Lasse M. Bruun Overgaard www.lbodesign.dk Mark Halding www.markhalding.dk Peter Konrad www.peterkonrad.dk Jonathan Abel www.abel.mynosmedia.dk Mark Rein www.andersrein.dk Website projekt 2, 2. semester. Indentitet, mad og livsstil URL:http://project.mynosmedia.dk/
Problemformulering og afgrænsning: Regeringens nye SU reform går ud over de studerendes økonomi, når der skal spises sundt og billigt. Det er vores mål at lave en oplysningshjemmeside om spændende, sund, nem, billig og økologisk mad til højst 30kr pr. person for et måltid. Hjemmesiden skal være henvendt til udeboende studerende i alderen 19-25 år. Vores design skal være simpelt, overskueligt og indbydende på en one-page side med php,- Det gør vores side nem at navigere rundt på og giver den en moderne brugervenlighed. Dertil ved brug af målrettet kommunikation øger vi chancen for en bedre brugeroplevelse for vores udvalgte segment.
Visuel præsentation Billedet viser menuen og forsiden på vores site. Farverne går igen flere gange på hjemmesiden. Farverne repræsenterer en række fødevare, såsom tomater (rød) og rugbrød (brunt). Farverne fra logoet i venstre side går igen i menuen og på økologi-logoet i højre side. Selve indholdssiden (containeren) er i en gradient grøn farve som også passer til logoet og den resterende hjemmeside. Logoet ses samtidig på forsiden i stor størrelse. Logoet skal samtidig fungere som favicon-ikon - dog i en forenklet udgave, hvor man ser silhuetten af tallerknen og bestikket. Det skaber genkendelighed.
Analyse af kommunkation mellem afsender og modtager, ud fra Lisbeth Thorlacius kommunikationsmodel som er inspireret meget af Jakobsens lingvistiske kommunikationsmodel, se bilag, side 14) AFSENDER (faktisk) Den faktisk afsender af projektet er jo os selv; studerende på cphbusiness, ikke nødvendigvis udeboende, og ikke nødvendigvis i samme situation som den implicitte modtager. Vi kan dog relatere en smule til den implicitte modtagers situation da vi selv studerer, er i samme alder, og ikke ligefrem den vildeste indkomst. AFSENDER (implicit) Den implicitte afsender har vi sat til at være velhavende studerende, udeboende og i selvsamme situation som modtager, dog godt økonomisk stillet og med overskud til at oprette et projekt som dette. Vi har mange skolekammerater og venner/bekendte, som dog står i samme situation også, og som har brug for hjælp. Forventer ikke den store indkomst da et produkt som sådan ikke bliver solgt. MODTAGER (faktisk) Egentlig er det ultimative mål for projektet jo at lære noget samt bestå, så i virkeligheden er den faktiske modtager vores undervisere og lærere, evt. andre der står for projektet, evt. andre der gennemgår projektet, evt. andre der skal bedømme om vi består eller ej. MODTAGER (implicit) Den implicitte modtager er studerende, udeboende og i selvsamme situation som den implicitte afsender. Mad er dyrt og kan tage lang tid at lave, og det er endnu mere ærgerligt hvis det også er usundt, så de har brug for lidt hjælp. Da der ikke er den store profit for den implicitte afsender kan en del af modtager-gruppen også være venner og/eller bekendte med samme problem. PRODUKT Grafisk-æstetisk fungerer vores produkt, altså websitet, på en meget simpel måde. Du er aldrig i tvivl om hvor menuen er, da den følger med på siden, og da alt er one-page kan du også nøjes med slet ikke at bruge menuen overhovedet. Rundt omkring på siden bruges mange af de samme farver konsekvent, f. eks er de røde og grønne farver brugt i overskrifter, og den brune farve er brugt til sidens globale menu. KONTEKST Situationel kontekst - vi har egentlig samme problem som vores modtager, da vi står i præcis samme situation. På vores hjemmeside bruger vi ikke alt for mange ikoner og symboler udover vores logo, men på trods af det behøver brugeren ikke den store kendelse til regler i webdesign. MEDIE Som nævnt tidligere beregner vores website os til en ung målgruppe - ældre vil altså hurtigt aflæse at de er kommet på afveje. Elementer som overskrifter springer ud fra den rolige baggrund og er meget farverige, men dette anser vi ikke som et problem for vores modtagers målgruppe, da vi på en måde selv må erklære os en del af den, og vi synes at sitet giver fint mening. KODE Vi bruger mange gange billeder der henviser til tekst eller omvendt, og nogle af vores kilder bruger dette endnu mere, f. eks et billede af mad, der støtter en opskrift. Vi gør os altså mest i forankringer, og ikke så meget i metaforer eller lignende.
Valg af design Vores søgte modtager er den gennemsnitlige udeboende studerende. Dvs drenge og piger i alderen 18-25, som alt efter uddannelse og deltidsjob har omkring 300kr til rådighed til mad om ugen. Vores modtager skal være interesseret i nem mad som er sundt og billigt. Målet med vores farvevalg er at give brugeren en velkendt oplevelse af billige råvare så som grønsager, pasta, brød osv. Det er meningen at brugeren skal føle sig bekendt med designet, så derfor holder vi sitet i jordnære madfarver kendt fra hverdagsmadlavning i køkkener danmark rundt. Her er et colorboard som illustrerer vores valg af farve udfra genkendelige råvare: Målet med vores designvalg er at brugeren nemt skal kunne navigere rundt. Vi holder designet enkelt på en one-page side med slidedown effekt lavet i PHP, som fungere godt sammen med en fixed menu. Vores hensigt ved brug af slidedown effekten og fixed menu, er at brugeren skal have et godt overblik over sitets indhold samt få en moderne dynamisk oplevelse af sitets indhold. Målet med vores typografivalg er at give brugeren en knap så seriøs følelse af sitet. Vores valgte skrifttype til overskrifter ol. er let læseligt, kombineret med vores madfarvevalg som går igen i sitets layout sikre vi os at brugeren bliver præsenteret for vores visuelle stil.
VISUEL IDENTITET - LOGO Vi har valgt et logo som man ved første blik kan læse en del i. Ved hjælp af tekst samt et billede, som både opfører sig som et ikon og en illustration i sammenhængen, kan man straks se hvad man har med at gøre. "Studiemad" fortæller noget om hvad vi laver, men også hvem vores målgruppe er. Hvis du er pensionist er du altså nok kommet til det forkerte sted. Fonten siger også en smule om temaet, vi er skam seriøse nok, men da det "bare" er mad vi har med at gøre kan man måske hygge sig lidt mere i køkkenet og prøve at lade vær med at tænke på de hårde eksaminer næste uge. Farven i teksten skal relatere sig til maden - f. eks rød og grøn peber. Illustrationen er et ikon fordi det forestiller en tallerken m. kniv og gaffel. Derudover er det et symbol da det repræsenterer meget mere end bare sølvtøj. Vi vil jo også gerne have noget ordentligt på tallerkenen, og det kan man altså finde frem til på vores side. Til sidst kan man se på tallerkenen meget få mønter - cirka hvad der svarer til en femmer og tre halvtreds-ører. Det er måske lidt en underdrivelse, men vi prøver at appellere til vores målgruppe, og da de er studerende er de nok ofte ikke i det største økonomiske overskud. Altså har vi forsøgt med logoet også at gøre opmærksom på, at vi ikke gør os i kaviardyrt mad. VISUEL IDENTITET - MOODBOARD (bilag, side 15) I sammenhæng med projektet har vi udarbejdet et moodboard, som skal hjælpe med at skabe et billede der viser noget vi kan tilbyde samt hvem vi tilbyder det til. Det skal siges at dette er alles første moodboard, så vi har lavet hvad vi mener er rigtigt. For at gøre det klart hvem der er hvem viser vi selvfølgelig vores logo, og vi har også en pil i midten med afsender/modtager. Resten af boardet har også hints til hvad der er hvad - til venstre har vi billeder af retter vi omtaler på hjemmesiden. Da moodboardet har lidt en opslagstavleagtig tekstur (det var i hvert fald hvad vi gik efter) har vi givet billederne et lidt mere - ja, fotografilook med rammen. Der er også hvad der skal forestille et par post-it notes og lignende, f. eks den studerendes dybe tanker om hvordan han/hun mon skal løse sine madproblemer med pris, tid og sundhed. VISUEL IDENTITET - WEBSITE Vores website er vores hovedprodukt, vores ansigt udadtil hvor vi anvender vores visuelle identitet. Til alle overskrifter på websitet har vi brugt samme font og farveskema, og på den måde regner vi med at det er tydeligt at skelne mellem hvad der er hvad. Vores globale menu følger siden når man scroller, sådan at man altid har adgang til hvad man end er interesseret i at læse. I starten havde vi meget mere vildledte farver på alt - der var intet gråt og hvidt overhovedet. Vi prøvede os med de samme madfarver på alting, men vi kunne hurtigt se at det ikke var seriøst nok. Derfor ændrede vi det til et lidt mere læsbart tema, mens vi stadigvæk beholdte vores farver, bare på en lidt mere nedtonet måde. For ikke at overvælde brugeren med "walls of text" har vi omskrevet begyndelsen af vores artikler til sætninger der har til formål at fange folk. Hvis man er interesseret kan man ved hjælp af et fint lille script læse hele artiklen ved et enkelt klik.
Plan for implementering: Alle fra målgruppen benytter sig af internettet på computer dagligt, derfor er det oplagt at reklamere igennem denne platform. Modtagerne i målgruppen ejer en mobiltelefon - for det meste en smartphone, disse kan også surfe på internettet og vil derfor nemt kunne navigere over på vores platform herfra. Der findes mange kommunikationsveje, der gør målgruppen bevidst om det nye website. Der skal skabes noget konkret reklamation igennem offentlige medier, herunder fx radio og tv. Radio: Målgruppen er for unge studerende i alderen 19-25 år der findes derfor en masse radiokanaler at kommunikere igennem. Radiokanalen P3 er en utrolig populær radiokanal og statistikker viser at 68,8 % af unge mennesker i alderen 20-39 år, hver uge har stillet sig ind på kanalen i løbet af sidste år. Da det lige præcis rammer vores målgruppe, er det oplagt at kommunikere igennem denne kanal. I 2012 har P4 ramt det klart højeste samlede lyttertal med hele 42,5 % - dog er målgruppen for P4 typisk en anden - den gennemsnitlige P4-lytter er rundt regnet 52 år og derfor udenfor vores målgruppe. TV: Mange ser DR s gratiskanaler som DR1 og DR2, men fælles for DR s kanaler er, at der ikke er reklamer. TV2 har derimod reklamer imellem hver udsendelse og her ville det være passende at gøre de unge studerende opmærksomme på websitet igennem en fangende reklame. Ligesom ved så mange andre reklamationsmedier, kan folk godt blive irriteret over disse TV-reklamer, men hvis reklamen rammer plet på målgruppen, vil de højst sandsynligt rette opmærksomheden mod skærmen. Fordelen ved en TV-reklame frem for en radioreklame er, at modtageren både får præsenteret hjemmesiden via billeder og lyd - ingen er i tvivl om formålet og internetadressen. Spotify: Utroligt mange unge for såvel ældre mennesker benytter sig af det revolutionerende musikprogram Spotify. Har man ikke købt et Spotify-abonnement, vil der være reklamer imellem sangene. Mange vil umiddelbart føle sig irriteret over at en reklame skal afbryde den gode musikoplevelse, men de fleste vil nok alligevel høre indholdet af det, imens de venter på den næste sang. Facebook: Alle unge studerende har en Facebook-konto og reklamer på Facebook bliver mere og mere almindeligt. Her kunne sagtens reklameres. Udover reklamer på Facebook kan der også oprettes en Facebook-gruppe/side, som hurtigt kan blive delt og sendt til mange unge studerende på det sociale netværk og dermed give hurtig reklamation for sitet. Hvor vil vi ikke annoncere? På mange internetsider finder man FLASH-reklameannoncer - typisk i venstre og højre side af internet browseren. Disse reklamer er de fleste brugere på nettet blevet immune overfor, da de er repræsenteret på rigtig mange internetsider og dermed er blevet en norm på sites. Timing:
De kolde måneder (oktober, november, december, januar, februar, marts): Her vil mange typisk sidde inden døre pga. det kolde vejr og der skal derfor særlig reklameres igennem TV-reklamer i disse måneder. Unge mennesker hører Spotify hele året og derfor en relevant kommunikationsvej alle måneder. De lune måneder (april, maj, juni, juli, august, september): Her vil flere studerende højst sandsynligt opholde sig udendørs og mange har typisk en radio til at spille i solen - derfor ville det være oplagt at kommunikere denne vej. Flere vil tage deres cykel i skole og dermed opdage flere offentlige reklamer, derfor ville det være relevant at reklamere med offentlige plakater udendørs (på busstoppesteder og andet). Unge mennesker hører Spotify hele året og derfor en relevant kommunikationsvej alle måneder. Omkostninger TV: Reklamespot der bliver vist 25 gange i en kampagneperiode på 1 uge: Vinter, pris fra: 270.000 kr. Spotify: Desværre kræver Spotify at man kontakter dem personligt, hvorefter man sammenlægger en pris med dem personligt, derfor er det ikke muligt at give et estimat her. Dog er det sandsynligt at prisen ligger på omkring det samme som et radiospot. Facebook: Facebook annoncer bestemmer man selv prisen på, jo mere man giver jo større bliver fordelingen af reklamen og chancen for at folk ser den. Man kan vælge at betale for hver gang folk klikker på reklamen, eller for hver visning af reklamen. I et ikke konkurrencepræget miljø vil facebook reklamer pga. denne måde at betale på, være meget billige. Beløb indbetalt til Facebook: 500kr./dagen 3 måneders reklame: 45000kr. Radio: Det var ikke muligt at finde frem til P3 s reklamepriser, men som et lignende eksempel har vi fundet frem til sbsradio s priser, som dækker over Voice m.m. Personer 19-50 år, 30sek. spot: 1.450 kr. 10 hver måned i 6 måneder: 87000 Udvikling af hjemmeside: Hjemmesiden vil i vores situation kun have omkostninger der omfatter domænenavn og abonnementpriser, da der ikke bliver udbetalt løn. Oprettelse/Abonnement 150kr/år Endelig pris for kampagne (Uden Spotify): Sammenlagt for et år: 402.150kr.
Plan for eget projekt Plan Vores produkt er primært en hjemmeside som henvender sig til unge der vil have en billig månedsudgift på mad. Udover dette skal vi også lave en rapport, som jeg ikke vil lægge til nogle af de efterfølgende metoder (PBS, WBS) da rapporten skal udarbejdes (Ihvertfald ikke på denne måde) i et realistisk scenarie, og slet ikke blive betalt for af en mulig kunde. Der vil også være en del omkostninger via medier, men disse vil blive dækket af vores implementeringsplan. Vi har besluttet at vi er egen afsender og gør dette som en venlig gestus til andre studerende vil vi ikke få løn for dette projekt, jeg har dog lavet nogle udregninger som viser hvad lønnen havde været på, var det en anden situation. Med 187kr i timen ville projektet koste 15521kr at fremstille i arbejdstimer. Den skulle selvfølgelig herefter blive solgt til en højere pris. Der vil herudover være omkostninger relateret til domænet siden skal ligges op på og vedligeholdelse af siden. Pris for domæne og årsafgift afhænger selvfølgelig af hvilket vi vil have og hvor vi køber fra. 150kr for oprettelse og et års abonnement. Da jeg ikke helt er klar over vor dybdegående vi skal være, er der her nogle eksempler på ting man burde medregne i en rigtig situation, men som vi har undladt at medregne her. Internet, strømforbrug, møder med klient, osv.
PBS Vi starter vores hjemmeside med at finde ud af hvem vi skal kommunikere med, da dette ligger basis for hvordan det overlæggende design skal laves. Herefter bliver arbejdet der skal udføres for det endelige site delt op i tre dele. Kodningen har to underkategorier, HTML og CSS. Disse to hænger dog meget sammen (mere end de andre underkategorier), og kan derfor ikke fungere ordentligt uafhængigt af hinanden, hvis man skal danne sig et realistisk overblik om hvordan produktet kommer til at se ud. CSS kan også placeres under design, fordi det bruges til layout på siden. Design har fået 3 underkategorier, Typografi, grafiske elementer og farvevalg. Disse kategorier bliver påvirket i stor del af målgruppeanalysen, da de skal være designet så de har størst mulig tilgængelighed og relevans for vores specifikke målgruppe som muligt. Selve logo et er sat under grafiske elementer, selvom dette siger sig selv da det selvfølgeligt skal være på websitet, er det en stor nok del af et projekt (I den virkelige verden) at det bør highlightes. Tekstindhold har 3 kategorier, Pageinfo som dækker over al tekst som er en del af sidens navigationsinformation, som hjælper brugeren i at forstå hvad hver underside betyder. Et eksempel ville være teksten der står i det man kommer ind på siden, med beskrivelse af hvad de vil finde og hvordan. Artikler er den næste underkategori, som dækker over de artikler der er en del af indholdet på siden. Disse skal give kredibilitet og information der gør at målgruppen ønsker at benytte hjemmesiden.
WBS Arbejdet skal tilrettelægges så de punkter der er afhængigt af hinanden selvfølgelig bliver gennemført i den rigtige rækkefølge. Dette vil sige at den overordnede retning som er afhængig af målgruppen bliver lavet først, hvorefter kode, design og tekstindhold begynder. Da vi ikke benytter os af noget avanceret webindhold er det begrænser hvor mange forskellige punkter der skal laves under kodning, vi kunne splitte HTML op i underpunkter, men dette ville være at overkomplicere det, da arbejdet vil blive lavet samlet alligevel. I Design starter vi med at beslutte hvilken retning vi vil gå med layouttet, dette danner basis for den overordnede stil for størstedelen af resten af designopgaverne. Når vi har fundet frem til et layout, skal designet uddelegeres i forskellige retninger, så vi får lavet de forskellige designelementer, hvorefter det hele kigges igennem og bliver implementeret på sitet, herefter kan små ændringer rettet når vi ser det endelige resultat. Tekstindholdet er meget ligetil. Implementeringen skal dog gøres med henblik på at overholde designdelen, hvilket vil sige at vi skal holde styr på typografi, farvevalg m.m. Opsætning er det endelige trin som vil ende ud med at vi samler det hele sammen og lægge det op på nettet. Dette ville i en rigtig situation gøres i et testmiljø, så kunder ikke ser sitet i et muligvis ikke færdigt stadie og derfor giver en negativ indflydelse. Efter har vi testet sitet for at sikre at alt fungere som det skal og er blevet enige om designet.
Pris program For at få et program der passede med vores layout, fik vi en datamatiker til at programmere et som vi så tilførte grafik der gjorde at det fik det samme look som vores hjemmeside. Dette giver programmet kredibilitet som også føres tilbage til siden, i det at det ser sammenhængende og professionelt ud. Dette program er lavet ud fra vores egen kostplan og er kun i stand til at regne ud hvorvidt den kan løbe op i pris, baseret på kundens egne priser fra deres lokale forhandler. Dette gør den meget personlig og tvinger samtidig brugeren til at gå nøje efter planen hvis de vil benytte denne til at regne deres ugentlige omkostninger ud. Da den ikke er direkte implementeret på siden kan der være den downside at brugeren vil være nervøs overfor filen der downloades, dette kan dog modvirkes ved at have en meget sammenhængende side som virker troværdig i sig selv, samt have en stor del relevant indhold, da det giver indtryk af at filen er sikker. Den er gjort meget simpel, med en beskrivelse af hvordan den fungere sat op med klare punkter og ikke for meget tekst. Der er herudover tillagt en disclaimer der gør det klart at der vil ende op med at være mad tilovers inden ugen er omme, hvilket er noget man bør tilregne i slutresultatet for sig selv. PERT Målgruppen ville i et virkelig projekt selvfølgelig tage meget længere tid, men da vi ikke har tid til at føre større undersøgelser og allerede er suppleret med en del (Unge, stramt budget) fra projektbeskrivelsen er det en simpel proces der ikke tager lang tid. Kodningen af sitet er svær at forudsige da der vil være stor forskel på den optimale tid og den pessimistiske tid. Der kan gå meget galt ved kodningen og man kan bruge lang tid på små problemer, derfor vil den pessimistiske tid være en del højere end den sandsynlige tid. Hvis man derimod ikke støder ind i nogle problemer behøver selve kodningen af sitet ikke at tage lang tid. Design er bestemt af hvor meget grafik der skal være på hjemmesiden. Layout er meget en beslutning man tager hvoraf den største tid vil blive brugt på at lave billeder og grafik. Tekstindhold ligger meget tæt op ad hinanden da der sjældent kan gå det store galt, men samtidig er det begrænset hvor meget fremskridt man kan lave hvis det hele går godt. Opsætning bør ikke tage så lang tid ved hverkent et optimalt eller et normalt scenarie. Men hvis det viser sig at der er mange problemer kan det tage meget længere tid end forventet, og derfor er det pessimistiske tidsscenarie højt. Estimat P 123 O 57 M 79 TE (41+4*63+99)/6 = 83 (se bilag, tabel på side 15) Det endelige resultat for hvor lang tid siden kan komme til at tage at lave ligger på omkring 10 arbejdsdage. Da vi er 5 i gruppen skal dette tidsestimat deles op i 5, hvilket giver 16,6 timer per person. Dette ville dog være ved en optimal arbejdsgang, hvor alle har et enkelt arbejde, da arbejdet er delt meget mere op, og der er nogle der arbejder på flere forskellige ting og skifter rundt bliver det knap så optimalt. Udviklingsomkostninger Da vi har besluttet at vi er egen afsender og gør dette som en venlig gestus til andre studerende vil vi ikke få løn for dette projekt, jeg har dog lavet nogle udregninger som viser hvad lønnen havde været på, var det en anden situation. Med 187kr i timen ville projektet koste 15521kr at fremstille i arbejdstimer. Den skulle selvfølgelig herefter blive solgt til en højere pris. Der vil herudover være omkostninger relateret til domænet siden skal ligges op på og vedligeholdelse af siden. Pris for domæne og årsafgift afhænger selvfølgelig af hvilket vi vil have og hvor vi køber fra + 150kr for oprettelse og et års abonnement. Vi har undladt at medregne Internet, strømforbrug, møder med klient, osv.
Procesevaluering I dette projekt satte vi os som gruppe ud for at lære mere om at udtrykke os om vores visuelle identitet og tema, samt begrunde vores valg. Alt hvad vi lavede havde en betydning; hvorfor valgte vi lige de farver som vi gjorde? Vi satte os ind i websitets indhold, og brugte meget tid på at forstå den implicitte afsenders, så vi sørgede for at alt vi tilbyder vores implicitte modtager har et godt baghold. Vi skulle også give et klart overblik over hvem vi er, hvem vi kommunikerer til, og hvordan vi gør det. Vi synes det er gået fint, og vi har som gruppe lært en del om hvordan man arbejder ud fra en del forarbejde og modeller for bedst muligt at kunne nå ind til en bestemt målgruppe. Alt på siden, inklusivt indhold, program, kostplan og artikler er skræddersyet til vores udvalgte målgruppe, ved hjælp af alle de bagvedliggende modeller så som kommunikationsmodel m.m. så det er så præcist som muligt. Vi havde en langsom start med noget sygdom, på trods af dette gik det hen imod midten af projektet meget flydende og alt faldt hurtigt på plads, arbejdsprocessen var godt tilrettelagt og vi løb ikke ind og nogen større problemer. Atmosfæren i gruppen var god, med en afslappet, men samtidig målrettet tilgang til hvordan projektet skulle deles op, og hvordan arbejdsprocessen skulle forløbe. Vi har forsøgt at dele arbejdet ligeligt imellem os, så alle har haft med de forskellige emner at gøre. Vi mener alle i gruppen har gjort en god indsats, men eftersom en del af vores samarbejde foregik over nettet, lå udfordringen i at holde kontakten over chat og skype. Ved hjælp af Dropbox og Facebook fik vi nem tilgang til hinandens arbejde og kunne implementere grafik m.m. med lethed for nemmere at komme frem til et resultat. Med hensyn til det endelige resultat, mener vi at vi gjorde det så godt vi kunne inde for den givne tidsperiode vi fik stillet. Hjemmesiden virker som den bør, og designelementerne og layoutet er der blevet enighed om, og vi mener det hele rammer overens med det originale mål, samt hvad vi fandt frem til med henblik på at ramme den pågældende målgruppe.
Kilde: http://www.itu.dk/~cgh/retorik/lisbeth%20thorlacius.pdf
Moodboard Tabel