Praktisk hærdeteknologi

Relaterede dokumenter
Temperatursimulering og kontrol i beton som et optimeringsværktøj i elementproduktion

Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.

Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?

Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning

Temperatur og hærdning

Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019

Center for Grøn Beton

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton

Materialer beton og stål. Per Goltermann

Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.

Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt

1 Brandforsøg med beton

Mock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner

Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen

TI-B 103 (94) Prøvningsmetode Aktiveringsenergi i den relative hastighedsfunktion

Webers svindfri betoner

RIBBETAGPLADER Nr.: CT O1 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark

BETONS TIDLIGE EGENSKABSUDVIKLING

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

DS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut

Numerisk simulering af temperatur- og spændingstilstanden i hærdnende betonkonstruktioner

Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Revner i betonkonstruktioner. I henhold til EC2

HVAD ER CEMENT Dirch H. Bager aalborg portland group. DBF 4. oktober Research and Development Centre 1. Cement

Produktion af færdigblandet SCC

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Jesper Bjerregaard, BASF Casper Villumsen, Teknologisk Institut. 23. Marts 2011

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

RIBBEDÆK (TT) CT13224O2 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark

Betons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Praktisk formgivning & udstøbning

Webers svindfri betoner

Elementbroer i højstyrkebeton. Agenda:

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt

Teknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4

TI-B 102 Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder.

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro

Funktionsmørtel. baseret på luftkalk

BETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C

1,35 kg/l (komp. A+B blandet) Hærdning. +10 o C 210 min. 3 dage * +20 o C 90 min. 2 dage * +30 o C 45 min. 1 dage *

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

KB-Hallen. Tilstandsvurdering efter branden i Finn R. Gottfredsen, Projektchef 29. AUGUST 2018 KB-HALLEN - TILSTANDSVURDERING EFTER BRANDEN 2011

DANSK BETONDAG 2012 BALLASTBETON I LIMFJORDSTUNNELEN

Selvkompakterende Beton (SCC)

TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient

OPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER

10.1 Betons trykstyrke

JORDSTABILISERING UKP-P UDBUD

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll

Særlige bestemmelser for DS-certificering af tæthedsmåling gennemført DS/SBC efter DS/EN

Af Wilson Ricardo Leal da Silva og Claus Vestergaard Nielsen

PELCON Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark CVR nr.

TI-B 102 Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder.

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Center for Grøn Beton

Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand

Yderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:

MasterFlow 960 BESKRIVELSE VIGTIGSTE ANVENDELSESOMRÅDER. Egenskaber

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

13 Betonsygdomme. Kolding 3. februar v/ Christian Munch-Petersen

Disposition. Baggrund indledende testankre udbudsgrundlag

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Den reelle bæreevne af en AKR-skadet bro? Prøvning i fuld skala

Center for Grøn Beton

Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN i Danmark

Standarder for betonreparationer, status og fremtiden

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007

CRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel

Kravet om vandtæthed kan opfyldes ved valg af et egnet betonmateriale, ved en gennemtænkt udformning af konstruktionen og ved en styret udførelse.

Compact Reinforced Composite

Udfordringer i Dynamisk P-vejvisning

HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG UKP-P UDBUD

Sikkerheden i eksisterende byggeri - betonstyrken i højhuse fra 1950 erne

Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner

Center for Grøn Beton

Procedures for accepting road restraint systems in Denmark. Peter Johnsen Johnsen Consult Denmark

Praktisk formgivning. & udstøbning

CEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver

TempSim TempSim er et program til temperatursimulering

Aalborg Universitet Beton General rights Take down policy

Hvor mangler vi viden om reparationer og reparationsprodukter? v. Gitte Normann Munch-Petersen

DS/EN DK NA:2011

Bilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ

Af Jens Ole Frederiksen og Claus Vestergaard Nielsen

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer

Forskydning og lidt forankring. Per Goltermann

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen

FREQUENTLY ASKED QUESTIONS

Transkript:

Praktisk hærdeteknologi Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2016-06-08

Praktisk hærdeteknologi hvorfor? 2 Er der risiko for revner på grund af betonens temperatur? Er styrken høj nok til at linerne kan kappes og/eller elementet afformes? Hvornår kan tildækningen fjernes jf. gældende krav? In-situ: DS/EN 13670 + DS 2427 Præ-fab: DS/EN 13369

Praktisk Hærdeteknologi hvorfor? 3

Praktisk Hærdeteknolog - Indhold 4 Indhold Hvorfor hærdeteknologi? Betons hærdning Hærdningens temperaturafhængighed Modenhedsbegrebet Styrkeudviklingsforløbet Varmeudviklingsforløbet Temperaturmåling til vurdering af modenhed og trykstyrke - TempModSty Temperatursimulering TempSim Opsummering

Betons hærdning Temperaturafhængighed 5 Hærdningens temperaturafhængighed Reaktioner mellem cement og vand (hærdningen) forløber hurtigere jo højere temperaturen er og omvendt (Arrhenius - 1889) Hærdehastigheden, H(θ), udtrykkes som reaktionernes hastighed ved en given temperatur ift. hastigheden ved 20ºC (se Vinterstøbning, SBI 125) Betonens egenskaber udvikler sig med samme hastighed: Styrke, varmeudvikling, etc. H(θ) = exp E a R 1 293 1 273 + θ

Betons hærdning - Modenhed 6 Betonens modenhed, M, er den ækvivalente alder ved 20ºC: t M = H(θ) o n d t M = i=1 H(θ) t i Denne beton har efter 5,5 timer opnået samme egenskaber, som samme beton lagret i 7,3 timer ved 20ºC!

Betons hærdning - Egenskabsudvikling 7

Styrke - MPa Betons hærdning - styrkeudvikling 8 Styrkeudvikling Ved 20 C Modenhed Målt styrke Døgn MPa 1 8,0 2 16,2 7 26,8 14 30,7 28 35,1 40 35 30 25 20 F(M) = F exp τ e M α α F 15 10 5 e 0 0,1 1 10 100 Modenhed - døgn F = 39 MPa e = 1,9 døgn α = 0,7

Varmeudvikling i kj/kg pulver Betons hærdning - varmeudvikling 9 Varmeudvikling 400 Q(M) = Q exp τ e M α 350 300 250 α Q 200 150 100 50 0 e Q = 374 kj/kg pulver e = 11,7 timer α = 1,19 1 10 100 1000 Modenhed i timer

Betons hærdning - Egenskabsudvikling 10 E-modul, trækstyrke, etc. samme princip

Praktisk Hærdeteknologi 11 Indhold Hvorfor hærdeteknologi? Betons hærdning Hærdningens temperaturafhængighed Modenhedsbegrebet Styrkeudviklingsforløbet Varmeudviklingsforløbet Temperaturmåling til vurdering af modenhed og trykstyrke - TempModSty Temperatursimulering TempSim Opsummering

Temperaturmåling 12

Temperatur i gr.c TempModSty behandling af temperaturmålinger 13 Portland Open - 2016 Dato 2016.05.24 Sag: Kanal 1 Recept: Kanal 2 Måling start: Kanal 3 Forsinkelse: 0 Timer Kanal 4 Bemærkn.: Temperaturmåling Hent målinger Recepter Ryd udskrift 1 Temperaturforløb Afslut 1 1 1 0 0 0 0 0 0 1 1 1 1 Tid i timer T1 T2 T3 T4

TempModSty behandling af temperaturmålinger 14

Temperatur i gr.c TempModSty behandling af temperaturmålinger 15 Portland Open - 2016 Dato 2016.05.24 Sag: Område_tabel 22-01-2014 Kanal 1 Ude-føler[ C] Recept: - Kanal 2 Midte temperatur element[ C] Måling start: 2014.01.22-14:16 Kanal 3 Rand temperatur S1[ C] Forsinkelse: 0 Timer Kanal 4 Prøvecylindre 100*200[ C] Bemærkn.: Temperaturmåling Hent målinger Ryd udskrift Recepter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Temperaturforløb 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Tid i timer T1 T2 T3 T4 Afslut

TempModSty behandling af temperaturmålinger 16 Eksempel TempModSty til verfikation af styrke ved kaping af liner: Referencestyrkeudvikling fastlagt Krav til betonstyrke ved kapning af liner: ~ 36 MPa Dokumentation af styrkeudviklingen fastlagt på daglig basis ved måling af temperatur i ribbetagplader Kontrolmålinger på cylindre har verificeret metoden.

Praktisk Hærdeteknologi 17 Indhold Hvorfor hærdeteknologi? Betons hærdning Hærdningens temperaturafhængighed Modenhedsbegrebet Styrkeudviklingsforløbet Varmeudviklingsforløbet Temperaturmåling til vurdering af modenhed og trykstyrke - TempModSty Temperatursimulering TempSim Opsummering

Temperatursimulering 18

Temperatursimulering 19

Temperatursimulering 20 Eksempel Vindmøllefundament i Østerild: 1800 m 3 beton 30 m i diameter og 4,5 m højt Forudgående simulering af forskellige recepter, udstøbningstempi og tildækninger: Maks: 55ºC og 18ºC i temperaturforskel Verificeret ved temperaturmålinger i konstruktion.

Praktisk Hærdeteknologi 21 Indhold Hvorfor hærdeteknologi? Betons hærdning Hærdningens temperaturafhængighed Modenhedsbegrebet Styrkeudviklingsforløbet Varmeudviklingsforløbet Temperaturmåling til vurdering af modenhed og trykstyrke - TempModSty Temperatursimulering TempSim Opsummering

Hærdeteknologi i praksis 22 Opsummering Hjælp ved optimering af produktion af betonkonstruktioner Sikre overholdelse af gældende normer og standarder Holde fokus på udnyttelsen af normer og standarder Sikre god kvalitet og holdbarhed af betonkonstruktioner Hærdeteknologi kan anvendes i alle segmenter Hjælpeværktøjer er tilgængelige: TempModSty TempSim

Praktisk hærdeteknologi Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Aalborg, 2016-06-08