DepoNet Metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald Anvendelse af GrundRisk til stoftransport Jette Bjerre Hansen, DAKOFA
Eksempel fra Odense Nord Miljøcenter 1945 1995
Nedlukning og efterbehandling
Deponeringsbekendtgørelsen siger Tilfælde 1: anlæg i efterbehandling Det er myndighedernes ansvar at træffe afgørelse om, at efterbehandling kan ophøre, men der er aldrig blevet fastlagt nærmere retningslinjer og et velkvalificeret grundlag for at kunne træffe en sådan afgørelse. Mangler retningslinjer/værktøjer der kan anvendes til at afgøre om en deponeringsenhed er nået det punkt hvor det ikke længere (på noget tidspunkt) vil kunne udgøre en uacceptabel risiko for det omkringliggende miljø
Perkolatkvalitet (tot-n) + 35 år Udledningskrav for overfladevand jf. påbud: < 8 mg tot-n/l
Etape 8 ny etape på Odense Nord Miljøcenter 11 ha Ca. 1,5 mio. m 3 farligt affald fuldt udbygget 8a: Sikkerhedsstillelse: deponeringsbek siger min 30 år (praksis = 30 år) Hvis 50 år: - 23 mio. kr. Hvis 100 år: - 65 mio. kr.
Tilfælde 2 sikkerhedsstillelsens størrelse Grundlæggende element i dansk affaldspolitik, at alle omkostninger ved et deponeringsanlægs nedlukning og efterbehandling skal dækkes af den betaling, anlægget opkræver for deponering af en hvilken som helst type affald. Den, der driver et anlæg til deponering af affald skal sikre sig, at alle omkostninger ved etablering og drift af anlægget, (herunder ved sikkerhedsstillelse, omkostningerne ved anlæggets nedlukning og efterbehandling i en periode på mindst 30 år), er dækket af den betaling, virksomheden forlanger for deponering af en hvilken som helst type affald. Hvordan afgøres efterbehandlingsbehovet allerede inden affaldet er modtaget hvor lang tid ud i fremtiden vil affaldet kunne udgøre en risiko for miljøet?
DepoNet Samarbejdsprojekt: Metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald Målet for projektet er, at der udvikles en metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald i forhold til at synliggøre forureningspåvirkningen af det omkringliggende miljø; jord, grundvand, overfladevand samt natur. Metoden skal kunne anvendes for alle typer deponeringsanlæg og lossepladser
Metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald Grundlag for beslutning om: Sikring af tilstrækkelig miljøbeskyttelse Estimering af efterbehandlingstiden Beregning af variabel sikkerhedsstillelse Beslutning om overgang til passiv drift Beslutning om deponering kystnært/ikke kystnært Beslutning om fremtidige deponeringsstrategier Beslutning om ny-etableringer Beslutning/behov for indsats ift. afværge nu og på længere sigte Metodikken : Skal være stedsspecifik Skal være baseret på den nyeste og bedst tilgængelige viden Skal være anerkendt og forankret i sektoren (enighed om det er bedst practice) Skal sikre, at myndigheder, anlægsejere og rådgivere har fælles forståelse skal være grundlaget for eventuelle ændringer i deponeringsbekendtgørelsen
4. Økonomisk konsekvensvurdering af stedsspecifik vurdering 1. Estimering af Kildestyrken Flux af forureningsstoffer, der forlader deponeringsenheden Værktøj: Model for kildestyrke Anbefal. Til monitering 2. Beregning af stoftransport - Umættet og mættet zone Værktøj: - Simple betragtninger - Model: GrundRisk - Retningslinjer for numerisk modellering 3. Opblanding og påvirkning - Grundvand, Søer, fjorde, hav, vandløb, jord, natur Værktøj: - Synliggørelse af stofspredning i vandløb - Notat om retningslinjer for at fastsætte opblandingszoner og vurdering af påvirkning i POC
Grundlæggende forskelle i tilgangen til risikovurdering for lossepladser og godkendte deponeringsanlæg Deponeringsanlæg Deponeringsbekendtgørelsen Under IED dog ikke omfattet af BREF og BAT Omfattet BEK 921: 2016 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet Miljøstyrelsen er myndighed Forureneren betaler dvs. anlæggenes ejere sikre at der er tilstrækkelig midler afsat til at dække alle omkostninger Ukontrolleret losseplads Jordforureningsloven Bek. om fastlæggelse af indsatser for den offentlige indsats over for forurenet jord (BEK nr 1552 af 17/12/2013) Generel betragtning af om påvirkning ødelægger et vandområde (vandområdeplaner) IKKE BEK 921 om udledning Regionerne er myndighed Eventuel indsats prioriteres under den offentlige indsats, dvs. det offentlige betaler regningen
Grundlæggende forskelle i tilgangen til risikovurdering for lossepladser og godkendte deponeringsanlæg Deponeringsanlæg Ukontrolleret losseplads Udgangspunkt for risikovurdering er, at skaden IKKE er sket Formål sikre at der, når aktiv tiltag OPHØRER, ikke sker uacceptabel påvirkning af miljø på noget tidspunkt (dog inden for 500 år) Grundlag for beslutning om at aktiv tiltag kan ophøre Man er aktiv og skal tage beslutning om man kan tillade sig at blive passiv Udgangspunkt for risikovurdering er, at skaden er sket, der pågår en udsivning og påvirkning Formål er eller kan der ske en uacceptabel påvirkning dels inden for 100 m nedstrøms lossepladsen, dels ift. et nærtliggende vandområde Grundlag for beslutning om at IVÆRKSÆTTE tiltag for undersøgelser og evt. afværge (indsats under den offentlige indsats regionernes ansvar) Man er passiv og skal tage beslutning om aktiv indsats
Grundlæggende forskelle i tilgangen til risikovurdering for lossepladser og godkendte deponeringsanlæg Deponeringsanlæg Rammevilkår: Vurdering af risiko efter ophør af aktiv indsats Fokus på hele perioden efter ophør (dvs. efter 30 år eller mere og uendeligt ) Høj beskyttelsesniveau fordi man KAN gøre noget aktivt for at forhindre påvirkning Fokus på alle stoffer / parametre, der kan udgøre en risiko på især på mellem langt og langt sigte Alt grundvand i princippet under beskyttelse Ukontrolleret losseplads Rammevilkår: Vurdering af risiko med forholdsvis kort tidshorisont i forhold til behov for en indsats Evt. tiltag under prioritering af den offentlige indsats -> Kan derfor være mere lempelige i vurderingen Fokus er på stoffer, der udvaskes hurtigt og er meget mobile I grundvand indsats inden for OSD og IO (indvindingsopland)
Anvendelse af GrundRisk Fordele: Nyt, forbedret værktøj til risikovurdering af forurenede grunde Attraktivt med analytisk stoftransportmodel på niveau 2 Tilpasning og anvendelse af GrundRisk til risikovurdering af deponeringsanlæg og lossepladser - > fælles værktøj for affald og jordforurening i relation til grundvand i DK. Logisk da der er tale om samme processer formål og rammer dog forskellig Udfordringerne: Værktøjet er udviklet til vurdering af forurenede grunde og ikke til deponeringsanlæg og lossepladser større areal, flere kilder Typisk er mere komplekse kilder til forurening flere stoffer, andre processer, som også kan have betydning Tidsperspektiv? Trinvis tilgang til Stoftransport Trin 1: overordnede simple betragtninger Trin 2: Analytisk model med brug af generiske parametre Trin 3: Numerisk model med brug af stedsspecifikke parametre
Stoffer og stofgrupper hvad er relevant? Deponeringsbekendtgørelsen Stoffer der er acceptkriterier for (primært uorganiske stoffer), ingen forslag til monitering af perkolatkvalitet Hvad måler man for i dag på deponeringsanlæggene?
Perkolatmoniteringsdata Kilde: Danish Waste Solutions
Stoffer og stofgrupper hvad er relevant? Deponeringsbekendtgørelsen Stoffer der er acceptkriterier for (primært uorganiske stoffer), ingen forslag til monitering af perkolatkvalitet Hvad måler man for i dag på deponeringsanlæggene? Recipienten (grundvand, overfladevand) Stoffer der er kvalitetskriterier for i grundvand og overfladevand Miljømål i overfladevand Systematik; Stoffer kan frigives fra affald og komme til at udgøre en trussel for grundvand og overfladevand?
Metodik Stof-grundlister 1. Stoffet ma lt i perkolat eller ved udvaskningsforsøg og som der er fastsat kvalitetskriterier for 2. Stoffer omfattet af BEK 1049/2013 og/eller foreslået som modelstoffer i overfladevandsprojektet 3. Stoffets koncentration i perkolatet svarende til 90 %-fraktilen er under 5 gange kvalitetskriteriet 4. Stoffet transporteres meget langsomt, dvs. det har en Kd-værdi, som er større end 15 l/kg (ved en tykkelse af umættet zone pa 2 m hvilket siden 2009 har været et mindstekrav (BEK 1049/2015) svarer dette til transporttider til POC = 100 m pa mere end 500 a r). 5. Stoffer der er følsomme for ændringer i geokemiske forhold
Tabel Fejl! Der er ingen tekst med den angivne typografi i dokumentet..1 Forslag til stofliste for Forslag til stofliste for deponeringsenheder for blandet affald deponeringsenheder for blandet affald og nedlukkede, kontrollerede lossepladser. Stof Basislistesto f, Fejl! Henvisningski lden blev ikke fundet. Modelstof i overfladeva ndsprojektet Punkt 5: 90 % fraktilen overskrider det laveste kvalitetskrav med mere end en faktor 5 Ammonium-N Antimon (Sb) Arsen (As) Atrazin Barium (Ba). Kommentar Benzen Modelstof for BTE, hvor pkt. 5 gælder ethylbenzen BI5/BOD Bisfenol A Bor (B) COD DOC/NVOC Fenol Overskridelse af vejledende udledningsgrænser Overskridelse af vejledende udledningsgrænser Fluoranthen Modelstof for PAH, hvor pkt. 5 gælder for adskillige Fluorid (F - ) Jern, opløst. Kalium (Ka) Klorbenzener Klorfenoler Klorid (Cl - ) Kobber (Cu) Krom (Cr-total) Mangan (Mn) MCPP Molybdæn (Mo) Naftalen Natrium (Na) Nikkel (Ni) Nonylfenol Sulfat (SO 4 2- ) Trichlorethylen 30 stoffer: - Uorganiske - Organiske - Samleparametre - karakteriseringsparametre Tilsvarende stof-grundlister for: - Inerte enheder - Mineralske enheder - Farligt affald - Lossepladser OBS: Ikke endelig version
Proces Specificering Med i GrundRisk? Kilde Kildegeometri Nedbrydning Retardation Kontinuert kilde Tidsafhængig kilde Vandret kildeflade Zoneopdelte kildekoncentrationer Lodret kildeflade 1. ordens nedbrydning Sekventiel 1. ordens nedbrydning Nedbrydningszoner med forskellige nedbrydningspara. Lineær sorption Forskellig retardation for sammenkoblede stoffer (moder/datterprodukter) Dispersion Dispersion i 3 retninger ja Infiltration Tage højde for infiltration til grundvandsmagasinet ja Advektion Homogen og isotrop akvifer ja Tykkelse af akvifer Vertikal transport Modeltype: Stationær/ Akviferens tykkelse skal kunne indga som en begrænsende faktor for udspredningen af forureningsfanen Mættede ler Umættede zone (med og uden dæklag) Sprækketransport Stationær koncentrationsberegning Dynamisk koncentrationsberegning ja nej ja Nej nej ja Ja nej ja nej ja ja ja ja Ja nej Videreudvikles til deponeringsanlæ g /lossepladser ja ja ja ja
GrundRisk konceptuelle modeller Contaminated sites Landfills
contaminant mass discharge [kg/year] Concentration [mg/l] GrundRisk (2) contaminant mass discharge [kg/year] Concentration [mg/l] Contaminated sites Landfills Constant source contaminant mass discharge - Time dependent source contaminant mass discharge time Steady state concentration at a control point in the aquifer time - Time dependent concentration at a control point in the aquifer time time
GrundRisk (3) Contaminated sites Landfills - Single source - Multiple sources
User interface for landfills GrundRisk (4)
Tidsplan Kildestyrkemodel: start 2017 GrundRisk: start 2017 Vurdering i recipient: 2016-2017 Samlet metodik: 2017
Kildestyrkemodel Lizzi Andersen, COWI Ole Hjelmar, DanWS Steen Stentsøe, COWI René Møller Rosendal, DanWS Tage Bote, COWI Andre van Zomeren, ECN Stoftransportmodel Philip J. Binning, DTU Miljø Luca Locatelli, DTU Miljø Louise Rosenberg, DTU Miljø Gitte Lemming Søndergaard Poul L. Bjerg, DTU Miljø Stofspredning og sammenligning? Branchepartnerskab Deponiejere Rådgivere Myndigheder F&U institutioner Styregruppe Camilla Bjerre Søndergaard, MST Jan Reisz, MST Niels Bukholt, MST Jacob H. Simonsen, DAF Morten Therkildsen, RenoSyd Rasmus Olsen, Odense Renovation Per Wellendorf, AV Miljø Koordinationsgruppe Jens Aabling, MST Inge Lise Therkildsen, MST Mette Godiksen, DAF Jette Bjerre Hansen, DAKOFA