Kandidatuddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Studieordning for kandidatuddannelse med Historie som centralfag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelsen) Gældende fra september 2008, med ændringer 2009 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) fastsættes følgende studieordning for kandidatdelen af gymnasielæreruddannelsen med Historie som centralfag og tilvalgsfag ved Aalborg Universitet. 2 Studienævn Gymnasielæreruddannelsen med Historie som centralfag og tilvalgsfag hører under Studienævnet for Historie, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 3 Optagelse Optagelse forudsætter en bacheloruddannelse med Historie som centralfag og et gymnasietilvalgsfag (en to-faglig bacheloruddannelse). 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk samt latin Betegnelsen på dansk er kandidatuddannelse med Historie som centralfag og et andet fag som tilvalgsfag, på engelsk Master of Arts in History. Den latinske betegnelse er Candidatus/candidata magisterii: Cand.mag. 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatdelen af gymnasielæreruddannelsen med Historie som centralfag eller tilvalgsfag er en toårig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 6 Uddannelsens faglige profil Stk.1. Uddannelsens faglige profil Kandidatdelen af gymnasielæreruddannelsen med Historie som centralfag eller tilvalgsfag er en selvstændig, afrundet, forskningsbaseret uddannelse, der giver kompetence til at undervise i såvel centralfag (Historie) som tilvalgsfag på de gymnasiale uddannelser og på andre områder og uddannelser, eksempelvis korte og mellemlange videregående uddannelser. Stk. 2. Uddannelsens formål Uddannelsen har som formål at give den studerende et videregående kendskab til fagets teorier og metoder og at uddybe den studerendes viden om historiske kultur- og samfundsforhold. Målet er at sætte den studerende i stand til selvstændigt at formulere og analysere historiske problemstillinger, anlægge historiske perspektiver på andre fags genstandsfelter og formidle viden om historien. Uddannelsen kvalificerer den studerende til at arbejde selvstændigt med undervisning, kulturformidling og udrednings- og udviklingsarbejde primært inden for undervisningssektoren. Stk. 3. Uddannelsens fag Kandidatuddannelsen til gymnasielærer med Historie som centralfag består af centralfaget på 75 ECTS og et tilvalgsfag på 45 ECTS. For at opnå kompetence til at undervise i de gymnasiale uddannelser skal tilvalgsfaget være et fag inden for disse uddannelsers fagrække. Det er muligt at 1
vælge andre tilvalgsfag, hvis den studerende sigter på undervisning uden for de gymnasiale uddannelser. Centralfaget i Historie består af en række konstituerende fagelementer, i alt 60 ECTS, inklusive speciale på 30 ECTS. Herudover består uddannelsen af et gymnasietilvalgsfag på 45 ECTS og valgfag på 15 ECTS inden for de historiefaglige discipliner eller andre valgfag efter Studienævnets godkendelse. Stk. 4. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer, den studerende har efter endt uddannelse Historie som centralfag Kompetenceprofil: Kandidaten kan inden for sit fagområde - på grundlag af den danske og internationale videnskabelige litteratur inden for et felt danne sig et overblik over hovedtræk i en periodes historie eller de væsentligste problemstillinger inden for et emne - formidle en tilegnet viden, relateret til bestemte målgrupper, på en velstruktureret måde - på grundlag af en generel viden om historiske forhold og rutine i at tilegne sig viden om historiske forhold systematisk tilegne sig viden inden for ethvert historisk felt - selvstændigt afgrænse problemstillinger og arbejde systematisk med at tilvejebringe ny viden - selvstændigt tilrettelægge et undersøgelses- eller udredningsarbejde - samarbejde med andre og bringe historiefaget i dialog med andre fagområder. Kompetencemål: Herudover kan kandidaten Faglige kompetencer: - tage stilling til forskellige metoders og teoriers egnethed til at analysere politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, der er forskellige i tid og rum - demonstrere en kronologisk forankret viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer i både Danmarks historie og verdenshistorien og formidle denne viden på en systematisk og velstruktureret måde - demonstrere evne til at forholde sig kritisk og nuanceret til den videnskabelige litteratur inden for et felt - analysere en problemstilling i dybden - rutinemæssigt benytte forskellige typer af danske og internationale bibliografiske søgemidler. Praktiske kompetencer: - selvstændigt tilrettelægge og planlægge en historisk undersøgelse eller udredning og færdiggøre denne inden for en given tidsramme. Historie som gymnasietilvalgsfag Kompetenceprofil: Kandidaten kan inden for fagområdet - på grundlag af den danske og internationale videnskabelige litteratur inden for et felt danne sig et overblik over hovedtræk i en periodes historie eller de væsentligste problemstillinger inden for et emne - formidle en tilegnet viden, relateret til bestemte målgrupper, på en velstruktureret måde - samarbejde med andre og bringe historiefaget i dialog med andre fagområder. 2
Kompetencemål Herudover kan kandidaten Faglige kompetencer: - foretage analyser af forskellige former for politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold med anvendelse af historiefaglige metoder til at vurdere og tolke forandringsprocesser - demonstrere evne til at analysere emner fra såvel nutidens Danmark som samfund, der er forskellige herfra i tid og rum - demonstrere en kronologisk forankret viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer i både Danmarks historie og verdenshistorien og formidle denne viden på en systematisk og velstruktureret måde - demonstrere kendskab til andre videnskabelige teorier end de historiefaglige om kultur- og samfundsforhold, herunder økonomiske, politologiske og sociologiske teorier og begreber, såvel danske som internationale. 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag En kandidatuddannelse med Historie som centralfag består af: Modul 9: Brug af historien 10 ECTS Modul 10: Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie efter 1776 5 ECTS Modul 11: Periode i det 20 århundredes historie 15 ECTS Modul 12: Flerfagligt projekt 15 ECTS Modul 13: Kandidatspeciale 30 ECTS En kandidatuddannelse med Historie som tilvalgsfag består af: Modul 3: Kulturmøder i historien 15 ECTS Modul 9: Brug af historien 10 ECTS Modul 10: Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie efter 1776 5 ECTS Modul 11: Periode i det 20 århundredes historie 15 ECTS Spredningskrav Mindst et af projekterne på den samlede gymnasielæreruddannelse i Historie skal have hovedvægt på dansk/nordisk historie. Mindst et af projekterne skal have hovedvægt på europæisk/global historie. Et af de historiske fagelementer skal have hovedvægt på før-moderne perioder (før 1700). Et af fagelementerne skal have hovedvægt på perioden efter 1914. Et af fagelementerne skal have hovedvægt på perioden ca. 1700-1914. 3
Uddannelsens struktur Gymnasielæreruddannelsen med Historie som centralfag Gymnasielæreruddannelsen med Historie som tilvalgsfag 10. sem Modul 13 Speciale 10. sem Udd. Centralfag 9. sem. Modul 11, 12 9. sem. Udd. Centralfag 8. sem. Modul 9, 10 Gymnasietilvalgsfag 7. sem. Gymnasietilvalgsfag Kandidatuddannelsen 8. sem. Udd. Centralfag Modul 11 7. sem. Modul 3, 9, 10 Kandidatuddannelsen 6. sem. Gymnasietilvalgsfag 6. sem. Modul 5 II, 6 II, 7 Gymnasietilvalgsfag 5. sem. Modul 8 Bacheloruddannelsen Modul 4, 5 I, 6 I 5. sem. Udd. Centralfag 4. sem. Modul 5 II, 6 II, 7 4. sem. Udd. Centralfag 3. sem. Modul 3, 4, 5 I, 6 I 3. sem. Udd. Centralfag 2. sem. Basisåret 2. sem. Udd. Centralfag Bacheloruddannelsen 1. sem. Basisåret 1. sem. Udd. Centralfag De enkelte fagelementers mål og indhold Modul 3: Kulturmøder i historien Kulturmøder er møder mellem mennesker, hvor der udveksles genstande og ideer. Kulturmøder foregår inden for samfundsmæssige rammer, som vil præge kulturmødet. Kulturmødet vil igen på sigt præge begge eller alle de samfund, der mødes. Møder med andre kulturer, både fredelige og voldelige, har historisk set udgjort en central drivkraft bag forandring af samfund og kulturer, fra kristningsprocesser i Norden til europæernes kolonisering af andre verdensdele og den globaliserende forbrugerisme fra slutningen af det 20. århundrede. Der er ingen studieordningsfastsatte kronologiske eller geografiske bindinger på modulet. Under overskriften kulturmøder i historien kan der således arbejdes med at analysere udefrakommende påvirkninger af europæiske og danske samfund, såvel som påvirkninger på resten af verden udgået fra Europa. Det er dog et krav, at begge (alle) de samfund og kulturer, der indgår i et konkret kulturmøde, skal belyses. Der arbejdes med emneområder afgrænset i tid og rum, dvs. afgrænset til bestemte samfund. Der udbydes undervisning, som danner rammen, dels om gennemgangen af et eller flere emneområder, dels om gennemgangen af centrale teorier, begreber og metoder, der indgår i diskussioner om sammenhængen mellem kulturmøder og historiske forandringer. 4
Pensum omfatter historisk faglitteratur, der dækker et eller flere emneområder, suppleret med litteratur af teoretisk-metodisk karakter, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur, som de studerende anvender i deres projekt, svarende til ca. 800 normalsider. Samlet pensum i alt ca. 1500 sider. Projektet skal ligge inden for undervisningsudbuddets valgte emneområder. Vægt: 15 ECTS. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan analysere samfund og kulturer, der er fremmede i tid og/eller rum fra nutidens vestlige samfund. Læringsmål: Den studerende kan efter at have deltaget i undervisningen: 1. Beskrive og sammenfatte viden om samfund, der er fremmede i tid og/eller rum fra nutidens vestlige samfund. 2. Redegøre for og sammenligne metoder til at analysere kildemateriale, der belyser kulturmøder, og anvende disse metoder i konkrete analyser. 3. Beskrive forandringsprocesser (kulturmøder) på en måde, der demonstrerer kendskab til forskellige kulturbegreber på et niveau, der sætter den studerende i stand til at anvende begreber stringent. 4. Formidle den tilegnede viden på en velstruktureret måde. Prøveform: Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i et projekt. Projektet kan enten skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. Vægt 15 ECTS. Projektets omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 normalsider for 2 studerende, 45 for 3 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: (1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektet og (2) en eksamination. Den mundtlige præsentation af projektet tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer dette ved at relatere delemnet til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Den mundtlige evaluering må samlet vare max. 30 min. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: Projektet indeholder en klart formuleret problemstilling, der tager udgangspunkt i en kulturmødeproblematik. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur er fundet, og den studerende kan på grundlag af historisk faglitteratur beskrive og sammenfatte hovedtræk af og udvikling i de samfund/kulturer, der mødes. 5
Begrebet kulturmøde er defineret og anvendes stringent i projektets analyser, og den studerende kan reflektere over, hvordan forskellige måder at definere og forstå kulturmøde giver forskellige måder at strukturere historiske fremstillinger og tolke kildemateriale. Projektet skal inddrage kildemateriale i analysen, og kildematerialet er analyseret med udgangspunkt i en bevidst forholden sig til forskellige tekstlæsningsstrategier (tekstlæsningsmetoder). Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan præsentere en tolkning af kildemateriale, med udgangspunkt i argumenterede valg af teorier og metoder, og relatere denne tolkning til den historiske kontekst. Den studerende kan sammenfatte og beskrive den relevante historiske kontekst på en klar og præcis måde. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektet indeholder en problemstilling, der tager udgangspunkt i en kulturmødeproblematik. Begrebet kulturmøde er defineret. Relevant litteratur er fundet, og den studerende kan på grundlag af den fundne faglitteratur opregne og beskrive forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant kildemateriale er fundet og anvendes til at belyse den historiske kontekst, hvor et konkret kulturmøde har fundet sted. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan gøre rede for et delemne inden for eget projekt og relatere det til den historiske kontekst. Den studerende kan i hovedtræk referere og parafrasere pensumlitteraturen. Modul 9: Brug af historien Undervisningen tager sigte på at lære den studerende at analysere, hvordan fortiden er blevet bearbejdet af eftertiden med henblik på at tjene bestemte formål. Undervisningen gennemgår teorier om historiebevidsthed, kollektiv erindring og mytologisering af historien. Teoriernes anvendelse eksemplificeres ved at analysere konkrete eksempler på brug af fortiden i såvel populær historieskrivning som gennem rejsning af monumenter og manifestationer i form af mindedage m.v. De konkrete eksempler skal relatere brugen af fortiden både til den fortid, der henvises til, og til sociale, politiske og kulturelle forhold i den eftertid, hvor en bearbejdning af fortiden finder sted. Undervisningen består af oplæg fra studerende såvel som underviser(e). Pensum udgør i alt ca. 750 sider, herudover kan der inddrages film, monumenter og andre ikkeskriftlige kilder. Pensum består af den litteratur, der er anvendt i forbindelse med undervisningen (fællespensum ca. 400 sider) og individuelle opgivelser. Vægt: 10 ECTS. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan analysere og kritisk tage stilling til forskellige måder at formidle og bruge fortiden på i erindrings- og identitetspolitiske sammenhænge. 6
Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning: 1. Relatere bearbejdningen af fortiden til den fortid, der henvises til (hvilke dele af fortiden vælges eksempelvis ud og gøres til genstand for hvilken form for bearbejdning). 2. Relatere bearbejdningen af fortiden til sociale, politiske og kulturelle forhold i den eftertid, hvor bearbejdningen finder sted. Prøveform: Ugeopgave. Individuel besvarelse af en bunden opgave, hvor der stilles spørgsmål i det samlede pensum (fællespensum og individuelle opgivelser). Vægt 10 ECTS. Opgavens omfang: Max. 15 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan anvende begreber, teorier og metoder fra den teoretiske litteratur til at analysere eksempler, som ikke er blevet gennemgået i undervisningen. Den studerende kan analysere, hvilke dele af en fortid der er blevet valgt ud og gjort til genstand for bearbejdning, og diskutere hvorfor, både relateret til den fortid, der henvises til, og til forhold i den eftertid, hvor en bearbejdning finder sted. Herudover kan den studerende analysere både form og indhold af eftertidens bearbejdning og diskutere, hvilken betydning bearbejdningens udtryk har haft for virkninger i eftertiden. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan referere den teoretiske del af pensumlitteraturen og sammenfatte eksempler herfra. Den studerende kan, præsenteret for eksempler der ikke er gennemgået i undervisningen, identificere og beskrive, hvilke dele af en fortid der er valgt ud og gjort til genstand for bearbejdning. Herudover kan den studerende beskrive relevante sociale, politiske og kulturelle forhold i den eftertid, hvor bearbejdningen finder sted, og relatere brugen af fortiden til forhold i eftertiden. Modul 10: Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie efter 1776 Der udbydes et kursus som gennemgår og diskuterer hovedtræk af Europas og Danmarks historie fra ca. 1776 og frem til i dag. I undervisningen lægges der vægt på at fremdrage væsentlige træk ved forskellige perioder og væsentlige udviklingslinjer i historien, samt at diskutere begrundelserne for bl.a. periodiseringer. Derudover skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. Pensum består af et bredt/flere brede værker eventuelt suppleret med videnskabelige artikler, der tilsammen dækker hovedtræk i såvel dansk som europæisk historie efter 1776, i alt ca. 500 sider. Vægt: 5 ECTS. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan formidle hovedtræk af Danmarks og Europas historie efter 1776. 7
Læringsmål: Den studerende kan: 1. Demonstrere en kronologisk forankret viden om centrale forhold i dansk og europæisk historie efter 1776. 2. Uddrage det væsentlige af en tekst og formidle en tilegnet viden i en velstruktureret form. Prøveform: Bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Vægt 5 ECTS. Det spørgsmål, der stilles af eksaminator, skal lægge op til i besvarelsen at fremdrage både væsentlige udviklingslinjer og karakteristiske træk ved samfundet i forskellige perioder. Der lægges m. a. o. op til at stille kronologisk brede spørgsmål og spørgsmål, som vedrører grundlæggende samfundsforandringer i historien. Den skriftlige hjemmeopgave skal kunne besvares på grundlag af pensum. Opgavens omfang: Max. 10 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: En udtømmende opfyldelse af fagets mål forudsætter, at den studerende, inden for det felt spørgsmålet omfatter, har inddraget alle de væsentligste karakteristika ved en periode og har argumenteret for, hvorfor netop disse karakteristika er de væsentligste. Den forudsætter også, at den studerende har omtalt og redegjort for de væsentligste institutioners og aktørers rolle og funktion i en given periodes samfund og i besvarelsen kan forholde sig kritisk/diskuterede til pensums argumentation for periodisering og væsentlighed/uvæsentlighed. Derudover forudsætter en udtømmende opfyldelse af fagets mål, at den studerende kan redegøre for, hvori de væsentligste forandringer består, og argumentere for, hvorfor de nævnte brud/forandringer er væsentlige. En udtømmende opfyldelse af fagets mål forudsætter endelig, at den studerende kan formidle den viden, han/hun har tilegnet sig på grundlag af pensum, på en velstruktureret og veldisponeret måde. Det stillede spørgsmål skal altid besvares i hele sin kronologiske og tematiske bredde og således, at der i besvarelsen er en logisk sammenhæng mellem det indholdsmæssige og det formmæssige, dvs. at diskussioner af de væsentligste forhold fylder mest i besvarelsen, og de mindst væsentlige omvendt fylder mindst. Målopfyldelse til karakteren 02: Den minimalt acceptable opfyldelse af fagets mål forudsætter, at væsentlige træk ved en periode er gengivet, herunder at en række væsentlige institutioner og aktører er identificeret (nævnt). Derudover forudsætter den minimalt acceptable besvarelse, at de væsentligste begivenheder og fænomener er indplaceret kronologisk korrekt, og at opgavebesvarelsen i hovedtræk kan gengive pensumlitteraturens beskrivelser af de samfundsmæssige transformationer, der er spurgt til. Besvarelsen skal omfatte spørgsmålet i hele dets kronologiske og tematiske bredde. 8
Modul 11: Periode i det 20. århundredes historie Fagelementet supplerer oversigtsforløb i historien efter 1776 (modul 10). Der udbydes undervisningsforløb med en specifik kronologisk og tematisk/geografisk afgrænsning. Den specifikke, af undervisningsudbuddet afgrænsede periode, benævnes i det følgende blot perioden. Undervisningen har form af seminarundervisning. I undervisningen inddrages såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og/eller kilder (pensum), i alt ca. 900 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, de studerende anvender i deres projekt eller ugeopgave, i alt minimum 1500 sider. I tilknytning til undervisningen skrives et projekt eller en ugeopgave. Projektet/ugeopgaven skal ligge inden for undervisningsudbuddets kronologiske og tematiske afgrænsning. Studerende, der læser historie som gymnasietilvalgsfag, og som ikke har bestået Det Samfundsvidenskabelige Basissemester, skal inddrage økonomiske og/eller politiske teorier i projektrapporten eller ugeopgaven. Vægt: 15 ECTS. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan tilegne sig og formidle viden om væsentlige historiske forandringer i det 20. århundrede. Læringsmål: Den studerende kan: 1. Forklare væsentlige træk i det 20. århundredes historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden. 2. Formulere, afgrænse og bearbejde historiske problemstillinger fra det 20. århundredes historie. 3. Diskutere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kildegrundlag og det metodisk-teoretiske grundlag for deres tolkninger. 4. Formidle den tilegnede viden på en velstruktureret måde. Prøveform: Den studerende kan vælge mellem a) mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i et projekt, og b) en 7-dages skriftlig prøve. Vægt 15 ECTS. Ad a: Projektet kan enten skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. Projektets omfang: Max. 25 normalsider for 1 studerende, 40 sider for 2 studerende og 60 sider for 3 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: (1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektet og (2) en eksamination. I den mundtlige præsentation kan den studerende eksempelvis fremlægge og diskutere en tolkning af en central kilde eller præsentere og diskutere et centralt værk. 9
Præsentationen skal i alle tilfælde relateres til projektet. Eksaminationen tager udgangspunkt i det samlede pensum. Den mundtlige evaluering må samlet vare max. 30 min. Ad b: Individuel besvarelse af en bunden skriftlig opgave, hvor der stilles spørgsmål i det samlede pensum (fælles pensum og individuelle opgivelser). Den individuelle litteratur godkendes af modulets kursusholder. Studienævnet fastsætter tidsfrister for aflevering og godkendelse af individuelle opgivelser. Opgavens omfang: Max. 15 normalsider. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: Projektet eller ugeopgaven indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst og relaterer projektets eller ugeopgavens problemstilling hertil, og der argumenteres metodisk-teoretisk for tolkninger af litteratur og/eller kilder. Der konkluderes på grundlag af egne analyser, sammenholdt med tolkninger i den historiske faglitteratur. Den relevante litteratur (og evt. kilder) er fundet, og den tilegnede viden er formidlet på en måde, der demonstrerer en sikker viden om grundlæggende træk i perioden. Samtidig er fagets konventioner overholdt, hvad angår henvisninger i form af noter m.v., således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination (prøveform a): Den studerende kan diskutere tolkninger både i projektet og den historiske faglitteratur og kan præcisere, hvori de centrale forskelle i forklaringer består (forskelligt kildegrundlag, forskellige tolkninger af samme kildegrundlag, eller forklaringer der bygger på grundlæggende forskellige teorier m.v.) Den studerende kan sammenfatte viden om perioden på en klar og præcis måde og sammenligne forklaringer i litteraturen og i eget projekt. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektet eller ugeopgaven indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at besvare problemstillingen. Relevant litteratur er fundet og inddrages i besvarelsen af problemstillingen, og den tilegnede viden er formidlet på en måde, så relevante forhold opregnes og beskrives under overholdelse af fagets konventioner, hvad angår henvisninger i form af noter m.v. Den mundtlige præsentation og eksamination (prøveform a): Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. 10
Modul 12: Flerfagligt projekt Det flerfaglige projekt inddrager såvel centralfaget som gymnasietilvalgsfaget. Udgangspunktet er en af den/de studerende formuleret problemstilling. Der afholdes en række seminarer som ramme om de studerendes projektskrivning, og den/de studerendes arbejde med problemstilling og projekt diskuteres kollektivt på holdet, hvor yderligere eksempler kan inddrages. Projekter og undervisning skal være forankret i en historiefaglighed, men hvor det er relevant, kan undervisere fra andre studier inddrages. Vægt: 15 ECTS. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan via en historisk tilgang perspektivere problemstillinger, der arbejdes med i et andet fag, eller relatere problemstillinger, der arbejdes med i et andet fag, til en historiefaglig viden og historisk tilgang til samme problemstilling. Læringsmål Den studerende kan: 1. Anvende sin historiefaglige viden, både empirisk og teoretisk-metodisk viden, til at udforske og sætte historisk perspektiv på problemstillinger, der arbejdes med i et andet fag. 2. Med udgangspunkt i et andet fags metoder eller genstandsfelter stille nye spørgsmål til historien. 3. Formidle den tilegnede viden på en velstruktureret måde. Prøveform: Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i et projekt. Projektet kan enten skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. Vægt 15 ECTS. Projektets omfang: Max. 25 normalsider for en individuel studerende, 40 sider for 2 studerende og 60 sider for 3 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: (1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektet og (2) en eksamination. Den mundtlige præsentation skal indeholde overvejelser over formidling af projektets faglige indhold til målgruppen (elever i de gymnasiale uddannelser). Den mundtlige evaluering må samlet vare max. 30 min. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: Projektet indeholder en klart formuleret historisk problemstilling, der tager udgangspunkt i en central problematik i krydsfeltet mellem tilvalgsfaget og historiefaget. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur fra begge fag er fundet, og den studerende kan på grundlag af faglitteraturen for det første beskrive og historisk perspektivere den viden eller de problemstillinger, der arbejdes med i tilvalgsfaget; for det andet diskutere betydninger af tilvalgsfagets metoder eller genstandsfelter for den historiske udvikling og evt. for historiefagets udvikling. 11
Der argumenteres metodisk-teoretisk for projektets konklusioner, og den tilegnede viden er formidlet klart og præcist. Samtidig er historiefagets konventioner overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan præsentere projektets konklusioner som en tolkning, med udgangspunkt i argumenterede valg af teorier og metoder, og relatere denne tolkning til den historiske kontekst. Den studerende kan formidle den tilegnede viden på en klar og præcis måde. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektet indeholder en historisk problemstilling, der tager udgangspunkt i krydsfeltet mellem tilvalgsfaget og historiefaget. Analysen inddrager den historiske kontekst, relevant faglitteratur fra begge fag er fundet, og den studerende kan for det første beskrive den viden eller de problemstillinger, der arbejdes med i tilvalgsfaget; for det andet gøre rede for tilvalgsfagets metoder eller genstandsfelter i et historisk perspektiv. Den tilegnede viden er formidlet under overholdelse af historiefagets konventioner, hvad angår henvisninger i form af noter, litteraturliste m.v. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan gøre rede for projektets konklusioner og sætte dem ind i en bredere historisk kontekst. Den studerende kan formidle den tilegnede viden. Modul 13: Kandidatspeciale Kandidatspecialet forbinder så vidt muligt centralfaget og tilvalgsfaget, men med hovedvægten i det centrale fag. Specialestudiets form og indhold: Målet med specialestudiet er, at den studerende får erfaring i at tilrettelægge et selvstændigt arbejde med et større historisk materiale under anvendelse af fagets teoridannelser og metoder. Specialet skrives under vejledning, men den studerende skal selv tilrettelægge sit specialestudium forstået på den måde, at den studerende selv vælger emne/problemstilling og selv finder relevant litteratur og evt. kildemateriale. Ved specialestudiets start udfylder og underskriver den specialestuderende en kontrakt. Studienævnet eller en af studielederen udpeget koordinator godkender kontrakten, inklusive opgaveformulering (emne) for specialet, og tildeler en specialevejleder. Herefter arbejder den studerende selvstændigt med analysen. Arbejdet med analysen diskuteres løbende med specialevejlederen, men i perioder vil den studerende skulle arbejde på egen hånd, og den studerende er selv ansvarlig for, at arbejdet skrider planmæssigt frem. Den studerende skal fremlægge resultatet af specialestudiet i form af en specialeafhandling, som er et selvstændigt afrundet arbejde med udgangspunkt i en afgrænset historisk problemstilling. Specialeafhandlingen kan have karakter af selvstændig grundforskning, have tyngdepunkt i en 12
selvstændig, kritisk behandling af forskningslitteraturen og/eller behandle et fagdidaktisk emne på en selvstændig måde. Vægt: 30 ECTS. Kompetenceprofil: Kandidaten kan 1. Selvstændigt tilrettelægge en større undersøgelse af en historisk problemstilling. 2. Selvstændigt vælge og dermed tage stilling til relevansen af det valgte emne/den valgte problemstilling. 3. Arbejde selvstændigt og på egen hånd gennemføre en analyse af den valgte problemstilling inden for en given tidsramme. 4. Formidle den tilegnede viden på en velstruktureret måde. Læringsmål: Kandidaten kan 1. Selvstændigt finde frem til og argumentere for, på hvilken måde den valgte litteratur og evt. kildemateriale bidrager til at belyse problemstillingen. 2. Med udgangspunkt i historiefaglige teoridannelser og metoder diskutere egne konklusioners pålidelighed og udsagnskraft. 3. Placere egen undersøgelse i en historiografisk/historieteoretisk sammenhæng og forholde sig til andres forskningsresultater inden for det valgte emne/den valgte problemstilling. Prøveform: Der afholdes en ekstern, afsluttende mundtlig evaluering. Den mundtlige evaluering tager udgangspunkt i specialeafhandlingen og foregår som en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor. Afhandlingen kan skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. Den skriftlige og mundtlige præstation vurderes særskilt, men der gives en afvejet fælleskarakter. Vægt 30 ECTS. Specialeafhandlingens omfang: Max. 80 og min. 60 normalsider for en individuel studerende. Et speciale udarbejdet af to eller tre studerende må fylde max. 75 normalsider pr. studerende og skal være på min. 50 normalsider pr. studerende. Det samlede sidetal inkluderer noter og litteraturliste. Ved gruppespecialer skal den enkelte studerendes bidrag udgøre sammenhængende afsnit i form af hele kapitler, og den enkelte studerendes bidrag skal angives. Fællesafsnit må ikke udgøre mere end 20 % af det samlede speciale. Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for en tidsramme, der svarer til 30 ECTS. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, er der brugt et eksamensforsøg. En ny opgaveformulering inden for samme emneområde godkendes, og der fastsættes en ny frist på tre måneder. Hvis specialet ikke afleveres inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. Den mundtlige evaluering må samlet vare max. 45 minutter. Bedømmelse: Ekstern censur. Kandidatspecialet bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: Specialeafhandlingen 13
Kandidaten kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en større undersøgelse af en historisk problemstilling inden for en given tidsramme, herunder finde, udvælge og bearbejde evt. kildemateriale og den relevante litteratur, samt anvende historiefaglige metoder til at diskutere og kritisk tage stilling til egne konklusioners pålidelighed og udsagnskraft. Kandidaten kan endvidere placere egen undersøgelse i en historiografisk/historieteoretisk sammenhæng og forholde sig nuanceret til andres tolkninger af problemstillingen. Den mundtlige præsentation og eksaminationen Kandidaten kan formidle resultatet af egen undersøgelse på en velstruktureret måde. Kandidaten kan forholde sig kritisk og nuanceret til egen og andres tolkninger af problemstillingen. Målopfyldelse til karakteren 02: Specialeafhandlingen Kandidaten kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse af en historisk problemstilling, herunder finde og bearbejde evt. kildemateriale og relevant litteratur, samt anvende historiefaglige metoder i analysen. Kandidaten kan endvidere sammenligne egen undersøgelse med andres tolkninger af problemstillingen. Den mundtlige præsentation og eksaminationen Kandidaten kan formidle resultatet af egen undersøgelse. Kandidaten kan sammenligne egen og andres tolkninger af problemstillingen. 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet (sprog) En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2700 enheder (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle én enhed). Ved aflevering skal en opgaves eller et projekts omfang, opgjort i antal enheder, angives på første side (titelbladet). Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, litteratur- og kildefortegnelser, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang. Max. 3 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige gruppeprojekter. Projekter og andre skriftlige hjemmeopgaver skal normalt affattes på dansk. Studienævnet kan dog tillade studerende at aflægge prøver på fremmedsprog. Studienævnet har givet en generel dispensation til, at prøver kan aflægges på norsk, svensk eller engelsk. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre andet er anført i forbindelse med den enkelte prøve 14
Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk, andre fremmedsprog kun efter studienævnets godkendelse). Hvis kandidatspecialet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), skrives resumé på dansk eller på et andet sprog efter Studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 9 Regler om merit Studienævnet kan godkende, at moduler, der indgår i en anden uddannelse på samme niveau ved et universitet i Danmark eller udlandet, kan træde i stedet for moduler i denne studieordning. Det valgte modul skal forhåndsgodkendes på baggrund af en individuel faglig vurdering. Ansøgning indsendes til studielederen. 10 Regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen Kandidatdelen af gymnasielæreruddannelsen med Historie som centralfag skal være afsluttet senest 5 år efter, at den er påbegyndt. 11 Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Der forudsættes evne til at læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk. Derudover forudsættes evne til, hvor det er relevant i forhold til emne og periode, at anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog. 12 Eksamensregler Alle prøver skal bestås med karakteren 02 eller derover. 13 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den førstkommende eksamen. 14 Ikrafttrædelse og overgangsregler Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2008. Der er foretaget mindre ændringer i marts 2009. Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning for kandidatuddannelsen i Historie fra 2003, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2011, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. 15
Indholdsfortegnelse Indledning 1 Uddannelsens struktur 4 Modul 3: Kulturmøder i historien 4 Modul 9: Brug af historien 6 Modul 10: Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie efter 1776 7 Modul 11: Periode i det 20. århundredes historie 9 Modul 12: Flerfagligt projekt 11 Modul 13: Kandidatspeciale 12 Øvrige bestemmelser 14 16