stor interesse i deltagelse i et sådant forpligtende museumssamarbejde.

Museum Lolland-Falster

Vedtægter for Museum Østjylland

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

Museets ansvarsområde er kulturhistorien fra forhistorie, middelalder og nyere tid i Viborg Kommune.

Vedtægter for Bornholms Museum

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016

Vedtægter for Museum Mors

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

MUSEUM LOLLAND-FALSTERS VIRKSOMHEDSPLAN

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK

HISTORIEN er OVERALT STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN

Nordjyllands Kystmuseum. Virksomhedsplan Strategi

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum

Museum Vestfyn Vedtægter 2016

Virksomhedsplan Ballerup Museum

Nuværende vedtægter for Museum Østjylland Randers/Djursland. Forslag til ændringer af Museum Østjyllands vedtægter

Aftale mellem Randers Kommune og Museum Østjylland

Godkendt af Østsjællands Museums bestyrelse d Godkendt af Stevns Kommune d. Godkendt af Faxe Kommune d.

Vedtægter efter vedtægtsændringer (ændringer markeret med gult):

BRANDTS MUSEUM FOR KUNST OG VISUEL KULTUR

Vedtægter for Østsjællands Museum

Vedtægter for Østsjællands Museum

VEDTÆGTER for den selvejende institution Museum Amager. cvr-nr I henhold til:

Vedtægter for Odense Bys Museer

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum.

Vedtægter for Ringkøbing - Skjern Museum (udkast)

Nuværende: Vedtægt for den selvejende institution Ballerup Museumsfond. Vedtægtsændringer:

Forslag til vedtægtsændring for den selvejende institution Ballerup Museumsfond januar 2019

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

VEDTÆGTER FOR MUSEUM THY.

VEDTÆGTER FOR FISKERI- OG SØFARTSMUSEET

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden

Opfølgning på kvalitetsvurdering af Vesthimmerlands Museum

Vedtægterne er udarbejdet i henhold til:

Glyptotekets strategi

Vedtægter for Vendsyssel Historiske Museum

Kulturafdelingen, 18. august 2015.

Samlingsrevision. Retningslinjer for samlingsrevision. Side 1

Formidlingsstrategi Nordjyllands Historiske Museum

History & Art: Strategy & Challenges

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

VEDTÆGTER FOR BORNHOLMS KUNSTMUSEUM 2018

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007)

1.1 Nordjyllands Historiske Museum er en selvejende institution. 1.2 Nordjyllands Historiske Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum.

Vedtægter for Den Selvejende Institution Ærø Museum efter vedtægtsændring af 8. december 2017

vision 2020 for VejleMuseerne

Tusinder 9LGHQÃÉÃ)RUPLGOLQJ 3URMHNWHU

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Kvalitetsvurdering af. Museum Lolland-Falster

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Museum Lolland-Falster 2013

4. Museets bestyrelse, sammensætning og valgmåde samt eventuel museumsforenings generalforsamling

KL. Kultur- og Fritidskonference Museumsfusion Museum Vestsjælland Januar 2013

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK

Til KFU. Sagsnr Dokumentnr

VEDTÆGTER. for NATURAMA

Anbefalinger Tiltag/aktivitet Milepæl/tidsplan Etårs opfølgning

Temapolitik om Kulturarven

mellem Randers Byråd og Museum Østjylland Randers/Djursland

Vedtægter for Museerne i Fredericia

Museumspolitiske synspunkter på vej mod 2020

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

Vedtægter. for. Marstal Søfartsmuseum

Øhavsmuseet Faaborg Status og fremtid

Anbefalinger Tiltag/aktivitet Milepæl/tidsplan Etårs opfølgning

VEDTÆGTER. for. Den selvejende institution: Odenses billedkunstinstitution på Brandts (Arbejdstitel) Sagsnr MMR/ dm

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION MUSEUM SKANDERBORG cvr-nr

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Museum Østjylland Randers/Djursland

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION MUSEUM SKANDERBORG

Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum skal Nationalmuseet desuden: belyse Danmarks kultur og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed.

Vedtægter f or museumsforeningen Glud Museum

Navn og ejerforhold, art og status

Transkript:

MUSEUM LOLLAND-FALSTERS VIRKSOMHEDSPLAN 2017

Museum Lolland-Falsters virksomhedsplan 2017 Virksomhedsplan er den nye betegnelse for Museum Lolland-Falsters arbejdsplaner. Vi har valgt at præsentere årets arbejde og opgaver i en ny form, der er mere målorienteret og knap så ordrig. Denne udgave rummer opsummering af satsningsområder og hovedopgaver i forhold til strategier og mål. Målgruppen for virksomhedsplanen er, ud over museets medarbejdere, bestyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og kommunerne, ligesom den bliver lagt på museets hjemmeside. Det er den tredje plan inden for de overordnede arbejdsplaner 2015-2018. Den overordnede arbejdsplan er således stadig rammesættende for 2017. Virksomhedsplanen består i år af: - en indledende del indeholdende oplysninger om museets formål og vision - hovedstrategierne for plan 2015-2018 - langsigtede mål for museet mod år 2025 - overordnede strategier og hovedoverskrifterne for 2017 - organisationsplan for 2017 med tilhørende officielle interne mødefora - uddybning af hovedpunkterne i arbejdsplanen Til internt brug for museets medarbejdere foreligger en mere uddybende virksomhedsplan for 2017 indeholdende målskemaer for alle årets større opgaver. Opgaverne er vurderet efter vigtighed. Museum Lolland-Falsters formål Museets mission, vision, strategier og mål for plan 2015-2018 I arbejdsplaner 2015-2018 fremlagde MLF følgende mission, vision og strategier. MLFs mission beskrives som følgende i museets vedtægter 2: Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel Museets egen forskning som anden forskning baseret på Museets samlinger. MLFs geografiske ansvarsområde er Guldborgsund og Lolland kommuner. Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Museets emnemæssige ansvarsområde er kulturhistorien, herunder herregårdskultur og godslandskab på Lolland og Falster.

Museets vision MLF skal være et bæredygtigt museum, der sikrer borgerne og alle vores brugere adgang til Lolland-Falsters kulturarv bedst muligt. Det bedst mulige kulturhistoriske museum for kulturpengene. Slots- og Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering af museet fra 2015 rummer en lang række anbefalinger. Kort summeret op, så er der tre fokusområder, der arbejdes videre med: - fokusering af museets samling og opbevaring af samme - udvikling af formidlingsstrategi for museet - oprydning i og udskillelse af bygningerne Disse opmærksomhedspunkter er allerede beskrevet som strategier i arbejdsplanerne 2015-2018. De indgår også i planen for 2017. Der er følgende fem strategiområder og mål i de overordnede arbejdsplaner: 1. Bygninger, samling og bevaring MLF har fortsat mange bygninger og mange genstande. Der skal arbejdes med at vurdere behovet for bygninger. Det er vigtigt for museets ledelse, at driftsomkostningerne går til faglige formål i henhold til museumsloven. Mål: Grundlaget for et professionelt museum er en professionel håndtering af samlingerne. Derfor skal der etableres nye magasinforhold i denne planperiode. Samlingerne skal gennemgås og revideres således, at de bliver fokuseret i forhold til Lolland-Falsters særlige kulturarv. Det antages, at op mod 30 % af samlingen kan udskilles. 2. Formidling og målgrupper MLF er i høj grad i dialog med omverdenen; det gælder både befolkningen og beslutningstagerne på Lolland-Falster og i resten af Danmark, såvel som på de internationale museums- og kulturarvsfelter. Museet mangler et kendskab til, hvilke målgrupper vi vil arbejde med hvordan. Museet bliver meget ofte indbudt som samarbejdspartner i en lang række af projekter. Her mangler vi ofte en strategi, der hjælper os med at vælge til og fra i disse situationer. Mål: I 2016 har der været en lille stigning i besøgstallet. Målet for 2017 er en stigning på 6-10 % i besøgs- og brugertallet. 3. Det antikvariske arbejde i forbindelse med Femern Bælt tunnelen MLF har i disse år én stor opgave, nemlig de forvaltningsmæssige opgaver og arkæologiske udgravninger i forbindelse med den tunnel, der skal bygges til Tyskland. Udgravningerne er nu midlertidigt standset, men der sker et stort efterbehandlingsarbejde. Projektet rummer store muligheder, og museet får et unikt forsknings- og formidlingspotentiale. Mål: Det er et klart mål at holde fokus på projektet og ikke mindst dets forsknings- og formidlingspotentiale, også selv om projektet midlertidigt er stoppet. 4. Bæredygtighed MLF vil arbejde med bæredygtighed som et overordnet begreb. Det handler om at sikre borgerne på Lolland-Falster den bedst mulige adgang til kulturarven og det bedst mulige kulturhistoriske museum for kulturpengene nu og i fremtiden. Bæredygtighed forstås bredt og ses i forhold til økonomien, antallet af medarbejdere, opgaveporteføljen, bygningerne og udstillingsstederne. Det hele skal hænge sammen i en bæredygtig konstruktion.

Det er et mål, at der skal være både et bæredygtigt fysisk miljø og et bæredygtigt arbejdsmiljø på museet. Der kommer løbende til at ske en justering i forhold til museets opgaveportefølje, så ledelsen kan sikre, at museet kan klare sig godt i en kvalitetsvurderingssituation. Der skal således afsættes flere ressourcer til forskning, nye udstillinger og nye magasiner. Mål: Besparelser må ikke gå ud over kvaliteten i museets tilbud til borgerne, men der kommer færre tilbud. Museet skal øge egenindtjeningen generelt. 5. Faglige hovedtemaer For arbejdsplanerne 2011-2014 havde vi et fælles fagligt tema, nemlig Brohovedet i Østersøen. Dette fokus fastholder museet, da vi ser det som en styrkeposition, som netop vores museum har med sin geografiske placering. Af faglige hovedtemaer fortsætter vi arbejdet med bygnings- og landskabskultur, Femern Bælt, herregårdskultur, velfærdssamfund og kulturturisme. Mål: Vi får dyrket vores fundraising og finansieret mindst et større forskningsprojekt samt en række formidlingsprojekter, så vi styrker forskningen og kompetencerne inden for ovenstående faglige områder. The next Level Museum Lolland-Falster 2025 Ledergruppen har arbejdet med en række mål for, hvor Museum Lolland-Falster er i 2025. Der er mål, der ligger langt fremme i tiden. De er ambitiøse, og hvis de skal opnås, skal arbejdet i gang nu og i de nærmeste år. Målene er i overskrifter: Samlingen Samlingen er trimmet og består af genstande med en helt unik kulturhistorisk værdi. Vi skønner en udskillelse på min. 30 %. Museumsgenstandene opbevares ved de bedst mulige forhold. Indsamling foregår via udgravninger, undersøgelser og gennem museets forskellige borgerinddragende og debatskabende tiltag samt nationalt samarbejde.

Udstillingssteder Museets formidlingshuse 2025 er i Nykøbing, i Maribo (2 steder) og på Pederstrup. Åbningstiderne er tilpasset brugernes behov primært fra 14-20 i hverdage og i dagtimerne i weekender og ferieperioder. Undervisning og formidling kan altid gennemføres. Samlet besøgstal 160.000 gæster. Mariteket Stiftsmuseet i Maribo er ombygget til et multifunktionelt hus med museum/aktivitetsområde/biograf/teater/musikscene og café i et. Byens mange kulturinstitutioner er flyttet sammen i et fælles hus. Borgerservice og turistinfo bor her også. Vi har rammen om en stor del af byens sociale liv, og det er stedet, de 250.000, der passerer torvet om året, smutter ind og forsyner sig med litteratur, kultur og mad/drikke. Vi bliver besøgt af ca. 100.000 brugere om året. Nykøbing Museet har solgt sine 7 huse i bymidten og er rykket ud til en ny museumsbygning i fællesskab med en eller flere aktører. Placeringen sker i samarbejde med kommunen, men der kan f.eks. være tale om Middelaldercentret, biblioteket eller Fuglsang Kunstmuseum. Museet indrettes fleksibelt. Det besøges af 20.000 gæster om året. Frilandsmuseet Frilandsmuseet har fået en fokuseret formidling. Fokus på sanser og energi. Frilandsmuseet er hovedporten ind til Naturpark Maribosøerne. Det besøges af 20.000 gæster. Pederstrup Parken og museet er renoveret med nye muligheder for brugerne. I parken kan brugerne anvende legeplads, løberuter mv. Ridehuset er overdraget til foreninger, som nu sørger for, at der er udstillinger og aktiviteter i huset. Hovedbygningen er indrettet med publikumsfaciliteter og levendegørelse. Temaet er det hele menneske. Pederstrup besøges af 20.000 gæster om året. Syltholm De store udgravninger i forbindelse med Femern tunnelen giver museet et helt ekstraordinært forsknings- og formidlingspotentiale inden 2025. MLF udløser det store potentiale i et formidlingssted på internationalt niveau. Placering skal diskuteres med tilskudsydere. 24/7 formidling og hjemmeside Foregår i landskabet og på digitale platforme. Ture i landskabet og byerne, åbne udgravninger, Kulturtjenesteforløb, udvikling af platforme for oplevelser, indsigt og refleksion med samarbejdspartnere på LF. MLF udvikler et pop-up koncept for kulturhistoriske museer med særudstillinger, der dukker op på relevante steder. Der er 125.000 brugere af hjemmesiden og 15.000 gæster, der møder os i landskabet. Forskning Museets forskning skal direkte understøtte MLFs aktuelle og nyskabende fortællinger om og for mennesker, med museumslovens ord, forandringer, variation og kontinuitet i menneskers levevilkår. MLF indgår i forskellige forskningsrelationer og tager føring på udvalgte områder.

Virksomhedsplan 2017s hovedtemaer Danmarkshistorier, dansk-tysk netværk, kulturturisme og særlige målgrupper er de store temaer for museets udadvendte aktiviteter i 2017. I 2017 er der en lang række af opgaver, dels via opfølgningen på kvalitetsvurderingen, dels gennem det fortsatte arbejde med store arkæologiske opgaver, men ikke mindst også fordi, museets medarbejdere har hentet en del projekter med finansiering til museet. På det nationale niveau for landet museer og en række andre kulturinstitutioner arbejdes der med Danmarkshistorier i forbindelse med, at DR har produceret en ny Danmarkshistorie, som sendes i TV i den bedste sendetid fra marts 2017. Landets museer er blevet opfordret til at byde ind og være med til at perspektivere og fortælle deres del af Danmarkshistorien. Museum Lolland-Falster vil gerne fortælle de gode historier herfra, så vi har ansøgt to af Slots- og Kulturstyrelsens puljer og modtaget mere end 850.000 kr. til at fortælle Danmarkshistorie sammen med en række eksterne samarbejdspartnere. Det kommer i høj grad til at sætte sit præg på året formidlingsmæssigt. MLFs store Interreg. projekt NORDMUS er i 2017 i fuld gang med at blive foldet ud, og det betyder, at samarbejdet mellem kulturarvsinstitutioner, ikke kun dansk-tyske, men også mellem Regionerne Sjælland og Syddanmark styrkes. I forbindelse med den gældende kulturaftale er MLF en del af to meget store projekter, som nu til sammen har navnet Kulturland. De to projekter gennemføres i samarbejde med Kulturaftalen Storstrøm, Museum Sydøstdanmark og Østsjællands Museum. Det ene projekt er et kulturturismeprojekt, og det andet har fokus på kultur og sundhed. Projekternes overordnede tema er magt og styrke, og vil selvfølgelig blive set sammen med Danmarkshistorier. Der er stadig en række fokuspunkter fra kvalitetsvurderingen, der arbejdes videre med i 2017. Det gælder arbejdet med den kulturhistoriske gennemgang af samlingen og tilvejebringelse af den rette opbevaring for denne. Udvikling og fokusering af formidling er ligeledes i centrum. Der arbejdes fortsat med at få Mariteket i Maribo til at blive en realitet. I 2017 skal der også gerne ligge en løsning for, hvilken i ramme MLFs udstillinger i Nykøbing/Guldborgsund Kommune skal vises i fremadrettet. Endelig ligger der en stor opgave i at få det store beretningsarbejde fra de store Femern udgravninger klargjort, så der kan søges forskningsmidler og arbejdes med formidling.

Organisationsplan Museum Lolland-Falster forsøger hvert år at tilpasse organisationsplanen, så den passer til de store opgaver, der ligger i arbejdsplanen. BESTYRELSE Samlings gennemgang og magasin Pederstrup og gennerelt ny formidling Maritek ADMINISTRATION LEDELSE Nordmus Kulturaftalen Danmarks historie KULTURHISTORIE FORMIDLING OG UDVIKLING (MØDE BORGERNE) DRIFT Ud over den almindelige drift ligger der, som det fremgår af organisationsplanens stjerner, en række opgaver, der er særlig fokus på. Det er fortsat samlingsgennemgangen, Mariteket i Maribo, NORDMUS, de to projekter i Kulturaftalen, Danmarkshistorier og udvikling af formidling generelt, herunder særlig fokus på Pederstrup. w Udstillingssteder Museets 4 udstillingssteder falder i to grupper: a. Reventlow-Museet Pederstrup og Frilandsmuseet. Her videreudvikles og optimeres formidlingen b. Stiftsmuseet og Falsters Minder. Steder under omdannelse. Stiftsmuseet bliver til Mariteket i de kommende år. Falsters Minder bør erstattes af et mere egnet udstillingssted i Nykøbing. Møderækker interne Strategiske ledelsesmøder Museets øverste besluttende myndighed er bestyrelsen. Bestyrelsen træffer beslutninger til de fire årlige møder. De ligger i marts, juni, september og november. Som forberedelse til bestyrelsesmøderne afholdes der forretningsudvalgsmøder. Dertil kommer, at formand og direktør mødes regelmæssigt. Der afholdes ugentlige møder i ledelsen. Her drøftes og orienteres om diverse beslutninger, planer mv. En gang om måneden afholdes der møder i den udvidede ledergruppe med afdelingsledere. Møderne er koordinerings- og udviklingsmøder.

AMO og SU MLF har både et SU- og et AMO-organ. I 2017 tilstræbes, at møderne afholdes i direkte forbindelse med hinanden, da der er flere overlap i emner, som organerne beskæftiger sig med, f.eks. psykisk arbejdsmiljø. Afdelingsmøder og faglige forum De enkelte afdelinger på museet holder afdelingsmøder efter behov. Der kan også afholdes møder på tværs i forbindelse med projekter og strategiarbejde. Disse møder er af udviklende og koordinerende karakter. Større opgaver 2017 I det følgende gennemgås hvert af de 12 punkter. Der sættes fokus på hovedopgaverne inden for hvert af punkterne. Indholdsfortegnelse over mål og projektskemaer 1. Formidling, udstillingssteder, markedsføring, kommunikation og butikker/spisesteder samt turistinformation 2. Det virtuelle Museum Lolland-Falster, digitale platforme og Åbne Samlinger 3. Samling for fremtiden, herunder arkiv og bibliotek, kommunikation 4. Forskning, undersøgelser og indsamling, kommunikation 5. Museumslovsforvaltningsarbejdet (kapitel 8 arbejdet), kommunikation og synergi med forskning og formidling 6. Frivillige og foreninger 7. Lokale og regionale samarbejdspartnere 8. Nationale og internationale samarbejdspartnere: NORDMUS 9. Bygnings- og bevaringsafdelingen 10. Arbejdspladsudvikling, administration, HR, økonomi, arbejdsmiljø, SU og årsberetning 11. Strategiarbejde og afrapporteringer 12. Bestyrelsen

1. Formidling, udstillingssteder, markedsføring, kommunikation og butikker/spisesteder samt turistinformation Dette område har også i 2017 en meget høj prioritet. Målet er bedre og mere publikumsvenlige aktiviteter og et besøgstal, der stiger med 6-10 %. Denne stigning er nødvendig for at nå målene for 2025-planen. Der arbejdes dels med velkendte formidlingsaktiviteter som damptræf og håndværkerdag, dels med nye aktiviteter, hvor museets medarbejdere møder publikum nye steder som f.eks. på Døllefjelde-Musse Marked i St. Bededagsferien. Der bliver igen i år særudstilling på Reventlow-Museet Pederstrup og på Stiftsmuseet, og derudover arbejdes der med en større udstilling på et nyt sted i Guldborgsund kommune. På Reventlow-Museet Pederstrup arbejder vi med museet som en samlet destination, dvs. at besøgende i parken nu tælles som besøgende på museet. Stedet bliver rammen om kulturaftalens kulturturismeprojekt, Danmarkshistorier, og en særudstilling om Struensee. På Frilandsmuseet arbejdes der med projekt sansemuseum, nye indretninger af husene, temamåneder, en række kendte aktiviteter og et bedre indgangsparti med nye faciliteter (Naturland). Der holdes forsøgsvis åbent om mandagen i sommermånederne. Stiftsmuseet er i en transformationsfase mellem traditionelt museum og det nye Maritek. Der arbejdes på, at turistinformationen flytter ind, en stor særudstilling om Flygtninge i Danmark og en række aktiviteter. Falsters Minder vil forsøge at få en tættere formidling og et samarbejde med Czarens Hus samt bedre synlighed i øvrigt i byen. Der arbejdes for en større særudstilling uden for museets rammer. Ude i landskabet vil der være en del arrangementer i forbindelse med Danmarkshistorier, nemlig det store projekt Stedet fortæller, en stand på Døllefjelde-Musse Marked, ture i kulturlandskabet og åbne udgravninger. Det forventes, at museet producerer to udstillinger, som resultat af store udgravninger på RGS90 grunden i Rødby og i Statsfængslet. På klosterruinen arbejdes der med formidling af stedet og byen i projektet Stedet tæller. Der vil blive formidlingstilbud til børn og unge, bl.a. med HistBattle, som er en del af Danmarkshistorier og Smag på historien i fællesskab med Middelaldercentret. 2. Det virtuelle Museum Lolland-Falster, digitale platforme og Åbne Samlinger MLF skal udvikle sit arbejde med digitale platforme, så museets arbejde og aktiviteter bliver mere synlige for borger og turister. Åbne Samlinger videreudvikles evt. med flere partnere og fornyelser, f.eks. vil der være fornyelser af bookingsystem og webshop samt MOOCs (digitale undervisningsforløb). Der arbejdes fortsat med udvikling og forbedring af museets markedsføring, både digitalt og gennem andre medier. 3. Samling for fremtiden, herunder arkiv og bibliotek, kommunikation En meget stor og tidskrævende opgave er samlingsgennemgangen, som har varet i flere år, men for alvor blev startet op i 2016. I 2017 er det planen at komme igennem magasinerne i Frisegade 43/45 og Froms magasin (Nykøbing). Antallet af genstande her svarer til den mængde, der i 2016 blev gennemgået på magasinet på Victor Kolbyesvej i Maribo. Ved samlingsgennemgangen er der dukket uregistrerede genstande op, som løbende bliver registreret. Der formidles løbende på de sociale medier fra samlingsgennemgangen. Drift af museets bibliotek og arkiv holdes på sædvanligt niveau. 4. Forskning, undersøgelser og indsamling, kommunikation Museet har et mål om forskning på højt niveau, og i forhold til fastholdelse af det arkæologiske ansvarsområde skal der udgives en række artikler og en monografi. Der skal tages hul på at udnytte det meget store forskningsmateriale, som ligger i Femernudgrav-

ningerne, ligesom der fortsat forskes i herregårdskultur. Der vil blive påbegyndt en række undersøgelser inden for arkæologi og nyere tid. 5. Museumslovsforvaltningsarbejdet (kapitel 8 arbejdet), kommunikation og synergi med forskning og formidling Vi holder niveauet for grundarbejdet med kapitel 8 sagerne, dog vil der blive udviklet på formidling af sagerne, f.eks. i form af debataftener. Ligesom vi også arbejder videre med kulturmiljøer i begge kommuner. 6. Frivillige og foreninger I løbet af 2017 vil der blive taget fat på at få styrket forholdet til museets store gruppe af frivillige. 7. Lokale og regionale samarbejdspartnere Blandt de lokale samarbejdspartnere regnes Reventlowparkens Støttekreds, Museumsforeningen Lolland-Falster og Kulturmindeforeningen. Der bliver lavet arrangementer sammen med alle tre foreninger. Der arbejdes også med udvikling af vores samarbejde med sponsorer. 8. Nationale og internationale samarbejdspartnere, NORDMUS 2017 er andet år i museets store Interreg. projekt NORDMUS. Der vil være fokus på projektet med dets mange mål og muligheder. Samtidig holder vi mulighederne åbne for eventuelle nye projekter. 9. Bygnings- og bevaringsafdelingen Ud over den meget store daglige drift, der er ved at drive museets 27 bygninger, og diverse opgaver i forbindelse med udstillinger, har afdelingen en række særlige vedligeholdelse opgaver på nogle af museets bygninger. 10. Arbejdspladsudvikling, administration, HR, økonomi, arbejdsmiljø, SU og årsberetning Museets administration udgør en vigtig stabsfunktion på museet. Museum Lolland-Falster skal være en god arbejdsplads at være ansat på for museets medarbejdere, men ikke mindst også en effektiv arbejdsplads, som anvender den nyeste viden og nye hjælpemidler inden for HR, økonomi og arbejdsmiljø. 11. Strategiarbejde og afrapporteringer Museets arbejde tager afsæt i museumsloven, museets vedtægter og strategiarbejde. Der er mange aktører, der skal tage ejerskab til museets strategier for fremtiden: brugere, kommuner, staten, bestyrelse og medarbejdere. Museet er i en situation, hvor der skal fundraises til alt udviklingsarbejde. Derfor er retning også mere afgørende og vigtig end tempo. Museet arbejder fortsat med diverse planer, strategier og formen på afrapporteringer, så opnåelse af mål kan måles. Der fundraises til to store projekter i 2017, nemlig renovering af Reventlowparken og Mariteket. Derud over fundraises der også til formidlings- og forskningsprojekter. 12. Bestyrelsen Bestyrelsen har, ud over sit almindelige arbejde, en meget stor opgave i at sammensætte en ny bestyrelse, som skal være klar til ny valgperiode fra marts 2018.