TI-B 102 Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder.
|
|
- Lotte Poulsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TI-B 102 Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder. Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg
2 TI-B 102 (15) Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder. Deskriptorer: Beton, krybning, svind i tidlig alder Udgave: 4 Dato: November 2015 Sideantal: 5 / Bilag: 2 Godkendt: DMA 2
3 TI-B 102 (15) Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder. 1. Emne og anvendelsesområde Denne prøvningsmetode anvendes til bestemmelse af betons krybetøjninger og/eller tøjninger hidrørende fra betons svind i tidlig alder. Metoden omfatter ikke bestemmelse af tøjninger pga. udtørringssvind. Desuden omfatter metoden ikke krybetøjninger hidrørende fra trækbelastninger. Tøjningerne bestemmes som funktion af betonens alder. Bestemmelsen sker over en periode på 28 døgn medmindre andet er krævet. 2. Referencer DS/EN Prøvning af frisk beton - Del 2: Sætmål DS/EN Prøvning af frisk beton Del 7: Luftindhold - Pressurmetermetode DS/EN Prøvning af frisk beton - Del 6: Densitet DS/EN Prøvning af hærdnet beton - Del 2: Tilvirkning og lagring af prøvelegemer til styrkeprøvning DS/EN Prøvning af hærdnet beton - Del 3: Prøvelegemers trykstyrke TI-B 101 Prøvningsmetode. Beton. Temperaturudvidelseskoefficient DS Betonprøvning. Frisk beton. Afbinding 3. Definitioner Følgende ord og betegnelser er gældende i denne metode: 3.1 Svind Deformationer forårsaget af betonens hærdeproces, bortset fra deformationer som følge af temperaturændringer og udveksling af fugt med omgivelserne. 3.2 Krybning Deformationer forårsaget af påvirkning fra en ydre last, bortset fra initiale elastiske deformationer. 4. Metodens princip 4.1 Svind Svindet bestemmes som de deformationer, der opstår i et ubelastet prøveemne efter at betonen begynder at hærde, idet der kompenseres for deformationer, der hidrører fra betonens temperaturbevægelser. Prøveemnet forhindres i at udveksle fugt med omgivelserne. Kompensationen for temperaturdeformationer forudsætter kendskab til betonens temperaturudvidelseskoefficient. Det forudsættes, at temperaturudvidelseskoefficienten er uafhængig af betonens alder i den betragtede periode. Temperaturudvidelseskoefficienten kan evt. bestemmes efter TI-B 101. Bestemmelsen af svind sker ud fra målinger på mindst to prøveemner. Betontemperaturen skal måles i midten af mindst ét emne. 4.2 Krybning Krybning bestemmes ved gentagne be- og aflastninger af to prøveemner. Prøveemnerne forhindres i at udveksle fugt med omgivelserne. De målte deformationer kompenseres for betonens svind og temperaturbevægelser som følge af hærdeprocessen vha. målinger på de ubelastede svindemner, der således fungerer som referenceemner. Endvidere kompenseres for betonens initiale elastiske deformationer. De to krybeemner skal ikke påtrykkes samme lasthistorie, men be- og aflastes i modtakt. Betontemperaturen skal måles i midten af mindst ét af krybeemnerne. 5. Prøveemner Som prøveemner anvendes beton udstøbt således at udveksling af fugt med omgivelserne er forhindret fra udstøbningstidspunktet. Det skal sikres, at betonen ikke påvirkes af utilsigtede ydre kræfter (fx i form af friktion mellem prøveemnet og formen). 3
4 TI-B 102 (15) Prøveemnerne skal være cylindriske med en diameter på f.eks. 130 mm og en højde på f.eks. 700 mm. 6. Apparatur 6.1 Generelt Diverse udstyr til udstøbning af beton og bestemmelse af den friske betons temperatur, sætmål, luftindhold og densitet. Forme fremstillet af et ikke-vandsugende materiale, som er diffusionstæt og inaktivt over for cement. Klimarum, der kan holde en temperatur på 20 ± 1 C. Temperaturfølere til bestemmelse af omgivelsernes temperatur samt temperaturen i midten af et prøveemne. Målenøjagtigheden skal være indenfor ± 1 C på det absolutte niveau. Temperaturændringer skal kunne måles indenfor ± 0.5 C. Deformationsmålere til bestemmelse af længdeændringer. Ved krybningsbestemmelse skal længdeændringerne kunne bestemmes under belastning. Målelængden skal være mm. Måleren skal fæstnes midt på prøveemnet. Målingerne skal foretages på to modstående sider af prøveemnet. Målingerne skal kunne kompenseres for bidrag, der skyldes deformationsmålernes eventuelle temperaturfølsomhed. Tøjningen skal kunne måles med en nøjagtighed på ± Krybning Til krybningsbestemmelse kræves ydermere: Udstyr til påføring af last. Der skal kunne påføres en last svarende til en spænding i krybeemnerne på mindst 15 MPa. Lasten skal kunne holdes konstant indenfor ± 5 % i den ønskede måleperiode. Lastmålere til måling af den påførte last. Målenøjagtigheden skal være indenfor ± 3 %. Udstyr til bestemmelse af betonens trykstyrke efter DS/EN Måleprocedure 7.1 Prøvefremstilling Prøveemnerne skal om muligt udstøbes af beton fra samme sats. Det er at foretrække, at betonens udstøbningstemperatur svarer til klimarummets temperatur på udstøbningstidspunktet (jf. afsnit 7.2.1). På den friske beton bestemmes sætmål, luftindhold og densitet efter hhv. DS/EN , DS/EN og DS/EN Desuden bestemmes betontemperaturen. Udstøbningen skal ske i henhold til DS/EN Efter udstøbningen lukkes formene og placeres i klimarummet stående. 7.2 Procedure En måling består af sammenhørende værdier af tid, deformationer, temperaturer og evt. last. Målingerne skal foregå i klimakammer eller lignende, hvor temperaturen skal holdes konstant på 20 C ± 1 C under hele måleperioden Svind Målingerne skal påbegyndes så tidligt som muligt. Målingerne skal dog senest påbegyndes, når betonen begynder at udvikle varme. Såfremt betonens udstøbningstemperatur svarer til klimarummets, kan tidspunktet for begyndende varmeudvikling bestemmes som det tidspunkt, hvor stigningen i betontemperaturen overstiger stigningen i omgivelsernes temperatur med 1 C 1. Der måles mindst hvert 20. minut Krybning Målingerne af krybning startes ved 1. lastpåføring. Før hver påføring/øgning af lasten bestemmes trykstyrken efter DS/EN på mindst 1 prøveemne med samme beton og hærdning som de prøveemner, der anvendes i krybeforsøget. Dette kan dog 11 Hvis det ikke er muligt at udstøbe betonen med samme temperatur som klimarummet, vil det være vanskeligt at afgøre om betonens temperaturændring skyldes varmeudveksling med omgivelserne eller at betonen er begyndt at udvikle varme. I så fald kan starttidspunktet fx bestemmes, som det tidspunkt hvor indtrængningsmodstanden bestemt efter DS overskrider 3,5 MPa. I dette tilfælde angives såvel starttiden som afbindingstiden bestemt efter DS i rapporten. 4
5 TI-B 102 (15) udelades såfremt betonens styrkeudvikling kendes. Under enhver be- og aflastning aflæses mindst 5 sammenhørende værdier af last og deformation. Der måles mindst hvert 20. minut. Lasten skal påføres med en sådan lasthastighed, at de initiale elastiske deformationer ikke indeholder væsentlige bidrag til krybning. Dette vil normalt være opfyldt, hvis lastpåførslen på et emne gennemføres inden for 5 min. Det skal tilstræbes, at lasten påføres centralt. Aflastningen skal ske med samme lasthastighed som ved lastpåførslen. Der må maksimalt påføres en last svarende til 40 % af trykstyrken på belastningstidspunktet. 7.3 Prøveresultat Generelt Modenheden M, bestemmes ud fra den målte betontemperatur T ved: n M = H (T i ) t i ti Ti H(T) i=1 = længden af tidsinterval i = middeltemperaturen i tidsinterval i [ C] = hastighedsfunktionen defineret ved: H(T) = exp [ E(T) R ( T )] R = gaskonstant = [J/mol K] E(T) = betonens aktiveringsenergi [J/mol] Den anvendte værdi for E(T) skal anføres. Hvis den korrekte værdi er ukendt, kan følgende anvendes: E (T) = J/mol for T 20 C E (T) = (20 - T) J/mol for T < 20 C. Betonens tøjning, m, svarende til målingen på den ene side af et prøveemne bestemmes som: ε m (M) = ( l 0 l M ) + ε T,G (M) l D εm(m) = målt tøjning til modenheden M, positiv som kontraktion [µm/mm] l0 = længde til modenheden M0 [μm] lm = længde til modenheden M [μm] ld = målelængde [mm] εt,g(m) = evt. tøjningsbidrag som følge af betonens temperaturbevægelse til modenheden M [μm/mm] Den målte betontøjning εm,n(m) i emne nr. n bestemmes som middel af målinger på to modstående sider af et prøveemne Svind Svindtøjningen, s,n, i emne nr. n bestemmes som den målte betontøjning i emnet korrigeret for bidrag fra betonens temperaturdeformationer: ε s,n (M) = ε m,s,n (M) + α c (T c (M) T c (M 0 )) Tc(M) εs,n(m) = svindtøjning i emne nr. n til modenheden M, positiv som kontraktion [µm/mm] εm,s,n(m)= betontøjning i svindemne nr. n til modenheden M, positiv som kontraktion [µm/mm] αc = betonens temperaturudvidelseskoefficient [-] = betontemperatur til modenheden M [ C] Tc(M0) = betontemperatur til modenheden M0 [ C] Betonens svindtøjning εs(m) bestemmes som middel af svindtøjningerne bestemt på de enkelte emner Krybning Den påtrykte spænding på emne nr. n bestemmes som: σ n (M) = 1000 P n(m) 1 4 πd2 σn(m) = spænding i emne nr. n til modenheden M [MPa] Pn(M) = påført last på emne nr. n til modenheden M [kn] d = diameter af prøveemne [mm] 5
6 TI-B 102 (15) Betontøjning hidrørende fra ydre last i emne nr. n bestemmes som: ε l,n (M) = ε m,c,n (M) ε m,s (M) εl,n(m) = betontøjning pga. ydre last i emne nr. n til modenheden M [µm/mm] εm,c,n(m) = målt tøjning i krybeemne nr. n til modenheden M [µm/mm] εm,s(m) = middelværdi af målt tøjning i de to svindemner til modenheden M [µm/mm]. (Bemærk, at middelværdien af svindemnerne således benyttes som reference). Til hvert be- og aflastningstidspunkt bestemmes betonens E-modul ved lineær regression. De initiale elastiske deformationer til be- eller aflastningstidspunktet M bestemmes som: ε i (M ) = σ(m ) E(M ) εi(m ) Δσ(M ) = initial elastisk tøjning, positiv som kontraktion [m/m] = ændring af påtrykt spænding til modenheden M, positiv som tryk [MPa] E(M ) = E-modul til modenheden M [MPa] Krybetøjningen εc,n(m) i emne nr. n bestemmes som betontøjningen pga. ydre last minus de initialelastiske tøjninger. 8. Angivelse af resultat Resultaterne præsenteres grafisk. For alle grafer gælder, at nulpunktet for tiden skal svare til blandetiden, medmindre andet angives på den enkelte graf. Der kan præsenteres flere grafer i samme figur. 8.1 Svind Resultatet angives i form af: modenhed og betonens svindtøjning, εs,n(m). Desuden angives: Alder ved start af målinger angivet i modenhedstimer afrundet til nærmeste 0,1 time. Den anvendte temperaturudvidelseskoefficient for beton, samt angivelse af hvorledes denne er fundet. modenhed og målt betontøjning, εm,s,n(m). modenhed og svindtøjning for hvert prøveemne, εs,n(m). modenhed og betonens svindtøjning, εs(m). 8.2 Krybning Resultatet angives i form af: modenhed og krybetøjning for hvert prøveemne, εc,n(m). Desuden angives: Alder ved start af målinger angivet i modenhedstimer afrundet til nærmeste 0,1 time. modenhed og målt betontøjning, εm,c,n(m). modenhed og påtrykt spænding for hvert emne, σn(m). modenhed og betontøjning pga. ydre last for hvert prøveemne, εl,n(m). 9. Prøvningsrapport En prøvningsrapport skal mindst indeholde følgende informationer: 1. Navn og adresse på prøvningslaboratoriet. 2. Dato og identifikation af rapporten. 3. Navn og adresse på rekvirent. 4. Prøvningsmetode (nr. og titel). 5. Evt. afvigelse fra metodebeskrivelsen. 6
7 TI-B 102 (15) 6. Identifikation af betonen. 7. Udstøbningsdato. 8. Egenskaber af frisk beton (sætmål, luftindhold, temperatur, v/c-tal). 9. Starttid for hhv. svind- og krybemålingerne. 10. Prøvningsresultat (jf. afsnit 8). 11. Øvrige oplysninger af betydning for bedømmelse af resultatet. 12. Bedømmelse af resultatet, såfremt dette indgår i opgaven. 13. Underskrift. 7
8 TI-B 102 (15) - Anneks A Anneks A Dette anneks er af vejledende karakter og udgør ikke en integreret del af metoden. 1. Anvendelsesområde Dette anneks beskriver hvorledes målte svindforløb af beton, under og efter hærdningen kan beskrives således at svindet kan indgå i en spændingsberegning af hærdnende beton. De målte svinddeformationer kan observeres ved forsøg udført som beskrevet i TI-B 102 "Prøvningsmetode. Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder." I de beskrevne forsøg måles et betonemnes svind uden fordampning af vand, som funktion af modenheden. 2. Forsøgsomfang Svindforløbet måles på to emner som beskrevet i TI-B 102 "Prøvningsmetode. Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder." 3. Forsøgsresultater Figur 1 viser observationer fra et svindforsøg. Disse svindtøjninger er kompenserede for temperaturbevægelse, jf. TI-B 102, vha. en konstant temperaturudvidelseskoefficient. Til brug i spændingsberegninger af hærdnende konstruktioner, kan de observerede deformationer som funktion af modenhed i princippet anvendes direkte. Kurven, der beskriver svindforløbet skal dog renses for støj hidrørende fra måletekniske årsager. Dette kan fx ske ved udvælgelse af en række punkter på kurven, således at det målte forløb er tilstrækkeligt godt beskrevet (se figur 1). Starttidspunktet på kurven skal svare til starten på målingerne, jf. TI-B 102. Deformationer, der optræder før denne tid, antages ikke at generere spændinger, idet E-modulet er næsten nul. Såfremt der er behov for ekstrapolation ud over måleperioden, kan dette ske på basis af de i afsnit 4 beskrevne teoretiske overvejelser. 1
9 TI-B 102 (15) - Anneks A Figur 1 Svindforløb 4. Teoretiske overvejelser De observerede deformationer kan opdeles i to dele: 1) For betoner med lavt v/c-tal, vil kapillarvandet blive opbrugt efterhånden som vandet reagerer med cementen. Der vil herved opstå et udtørringssvind, svarende til det svind som fås ved udtørring i ikke forseglede betoner. Ud fra beregninger baseret på v/c-tal og varmeudviklingskurverne kan vises, at svind hidrørende fra selvudtørring først optræder efter modenhedstimer, afhængigt af den aktuelle betonblanding. 2) I meget tidlig alder ses (figur 1) betonen at undergå deformationer, som ikke er relaterede til selvudtørringssvind. Denne type deformationer omtales flere steder i litteraturen, men der gives ingen anden forklaring, end at de kan stamme fra kemisk svind og/eller fra en temperaturudvidelseskoefficient, som varierer under hydratiseringen. 2
10 TI-B 102 (15) - Anneks A Selvudtørringen begynder, når kapillarvandet Vk er forbrugt i reaktionen med cement. Fra Powers faseomsætning haves: V k = p 1.4 (1 p) r hvor p er vandets volumenandel før reaktionen påbegyndes r er reaktionsgraden Reaktionsgraden rmax som svarer til starten på selvudtørringen er da: v/c-tallet indføres ved: r max = p 1.4 (1 p) p 1 p = ρ c v/c r ρ max = ρ c v/c v ρ v 1.4 hvor ρc og ρv er densiteten af hhv. cement og vand. Modenheden, M, indføres via den adiabatiske varmeudvikling: r max = Q Q = exp ( ( τ e M )α ) hvor Q, τe og α er parametre fra betonens varmeudviklings kurve. Modenheden svarende til begyndende selvudtørring, Mmax, er da: M max = τ e 1 ( ln(2.22 v/c)) α Det målte selvudtørringssvind, sd, kan tilnærmes med: ε sd = (ε ε 0 ) exp ( ( τ M )α ) hvor 0 = niveauet svarende til nulpunktet for selvudtørringssvindet. M = niveauet svarende til fuldstændig selvudtørring. = modenheden. τ,α = kurveparametre. Værdien af ε0, ε, τ og α bestemmes ud fra de temperaturkompenserede svindtøjninger (figur 1) vha. mindste kvadraters metode. På figur 1 er indtegnet det fundne kurveforløb. Betonens totale selvudtørringssvind bestemmes som ε - ε0. 3
11 TI-B 102 (15) - Anneks B Anneks B Dette anneks er af vejledende karakter og er ikke en integreret del af metoden. 1. Anvendelsesområde TI-B 102 beskriver de forsøgstekniske aspekter af en metode til bestemmelse af sammenhængende værdier af last, deformation og tid. Dette anneks beskriver, hvordan forsøgsplanlægning og databehandling på sådanne forsøg bør foretages, når formålet er at opstille en matematisk krybemodel til brug for spændingsberegning af hærdnende beton. Det antages, at betonens krybedeformationer kan beskrives med en rheologisk krybemodel som vist på figur 1. Når et forsøgsemne (se TI-B 102) udsættes for gentagne be- og aflastninger, kan egenskaberne af de viskose stempler og fjederen bestemmes, herunder deres variation i tiden. Figur 1. Rheologisk model for krybetøjninger. 2. Forsøgsomfang Forsøgsopstilling og -udførelse, jf. TI-B 102 "Prøvningsmetode. Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder." Der udføres forsøg med to emner med hver sin lasthistorie. Lasthistorierne (belastningsterminer og lastniveauer) vælges, således at de to emner løbende be- og aflastes. Lasthistorierne for de to emner skal være i modtakt med forholdsvis korte lastperioder i begyndelsen og længere lastperioder jo ældre betonen bliver. Emnerne belastes til maks. 40 % af trykstyrken og første lastpåførsel sker så tidligt som muligt. Et eksempel på lasthistorier for de to emner fremgår af figur 2. Herudover måles svindtøjninger på to ubelastede emner, se afsnit 4.1 i TI-B 102. Målingerne herfra anvendes til at kompensere målingerne på de belastede emner for svind- og temperaturdeformationer. 1
12 TI-B 102 (15) - Anneks B Figur 2. Eksempel på lasthistorier Lastniveau = maks. 40 % af aktuel trykstyrke Tid = 0: blanding. Lasthistorie a) og b) giver information til bestemmelse af egenskaberne af krybemodellen i figur 1, dvs. for egenskaberne af de parallelkoblede komponenter samt det ydre stempel. 3. Behandling af forsøgsresultater Deformationsmålingerne som funktion af tiden kompenseres i henhold til TI-B 102 for svindbevægelser og måleinstrumentets temperaturfølsomhed. Herudover isoleres krybedeformationerne fra de momentan-elastiske deformationer. I den anvendte rheologiske model kan krybetøjningshastigheden bestemmes af: ε = σ ƞ 2 E ƞ 2 ε 2 + σ ƞ 1 hvor έ er den totale krybetøjningshastighed ε2 er krybetøjningen i parallelkoblingen (se figur 1) η1 er viskositeten af stemplet P1 η2 er viskositeten af stemplet P2 E er fjederkonstanten for fjederen S2 Det antages, at udviklingen af viskositeterne og fjederkonstanten kan udtrykkes ved: egenskab = a tid b 2
13 TI-B 102 (15) - Anneks B Konstanterne (a og b) i egenskabsudviklingerne bestemmes ved mindste kvadraters metode udført på alle forsøgene under ét. Ved hjælp af forløbet af betontemperaturen målt under krybeforsøget, omsættes krybegenskaberne til sidst til at være som funktion af modenhed i stedet for tid. 3
TI-B 102 Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder.
TI-B 102 Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder. Teknologisk Institut, Byggeri TI-B 102 (95) Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder. Deskriptorer:
Læs mereTI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad
Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet
Læs mereTI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient
TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Deskriptorer: Beton, temperaturudvidelseskoefficient
Læs mereAfprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103
Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Baggrund Modenhedsbegrebet, som beskriver temperaturens indflydelse på hærdehastigheden,
Læs mere10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton
10.3 E-modul Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Forskellige materialer har forskellige E-moduler. Hvis man fx placerer 15 ton (svarende til 10 typiske mellemklassebiler) oven på en
Læs merel L Figur 1. Forskellen mellem øjeblikkelig deformation og tidsafhængig deformation.
1.5 Krybning Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen L = Længde, initial A = Areal F = Kraft L 1 = Længde efter påføring af kraften F L 1 = Længdeændring Tøjning: l L 1 L 2 = Længde efter
Læs mereTI-B 103 (94) Prøvningsmetode Aktiveringsenergi i den relative hastighedsfunktion
TI-B 03 (94) Aktiveringsenergi i den relative hastighedsfunktion Teknologisk Institut, Byggeri TI-B 03 (94) Aktiveringsenergi i den relative hastighedsfunktion Deskriptorer: beton, egenskaber, modenhed,
Læs mere10.7 Volumenændringer forårsaget af hydratisering
10.7 Volumenændringer forårsaget af hydratisering Af Gitte Normann Munch-Petersen Figur 1. Ved hydratiseringen reagerer cement med vand. Til venstre Rapid cement efter 5 minutters hydratisering og til
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Fugttransport, svind- og temperaturdeformationer samt krybning Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Fugttransport, svind-
Læs mereMaterialer beton og stål. Per Goltermann
Materialer beton og stål Per Goltermann Lektionens indhold 1. Betonen og styrkerne 2. Betonens arbejdskurve 3. Fleraksede spændingstilstande 4. Betonens svind 5. Betonens krybning 6. Armeringens arbejdskurve
Læs merePraktisk hærdeteknologi
Praktisk hærdeteknologi Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2016-06-08 Praktisk hærdeteknologi hvorfor? 2 Er der risiko for revner på grund af betonens temperatur? Er styrken høj nok til at
Læs mereStyring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll
Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning
Læs mereAalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09
18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Udførelse Hærdesimuleringer for Demobro Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Anette Berrig Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Udførelse Hærdesimuleringer
Læs mereSvind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019
Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3
Læs mereStabilitet af kølet tankreaktor
Stabilitet af kølet tankreaktor Vi betragter en velomrørt tankreaktor, i hvilken den exoterme reaktion B skal gennemføres. Tankreaktorens volumen er V m 3 ), og reaktanten tilføres i en opløsning med den
Læs mereTI-B 25 (83) Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad
Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Dato: 1983-11-30 Sideantal: 8 Udarbejdet af: BF 2 Prøvningsmetode
Læs mereForspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke
Bilag A Forspændt bjælke I dette afsnit vil bjælken placeret under facadevæggen (modullinie D) blive dimensioneret, se gur A.1. Figur A.1 Placering af bjælkei kælder. Bjælken dimensioneres ud fra, at den
Læs mere11 TVANGSDEFORMATIONER 1
11 TVANGSDEFORMATIONER 11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11.1 Tvangsdeformationer 2 11.1.1 Luftfugtighedens betydning 2 11.1.2 Temperaturens betydning 3 11.1.3 Lastens betydning 4 11.1.3.1 Eksempel Fuge i indervæg
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Arbejdskurver, spaltetrækstyrke og udmattelsesundersøgelse Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 22 Titel: Udført af: Arbejdskurver, spaltetrækstyrke
Læs mereSelvkompakterende Beton (SCC)
Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika
Læs mereCentralt belastede søjler med konstant tværsnit
Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Den kritiske bærevene... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 1.3 Søjlelængde... 8 1 Den kritiske bæreevne
Læs mere10.4 Svind. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton
10.4 Svind Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Figur 1. Plastiske svindrevner. Volumenreduktion i beton kaldes svind. Svind kan medføre revnedannelse, hvis volumenformindskelsen ikke
Læs mereSammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.
1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?
Læs mereTI-B 35 (87) Prøvningsmetode Hærdnet betons karbonatiseringsdybde
Hærdnet betons karbonatiseringsdybde Teknologisk Institut, Byggeri Hærdnet betons karbonatiseringsdybde Deskriptorer: Karbonatiseringsdybde Udgave: 1 Dato: 1987-05-21 Sideantal: 5 Udarbejdet af: TJ Hærdnet
Læs mereBetonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)
Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab
Læs mereTemperatursimulering og kontrol i beton som et optimeringsværktøj i elementproduktion
Temperatursimulering og kontrol i beton som et optimeringsværktøj i elementproduktion Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2017-06-08 Er der noget at optimere ift. beton i vores produktion?
Læs mereForskydningsstyrke. Vejteknisk Institut. pr. SV Provisorisk prøvningsmetode 31.7
Forskydningsstyrke pr. SV 31.7-94 Vejteknisk Institut Provisorisk prøvningsmetode 31.7 April 1994 2 Figur 1.Form til fremstikking af prøveemne til bestemmelse af forskydningsstyrke. (Alle mål er mm). 1
Læs mereBestemmelse af statisk trykelasticitetsmodul for autoklaveret porebeton eller letbeton med porøse tilslag og åben struktur
Dansk standard DS/EN 1352 2. udgave 2004-05-03 Bestemmelse af statisk trykelasticitetsmodul for autoklaveret porebeton eller letbeton med porøse tilslag og åben struktur Determination of static modulus
Læs mereProgram lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter
Tektonik Program lektion 4 12.30-13.15 Indre kræfter i plane konstruktioner 13.15 13.30 Pause 13.30 14.15 Tøjninger og spændinger Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke Kursusholder Poul
Læs mereDeformation af stålbjælker
Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker
Læs mereNy metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Hvorfor interesserer vi os for dette? 2 Primært ifm. anlægskonstruktioner Mindst 120 års levetid
Læs mereStyrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?
Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Martin Kaasgaard Teknologisk Institut Baggrund modenhedsfunktionen Modenhedsfunktionen anvendes til at relatere hærdeprocessen
Læs mereDimensionering af samling
Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene
Læs mereEksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning
1 Multipel regressions model Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning PSE (I17) ASTA - 11. lektion
Læs mereYderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Udgivet Dec. 1990 Revideret 19.06.2009 Side 1 af 5 Dette
Læs mereKan SCC-gulve virke selvcurende? SCC-Konsortiet, Delprojekt P31
Kan SCC-gulve virke selvcurende? SCC-Konsortiet, Delprojekt P31 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut, Betoncentret Taastrup, oktober Byggeri Titel:
Læs mere5.2 Luftindhold i frisk beton
5.2 Luftindhold i frisk beton Af Martin Kaasgaard, Lars Nyholm Thrane og Claus Pade Figur 1. Pressuremeter til måling af luftindhold i frisk beton. Betonen kompakteres i beholderen, låget sættes på, og
Læs mereSTÅLSØJLER Mads Bech Olesen
STÅLSØJLER Mads Bech Olesen 30.03.5 Centralt belastede søjler Ved aksial trykbelastning af et slankt konstruktionselement er der en tendens til at elementet slår ud til siden. Denne form for instabilitet
Læs mereFremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på
Læs mereSensorisk bedømmelse af afgasning fra betonelementer
Sensorisk bedømmelse af afgasning fra betonelementer December 2001 Udarbejdet af Lis Winther Funch 238 1 5200/50 Træteknik Indholdsfortegnelse 1. Rekvirent... 2 2. Prøvningens formål... 2 2.1 materiale...
Læs mereTemperatur og hærdning
Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten
Læs mereImplementering af Eurocode 2 i Danmark
Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner
Læs mereBrandmodstandsevne & Brandbeskyttelse
Brandmodstandsevne & Brandbeskyttelse Lovgivning Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 1.2 Dokumentation af byggevares og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Beregning Brandprøvning efter gældende
Læs mereProduktion af færdigblandet SCC
Produktion af færdigblandet SCC Jørgen Schou 1 Blandemester instruks for produktion af SCC-beton Nærværende instruks omhandler særlige supplerende forhold ved produktion af SCC-beton - og ud over hvad
Læs mereFrede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer
Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer Dansk Brandteknisk Institut September 2000 Forord Nærværende rapport omhandler projektet "Brandmodstandsbidrag for
Læs mereTagelementers styrke. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 5.00/ udgave januar Telefax
MK 5.00/004 5. udgave januar 2014 Tagelementers styrke MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 72245900 Telefax 45 72245904 Forudsætninger...
Læs mereKræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.
Kræfter og Energi Jacob Nielsen 1 Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. kraften i x-aksens retning hænger sammen med den
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER
pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast
Læs merePrøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning
Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning Rekvirent: Lithos Natursten ApS Bødkervej 12 7480 Vildbjerg Udført af geolog Claes Christiansen og ingeniør Tine Aarre Taastrup,
Læs mereOPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER
2003.03.03 1126520 pdc/hra/sol OPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har for Beton Industriens Blokfraktion (BIB) udført dette projekt vedrørende
Læs mereAbsorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.
Læs mereHastighedsprofiler og forskydningsspænding
Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Formål Formålet med de gennemførte forsøg er at anvende og sammenligne 3 metoder til bestemmelse af bndforskydningsspændingen i strømningsrenden. Desden er formålet,
Læs mereEftervisning af bygningens stabilitet
Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.
Læs mereFORSØG MED 37 BETONELEMENTER
FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner
Læs mereAmmoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Læs mereLandmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl
Landmålingens fejlteori Lektion 4 Vægtet gennemsnit Fordeling af slutfejl - rw@math.aau.dk Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/36 Estimation af varians/spredning Antag X 1,...,X n stokastiske
Læs mereRevner i betonkonstruktioner. I henhold til EC2
Revner i betonkonstruktioner I henhold til EC2 EC2-dokumenter DS/EN 1992-1-1, Betonkonstruktioner Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner DS/EN 1992-1-2, Betonkonstruktioner Generelle regler
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression
Anvendt Statistik Lektion 7 Simpel Lineær Regression 1 Er der en sammenhæng? Plot af mordraten () mod fattigdomsraten (): Scatterplot Afhænger mordraten af fattigdomsraten? 2 Scatterplot Et scatterplot
Læs mereDet Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet
Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september
Læs meremed følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 72 mm tykke halmprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:
Prøvningsrapport Sag nr. 423-8/B For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mereAnvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling. Anvendelse i jordfugtig beton
Anvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling Anvendelse i jordfugtig beton 31. januar 2017 Titel: Anvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling Anvendelse i jordfugtig
Læs mereProportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand
Læs mereRestprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer
Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding
Læs mereUdførelse af betonkonstruktioner
Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen
Læs mereStudieretningsopgave
Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereArkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Bærende konstruktioner Udgivet Dec. 1990 Revideret 13.11.2002 Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Dette
Læs mereBEF Bulletin No 2 August 2013
Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen
Læs mere1,35 kg/l (komp. A+B blandet) Hærdning. +10 o C 210 min. 3 dage * +20 o C 90 min. 2 dage * +30 o C 45 min. 1 dage *
Produkt datablad Version: 06.11.2013 Sikadur -33 Sikadur -33 2-komponent thixotropisk epoxy klæber Produktbeskrivelse Anvendelse Sikadur-33 er en thixotropisk 2-komponent klæber baseret på epoxy, leveret
Læs mereReferenceblad for trækprøvning af jordankre
Referenceblad for trækprøvning af jordankre Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité Revision 3, marts 2006, FORELØBIG UDGAVE. INDLEDNING. Formål Formålet med referencebladet er at beskrive proceduren for
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med alternativ flyveaske Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med alternativ flyveaske Marianne
Læs mereBETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C
BEMIX ANTIFROST BETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C ANVENDELSESOMRÅDE anvendes i mørtel og beton ned til -15 o C og er forebyggende ved risiko for frostskader i stedet for isolering
Læs mere1 Brandforsøg med beton
C115 15. aj 2006 1 BRANDFORSØG MED BETON 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 MATERIALER 1 1. FORSØGSBESKRIVELSE 1 1.4 RESULTATER 6 1.5 MIDDELTEMPERATUR AF BETONCYLINDER 9 1.6 FEJLKILDER 1 1 REFERENCELISTE FEJL! BOGMÆRKE
Læs mereKursusgang 10: Introduktion til elementmetodeprogrammet Abaqus anden del
1 elementmetodeprogrammet Abaqus anden del Kursus: Statik IV Uddannelse: 5. semester, bachelor/diplomingeniøruddannelsen i konstruktion Forelæser: Johan Clausen Institut for Byggeri og Anlæg Efterår, 2010
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen
Læs mereBilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ
SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag A Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag B Støbeforløb for V1-V5 og NØ Figur B-1 viser et eksempel på temperaturudviklingen
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse
Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser
Læs mereHorisontalbelastet pæl
Horisontalbelastet pæl Anvendelsesområde Programmet beregner bæreevnen for enkeltpæle i lagdelt jord. Både vertikal og horisontal belastning af pælen er tilladt. Desuden kan en eventuel overbygnings stivhed
Læs mereBYGNINGSBÆRELEJER KRÆFTER I BEVÆGELSE FASTE UARMEREDE OG ARMEREDE LEJER
BYGNINGSBÆRELEJER BÆRELEJER Dette datablad omhandler neoprene anvendt som uarmeret bygningsbærelejer. Glidefolie, glidelejer og armerede bærelejer omtales på egne datablade. ANVENDELSE Neoprenelejer anvendes
Læs mereAmmoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter
Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter
Læs mereBILAG MÅLINGER AF CO2 NIVEAU I DAGINSTITUTIONER
BILAG MÅLINGER AF CO2 NIVEAU I DAGINSTITUTIONER Indhold Bilag 1: Projektskabelon... 3 Bilag 2: Uddrag fra høringsnotat vedr. udkast til BR15... 5 Bilag 3: Uddrag fra teknisk notat... Fejl! Bogmærke er
Læs mere1 Regressionsproblemet 2
Indhold 1 Regressionsproblemet 2 2 Simpel lineær regression 3 2.1 Mindste kvadraters tilpasning.............................. 3 2.2 Prædiktion og residualer................................. 5 2.3 Estimation
Læs mereAnalysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17
nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse
Læs mere07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord
Måleusikkerhed FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord 1 Baggrund Teknologisk Institut Selvejende, almennyttigt, non-profit GTS-institut 1000+ medarbejdere fordelt på MANGE forskellige områder
Læs mereMindste kvadraters tilpasning Prædiktion og residualer Estimation af betinget standardafvigelse Test for uafhængighed Konfidensinterval for hældning
1 Regressionsproblemet 2 Simpel lineær regression Mindste kvadraters tilpasning Prædiktion og residualer Estimation af betinget standardafvigelse Test for uafhængighed Konfidensinterval for hældning 3
Læs mereOm sikkerheden af højhuse i Rødovre
Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereForelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Læs mereLandmålingens fejlteori - Repetition - Fordeling af slutfejl - Lektion 8
Landmålingens fejlteori Repetition - Fordeling af slutfejl Lektion 8 - tvede@math.aau.dk http://www.math.aau.dk/ tvede/teaching/l4 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 15. maj 2008 1/13 Fordeling
Læs mere5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14
Module 5: Exercises 5.1 ph i blod.......................... 1 5.2 Medikamenters effektivitet............... 2 5.3 Reaktionstid........................ 3 5.4 Alkohol i blodet...................... 3 5.5
Læs mereVægte motiverende eksempel. Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl. Vægtet model. Vægtrelationen
Vægte motiverende eksempel Landmålingens fejlteori Lektion 4 Vægtet gennemsnit Fordeling af slutfejl - kkb@mathaaudk Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Højdeforskellen mellem punkterne P
Læs mereFysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
Læs mereAnalyse af måledata II
Analyse af måledata II Usikkerhedsberegning og grafisk repræsentation af måleusikkerhed Af Michael Brix Pedersen, Birkerød Gymnasium Forfatteren gennemgår grundlæggende begreber om måleusikkerhed på fysiske
Læs mereAnvendelsestilstanden. Per Goltermann
Anvendelsestilstanden Per Goltermann Lektionens indhold 1. Grundlæggende krav 2. Holdbarhed 3. Deformationer 4. Materialemodeller 5. Urevnede tværsnit 6. Revnede tværsnit 7. Revner i beton Betonkonstruktioner
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Læs mereDS/EN 15512 DK NA:2011
DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA
Læs mere