MARKEDSPLADSEN I RIBE ÅR 720

MARKEDSPLADSEN I RIBE ÅR 720 Tegn eller fotografer Her skal du tegne eller fotografere et billede fra en vikingemarkedsplads. Billedet skal illustrere (passe til) teksten nederst på siden. Over hele pladsen ligger en fortættet atmosfære af liv. Lyden af tunge hammerslag blander sig med råb fra fiskekoner, brødsælgere og gøglere. Her lugter af stegefedt, honning, eksotiske krydderier - og af komøg, pis og slagteaffald. Hvis man i dag går en tur ad Sct. Nicolajgade langs med Ribe Å, så går man på et fortov af cementfliser langs med en moderne asfaltvej. Men få meter under vejen ligger stadigvæk resterne af den plankebelagte hovedgade, som fra ca. år 720 til 850 efter Kristi fødsel gik igennem markedspladsen ved Ribe Å. Under nutidens moderne huse finder arkæologerne spor efter pileflettede hegn omkring de forskellige værksteder og handelsboder. Men der er ingen spor af huse fra de første mange år, hvor markedspladsen eksisterede. Så da må vi forestille os, at de handlende kun er kommet om sommeren, hvor de kunne overnatte i telte eller på deres skibe. Det område, som engang vil blive kaldt Ribe, summer af liv. Håndværkere og købmænd kommer tilrejsende fra alle de danske høvdingedømmer og fra fjerne lande som Gotland og England, Frankerriget, Spanien og Byzans. De handlende lejer en lille parcel af en af kongens embedsmænd. Herfra kan de sælge deres produkter og evt. også fremstille dem. Til gengæld er de garanteret kongens beskyttelse, da ingen får lov at stjæle, røve eller udøve vold på området. Der er fundet værkstedsaffald fra arbejde med tøj og læder, horn, ben, glas, rav, bronzestøbning m.m. Også mange udenlandske varer er blevet fundet på markedspladsen: skår fra drikkeglas, kværnstene, hvalben, bjergkrystal, smykker og keramik. Efterladt gødning viser, at der er blevet handlet med kvæg; men der er også blevet handlet med mange varer, som ikke har efterladt sig noget spor efter mere end 1000 år i jorden. Det kan f.eks. være træ- og barkgenstande, pelsvarer, brød, mel, fisk, salt o.l. Man har byttet varer og tjenester; men man kunne også betale med små sølvmønter, sceattas. På den udgravede del af markedspladsen i Ribe er der fundet mere end 150 af disse mønter tilfældigt spredt, sandsynligvis tabt. Det svarer til, at man på hele pladsen skulle kunne finde mange tusinde sceattas efterladt, hvis det var muligt at udgrave og si al jorden omhyggeligt. 1

VIKINGETIDENS HANDELSPLADSER Mennesker har nok altid byttet varer med hinanden: madvarer, råvarer, redskaber hvad som helst, som én har i overskud, og som en anden gerne vil bytte sig til. I jernalderen (perioden før vikingetiden) var der mange små lokale markeder, hvor man kunne komme og bytte det, man havde rigeligt af, med noget andet, som man havde mere brug for. Fra jernalderen er der også fundet handelshuse med store lagre af glas, smykker og andre luksusvarer. Det var dog ikke varer, som var til salg eller til at bytte bort. Det var nærmere en slags skatkammer for rige høvdinge, som så fordelte luksusgenstandene til de stormænd, som de gerne ville knytte til sig eller være gode venner med. Det kaldes en gave-økonomi, fordi man i stort omfang udveksler gaver som tegn på venskab eller uddeler gaver for at skaffe sig nogle trofaste tilhængere. Vi må nok regne med, at trofastheden holdt nøjagtig lige så længe, som høvdingen eller rigmanden havde mad og gaver at dele ud af. I vikingetiden opstår en handels-økonomi, hvor også jævne mennesker kan erhverve sig ting, som de ikke selv kan fremstille. Det kan være varer fra udlandet, som f.eks. kværnsten, fedtstensgryder, slibesten, jern, pelsværk m.m. Især ting, som gjorde dagligdagen lettere for køberen; men der blev også handlet med luksusvarer som glasperler, fine knive og guld- sølv- og bronzesmykker. Markedspladsen ved Ribe Å er den ældste kendte plads i Norden, hvor købmænd og rejsende allerede fra ca. år 704 hvert år mødtes og handlede med de lokale og med hinanden. MENNESKER MØDES Når arkæologerne graver på de nordiske markedspladser som f.eks. Ribe og Sebbersund (Danmark), Kaupang (Norge) og Birka (Sverige), finder man genstande fra stort set hele verden. Hvor der er fortjeneste at hente og eventyr at opleve, der rejser mennesker gerne langt! Vikingerne har selv været vidt omkring for at røve eller bytte sig til varer, og købmænd er kommet rejsende fra landene omkring os. På markederne har der været talt mange forskellige dialekter og sprog, folk har set forskellige ud af hudfarve og kropsbygning, de har haft forskellige madvaner, forskellig opfattelse af moral (hvad man kan og ikke kan ), forskellig tro osv. Man lærer nye teknikker og skikke af de fremmede, og nogle af vikingerne optager også den kristne tro. Det er dog først nogle hundrede år senere omkring år 1000 at man regner Danmark for et kristent land. 2

OPGAVEARK MARKEDSPLADSEN ÅR 720 HANDEL OG HÅNDVÆRK 1 På markedspladsen ved Ribe Å kunne man købe eller bytte sig til mange forskellige varer fra lokalområdet og fra fjerne lande. Sorter Herunder er der fotos af forskellige ting, som blev fundet, da man udgravede markedspladsen i Ribe. Sæt en ring omkring de genstande, som du tror er kommet hertil fra udlandet. (importerede varer) Gå på opdagelse Tegn nogle ting fra markedspladsen på Ribe VikingeCenter. Sæt ring omkring de ting, som du tror er importvarer ( fra udlandet). Skriv hvad det er, eller hvad genstanden bliver brugt til. Kend din egn... Er der fundet noget fra vikingetiden på den egn, hvor du selv bor? Diskuter Sammenlign med en eller to klassekammerater de ting, som I har sat ring om. Snak om hvorfor I mener, at disse varer er importerede eller hvorfor de nok ikke er det. Svarene kan I finde i bogen RIBES VIKINGER af Stig Jensen. 3

Sølvsmeden er en meget dygtig håndværker; men når man vil handle på markedet, så er det også vigtigt at kunne regne. Tæl efter Hvor mange (små) fingerringe af sølv er der til salg i dag? Hvor meget koster de stykket? Hvis du var sølvsmed Det er lige før et stort vikingemarked, og du har indkøbt sølv for 500 kr og lavet 50 små sølvfingerringe, som du vil sælge. Hvis du sætter en høj pris på dine ringe, bliver fortjenesten pr. ring stor (men du kan måske ikke sælge så mange ringe) Hvis du sætter prisen lavt, sælger du nok flere ringe men du tjener ikke så meget pr. styk. Regn ud Hvor mange penge ville sølvsmeden få, hvis han solgte alle ringene? Hvad skal dine ringe koste? Hvor meget tjener du på ringene, hvis de alle bliver solgt? Regn videre Sølvsmeden må betale ca. 10 kr for sølv til en lille fingerring. Hvor meget tjener han på en ring, når han sælger den for 40 kr.? Hvor mange kroner har han i fortjeneste på de små sølvringe, hvis han får solgt alle dem, der er fremme nu? Hvad bliver din timeløn, hvis du er 20 min. om at lave en ring? Hvad skal en ring koste, hvis du vil tjene mindst 100 kr for hver time, du har arbejdet? (Hvis det tager dig 20 min. at lave en ring) Tidsforbrug og pris Vikingerne værdsatte især et smykke efter hvor tungt, det var (= hvor meget ædelmetal, som smykket indeholdt). I dag er det, der betyder mest for prisen på en genstand, næsten altid hvor lang TID, der er gået med at lave det.. Men hvis nu kunderne ikke vil betale mere end 35 kr. for en tynd fingerring af sølv Hvor mange ringe skal du så lave i timen, når du vil have en fortjeneste på 100 kr. i timen? 4

OPGAVEARK MARKEDSPLADSEN ÅR 720 HANDEL OG HÅNDVÆRK 2 Materialer er det, som varen bliver lavet af. (F.eks. jern, træ m.m.) Værktøj er det, materialerne bearbejdes med.(f.eks. hammer m.m.) Undersøg Vælg et værksted og læg godt mærke til det. Gør notater, så du bagefter kan fortælle klassen om dette værksted. Hvad kalder vikingerne dette værksted? F.eks. rav-smed Hvor kommer materialerne fra? Materiale: Det kommer fra: _F.eks. rav havet Hvilke genstande bliver der fremstillet i værkstedet? Hvordan skaffede håndværkeren disse materialer i vikingetiden? F.eks. han fandt dem på stranden F.eks. perle, terning osv. Hvilke materialer bliver der brugt i fremstillingen? Hvordan har håndværkeren på Ribe VikingeCenter fået fat i sine råmaterialer? F.eks. han har købt rav i en butik og fundet sand F.eks. rav, sand osv. 5

Hvilke værktøjer bruger håndværkeren? F.eks. kniv, sten boremaskine Hvor har han / hun værktøjet fra? Tegn eller fotografer Her skal du lave et eller flere billeder fra det værksted, som du har undersøgt. Håndværkeren må også meget gerne være med på billedet. F.eks. Han har købt en kniv af smeden og selv lavet sin boremaskine Hvad kan du ellers finde ud af om dit værksted? 6

OPGAVEARK MARKEDSPLADSEN ÅR 720 MATERIALER Vikingerne kendte ikke til beton, plastik, nylon, pap o.l. De fremstillede alt, hvad de havde brug for, af de materialer, som fandtes naturligt i omgivelserne. På markedet i Ribe kunne man også købe genstande, som var hentet i udlandet eller lavet af råvarer, som ikke fandtes i Danmark. F.eks. af fedtsten, skifer, glas, silke, sølv eller guld. Gå på opdagelse Hvor mange forskellige materialer kan du finde på markedspladsen? Skriv også, hvad materialet er blevet brugt til. Stil spørgsmål Hvad undrer dig, når du går på markedspladsen? Hvad vil du gerne vide mere om? Skriv en række spørgsmål, og prøv senere at finde svarene. Du kan f.eks. spørge en viking, gå på internettet, kigge i bøger om vikingetiden, tale med klassekammeraterne eller læreren osv. F.eks. Hvorfor er der alle de små hegn? Hvorfor F.eks. skål af ler, nøgle af bronze osv. 7

Undersøg... Prøv at finde ud af hvad genstandene herunder er fremstillet af. Sæt streger imellem den færdige ting og det eller de materialer eller dyr, som du tror, at den er blevet lavet af. 8

OPGAVEARK MARKEDSPLADSEN ÅR 720 GLASPERLEMAGEREN Det var især pigerne, der gik med glasperler; hvorimod metalsmykker var populære blandt både mænd og kvinder.håndværkeren, som lavede smykkerne, var sandsynligvis en mand. Farv Find ud af hvilke farver og mønstre vikingerne brugte på deres glasperler, og læg de rigtige farver på perlerne herunder. Tegn selv De rige kvinder kunne have en, to eller tre rækker perler imellem to skålformede spænder, som holdt selekjolen oppe. Der kunne også være ravperler, sølvmønter eller anden pynt i kæden. Tegn en flot perlekæde fra vikingetiden 9

Lav selv en perlekæde i cernit. Vikingerne lavede perler af smeltet glas; men du kan - uden at risikere at brænde dig - lave de samme former og mønstre med cernit. MATERIALER Cernit. Blå som grundfarve. Desuden hvid, gul, grøn og rød. En glat pind som er lidt større, end hullet i perlen skal være. FREMGANGSMÅDE I (ensfarvet, stribet eller zigzagperle) 2) med bagsiden af en kniv trykkes riller i perlen. Hold kniven på samme led som (parallelt med) perlepinden. 3) Tag forsigtigt perlen af pinden. FREMGANGSMÅDE III (reticellaperle) Rul en blå og en hvid cernitpølse, og sno dem tæt sammen. Sno også to pølser den modsatte vej. Skær 2 stykker på ca 2 cm af de snoede strenge 1) Rul en kort tyk pølse af grundfarven og saml den rundt om perlepinden med fingrene. Drej perlen lidt, så du er sikker på, at den ikke sidder fast på pinden. 2) Rul ganske tynde pølser til at lave striber og mønstre af. 2) Læg de 2 stykker tæt sammen omkring perlepinden og saml dem med fingrene. 3) Læg mønstrene på grundperlen og tryk dem forsigtigt fast. 4) Tag perlen forsigtigt af pinden. FREMGANGSMÅDE II (melonperle) 1) Rul en kort tyk pølse af grundfarven og saml den rundt om perlepinden med fingrene. Drej perlen lidt, så du er sikker på, at den ikke sidder fast på pinden 3) Lav en helt tynd rød pølse og læg den imellem de to snoede ringe. Glat perlen med fingrene til farverne hænger godt sammen. 5) Tag forsigtigt perlen af pinden. De færdige perler hærdes i ovnen ved 130º i 10 15 minutter 10

OPGAVEARK MARKEDSPLADSEN ÅR 720 MUSIK OG GØGL På enhver stor markedsplads høres larm og musik - ligesom der er forskellige former for gøgl og underholdning. Lav selv... en pilefløjte VÆRKTØJ OG MATERIALER en skarp kniv ca. 10 cm frisk pilekvist uden knaster, 1-1½ cm i diameter FREMGANGSMÅDE Lav selv en rasle af ler VÆRKTØJ OG MATERIALER Skæretråd (tynd metaltråd) Slynge Pinde, muslinger o.l. til at lave mønstre med Ler med chamotte Slikker (tørt ler, der er knust og rørt med vand til en tyk vælling) FREMGANGSMÅDE 1) Form leret til den facon, som raslen skal have 2) Lad raslen blive halvtør. Imens laves bittesmå lerkugler 3) Skær raslen over ca. på midten og hul den ud med slyngen 1) Skær 3 4 små huller ned i pilekvistens bark (til tonerne) og et lidt større hul ca 2 cm fra den ene ende. 2) Læg pilekvisten på et hårdt underlag og bank den forsigtigt over det hele med et stykke træ eller lignende. Bliv ved til barken løsner sig. 3) Drej og skub forsigtigt træet fri af barken. 4) Skær et stykke på 1½ cm af træet og snit det en fladt. 5) Skub træstykket ind i barken igen, så den flade side vender op mod det største hul i barken. Pust i fløjten! Det er ikke sikkert, at fløjten dur med det samme. Så må du prøve at skubbe træstykket lidt frem og tilbage inde i pilebarken. Evt. må der også snittes lidt mere af træstykket, så der kommer mere luft gennem indblæsningshullet. 1) 3) 4) 5) 4) Pak lerkuglerne ind i et blad (eller papir) og læg dem i raslen 5) Krads skærefladerne op, fugt dem med vand og saml raslens to halvdele med rigeligt slikker, så det vælter ud fra samlingen. Vent med at fjerne overskydende ler, til det er halvtørt! 6)Når raslen er samlet, kan du forsigtigt dekorere den. Pas på ikke at mase hulrummet sammen. 7)Bor med en pind et lille hul, så luften kan slippe ud af raslen Leret skal helst tørre i et køligt rum ellers dækkes det med plastik de første dage. Det skal tørre uden plastik i mindst 3 dage før brænding Når raslen er helt tør (ca. 7 dage) brændes den i bål, mile eller ovn. 11

Lav selv rune / rytmestave RUNEALFABETET Det gamle germanske ord rûna betyder hvisken, råd eller hemmelighed. Vikingerne mente, at runerne var magiske. Måske kan du også tilføje dine rytmestave magisk kraft ved at skrive nogle ord med runer! VÆRKTØJ OG MATERIALER en skarp kniv en rund fil to stykker træ på 20-25cm (helst friskt det er lettest at arbejde i) FREMGANGSMÅDE 1) Snit barken af ca 2/3 af hvert træstykke. Resten af barken er håndtag 2) Fil evt. en række riller i den ene stav Find på et godt navn eller en magisk formular til dine rytmestave. Husk, at der kun er plads til ganske få bogstaver. 3) Snit et smukt mønster i håndtagene. Eller skriv dit navn med runer. 4) Øv dig i at lave forskellige rytmer ved at slå stavene mod hinanden eller gnide den glatte stav på tværs af rillerne i den anden. Skriv med runer Brug runealfabetet ovenfor, og skriv navnet eller formularen med runer. Bagefter kan du skære det ind i stavene. Efterhånden som træet tørrer, vil lyden blive højere og bedre. 12

OPGAVEARK MARKEDSPLADSEN I RIBE ÅR 720 KLÆDEDRAGTEN Se og mærk Hvor mange forskellige materialer kan du finde i vikingernes klædedragt (tøj)? Spørg pænt om lov, hvis der er en viking inden i det tøj, som du gerne vil mærke på! Kig på dig selv og dine kammerater Nævn nogle materialer som man i dag bruger til tøj og sko; men som man ikke brugte i vikingetiden. Tænk Hvad tror du, at de forskellige materialer og måden at fremstille tøj på har betydet for hverdagen dengang i forhold til nu? For dem der går i tøjet Fordele: Ulemper: For dem der laver tøjet Fordele: Ulemper: For miljøet Fordele: Ulemper: _ 13

OPGAVEARK MARKEDSPLADSEN ÅR 720 KRISTENDOM OG ASATRO 1 Vær kritisk Man skal ikke tro på alt, hvad man læser! Den samme situation kan opleves forskelligt af forskellige mennesker. Herunder er der tre tekster, som handler om kristendom og asatro. De er skrevet af: Adam af Bremen (en tysk munk, der levede o. år 1050) At-Tartuschi ( en spansk-araber, der levede i 900-tallet) Ole Gotved (nulevende medlem af Forn Siđr, et trossamfund der dyrker de gamle nordiske guder.) Prøv om du kan finde ud af hvem, der har skrevet teksterne Tekst 1. Gudernes ansigt ingen kender vi laver et billede som ligner os selv vi er det samme men ser forskelligt ingen kan sige hvis syn der er sandest. Hvem tror du, har skrevet denne tekst? Hvad får dig til at tro det? Tekst 2. Endvidere plejer alle sveonernes (svenskernes = de nordiske) lande hvert 9. år at fejre en religiøs højtidelighed i Ubsola. Ingen har lov til at udeblive fra denne religiøse fest Og hvad der er værre end nogen form for straf: De, som allerede har antaget kristendommen, må købe sig fri for deltagelse i disse ceremonier. Hvem tror du, har skrevet denne tekst? Hvad får dig til at tro det? Tekst 3. De fejrer en fest, hvor de alle kommer sammen for at ære guden og for at æde og drikke. Den, som slagter et offerdyr, rejser ved sin gårdsplads pæle og sætter offerdyret derpå, hvad enten det er et stykke kvæg eller en vædder eller en gedebuk eller et svin, for at folk kan vide, at han ofrer til sin guds ære. Hvem tror du, har skrevet denne tekst? Hvad får dig til at tro det? 14

Skriv selv Herunder er en kort beskrivelse af et blot*, som det blev afholdt i vikingetiden. Forfatteren er Adam af Bremen, en tysk munk, der levede i det 11. årh. *et blot: er en offerfest, hvor de hedenske guder æres. I 9 dage fejres festmåltider og lignende offerhandlinger. Hver dag ofrer de ét menneske sammen med de andre levende væsener, således at det i løbet af de 9 dage bliver til i alt 72 levende væsener, der bringes som ofre. Denne ofring finde sted ved forårsjævndøgn Denne lund er nemlig så hellig for hedningene, at hvert eneste træ i den menes at være guddommeligt I øvrigt synger de også, som almindeligt ved den slags rituelle drikofre, forskellige uanstændige sange hvorfor det er bedst at forbigå dem i tavshed. Skriv selv Beskriv blotfesten, som om du er en kristen munk, der har overværet den. En anden munk blev ofret. Du er igen hjemme på klostret, og fortæller: Skriv beretningen, som den kunne lyde, hvis den blev fortalt af vikingekongen Dag, der ofte selv afholdt blot. Dag er på besøg i en fjern egn, og da mændene om aftenen sidder omkring bålet, fortæller han om sidste års jævndøgnsblot: 15

OPGAVEARK MARKEDSPLADSEN ÅR 720 KRISTENDOM OG ASATRO 2 På markedspladsen mødtes mange trosretninger. De gamle vikinger troede på aserne: Odin, Tor, Freja, Frigg osv. De fleste mennesker, som boede syd for Danmark, var kristne og troede på Gud, Jesus og Jomfru Maria. Måske har der også været nogle muslimske købmænd på markedet. De troede på Gud (Allah) og på, at Muhammed var Allahs profet. Jesus var, ifølge deres tro, også en profet. Spil (dukke)teater Tegn nogle vikingefigurer til et lille teaterstykke eller brug figurerne her på arket. I stedet for at lave dukker, kan man sy nogle enkle vikingedragter - og så selv spille de forskellige roller i et teaterstykke. TEATERSTYKKETS TITEL: Omvendelsen MEDVIRKENDE (ROLLER): Fortælleren, en fantasifuld og ledende type (læreren). En kristen munk, som er ivrig for at omvende alle andre En krigerisk kriger, som hele tiden lover folk bank. En enfoldig bondemand / bondekone, som er meget venlig; men ikke rigtig forstår, hvad det foregår. En snu handelsmand, som hele tiden prøver på at få gevinst ud af enhver situation og at sælge alt muligt forskelligt. To meget snakkende kvinder, der er nysgerrige og snakker om alt og alle. Måske er den ene lidt lun på en af mændene? En irriterende hund, der snuser og tisser alle vegne. Andre markedsgæster Skuespillerne skal forestille sig, hvordan det er at være den person / den type, som de skal spille. Og så hele tiden gøre og sige, som de tror at den person ville have gjort. VIGTIGT! Skuespillere skal altid lytte til og rette sig efter det, som fortælleren siger. Fortælleren (læreren) indleder, styrer og afslutter stykket. STYKKETS HANDLING: Fortæller: Mine damer og herrer! Vi befinder os på markedspladsen i Ribe i det Herrens år 795. En gudsfrygtig munk er netop ankommet med skib sydfra, og han forsøger ivrigt at omvende de danske hedninge til den kristne tro. Munken:. (skuespilleren improviserer) Bonden:... (skuespilleren improviserer) Når handlingen er ved at gå i stå eller komme ud af kontrol, så må fortælleren træde til. F.eks. med en bemærkning som: Fortæller: Pludselig standser samtalen brat, da to smukke kvinder går nynnende forbi. Den ene kvinde henvender sig til Eller: Fortæller: Nu sker der imidlertid noget ganske uventet! Munken besvimer! Og samtidig med at den tapre viking X prøver at finde ud af, hvem der er skyld i anfaldet, ser handelsmand Y en glimrende lejlighed til at sælge opkvikkende dufte-urter fra Orienten Eller hvad der er behov for, for at få nye skuespillere på scenen, andre ud af scenen eller for at bremse eller sætte fart i stykket. 16

Kopier arket op i passende størrelse og vælg evt. hvem I vil være. Figuren farves, klæbes op på karton og klippes ud. Lim en blomsterpind bag på den færdige figur. Man skal kunne holde i pinden ovenfor hovedet 17

Kopier arket op i passende størrelse og vælg evt. hvem I vil være. Figuren farves, klæbes op på karton og klippes ud. Lim en blomsterpind bag på den færdige figur. Man skal kunne holde i pinden ovenfor hovedet 18