Årsrapport Udviklingsgruppen for Intelligent Energi HE ADING Welcome to this Book Dit,sitecus.Netquiadolectobeaturitibuscidma etquedoluptam,autratusvoluptaquiofficiade Omkostningseffektivisering sundadoluptiatatio.itaamfacerorepelitemlacit ipiciunt,sitequiam,quiintioreriosadmoscum under quatusdamhiliciuntlabipic tenamsamcorum fuga.diseaquitooffictem.bo.namharumlicipiciadeveremiusetur,ipitiumquam,seomnimusdoluptaqueautundeliberemfugianenietus Syddansk Universitet apisciumquam,consequiautmoloresmaipsa consequeereraectaedolentoquisvolectentibear undentfugiaisnumquepevoloreratiumqueconsequeresequenulpaporectemlitatinctur? VE-Net 1
VE-Net er et innovationsnetværk med støtte fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Netværket har foreløbig bevilling frem til juli 2014. Formålet med netværket er at understøtte innovation på energiområdet og skabe synergi og vækst. Dette gøres ved at bidrage til udvikling af nye teknologier til fremme af øget indpasning af vedvarende energi og energieffektivisering i det danske energisystem. Medlemskab af VE-Net er gratis. Læs mere på www.ve-net.eu 2
Indhold Introduktion Indhold og introduktion Side 3 Virksomhedernes udfordringer Side 4 Arrangementer Side 6 Medlemmer af udviklingsgruppen Side 8 Erfa-netværket IEO-net Side 10 Projekter Side 14 Internationalisering Side 28 Formidling Side 30 Der er god grund til at spare på energien, både af hensyn til miljøet og på grund af økonomien. Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet er tovholder for Udviklingsgruppen for Intelligent Energi Omkostningseffektivisering under VE-net. Gruppen har til formål at skabe et fundament for energibesparelser i virksomheder og institutioner. Dette vil ske gennem udvikling af nye teknologier, som enten direkte begrænser energiforbruget, eller som er med til at synliggøre forbruget. Synliggørelse kan samtidig danne grundlag for en adfærdsændring blandt medarbejderne og et deraf følgende reduceret energiforbrug. Udviklingsgruppen vil igangsætte erfaringsudvekslingsfora samt projektsamarbejder mellem forskningsmiljøer, leve randører og brugere. Der er i gruppen særligt fokus på følgende indsatsområder: Tørring Ventilation og belysning Opvarmning og kogning Køling og frys Gruppen vil fokusere på intelligente systemløsninger og optimering af energi omkostninger således, at ener gien bruges internt i produktionssystemet eller i elnettet. Nogle af elementerne vil være integration af onlinemålinger og informationskilder samt udarbejdelse af matematiske modeller. 3
VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER
I forbindelse med de indtil nu afholdte workshopper er de deltagende virksomheder blevet spurgt om deres udfordringer, når det kommer til energieffektivisering. På baggrund af de indkomne besvarelser samt gruppearbejdet i de to workshopper er der identificeret to områder, som skiller sig ud: Effektivisering af tørrings-, inddampnings- og opvarmningsprocesser Effektivisering af energiforbruget til basisdrift TØRRING, INDDAMPNING OG OPVARMNING For denne gruppe er tørring den klart mest fremtrædende udfordring, som virksomhederne nævner, både når man spørger slutbrugere og rådgivningsvirksomheder. Dette er godt i tråd med den kortlægning af erhvervslivets energiforbrug, som Dansk Energi Analyse A/S og Viegand & Maagøe ApS foretog i november 2008 1. Ifølge rapporten er tørring den tredje mest energislugende proces i industrien efter kogning/opvarmning og rumvarme, når man taler brændsel og fjernvarme. Udviklingsgruppen har derfor valgt at fokusere indsatsen på tørring og inddrage inddampning og opvarmning i de sammenhænge, hvor det er relevant. På baggrund af workshoppen omkring tørring, inddampning og opvarmning er der blevet identificeret tre konkrete problemstillinger, som der arbejdes videre med i regi af ESGI 2. ESGI vil i den forbindelse fungere som en forundersøgelse, som skal kortlægge besparelsespotentialet og identificere, hvor og hvordan der skal sættes ind for at opnå disse besparelser. ESGI-problemstillingerne er nærmere beskrevet senere. ENERGIFORBRUG TIL BASISDRIFT Et andet energitungt område for virksomhederne er basisdrift så som belysning, ventilation og rumvarme. Vender vi igen blikket mod kortlægning af erhvervslivets energiforbrug, er det det samme billede, der tegner sig. Af afsnittet om tørring, inddampning og opvarmning fremgår det, at rumvarme er den næststørste energisluger for industrien, og udvider vi nu målgruppen til også at omfatte privat handel og service, er billedet endnu mere entydigt. For denne gruppe er rumvarme klart det mest energislugende område, når vi taler brændsel og fjernvarme. Ser vi på elforbruget er basisdriften i form af belysning igen den største energisluger for området privat handel og service, mens ventilation er det tredje mest energislugende område. For industrien er billedet mindre entydigt, når det kommer til elforbruget til belysning, men ventilation tegner sig for en stor del af elforbruget, og er det næstmest elslugende område 1. 1 Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug, Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S og Maria Rizzo, Viegand & Maagøe ApS, november 2008, side 16. 2 ESGI (European Study Group with Industry) er europas førende workshop, hvor matematikere mødes med industrien. 3 Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug, Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S og Maria Rizzo, Viegand & Maagøe ApS, november 2008, side 16. 5
ARRANGEMENTER Udviklingsgruppen for Intelligent Energi Omkostningseffektivisering afholder løbende workshopper. Nedenfor er beskrevet de, der planlægges afholdt i efteråret 2011, samt de der har været afholdt i foråret 2011. KOMMENDE ARRANGEMENTER ESGI (European Study Group with Industri) ESGI er et årligt tilbagevendende tilbud til virksomheder, som i en uge kan få stillet et panel af ingeniører, fysikere og matematikere til rådighed for en given problemstil ling. Som noget nyt har et antal medlemmer af VE-Net fået tilbud om at benytte denne mulighed ganske gratis. Eneste krav til virksomhederne er, at de har en problemstilling af matematisk karakter, som de ønsker hjælp til, og at de stiller sig til rådighed med informationer til ekspertpanelet. Både små og store virksomheder er velkomne. ESGI finder i år sted i dagene 15. - 19. august 2011 på Syddansk Universitet i Sønderborg. Den første dag (mandag) indledes med, at virksomhederne præsenterer deres problemstillinger. Herefter arbejder ekspertpanelet videre med problemstillingerne i grupper frem til torsdag aften. Den sidste dag (fredag) bruges på at præsentere løsningerne. Efterfølgende leveres desuden en rapport til virksomhederne. Synlig Energieffektivisering - workshop om adfærdsbaseret energieffektivisering På baggrund af opstartsworkshoppen blev der identificeret to primære interesseområder blandt de deltagende virksomheder: 1) reduktion af energiforbruget til almene driftsposter og 2) reduktion af energiforbruget til tørring, inddamp ning og opvarmning. Workshoppen omkring tørring, inddamp ning og opvarmning er allerede afholdt, mens en workshop om energiforbrug til basisdrift i første omgang måtte udskydes. Workshoppen Synlig Energieffektivisering, der vil blive gennemført i efteråret 2011 eller foråret 2012, tager sit udgangs punkt i synliggørelse af energiforbruget. Hvis du ved hvor og hvornår, de største mængder af energi bliver brugt, så ved du også, hvor du skal fokusere, når forbruget skal reduceres. Udover at synliggøre forbruget kræver det en adfærdsændring blandt medarbejderne, hvis man vil opnå et reduceret energiforbrug. Derfor vil der være et indlæg af Bjarne Pedersen fra Carlsberg A/S om den proces, Carlsberg har været igennem med medarbejderinddragelse og de deraf følgende resultater. Workshoppen henvender sig til alle, som har en interesse i at reducere udgifterne til almene driftsposter som belysning, ventilation, opvarmning og køling, det være sig i virksomheder, kommunale institutioner, detailhandelen m.m. 6
AFHOLDTE ARRANGEMENTER Opstartsworkshop Tirsdag, den 11. januar 2011, blev der afholdt opstartsworkshop i Udviklingsgruppen for Intelligent Energi Omkostningseffektivisering. På workshoppen var der en bred gennemgang af, hvilke temaer udviklingsgruppen kunne beskæftige sig med, og dagen var efterfølgende sat af til en debat om, hvad der er de mest interessante emner for virksomhederne at gå videre med. Samtidig blev de deltagende virksomheder bedt om at beskrive deres største udfordringer i forhold til energieffektivisering. 40 personer deltog i workshoppen, der kom omkring emnerne: Udnyttelse af spildvarme til proces vha. nye højtemperaturvarmepumper (potentiale for energibesparelser i tørringsbranchen) Metrologi, måleteknik og sporbarhed hvad kan det bruges til? Måling af vandindhold teknologier og udfordringer Overvågning af varmevekslereffektivitet (online foulingberegning baseret på målinger) Hvordan kan priselastisk styring bruges i industrien? Dagen favnede bredt for at få alle interesserede med. De efterfølgende workshopper fokuserer mere specifikt og går i stedet mere i dybden med et enkelt tema. Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning Som tidligere nævnt blev der under opstartsworkshoppen identificeret to primære interesseområder, hvor reduktion af energiforbruget til tørring, inddampning og opvarmning var det ene. Som en udløber deraf blev der den 12. april 2011 afholdt en workshop inden for dette emne. Workshoppen blev desuden benyttet som et startskud for ESGI og gav de deltagende virksomheder mulighed for at danne sig et billede af, om ESGI kunne være noget for dem, og hvordan man definerer et problem til ESGI. Workshoppen blev indledt med indlæggene: Find frem til de processer og effektiviseringer, der kan give den største besparelse Energieffektiv regulering af tørring og inddampning Procesmodellering og introduktion til ESGI Herefter blev deltagerne delt op i mindre grupper, hvor de blev bedt om at definere en eller flere problemstillinger, som kunne finde en løsning på ESGI. Dette mundede ud i nogle spændende og meget konkrete diskussioner, hvor deltagerne livligt spurgte ind til hinandens processer. Som udløber af workshoppen er der defineret to problemstillinger, som vil blive behandlet på ESGI. Disse er nærmere beskrevet på side 17. 7
MEDLEMMER AF UDVIKLINGSGRUPPEN
1 ABB A/S 2 Actua ApS 3 Arla Foods Amba 4 Biomar 5 Bryggeriet S C Fuglsang A/S 6 Brødrene Hartmann A/S 7 Cabinplant A/S 8 Carlsberg Danmark A/S 9 Claus Sørensen A/S 10 CORE A/S 11 COTES A/S 12 Cowi A/S 13 Daka a.m.b.a. 14 Dalum Papir A/S 15 Dansk Mink Papir A/S 16 DONG Energy Power A/S 17 DS Håndværk & Industri 18 ECO Consult 19 Energi Danmark International A/S 20 Energiklyngecenter Sjælland 21 Enervision A/S 22 Fredericia Kommune 23 Fuglsang Malteri 24 Gaia Solar A/S 25 Get2Market 26 GRAINTEC A/S 27 GRAIN Wood A/S 28 Greentech Solutions ApS 29 GridManager A/S 30 Grontmij Carl Bro A/S - Århus 31 Kerry Ingredients & Flavours A/S 32 KROGH Consulting 33 Lemminkäinen A/S 34 LindPro 35 Meatfield Farm Hedensted 36 NEF-fonden / IDA-Nordic 37 NIRAS A/S 38 Novozymes A/S 39 Odense Kommune 40 Organisationen for Vedvarende Energi 41 Pettinaroli A/S Northern Europe 42 Procesindustrien Dansk Industri 43 Protein- og oliefabrikken Scanola A/S 44 Region Midtjylland 45 Relacom 46 Ringkøbing-Skjern Kommune 47 Risø DTU 48 Saseco ApS 49 Skamol A/S 50 Solae Denmark A/S 51 Stirling DK 52 SYD ENERGI Holding A/S 53 TEKNIQ Installatørernes Organisation 54 Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 55 Teknologisk Institut - Videncenter for Energibesparelser 56 Trekantområdet Danmark 57 Vindenergi Danmark Amba 58 WH - Rådgivende Ingeniører ApS 59 Zense Technology A/S 60 Aalborg Universitet 9
ERFA-NETVÆRKET IEO-NET
IEO-Net er udviklingsgruppens erfanetværk, hvor virksomheder, institutioner, rådgivere og forskere uforpligtende kan mødes og udveksle erfaringer om intelligent energiomkostningseffektivisering. Formålet med netværket er at give deltagerne et større kendskab til hinanden og inspirere hinanden til at igangsætte nye energieffektiviserende foranstaltninger. Det kan både være i form af kendte, afprøvede metoder eller helt nye initiativer, som ser dagens lys via projektsamarbejder. Som deltager i netværket får man: Invitationer til møder og arrangementer Et forum, hvor man kan være med til at tage relevante problemstillinger op og påvirke fokus for netværksmøder og arbejdet i gruppen i øvrigt Mulighed for at møde andre virksomheder med samme interesseområde Mulighed for at gå med i projektsamarbejder Mulighed for selv at byde ind med projektideer Mulighed for at blive nævnt på udviklingsgruppens hjemmeside http://ieo-net.tek.sdu.dk Deltagerne bestemmer selv i hvor høj grad, de vil forpligte sig, og der er plads til både dem, som deltager i møderne for at hente inspiration og skabe netværk, og dem som ønsker at være frontløbere i nye udviklingsprojekter. Netværket mødes ca. hver anden måned på skift hos hinanden. Møderne følger som oftest denne dagsorden: Indlæg fra værtsvirksomheden om en given problemstilling Rundvisning i virksomheden eller evt. et supplerende indlæg fra en ekspert på området Diskussion om dagens tema blandt deltagerne PLAN FOR KOMMENDE MØDER 25. august 2011: Solae Denmark A/S 27. oktober 2011: Daka a.m.b.a 1. december 2011: Daloon A/S Februar 2012: LindPro A/S, Skt. Klemensskolen 19. april 2012: Graintec A/S Juni 2012: Brødrene Hartmann A/S AFHOLDTE MØDER Erfa-møde hos Dalum Papir IEO-Nets første virksomhedsbesøg gik til Danmarks største papirfabrik, Dalum Papir A/S i Odense. Her fortalte energichef Morten Brunse om baggrunden for, at virksomheden i dag er verdens mest energieffektive papirfabrik. En af de største forandringer, fabrikken har været igennem, er omlægningen fra gas til træflis. Desuden sælger virksomheden nu overskydende damp til Odense Fjernvarme. Tiltagene har som en yderligere gevinst givet Dalum Papir A/S en grøn profil, som der er stor efterspørgsel efter. Et af fabrikkens næste projekter er en gennemgang af elforbruget, som i dag er på 85.000 MWh, hvilket svarer til elforbruget i hele Svendborg by. Efter Morten Brunses oplæg fik vi lov til at komme en tur rundt på fabrikken, hvor vi bl.a. kunne se det enorme bjerg af træflis, som bliver leveret af 22 lastbiler med hænger om dagen. Efter oplæg og rundvisning var det tid til en snak blandt deltagerne, og her var snakkelysten stor bl.a. om medarbejderinvolvering og adfærdsændringer, og der var bred enighed om, at en synliggørelse af energiforbruget er af grundlæggende vigtighed i denne sammenhæng. 11
Flis til kraftvarmeanlæg Afsværtningsanlæg Papirmasse Produktionsmedarbejder 12
Råpapir Daka a.m.b.a (øverst) - Solae Denmark A/S (nederst) Papirproduktion Papirhalvfabrikata 13
PROJEKTER
PROJEKTMODEL Udviklingsgruppen for Intelligent Energi Omkostningseffektivisering igangsætter og gennemfører større og mindre forskningsprojekter i samarbejde med virksomheder og andre interessenter. Med andre ord skaber gruppen innovation gennem samarbejde mellem forskningsinstitutioner og private og offentlige virksomheder. Projektsamarbejder kan opstå på to måder: 1. Sidder du med en konkret udfordring i din virksomhed, som ikke umiddelbart kan løses via kendte teknologier, kan du henvende dig til os, og vi kan i samarbejde finde frem til videnspersoner, som kan medvirke til udviklingen af sådanne teknologier. Er der tale om et projekt, hvor Syddansk Universitet indgår, stiller vi os desuden til rådighed ved ansøgning om projektmidler. Alt efter typen af projekt og hvilke projekt midler, der er bevilliget, stilles der forskellige krav til parterne i projektet. 2. I andre tilfælde vil der være mulighed for at gå med i fordefinerede projekter. Det kan være projekter, som er opstået via behov i andre virksomheder, eller som er opstået på initiativ af Syddansk Universitet. Hvis en virksomhed sidder inde med et innovationsbehov, men mangler hjælp til at føre det videre, så er virksomheden altid velkommen til at kontakte os. Her tænkes specielt på samarbejdet med innovationsagenterne. Antallet af deltagere samt typen af virksomheder, som deltager, varierer fra projekt til projekt. I mindre projekter, hvor kun én virksomhed og ét universitet deltager, vil der ofte være tale om, at en virksomhed henvender sig med en konkret problemstilling, som ikke kan løses via kendte teknologier. I større projekter, vil projektdeltagerne ofte være: Projektdeltagere Input Output Slutbrugere Udstyrsleverandører Projektbeskrivelser Afprøvning af teknologien Viden om nuværende teknologi Udstyr Rådgivere Videnspredning Ny viden Universiteter/GTS er Forskning/udvikling Modeller/styring Laboratorietests Optimering af egne processer Viden som kan implementeres i fremtidige løsninger Ny viden Opretholder forskningsforpligtelse 15
FINANSIERINGSMODELLER Ved indgåelse af projekter i samarbejde med Syddansk Universitet stiller vi os til rådighed for udarbejdelse af fællesansøgninger om projektmidler, bl.a. med henblik på muligheden for at søge nedenstående puljer via Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt Højteknologifonden. Videnkupon www.fi.dk Støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV er) for at fremme samarbejdet mellem SMV er og videninstitutioner med henblik på at øge forsknings-, innovations- og udviklingsaktiviteterne i SMV'er. Innovationskonsortier www.fi.dk Støtte til fælles forsknings- og innovationsprojekter mellem virksomheder og videninstitutioner over en periode på 2-4 år. Det fælles projekt skal udvikle ny forskningsbaseret viden og skabe grundlaget for innovation i danske virksomheder fremover. Strategiske Forskningsprojekter www.fi.dk Midler under Det Strategiske Forskningsråd. Kan gennemføres som mindre, men væsentlige forskningsprojekter, der kan fremme udvikling af tværgående kompetencer med henblik på innovation hos aftagere i de offentlige og private sektorer. Højteknologifonden www.hoejteknologifonden.dk Et højteknologisk projekt kan fx være et innovationsprojekt, hvor projektets dele, metoder, tilgange m.m. er kendte, men hvor kombinationen af disse er nyskabende. Et højteknologisk projekt kan også være et projekt med stor forskningstyngde, da det produkt, der sigtes på, ikke kan fremstilles uden en omfattende forskningsindsats. Åbne midler www.fi.dk Støtte kan ydes til samarbejdsprojekter mellem virksomheder og videninstitutioner, der har til formål at styrke samspillet mellem videninstitutioner og virksomheder om innovation og videnspredning til gavn for erhvervslivet. Projektet må ikke kunne passes ind i en af ovennævnte puljer. 16
ESGI PROBLEMSTILLINGER På årets ESGI deltager to VE-Net virksomheder med hver deres problemstilling. Gennem ESGI vil de deltagende virksomheder forhåbentlig få løsningsforslag i form af matematiske modeller, som de selv kan arbejde videre med hjemme i deres respektive virksomheder. ESGI vil samtidig fungere som en forundersøgelse, der kan danne baggrund for egentlige udviklingsprojekter. Nedenstående beskrives to ESGI-problemstillinger fra henholdsvis Solae A/S og GRAINTEC A/S. Problemstilling 1: Produktionsplanlægning/energioptimering hos Solae A/S Hos Solae A/S er der tre fabrikker (KONC, FUNK, og TEX) samt en opsækningsfabrik. KONC-fabrikken tager råvarerne ind og laver to produkter (A) og (H). Det er en energimæssig dyr proces (10-24 timers opstart og nedlukning). KONC afleverer direkte til en lastbil eller afleverer produktet som råvarer til de to øvrige fabrikker FUNK og TEX. I FUNK er der en del energi forbundet med selve produktionen, men også opstart og nedlukning tager mange tomgangstimer. I TEX er der ikke et væsentligt energiforbrug, men der bruges mange rengøringstimer og dermed mandetimer ved evt. produktskifte. I TEX er der ca. 20 forskellige produkter og i FUNK groft sagt to. Imellem fabrikkerne er der en del siloer samt en formalingsenhed (efter KONC). Da der både produceres levnedsmidler (H) og dyrefoder (A), er der nogle restriktioner med hensyn til, hvor diverse produkter kan sendes hen. Produktionsplanlægningen bruger derfor en del tid på dette puslespil og prøver samtidigt at minimere lagerbindingen. Produktionen på den ene side og den energiansvarlige på den anden kæmper for at sikre kvalitet og få det specifikke energiforbrug ned. Men hvad er økonomisk optimalt? Problemstilling 2: GRAINTEC - Bedre styring af slutproduktet efter tørring GRAINTEC is one of the world's leading solution providers of state-of-the-art production plants and lines for the manufacture of extruded salmon fish feeds. Salmon fish feed is characterized as being technically advanced, typically containing the following animal and vegetable raw materials: 17
Fish meal: 15 30% Wheat incl. wheat gluten: 10 15% Soya meal: 10 15% Sun flower meal: 5 10% Peas/beans: 5 10% Vegetable oil: 5 15% (major portion added after drying) Fish oil: 5 15% (major portion added after drying) Rework: 2 5% (reprocessed finished feed) Vitamin mix: ~ 0.1% Mineral mix: ~ 0.1% Astathaxin: ~ 0.05% The raw materials (except oils) will be ground to a particle size as shown on the diagram below: The finished feed is in pellet form with the following typical sizes: Pellet size Diameter Length D = L/1.1 D L Ø 3.5 mm 3.5 mm 3.9 mm Ø 5.0 mm 5.0 mm 5.5 mm Ø 7.0 mm 7.0 mm 7.7 mm Ø 10.0 mm 10.0 mm 11.0 mm Ø 12.0 mm 12.0 mm 13.2 mm 18
The salmon fish feed must sink in salt water (North Atlantic salt water conditions) at a speed of 0.05 0.1 meter/second. Consequently, the specific pellet density must be > 1.0. The corresponding bulk density is typically 0.65 0.72 kg/lt. Note that water tension is an issue to consider to ensure sink ability of the pellets. Part of the production process for salmon fish feed is cooking/extruding of the raw materials followed by hot air drying to remove moisture and create the pore structure for absorption of oils in a separate coating process. A schematic view of the production process: Remove moisture Add oil Cooking/extruding Moisture 20 28% Oil/fat: 6-12% Temperature: 120 150 Hot air drying Reduce moisture 6 10% Oil/fat: 6 12% Temperature: 70-120 Adding oil/coating Moisture 6 10% Oil/fat: 30 40% Temperature: 40 70 The technical quality of salmon fish feed after hot air drying before coating is very important. Four important criteria should be met: 1. Right pellet density to ensure sink ability in sea water 2. Good physical strength (durability against mechanical handling) 3. Ability to absorb large quantities of oil pore structure 4. Uniform drying from pellet centre to surface The challenge is to set up a mathematical formula that allows us to predict - on the basis of the knowledge of the raw materials and the drying process - all or some of the final technical quality parameters of the salmon fish feed after drying and/or after coating. Projektidé 1: Tørringsprojekt Som det fremgår af afsnittet om Virksomhedernes udfordringer, er tørring, inddampning og opvarmning blevet identificeret som et af de to primære interesseområder for udviklingsgruppens deltagere. På baggrund af disse besvarelser og resultaterne af ESGI vil udviklingsgruppen igangsætte et udviklingsprojekt med fokus på energieffektivisering af tørringsprocesser. Projektet vil blive defineret hen over efteråret 2011, således at parterne er klar til at indsende en ansøgning om midler fra Højteknologifonden i foråret 2012. 19
Projektidé 2: Synlig Energieffektivisering Som beskrevet i afsnittet om Virksomhedernes udfordringer er basisdrift blevet identificeret som en væsentlig energiforbruger og et område, som deltagerne i udviklingsgruppen gerne vil gøre noget ved. På den baggrund er der udarbejdet en projektidé, som vil blive fremlagt for deltagerne på workshoppen Synlig Energieffektivisering, som afholdes i efteråret 2011 eller foråret 2012. Projektet tager sit udgangspunkt i dynamisk systematisk vedligeholdelse og adfærdsændrende energibesparelse ved synliggørelse (jf. model). Energiregnskab med afvigelser og forklaringer Markedsføringsværdi for grønne regnskaber Online Energimåling Dynamisk Systematisk vedligeholdelse Økonomimodel for estimeret besparelse Adfærds ændrende energibesparelse ved synliggørelse Energibudget Projektet vil omfatte et automatiseret system/online energimåling, som gør det nemt for medarbejdere og ledelse til enhver tid at se, hvor energien bliver forbrugt for derigennem at kunne foretage dynamisk systematisk vedligehold samt danne basis for at ændre medarbejdernes adfærd. I nedenstående er de enkelte delelementer af projektet gennemgået. 20
2.1: Økonomimodel Energiregnskab med afvigelser og forklaringer Markedsføringsværdi for grønne regnskaber Online Energimåling Dynamisk Systematisk vedligeholdelse Økonomimodel for estimeret besparelse Adfærds ændrende energibesparelse ved synliggørelse Energibudget Systematisk monitorering af energiforbruget har indvirkning på en række økonomiske parametre. Nedenfor er gennemgået en række af de parametre, som kan ligge til grund for at indføre systematisk monitorering, men ikke alle vil være interessante for alle projektdeltagere. En model til beregning af den økonomiske effekt af indførelsen af systematisk monitorering i forhold til nedenstående parametre er et omdrejningspunkt for projektet: Vedligehold/renovering - hvornår kan det betale sig? Nye energibesparende adfærd og vaner Tidsbesparelse ved at gå fra manuel til automatiseret måling og registrering Markedsføringsværdien af at være en grøn virksomhed Afgiftsbesparelser Gavnlige effekter på arbejdsmiljø og andre værdier Den største udfordring bliver at værdifastsætte disse parametre. 21
2.2: Dynamisk systematisk vedligeholdelse Energiregnskab med afvigelser og forklaringer Markedsføringsværdi for grønne regnskaber Online Energimåling Dynamisk Systematisk vedligeholdelse Økonomimodel for estimeret besparelse Adfærds ændrende energibesparelse ved synliggørelse Energibudget Ved at sammenholde online energimålingerne med energibudgettet for en given proces eller funktion vil man løbende kunne holde øje med unaturlige afvigelser i energiforbruget bl.a. som følge af slid. Når det øgede energiforbrug når et givent niveau, vil omkostningen ved renovering eller udskiftning af komponenter være mindre end omkostningerne ved det øgede energiforbrug. Når dette punkt nås, skal en alarm lyde, således at medarbejderne kan foretage det nødvendige vedligeholdelsesarbejde. Udfordringen er at beregne dette punkt samt at værdifastsætte, hvor stor den samlede besparelse for virksomheden/organisationen vil være ved brug af dynamisk systematisk vedligehold. 22
2.3: Adfærdsændrende energibesparelse ved synliggørelse Energiregnskab med afvigelser og forklaringer Markedsføringsværdi for grønne regnskaber Online Energimåling Dynamisk Systematisk vedligeholdelse Økonomimodel for estimeret besparelse Adfærds ændrende energibesparelse ved synliggørelse Energibudget Gennem online energimålinger er det muligt at synliggøre uheldig adfærd blandt medarbejderne, som medfører et øget energiforbrug i forhold til energibudget og aktiviteter. Den store udfordring er at gøre noget ved det. Hvordan får man medarbejderne til at ændre den uheldige adfærd, som måske har været normen for deres arbejde i årevis? Og hvordan fastholder vi dem i de nye mønstre? Teknikken kan løse en række af disse problemer via alarmer og lignende foranstaltninger, men der er også brug for en holdningsændring. Carlsberg Danmark A/S har løbende fokus på energibesparelser i virksomheden. I den forbindelse har virksomheden undersøgt, hvor energien bliver forbrugt i dag. I den forbindelse har man noget overraskende konstateret, at energiforbruget til to helt ens produktionsdage er forskelligt, alt efter hvilken operatør der er på arbejde. Medarbejdernes adfærd har altså en væsentlig betydning for en virksomheds energiforbrug. 23
2.4: Online energimåling Energiregnskab med afvigelser og forklaringer Markedsføringsværdi for grønne regnskaber Online Energimåling Dynamisk Systematisk vedligeholdelse Økonomimodel for estimeret besparelse Adfærds ændrende energibesparelse ved synliggørelse Energibudget Der er behov for et system, som online og detaljeret registrerer energiforbruget fra: Bygninger (lys, varme og ventilation) Produktionsprocesser Målingerne vil danne grundlag for de øvrige elementer i modellen og vil være en forudsætning for, at der løbende kan holdes øje med forbruget og foretages systematisk vedligehold samt igangsættes adfærdsændrende foranstaltninger. Udfordringen er at finde en model for, hvordan der udføres detaljeret registrering af de enkelte områder, og hvad detaljeringsgraden skal være. I den forbindelse vil bygningens alder og konstruktion have betydning. 24
2.5: Energibudget (KW) Energiregnskab med afvigelser og forklaringer Markedsføringsværdi for grønne regnskaber Online Energimåling Dynamisk Systematisk vedligeholdelse Økonomimodel for estimeret besparelse Adfærds ændrende energibesparelse ved synliggørelse Energibudget Energibudgettet udarbejdes for et år ad gangen ud fra forventninger til forbrug på de enkelte aktiviteter. Det første år vil udfordringen ved udarbejdelsen af energibudgettet være størst, da man ofte vil mangle detaljerede målinger for delprocesser. Men allerede år to vil der være et langt mere solidt grundlag for at udarbejde sit energibudget. Energibudgettet skal tage højde for, hvornår virksomheden udfører hvilke aktiviteter, da det vil have indvirkning på energiforbruget. Desuden skal der tages højde for projekter, som kan indvirke på energiforbruget for at opnå den bedst mulige forudsigelse af energiforbruget i det givne år. 25
2.6: Energiregnskab med afvigelser og forklaringer Energiregnskab med afvigelser og forklaringer Markedsføringsværdi for grønne regnskaber Online Energimåling Dynamisk Systematisk vedligeholdelse Økonomimodel for estimeret besparelse Adfærds ændrende energibesparelse ved synliggørelse Energibudget Energiregnskabet er et ledelsesværktøj, som på baggrund af energibudgettet skal give ledelsen et grundlag for løbende at tage energiforbruget op til revision og tage stilling til, om en given afvigelse kan forklares, eller der bør iværksættes yderligere undersøgelser eller foranstaltninger. Energiregnskabet vil også være et værdifuldt redskab i arbejdet med næste års energibudget. Eksempler på afvigelser mellem energibudgettet og energiregnskabet kan være: En ekstrem kold vinter/varm sommer Arbejdsnedlæggelser Andre uforudsete hændelser 26
2.7: Markedsføringsværdi for grønne regnskaber Energiregnskab med afvigelser og forklaringer Markedsføringsværdi for grønne regnskaber Online Energimåling Dynamisk Systematisk vedligeholdelse Økonomimodel for estimeret besparelse Adfærds ændrende energibesparelse ved synliggørelse Energibudget Ud over de umiddelbare økonomiske gevinster, som er beskrevet ovenfor, kan det at være en grøn virksomhed også medføre indirekte økonomiske gevinster i form af markedsføringsværdi. Udfordringen er at prissætte disse indirekte gevinster i form af: Mersalg Muligheden for at få en bedre pris for sine varer Fastholdelse af markedsandele 27
INTERNATIONALISERING
Leder af Udviklingsgruppen for Intelligent Energi Omkostningseffektivisering, Bo Nørregaard Jørgensen, deltog i Smart Grid Applied 2011-ugen, der var arrangeret af Innovation Centre Denmark Silicon Vally, hvor han var medarrangør af workshoppen i4energy Smart Grid Workshop, samt oplægsholder med bidraget Smart Grid Applied for Optimization of Greenhouses. Formålet med workshoppen i4energy Smart Grid Workshop var at øge samarbejdet mellem forskere ved UC Berkeley og de danske universiteter. Smart Grid Applied 2011 strakte sig fra den 20. til den 24. juni 2011 og dækkede virksomhedsbesøg, forskningsworkshopper samt konference. 29
FORMIDLING
Der er oprettet en hjemmeside for IEO-Net (http://ieo-net.tek.sdu.dk). Her findes relevante oplysninger om Udviklingsgruppen for Intelligent Energi Omkostningseffektivisering og alle de aktiviteter, der er samlet under denne paraply. Formålet med siden er at gøre det let for virksomheder og andre interessenter at se, hvad sker der i gruppen, hvilke tilbud er der, hvornår afholdes der arrangementer og møder, hvilke regler findes der på området osv. Endvidere er der oprettet en medlemsliste for erfa-netværket på siden, som gør det nemt formedlemmerne at finde hinanden, og som samtidig synliggør, hvad man bliver en del af ved at gå med i netværket. IEO-Net.tek.sdu.dk - Intelligent energi omkostningseffektivisering Forside Arrangementer IEO-Net Medlemmer Projekter Om os Kontakt IEO-Net.tek.sdu.dk» Forside Skriv søgeord her... Søg Om VE-Net Intelligent energi omkostningseffektivisering VE-net er et innovationsnetværk med støtte fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Netværket har foreløbig bevilling frem til juli 2014. Udviklingsgruppen for Intelligent Energi Omkostningseffektivisering er en åben gruppe under VE-Net for alle med interesse i området. Det er gratis at deltage i gruppen og de arrangementer, der udbydes. Formålet med netværket er at understøtte innovation på energiområdet og skabe synergi og vækst. Dette gøres ved at bidrage til udvikling af nye teknologier til fremme af øget indpasning af VE og energieffektivisering i det danske energisystem. Medlemskab af VE-Net er gratis. Læs mere på www.ve-net.eu IEO-Net besøger Solae Danmark A/S Energitung produktion og omkostningstungt produktionsskifte - Kom og hør, hvordan Solae Danmark A/S takler udfordringen Torsdag d. 25. august 2011 Kl. 10.00 14.00 Solae Danmark A/S Sydhavnsgade 7 8000 Århus C May 25, 2011 Tilmelding til arrangementet skal ske til ieonet@tek.sdu.dk senest d. 18. august 2011. Bemærk, der er et begrænset antal pladser til arrangementet. ESGI: Få en gruppe af forskere til at arbejde for din virksomhed Apr 2, 2011 - ganske gratis! Som medlem af VE-Net har du nu mulighed for ganske gratis at få stillet et panel af ingeniører, fysikere og matematikere til rådighed for din virksomhed i en uge. Har din virksomhed en problemstilling af matematisk karakter, som I ikke selv vil kaste jer over så er European Study Group with Industri (ESGI) måske noget for jer. Både små og store virksomheder er velkomne. ESGI finder i år sted: Mandag d. 15. - fredag d. 19. august 2011 på Syddansk Universitet i Sønderborg Mærsk McKinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, Tlf. 65 50 10 00, ieonet@tek.sdu.dk http://ieo-net.tek.sdu.dk/[09-08-2011 10:36:20] 31