Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?"

Ejnar Hansen
8 år siden
Visninger:

1 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i Hørsholm Find uddelingskopier af dette materiale på 1

, autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi

2 To forskellige typer af stress Akkumuleret stress Bygget op over tid af mange mindre eller større stressorer på arbejdspladsen, i familien, i parforholdet osv. Stress Traumatisk stress En enkeltstående, uventet, pludselig og voldsom stressor med store, akutte konsekvenser En traumatisk krise Er en reaktion på en hændelse, der er så voldsom og belastende, at menneskets grundlæggende antagelser om meningsfuldhed og sammenhæng rystes Er når psyken har fået et knæk Kan forstås som psykens måde at hele såret på Derfor kan man sige, at en krise er en reaktion på en voldsom begivenhed, der indebærer trussel, tab eller ansvar Frit efter: Dansk Røde Kors: Vejen ud af krisen (2000) 2

så voldsom og belastende, at menneskets grundlæggende antagelser om meningsfuldhed og sammenhæng rystes Er når psyken har fået et knæk Kan forstås som psykens måde at

3 Forvirring - erfaring - problemløsning Traumatisk krise Følelsesoversvømmethed Mange samtidige, voldsomme og ukendte følelser Stressor Trussel, tab eller ansvar Frygt/angst Sorg Skyld/skam (Vrede) (Depression) Frit efter Hillgaard, Keiser & Ravn: Sorg og krise (Munksgaard 1984) Krisereaktioner Fysiske reaktioner Kroppen reagerer fysisk, motorisk og biologisk - f.eks. sveden, rysten, kvalme, muskelspændinger, søvnforstyrrelser, appetit Krise Adfærdsmæssige reaktioner Personens handlinger - f.eks. kamp, flugt, fastfrysning Kognitive reaktioner Reaktioner vedrørende tænkning og bevidsthed - f.eks. sansning, perception, hukommelse, problemløsning, sprogbrug Emotionelle reaktioner Reaktioner vedrørende følelser - f.eks. angst, vrede, sorg, skyld 3

eks. sveden, rysten, kvalme, muskelspændinger, søvnforstyrrelser, appetit Krise Adfærdsmæssige reaktioner Personens handlinger - f.eks. kamp, flugt, fastfrysning Kognitive reaktioner Reaktioner vedrørende tænkning og bevidsthed - f.

4 Krisereaktioner Sammenhæng mellem reaktionerne Krise Tanker Krop Adfærd Følelser Chokreaktioner Har til formål at sikre overlevelse og problemløsning. Virker kortvarigt. Styres af dybtliggende, automatiserede hjernestrukturer. Øvrige krisereaktioner Tager over når chokreaktioner ikke længere er nødvendige typisk når situationen er mere tryg og velkendt. Styres hovedsageligt af processer i hjernebarken, som man selv kan tage mere eller mindre del i og kontrol over. 4

Øvrige krisereaktioner Tager over når chokreaktioner ikke længere er nødvendige typisk når situationen er mere tryg

5 Krisereaktioner En person ramt af en traumatisk krise gennemløber normalt fire faser Krise Under og umiddelbart efter diagnosen Tiden derefter op til et par år Chokfase Kortvarig og forbigående Begyndende erkendelse Voldsomme følelser Tydelige reaktioner Langvarig og smertefuld Aktiv bearbejdning påbegyndes Orientering mod fremtiden Langvarig Smerten letter Akut behov for overlevelse og problemløsning Reaktionsfase Bearbejdningsfase Nyorientering Fuld erkendelse og accept af situationen Krisen er håndteret Lever i nu et Nye kompetencer Akkumuleret stress Stress behøver ikke være traumatisk for at gribe forstyrrende ind i vores liv Er sclerose en kronisk stresstilstand? Hvad er sammenhængen mellem stress og de kognitive vanskeligheder, som sygdommen medfører? Sygdommen har konsekvenser for parforhold, familie- og arbejdsliv 5

problemløsning Reaktionsfase Bearbejdningsfase Nyorientering Fuld erkendelse og accept af situationen Krisen er håndteret Lever i nu et Nye kompetencer Akkumuleret stress Stress behøver ikke være

6 Håndtering af stress og krise De vigtigste pointer Generel selvhjælp Forstå dig selv i Version 2.0 Gør dig klart, hvor du har kontrol og hvor du ikke har Lidelse er ikke sygdom sygdom er sygdom Positivitet, håb og taknemmelighed indeholder stor energi Generel selvhjælp Husk dig selv på følgende Der er sjældent to mennesker, der reagerer ens og på samme tidspunkt De fleste reaktioner kan betragtes som normale om de er store eller små Det er kun den, der har haft oplevelsen, der kan vurdere dens betydning Det er almindeligt, at man tænker meget på det skete Du kan være meget træt og alligevel have svært ved at sove Følelserne kan svinge meget, og måske er der følelser, du slet ikke kender Langt de fleste mennesker kommer sig helt efter voldsomme oplevelser Hjælp fra andre Den bedste hjælp kommer fra dem, der kender dig bedst Hvis det ikke fungerer, må du gå videre til andre evt. Scleroseforening, psykolog mv. Måske ser andre en bedring hos dig, som du ikke selv bemærker Tag imod hjælpen lad andre komme til dig 6

Der er sjældent to mennesker, der reagerer ens og på samme tidspunkt De fleste reaktioner kan betragtes som normale om de er store eller små Det er kun den, der har haft oplevelsen, der kan vurdere

7 Forstå dig selv i Version 2.0 Du bliver aldrig den samme, som du var før diagnosen og det gælder for både den syge og de pårørende Version 2.0 er ikke nødvendigvis bedre eller dårligere end Version 1.0 den er bare anderledes Stå ved dig selv som Version 2.0 giv dig selv lov til at være lige dér, hvor du er Gør dig klart, hvor du har kontrol og hvor du ikke har Vilkår Indflydelse Kontrol 7

pårørende Version 2.0 er ikke nødvendigvis bedre eller dårligere end Version 1.

8 Lidelse er ikke sygdom sygdom er sygdom Danskerne er blandt verdens lykkeligste folk vi er i hvert fald blandt de mest tilfredse Det stiller store krav til os om at opføre os som lykkelige At være ulykkelig anses for at være et symptom på tilpasningsvanskeligheder Det er ikke okay ikke at være okay Man er således ikke bare ulykkelig man må også skamme sig over ikke at være lykkelig Faktum er dog, at alle mennesker kommer til at opleve at være ulykkelige Med andre ord: Lidelse er en normaltilstand Én af Viktor Frankls vigtigste erfaringer fra Auschwitz Har al denne lidelse, al denne død omkring os nogen mening? Hvis ikke, så er der dybest set ingen mening med at overleve; for et liv, hvis mening er afhængig af sådanne tilfældigheder om man klarer den eller ej ville dybest set ikke være værd at leve i det hele taget Frankl (1947/1959): Psykologi og eksistens 2011-udgaven s. 118 Viktor Frankl

dog, at alle mennesker kommer til at opleve at være ulykkelige Med andre ord: Lidelse er en normaltilstand Én af Viktor Frankls vigtigste erfaringer fra Auschwitz Har al denne lidelse, al denne død

9 Den, der ved, hvorfor han skal leve, tåler næsten et hvilket som helst hvordan Friedrich Nietzsche Positivitet, håb og taknemmelighed indeholder stor energi Den passive positivitet: Man må have noget at stå imod med Positivitet forstået som mængden af positive følelser er tilsyneladende en grundlæggende faktor i menneskers modstandskraft Reintoft et al.: Positiv psykologi på arbejde Børsens Forlag

at stå imod med Positivitet forstået som mængden af positive følelser er tilsyneladende en

10 Positivitet, håb og taknemmelighed indeholder stor energi Det passive håb: Jeg håber, det kommer til at gå Det aktive håb Troen på forandring HÅB Troen på muligheden for det bedste resultat Troen på det positive udfald Reintoft et al.: Positiv psykologi på arbejde Børsens Forlag 2009 Den passive taknemmelighed: Man burde måske også bare være taknemmelig Den taknemmelighed du selv mærker indeholder en enorm mængde positiv energi Jo mere du bemærker den, des mere vokser Jo mere du deler ud af den, des mere får du igen 10

: Positiv psykologi på arbejde Børsens Forlag 2009 Den passive taknemmelighed: Man burde måske også bare være taknemmelig Den

Relaterede dokumenter

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog