Præsentation. december Ingelise Nordenhof

Transkript

1 1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og forældre, 2008 Når far eller mor får kræft, 2010 Kampen om troldemagten, 2012 Børne- og ungegrupper. Veje til mestring, 2013 Jeg vil gerne tale om min sorg 2017, kap. 6 Grundbog i psykiatri 2017, kap 44: Forældre med psykisk lidelse december 2017

2 2 Anbefalinger Netværk af forebyggende sygehuse (2007) & Sundhedsstyrelsen 2012: Fælles retningslinjer om inddragelse af børn som pårørende Tilbud til ALLE patienter med børn Samtale med patienten om barnet støtte til forældrerollen Familiesamtaler med fokus på barnet som pårørende Opsporing af børn med behov for støtte Børnevenlig besøgspolitik Tilbud om samtalegrupper for børn - og unge som er pårørende Sundhedsstyrelsen om Familiesamtaler med børn i psykiatrien:

3 3 Det går ikke altid som præsten prædiker Børn som pårørende falder let mellem 2 stole Psykiatrien har mere fokus på de voksne pårørende Både forældre og professionelle er uvante med at tale med børn som pårørende Det er svært at forklare om psykiske lidelser Psykiske lidelser er omgivet af TABU Der er knaphed på ressourcer hos de professionelle Forskellige børnesyn ift. børns inddragelse Forældre og personale ønsker at beskytte børnene

4 4 Forskellige børnesyn Folkepsykologien Inddragelse skaber utryghed Voksne kan skjule problemerne for børnene Børne skal ikke informeres om noget, der skaber utryghed Vi skal vente med at snakke, til børnene kommer af sig selv Vi voksne skal kun snakke med børn om det, de selv spørger om Børnepsykologien Inddragelse styrker børns tilhørsforhold og giver tryghed Børn læser de voksnes følelser Børn har brug for social gyldiggørelse fra de voksne Viden og information kan hjælpe børn til at mestre vanskelige forhold Det er den voksnes ansvar at tage hul på emner, børn ikke spørger om

5 5 Forberedelse før samtalen med barnet Vigtig at man som forældre er tryg ved at tale med barnet Hvorfor skal vi tale med barnet? Hvad har vi lagt mærke til hos barnet? Hvad er vigtigt, vi taler om? Er der noget, der kan blive svært at tale om? Hvordan skal vi tale med barnet Hvem skal være med under samtalen og hvorfor? Hvad gør vi, hvis barnet spørger om noget, vi ikke er klar til? Hvornår og hvordan følger vi op på samtalen?

6 6 Familiesamtale i psykiatrien med fokus på barnets perspektiv Hjælper forældrene med at bryde svære tabuer Hjælper forældrene til at få indblik i barnets perspektiv Åbner for dialog om noget, der ellers er svært at tale om Støtter forældrene i at forklare barnet om sygdommen Støtte barnet i mestring af vanskelige situationer Undersøger, hvordan forældrene / andre kan støtte barnet december 2017

7 7 At adskille sygdom fra person Når sygdommen adskilles fra personen Kan problemet lidt fra oven Undersøge dens effekt på personen Tegne den og give den en størrelse Sætte den ind på en tidslinje Se forskel på, hvornår den fylder og hvornår den er på vej væk igen Måle dens styrke Vi kan tale om den

8 8 At kunne se forskel på sygdommen og personen.. Sover mere Kort lunte Med psykisk sygdom Skifter humør Social Uden psykisk sygdom Tager med i byen Hører ikke efter Tænker negativt Spørger til mig Godt humør

9 At få øje på sygdommens bevægelse over tid 9 9

10 10 Sygdommens effekt børn 9 11 år

11 11 Sygdommens effekt på børnene

12 12 Hvad børn lægger mærke til, når sygdommen er væk:

13 13 Effekten hos børnene, når sygdommen er væk:

14 14 Mestring (Antonovsky) Meningsfuldhed Håndterbarhed Begribelighed Begribelighed: Når børn kan forstå lidt om, hvad der sker med far eller mor, når de er ramt af psykisk sygdom Håndterbarhed: Når børn ved, hvad de kan gøre i svære situationer og hvor de kan hente hjælp Meningsfuldhed: Når børn føler, det kan betale sig at investere energi i at klare vanskelige situationer, at der er nogen, der bakker dem op og tror på dem december 2017

15 15 Samtalen skal hjælpe barnet / familien til at få et sprog Hvad er psykisk sygdom? Hvad har barnet bemærket, som har med sygdommen at gøre? Hvad kaldes det? I familien? I psykiatrien? Hvad er en diagnose? Hvorfor skal vi tale om det og med hvem? Hvorfor er godt at give det et navn? Hvordan kan man forklare psykisk sygdom? Sygdom i humøret? Sygdom i tankerne? Sygdom i ens handlinger? Hvordan kan man blive rask af psykisk sygdom? Hvor lang tid tager det? Smitter det? Hvis skyld er det?

16 16 Samtalen skal hjælpe barnet til at skabe sammenhæng Hvornår / hvordan kom sygdommen ind i familiens liv? Hvad har barnet oplevet? Hvad har det tænkt om det, der er sket? Hvordan og hvem kan hjælpe, når der sker noget i familien? Hvem kan barnet hente støtte hos? Er der andre børn, der oplever disse ting? Hvor kan man få støtte, når man er barn som pårørende? Hvad er en børnegruppe og hvad skal det gøre godt for? Hvad sige til andre udenfor familien? Lærere? Kammerater?

17 17 Samtalen skal styrke barnets håndterbarhed Hvilke bekymringer eller andre reaktioner har barnet Hvis forælderen er indlagt, hvad med besøg? Hvad gør barnet i vanskelige situationer? Hvad gør forældrene for at hjælpe barnet? Hvad kan andre gøre? Er der evt. en sikkerhedsplan? Hvor kan barnet hente hjælp? Tegn evt. et netværkskort for at få overblik over mulige hjælpere Hvad gør andre børn?

18 18 Mulige indsatsområder I Psykiatrien Samtaler og støtte til forældre med børn Familiesamtaler med fokus på barnet som pårørende Gruppetilbud for børn som pårørende Det kommunale system Skole og daginstitution Det sociale systemmed den sociale lovgivning Det private netværk Familie og netværk Patientstøtte- og frivillige organisationer

19 Brug af snakke-bøger og tegninger 19

20 20 Hent hjælp på De sidste ord går til Josefine: