Mænd og sorg. Maja O Connor

Transkript

1 Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1

2 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko- og bestkyttelsesfaktorer -Hvem har glæde af psykoterapi? -Posttraumatisk stress forstyrrelse hos ældre efterlevende og betydningen af personlighed for sorgreaktionen 2

3 Fakta om ældre enkemænd nd I løbet l af 15 uger var der 282 ældre efterlevende mellem år r i Århus Amt. 30 % (86 personer) af disse var mænd. m Man finder generelt en større hyppighed af psykiatriske lidelser blandt kvinder. For ældre efterlevende finder man ofte ikke denne kønsforskel. k Det betyder at ældre enkemænd nd psykologisk set er forholdsvist mere belastede af tabet end enkerne. Ældre enkemænd nd har markant flere somatiske lidelser og markant højere h dødelighed d delighed de første f måneder m efter tabet end ældre enker. 3

4 Konen har ofte været v den ældre enkemands eneste følelsesmf lelsesmæssige ssige partner. Ældre enkemænd nd har ofte et mindre netværk og her betyder størrelsen noget! Ældre mænd m er ofte afhængige af konens praktiske hjælp (madlavning, rengøring, ring, social kontakt...). 4

5 Centrale begreber Tab (bereavement( bereavement): I denne sammenhæng ng den situation en mand er i, efter at have oplevet tabet af sin kone/samlever gennem dennes død. d d. Sorg (grief( grief): Den primære re emotionelle reaktion påp tabet af en nærtstående person gennem dødsfald. d dsfald. Omfatter forskellige psykologiske og fysiske symptomer og forbindes i visse tilfælde lde med uhensigtsmæssige ssige helbredsmæssige ssige konsekvenser. Sorg er den intrapsykiske følelsesmæssige ssige reaktion. 5

6 At sørge s (mourning( mourning): Er de sociale udtryk eller handlinger, der udtrykker sorg, og som er formet af sædvaner s i en given gruppe eller kultur. Det at sørge s er mere interpsykiske,, sociale sørgetraditioner og processer. Det er muligt at vi i den nutidige vestlige verden mangler socialt anerkendte sørgeritualer s til at komme igennem sorgen og forstå tabets endelighed med. 6

7 Kompliceret sorg: Er kronificeret,, traumatisk, forsinket, hæmmet h eller/og fraværende rende sorgreaktion. Ved kompliceret sorg måm eventuelle psykiatriske lidelser behandles, før f r man kan beskæftige sig med selve sorgprocessen. Ved f.eks. traumatisk reaktion påp sorg måm en eventuel Posttraumatisk stress reaktion derfor behandles først. f 7

8 Affektive Depression, fortvivlelse, modløshed Angst, frygt, skræk Skyld, selvanklagelser Vrede, fjendtlighed, irritabilitet Tab af lystfølelse lelse anhedoni Ensomhed Længsel at fortæres res af længsell Adfærdsm rdsmæssigessige Agitation, anspændthed, ndthed, rastløshed shed Træthed, overaktivitet Søgeadfærd Gråd, hulk, råbr Social tilbagetrækning Kognitive Optagethed af tanker om afdøde de Mindsket selvværd Selvbebrejdelse Hjælpel lpeløshed, håbløshed Oplevelse af uvirkelighed Hukommelses- og koncentrationsproblemer Somatiske Tab af appetit Søvnforstyrrelser Tab af energi, udmattelse Somatiske klager Fysiske klager lignende afdødes des Modtagelighed/sårbarhed over for sygdom 8

9 Forskellige udtryk for sorg 9

10 10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 Modeller i forståelsen af sorg Fasemodel (Freud; Bowlby,1980) Chok Opgavemodel (Worden,, 1983) Accept af tabets virkelighed Ny opgavemodel (Davidsen-Nielsen og Leick, 1987) Tabet erkendes Længsel/protest Oplevelse af sorgens smerte Forløsning af sorgens følelser Fortvivlelse Tilpasning til livet uden afdøde de Udvikling af nye færdigheder Genindsættelse Følelsesmæssig ssig omlægning af forholdet til afdøde de og at gåg videre i livet Reinvestering af den følelsesmæssige ssige energi 15

16 Dual Process Model (Stroebe( & Schut,, 1999) Tabsorienteret Sorgarbejde Genoplevelse af sorg At give slip på p fortsætte tte omforme bånd b til afdøde de Benægtelse/undg gtelse/undgåelse af genindførelsens forandringer Genindførelses relses- orienteret Forholde sig til livsændringer Gøre nye ting Afledelse fra sorgen Benægtelse/undg gtelse/undgåelse af sorg Nye roller/identiteter/forhold 16

17 Modeller i forståelsen af sorg Dual Process Model (Stroebe & Schut,, 1999) Accept af tabets virkelighed. og accept af realitet af en ændret verden Oplevelse af sorgens smerte. og holde at pauser fra sorgens smerte Tilpasning til livet uden afdøde de. og mestring af det ændrede (subjektive) livsforhold. Følelsesmæssig ssig omlægning af forholdet til afdøde de og at gåg videre i livet og udvikling af nye roller, identiteter, forhold. 17

18 Hvad kendetegner mændm Mænd er mere problemorienterede de handler sig ud af problemer Socialt og indre pres for hurtigt at komme tilbage til normen når r det ser ud til at det går g godt, sås går r det faktisk godt! Mænd ruminerer (grubler) mindre over problemer end kvinder 18

19 Rumination Jeg har haft mange problemer i mit liv, men der er ingen af dem der rigtigt er blevet til noget Iflg. Mark Twain 19

20 Mænd i sorg Følelse af hjælpel lpeløshed behov for at genvinde kontrol aktivitet for at genvinde kontrol Mænd ruminere ikke over tab i samme grad som kvinder, men har til gængæld et mangelfuldt sprog for/erfaring/evne til med det følelsesmæssige ssige sorgarbejde. Tab fremkalder selv-beskyttelsesadf beskyttelsesadfærd hos mænd de trækker sig og slikker sårene. s 20

21 Dual Process Model (Stroebe( & Schut,, 1999) Tabsorienteret Sorgarbejde Genoplevelse af sorg At give slip på p fortsætte tte omforme bånd b til afdøde de Benægtelse/undg gtelse/undgåelse af genindførelsens forandringer Genindførelses relses- orienteret Forholde sig til livsændringer Gøre nye ting Afledelse fra sorgen Benægtelse/undg gtelse/undgåelse af sorg Nye roller/identiteter/forhold 21

22 Risikofaktorer At opleve behov for professionel hjælp Traumatiske omstændigheder i.fht fht.. dødsfaldet. d dsfaldet. Andre samtidige stressorer Tidligere psykiatriske problematikker Usikker tilknytningsstil Højt umiddelbart stressniveau 22

23 Beskyttelsesfaktorer Personlighedsmæssige ssige faktorer (fleksibel personlighed) At blive gift igen!! 23

24 Hvem har udbytte af psykologisk intervention? De der har kompliceret sorg (langstrakt eller intensiveret) og selv oplever og udtrykker behov for professionel hjælp. lp.(stroebe et al., 2002) What works for whom? fleksibilitet 24

25 PTSD hos ældre efterlevende - og betydningen af personlighedsmæssige ssige faktorer for sorgreaktionen 25

26 Kliniske observationer De psykisk belastede enkemænd nd deltager ikke, mens de velfungerende gørg De psykisk velfungerende enker deltager ikke, mens de psykisk belastede gørg Hvad kan vi lære l af det? 26