Mødet med skilsmissefamilien og børnene Livsmod 25. september 2015
Kort om stedet her PREP - Kommunikations kursus for par KIFF - Kurser fælles forældreansvar (skilte forældre) Samtalegrupper for børn af skilte forældre Terapiafdeling par og familier Undervisning/uddannelse af fagfolk PREP lederuddannelse KIFF lederuddannelse Børnegruppe lederuddannelse
Kort om Center for Familieudvikling Projektarbejde Socialministeriet PREP og KIFF kurser, fem steder i Danmark Par-tjek 3 timers intervention for par Egmont projektet, Delebørn, hele børn, 3 kommuner og 30 skoler Mary fonden Kærligt talt, relations undervisning for 9 klasse Socialministeriet/statsforvaltningen nyt projekt
Dagens program 13.00 Velkomst og introduktion 13.10 Oplæg 1 Skilsmissen som livsforandring for børn og voksne del 1 (refleksion og dialog) 14.00 Pause 14.15 Oplæg 2 Skilsmissen som livsforandring for børn og voksne del 2 (refleksion og dialog) 14.50 Pause 15.00 Oplæg 3 Forældresamarbejde efter brud (refleksion og dialog) 16.00 Slut
Skilsmissen som livsforandring for børn og voksne
Skilsmissen den mest almindelig livskrise i danske familie Skilsmissen er den meste almindelige livskrise i danske børn opvækst (Lisbeth Trille, SFI Rapport 2014 Parinterventioner og samlivsbrud ) Skilsmissen er den mest stressende livsbegivenhed, danske børn oplever (Poul Lundgaard, forsker ved Århus Universitet)
Den oversete krise Skilsmissen er blevet den ikke anerkendte og bagatelliserede sorg Skilsmisse er ikke bare en forbigående krise, men rettere et livslangt forløb
Mange børn står alene med skilsmissens udfordringer Børns sorg er et voksent ansvar (Per Bøge, projekt omsorg, Kræftens bekæmpelse) Mange børn oplever at stå alene med de mange svære tanker og følelser efter forældrenes brud Det er vanskeligt at tale med mor og far om det der er svært, når det der er svært handler om dem (12årig pige fra samtalegruppe)
Stroebe og Schuts kriseteori Bearbejdning af kriser sker bedst, ved at arbejde med to mere eller mindre samtidigt forløbende processer Et bagudrettet forløb - med fokus på de tab, som livsbegivenheden har medført Et fremadrettet forløb - med fokus på de livsændringer, som livsbegivenheden har medført
To-sporsmodellen TABSORIENTERET GENOPBYGNINGS- ORIENTERET Sorgarbejde Genoplevelse af sorgen At give slip, fortsætte - omforme bånd Benægtelse af genopbygningens forandringer Forholde sig til livsændringer Gøre nye ting Afledes fra sorgen Benægtelse og undgåelse af sorgen Nye roller, identitet og relationer
Skilsmissen som livsforandring for de voksne
Skilsmissen som en særlig livsforandring For mange er skilsmisse en stor livsomvæltning og ofte en livskrise Samtidig med at man er i krise, er man måske også i konflikt med den anden Vigtige og afgørende valg skal træffes midt i en kaotisk og svær tid
Bruddet er ofte en asynkron proces Tidslinje
Forskellige ståsteder i en brudproces Den som forlader Den som bliver forladt Når begge ønsker bruddet
Særligt vanskelige brud Kommer brat Er præget af svigt og utroskab Medfører omskrivning af fælles fortid Indeholder ny partner/ny familie fra første dag
At komme videre efter en sorg og krise At arbejde med det skete, og sorgen over de ting, man oplever at have mistet At arbejde med det, der skal ske, og det at gribe om det nye liv
Stroebe og Schuts kriseteori Bearbejdning af kriser sker bedst, ved at arbejde med to mere eller mindre samtidigt forløbende processer Et bagudrettet forløb - med fokus på de tab, som livsbegivenheden har medført Et fremadrettet forløb - med fokus på de livsændringer, som livsbegivenheden har medført
To-sporsmodellen TABSORIENTERET GENOPBYGNINGS- ORIENTERET Sorgarbejde Genoplevelse af sorgen At give slip, fortsætte - omforme bånd Benægtelse af genopbygningens forandringer Forholde sig til livsændringer Gøre nye ting Afledes fra sorgen Benægtelse og undgåelse af sorgen Nye roller, identitet og relationer
Bearbejdning af tab i sorgland Tab af en livsledsager og partner Tab at tid med ens børn Tab af drømmen om det gode parforhold og kernefamilien Tab af paridentiteten Tab af venner, familie, økonomi Tab af.
At gribe det nye liv i fremtidsland livsændringerne To vigtige spørgsmål i dette arbejde: Kan jeg håndtere det at leve et nyt liv? Kan jeg finde et nyt meningsindhold i det nye liv?
At installere håb for fremtiden Antonovskys grundtese - meningsfuldhed Håbet om at situationen kan forandres Troen på at ens egen indsats gør en forskel Større engagement Victor Frankl De som har noget at leve for, lever længst
At håndtere vrede konstruktivt skillevejen Hævns cyklussen Tilgivelses cyklussen Desmond Tutu Tilgivelsens bog
3 vigtige acceptprocesser Bruddet Forældre Samarbejdet Børnene - tab af tid og alene
Hvad skal der til for at tackle kriser og livsændringer? Aaron Antonovskys teori om mestring Begribelighed at forstå Håndterbarhed at mestre Meningsfuldhed at få nyt håb
Refleksion og spørgsmål?
Skilsmissen som livsforandring for børnene
Det går godt for 80% af børnene
80/20 De fleste klarer sig fint (80/20).. de har det dårligere og klarer sig dårligere, end dem som er vokset op i en kernefamilie. ca. 80 % af børnene fra skilte familier tilpasser sig det nye liv efter skilsmissen på en god måde, mens ca. 20 % af dem forsætter med at have ar efter skilsmissen og oplever en lang rækker vanskeligheder og for nogen af dem går det meget dårligt. Ahrons og Roger 1987, Furstenberg og Cherlin 1991, Öberg og Öberg 1999, Moxnes 2004, Moxnes 2001, McLanahan og Sunderfur (2001) m.fl.
International forsker Robert Emery siger Nogle får et sår som aldrig bliver lægt, men hos de fleste børn vil såret gro sammen igen, men selv sår som gror sammen igen kan efterlade sig livslange ar
Hvornår rammer skilsmissen?
Kilde: Danmarks statistik Skilsmisseprocent
Hvordan præger skilsmissen børnene?
SFI s nye undersøgelse siger Det har negative omkostninger for børn at opleve familiebrud Prisen for den valgfrihed, som voksne har til at danne og droppe familierelationer, kan ende med at blive betalt af vores børn Forskellen mellem unge fra kernefamilier og andre familietyper er ikke nødvendigvis drastisk store, men de er gennemgående og systematiske og derfor bemærkelsesværdige
SIF s undersøgelse viser at Færre tager en gymnasial/universitets uddannelse De pjækker mere fra skolen De ryger og drikker mere Flere har forsøgt selvmord Flere har modtaget psykisk bistand Flere har dårligere kost, og motionsvaner Flere har været udsat for overgreb Flere af dem bliver kriminelle
Skilsmissebørn vs. andre børn Procent Dårlig sundhedstilstand: 22-12 Irritable og dårligt humør: 27-12 Manglende livslyst: 15-7 Selvmordstanker: 7-3 Daglige rygere: 47-26 Prøvet narkotika: 8-2 (Breidablikk & Meland, 1999)
Risiko for misbrug og omsorgssvigt Børn uden Børn med forældrebrud forældrebrud Fysisk mishandling 8% 17% Seksuelt misbrug 6% 13% Omsorgssvigt 1% 7% Vidne til vold 9% 26% (Afifi et al., 2009)
Internat. undersøgelser viser Forskelle imellem børn fra kernefamilie/ skilsmissehjem Forskel når det gælder fysiske og psykisk sundhed Forskel i forhold til egen uddannelse Forskel når det gælder tobak, alkohol og stoffer Forskel når det gælder kriminalitet Forskel når det gælder etablering af egen familie Ahrons og Roger 1987, Furstenberg og Cherlin 1991, Öberg og Öberg 1999, Moxnes 2004, Moxnes 2001, McLanahan og Sunderfur (2001) m.fl.
SFI s rapport 2010 Omkring 20 pcd. af alle skilsmissebarn siger, at de ingen kontakt har med den ene af forældrene
Hvordan går det børnene på langsigt
Slummereffekten Effekter der indtræffer på langsigt Trivsel og psykisk velværeudfordringer Indgår i fast forhold senere (gift eller samboende) Undlader af gifte sig De bliver oftere selv skilt
Andel unge voksne med dårligt forhold til forældrene (SSB) 35 30 25 20 15 Gift Skilt 10 5 0 S-M D-M S-F D-F
Hvordan forstå vi forskellen på de 80 og 20 pcd
Hvordan påvirker skilsmissen børn? Skilsmisser påvirker børn på mangfoldige måder Skilsmissen er ikke en enkeltstående traumatisk begivenhed Det er en proces
Årsagsforklaring - Skilsmisser påvirker forskelligt Modellen baseres på stressteori og opsummerer forskning inden for skilsmisseområdet Modellen ser skilsmisse som en proces og nuancerer forestillingen om skilsmisse som enten katastrofen, der leder til alt ondt eller den ubetingede positive frigørelse
Hvordan kan vi forstå forskelligheden? Effekten af skilsmisse afhænger af forholdet mellem risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer Risikofaktorer: begivenheder, der opleves som stressende relateres til emotionelle, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige problemer Beskyttelsesfaktorer: stødpude, der dæmper effekten af risikofaktorerne
To perspektiver på skilsmissens konsekvenser Krisemodellen kortsigtede effekter Kronisk belastnings modellen langsigtede effekter
Risikofaktorer Forældrekonflikter Nedsat tid med den ene forælder Manglende overskud hos én eller begge forældre Flytning Færre økonomiske ressourcer Papforældre og papsøskende Tab af kontakt med bedsteforældre
Beskyttende faktorer - ydre Tryg, støttende og forudsigelig relation til én eller begge forældre Forældrenes samarbejde God og kontinuerlig relation til bedsteforældre Et støttende miljø rundt om barnet Papforældre og papsøskende Fritidsaktiviteter Kommunale/statslige foranstaltninger
Beskyttende faktorer indre Coping strategier Sociale færdigheder Selvtillid og selvværd De indvendige og udvendige faktorer er forbundne
To-sporsmodellen TABSORIENTERET GENOPBYGNINGS- ORIENTERET Tab af Ens familie samlet Tabet af drømmen om kernefamilien Tabet af noget sikkert og velkendt Tabet af. Livsændringer På skift skal undvære mor og far (savn) En ny hverdag med to hjem (7/7 og 6/8) Ny familie stedsøskende og stedbørn Forældrekonflikter
Refleksion og spørgsmål?