VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Turismen i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark Marts 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forfattere: Christian Ørsted Brandt, cand.oecon.agro Chefkonsulent i VisitDenmark E-mail: cb@visitdenmark.com Thomas Thessen cand.polit Chefkonsulent i VisitDenmark E-mail: tth@visitdenmark.com VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. 2

Indhold Indhold... 3 Sammenfatning... 4 Formålet med rapporten... 6 Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Sjælland... 8 1.1 Turismeforbrug pr kommune... 8 1.2 Turismeforbrug pr marked... 9 1.3 Turismeforbrug efter formål... 10 1.4 Turismeforbrug efter overnatningsform... 11 1.5 Turismeforbrug efter produktgruppe... 12 Kapitel 2. Turismens samfundsøkonomiske effekter... 14 2.1. Beskæftigelse... 14 2.2. Værditilvækst... 18 2.3. Skatter og afgifter... 20 Kapitel 3. Sæsonafhængighed i Region Sjælland... 21 Kapitel 4. Turismens udvikling i Region Sjælland... 23 Kapitel 5. Guide Danmark produktoversigt... 25 Kapitel 6. Markedsforventninger til 2010... 27 Bilag 1. Turismeforbrug pr kommune... 30 Bilag 2. Turismens samfundsøkonomi kommunalt... 2 Bilag 3. Sæsonindikator kommunalt... 5 3

Sammenfatning Region Sjælland udgør et turismeforbrug på 7,4 mia. kr. godt 10 pct. af landets samlede turismeforbrug. Turismen udgør 1,8 pct. af regionens samlede udbud og dermed på niveau med turismens økonomiske betydning i landet generelt. Ud af den samlede turismeomsætning udgør den overnattende turisme 45 pct. Regionens turisme er relativt stærkt afhængig af fire hovedmarkeder; danskere, tyskere, nordmænd og svenskere, hvoraf hjemmemarkedet alene udgør 53 pct. af turismeomsætningen. Turismen skaber beskæftigelse svarende til godt 13.200 årsværk, eller 4 pct. af regionens samlede beskæftigelse. Heraf er de 43 pct. er inden for turismekarakteristiske brancher; overnatning, restaurant, transport, rejseservice og forlystelser/attraktioner, mens resten navnlig skabes i detailhandlen og forsyningsbrancher ved indirekte effekter af regionens egen turisme og fra underleverancer til turismen i andre regioner. Der er en større økonomisk integration i den turismemæssige værdikæde blandt kommunerne i Region Sjælland end for landets kommuner generelt. Turismen genererer i alt 2,3 mia. kr. i offentlige provenuer, hvoraf regionens kommuner direkte modtager 241 mio. kr. i indkomst- og selskabsskatter og regionen selv 202 mio. kr. Resten tilfalder staten. I tabel 1 herunder er de økonomiske nøgletal for regionen opsummeret. Tabel 1. Oversigtstabel Region Sjælland. Turismeforbrug i regionen Andel af regionens samlede udbud 7.439 mio. kr. 1,8 pct. Regionens største markeder målt i turismeforbrug: Danmark Tyskland Sverige Norge Turismeskabt værditilvækst i regionen 1 Andel af regionens samlede værditilvækst Turismeskabt beskæftigelse 1 Andel af alle regionens beskæftigede Turismeskabt skatteprovenu i regionen Overnatninger i regionen 2008 2 Registrerede overnatninger Udvikling 2007-2008 3 3.916 mio. kr. 1.119 mio. kr. 797 mio. kr. 672 mio. kr. 5.791 mio. kr. 3,8 pct. 13.237 årsværk 4,0 pct. 2.326 mio. kr. 4,8 mio. -2,8 pct. 1: Inkl. direkte og afledte effekter. 2: Omfatter hoteller, feriecentre, vandrerhjem, camping, lystbådehavne, lejede feriehuse 3: Udvikling er ekskl. feriehusovernatninger Kilde: VisitDenmark og Danmarks Statistik For så vidt overnatninger på de registrerede overnatningsformer; hotel, feriecenter, vandrerhjem, feriecentre, campingpladser og lejede feriehuse er der en betydelig sæsonafhængighed i 4

regionen, hvilket hænger sammen med regionens store afhængighed af feriehus- og campingturisme og tilsvarende lille del af hotel og herunder navnlig forretningsrelateret overnatningsturisme. I højsæsonen juli/august er der 2,3 gange så mange overnatninger som i en gennemsnitsmåned. I perioden 1999-2008 er regionens overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne samlet steget med 14 pct., hvilket er takket være en vækst i hjemmemarkedet på 20 pct. De udenlandske overnatninger er faldet med 4 pct., hvor en særdeles kraftig vækst i både nordmænd, svenskere og hollændere i perioden ikke har kunnet opveje et markant fald i tyske overnatninger i perioden på 42 pct. Bemærk at disse tal er eksklusive overnatninger i lejet feriehus, som er den største overnatningsform i regionen. 5

Formålet med rapporten Denne rapport beskriver turismeerhvervet og turismeøkonomien i Region Sjælland, samt karakteristika ved kommercielt overnattende turister i regionen. Rapporten forholder sig til følgende spørgsmål: 1. Hvor stort er turismeforbruget i området og hvordan fordeler det sig på markeder, brancher og turismeformer? 2. Hvad er de samfundsøkonomiske effekter af turismen for Region Sjælland og hvor meget betyder turismen i forhold til regionens samlede økonomiske aktiviteter? 3. Hvordan har turismen udviklet sig i regionen og hvor sæsonpræget er den? 4. Hvad kendetegner turisterne i området: Hvilke oplevelser søger de, hvad laver de under opholdet og hvem er de egentlig? 5. Hvilke turismeprodukter findes i regionen? 6. Hvilke forventninger er der til de primære ferieturismemarkeder i de kommende år og som Region Sjælland også tager en del af? Tidsrammen Der er som udgangspunkt igennem hele rapporten taget udgangspunkt i de seneste tilgængelige data, som belyser de forskellige turismevinkler. I rapportens økonomiske del er der taget udgangspunkt i den senest offentliggjorte strukturundersøgelse af turismen i Danmark, regionalt og kommunalt, som har referenceår 2006. At vi stadig her på tærsklen til 2010 anvender så gamle tal, skyldes at turismeforbruget skal forbindes til nationalregnskabet, hvor 2006 stadig er seneste opgjorte år. Til gengæld dækker strukturundersøgelsen her alle former for turisme, ikke alene de mest kendte fra de løbende statistikker. Da der er tale om meget grundlæggende økonomiske og turismemæssige sammenhænge i Region Sjælland, er det samtidig vurderingen, at tallene fortsat er aktuelle. I rapportens belysning af sæsonvariation og udviklingen i turismen aktuelt i regionen, tages der udgangspunkt i registrerede overnatninger frem til og med det seneste afsluttede referenceår, nemlig 2008. Derved gives et opdateret overblik over de trends og konjunkturer der ses i de mest kommercielle turismeformer. Til belysning af turismeprofilen i regionen tages der udgangspunkt i VisitDenmarks seneste store turistundersøgelse af de primære kommercielle overnatningsformer, som blev gennemført i 2008. Denne type undersøgelse gennemføres kun hvert tredje år da den vurderes at være aktuel i en årrække. Hovedkilder Rapporten er udarbejdet af VisitDenmark på grundlag af navnlig følgende kilder: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskabet for Danmark 2006 (RTSA) VisitDenmarks samfundsøkonomiske input-output model LINE for 2006 VisitDenmarks Turistundersøgelse 2008 af ca. 12.000 overnattende turister i Danmark Danmarks Statistiks overnatningstal for hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og lejede feriehuse Forklaring af nøgleord i rapporten Turisme: turisme omfatter alle rejser med eller uden overnatning uden for eget sædvanlige miljø med ferie, forretning eller andet formål. I praksis tælles alle overnatninger med som turisme uanset den overnattende gæst opholder sig i sædvanligt miljø. Dette vurderes dog ikke at udgøre en nævneværdig andel. Med hensyn til dansk endagsturisme medregnes ture som udgår fra og slutter i eget hjem og som omfatter forbrug til såkaldt kultur, har en afstand på min. 50 km. fra hjemmet og som tager mindst tre timer. Udenlandsk endagsturisme er turister som krydser den danske grænse ud og hjem i løbet af en dag. 6

Turismeomsætning: I dette begreb ligger alt hvad turisterne bruger af penge på ferien inden for landets grænser, hvad enten beløbet er forudbetalt (ved pakkerejse) eller betales på destinationen. Udgifter til transport hjemmefra og til/fra den danske grænse er dermed ikke inkluderet. Kommercielle/ikke-kommercielle overnatningsformer: Som kommercielle overnatningsformer regnes hoteller, feriecentre, campingpladser, lejede feriehuse, vandrerhjem, krydstogt, bondegårdsferie og festivaler med overnatning. Blandt ikke kommercielle overnatningsformer regnes overnatninger hos familie/venner, eget/lånt feriehus og endagsrejsende. Registrerede overnatningsformer: Dette skal forstås som de overnatningsformer som løbende dækkes af Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker, dvs. hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser, lejede feriehuse og gæstebådnætter i lystbådehavne. Statistikker for registrerede overnatningsformer er generelt at langt højere kvalitet og detaljeringsgrad end de øvrige overnatningsformer og endagsturisme, som typisk kun undersøges sporadisk. Derudover vil de registrerede overnatningsformer typisk være de mest kommercielt interessante i en turismefremmesammenhæng. Direkte og afledte effekter: Bag begrebet direkte effekter ligger betydningen af turisternes direkte forbrug over disken. Afledte effekter betegner dels de effekter, som det direkte forbrug skaber i forsyningsleddet i form af underleverancer og dels effekter skabt ved lønindtægter fra turismen, som via privatforbruget danner ny aktivitetsskabende forbrug (inducerede effekter). Intra- og intereffekter: Intra-effekter betegner de samfundsøkonomiske effekter af turismen som forbliver i det samme område (kommune/region) som turisten har sit direkte forbrug (i herværende rapport finder al turistens forbrug sted i overnatningskommunen). Modsat gælder der for inter-effekten, som er den del af de samfundsøkonomiske effekter der spilder over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Inter-effekter opstår navnlig når man belyser de afledte effekter, i kraft af at virksomheder der sælger direkte til turisten køber sine råvarer andre steder i landet eller beskæftiger personer som bor i andre kommuner end der hvor turisten serviceres. Sæsonindikator: Sæsonindikatoren er et tal som beskriver hvor meget sæson der er i regionens turisme. Den sæsonindikator der er anvendt i denne rapport betegner forholdet mellem antallet af overnatninger i højsæsonmånederne juli og august og så en gennemsnitsmåned. Hvis tallet er lig et, betegner det at der ingen sæson er, altså at der ikke er flere overnatning i højsæsonen end i resten af årets måneder. Mens hvis tallet er større end et, betegner det hvor mange gange større disse måneder er, sammenlignet med gennemsnitsmåneden. En sæsonindikator tæt på én betegner en lav sæsonafhængighed, mens en sæsonindikator på to, tre eller sågar fire, betegner at turismens modtageapparat skal modtage op til her fire gange flere turister i højsæsonen end ellers. 7

Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Sjælland I VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab for Danmark er turismens samlede efterspørgsel opgjort på kommunalt niveau for 2006. Opgørelsen er foretaget med den antagelse, at hele turistens forbrug altid er placeret i den kommune hvori overnatningen foretages eller endagsrejsen er destineret. 1.1 Turismeforbrug pr kommune Danske og udenlandske turisters forbrug i Region Sjælland er i alt på 7,4 mia. kr. Dette svarer til 1,8 pct. af det samlede udbud i regionen. Dermed ligger turismeandelen lidt under landsniveauet på 1,9 pct. Figur 1. Turismeforbruget fordelt på kommuner og overnatningstype (mio. kr.). Sorteret efter størrelse. Region Sjælland 2006. Kommercielle overnatningsformer Ikke kommercielle overnatningsformer Solrød 8 83 Lejre Stevns Sorø Greve 56 65 81 36 97 124 121 186 Faxe Ringsted Holbæk 153 151 144 115 166 235 Vordingborg Køge Kalundborg 164 215 208 236 182 221 Lolland Odsherred Næstved Guldborgsund Slagelse 426 374 302 372 307 190 282 376 314 388 Roskilde 287 773 Roskilde kommune er i særklasse den største kommune i regionen målt i turismeforbrug. Fem andre kommuner har mellem 600 og 700 mio. kr. i turismeforbrug, mens den resterende halvdel af kommuner har 420 mio. kr. i forbrug eller derunder. Hvad angår turismeforbruget fra den kommercielt overnattende turisme ligger Lolland, Odsherred og Guldborgsund i top i regionen. Det skal her understreges, at kommuners turismeforbrug kan være overvurderet hvis deres overnattende turister bruger mange af deres penge uden for kommunen, eller modsat undervurderede, hvis kommunen tiltrækker forbrug fra andre kommuners overnattende turister, fx i kraft af en populær attraktion med international/national/regional tiltrækningskraft. Som det fremgår af tabel 2 nedenfor udgør Region Sjælland godt 10 af det samlede turismeforbrug på 72,7 mia. kr. 8

Tabel 2. Turismeforbrugt og turismeandel fordelt på kommuner. Sorteret efter størrelse. Region Sjælland. 2006 I alt Samlet udbud Turismeforbruget Ikkekommercielle overnatningsformer Kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende Turismeandel af udbuddet mio. kr. Pct. Hele Danmark i alt 37.222 35.465 72.687 3.955.765 1,9 Region Sjælland i alt 3.348 4.091 7.439 420.518 1,8 Roskilde 287 773 1.061 47.571 2,2 Slagelse 307 388 695 42.679 1,6 Guldborgsund 372 314 687 27.903 2,5 Næstved 302 376 677 35.998 1,9 Odsherred 374 282 656 17.011 3,9 Lolland 426 190 616 22.293 2,8 Kalundborg 208 221 429 53.108 0,8 Køge 164 236 400 32.666 1,2 Vordingborg 215 182 397 19.982 2,0 Holbæk 144 235 379 29.862 1,3 Ringsted 151 166 317 20.899 1,5 Faxe 153 115 268 14.475 1,9 Greve 36 186 222 19.958 1,1 Sorø 81 121 202 12.741 1,6 Stevns 65 124 189 7.073 2,7 Lejre 56 97 152 9.080 1,7 Solrød 8 83 91 7.219 1,3 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt, festivaler og lejet feriehus. Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006). I Region Sjælland stammer 45 pct. af turismeomsætningen fra turister på kommercielle overnatningsformer. Dermed er den kommercielle andel en smule under landsgennemsnittet. Den kommercielle omsætningsandel er størst på Lolland med 69 pct. og lavest i Solrød med kun 9 pct. 1.2 Turismeforbrug pr marked Nedenstående tabel 3 viser turismen i Region Sjællands største markeder. Knap halvdelen af turismeforbruget, 47 pct., bliver anvendt af udenlandske turister. Dermed ligger den udenlandske andel i regionen lidt under niveauet for hele Danmark. De fire største markeder; Danmark, tyskland, Sverige og Norge udgør 88 pct. af turismeforbruget. Dermed er markedskoncentrationen i Region Sjælland kun en smule større end for landet generelt. 9

Det danske marked er suverænt det vigtigste i Region Sjælland med 53 pct. af turismeforbruget. Tyskland er det største udenlandske marked og står for 1,1 mia. kr. eller 15 pct. af det samlede turismeforbrug i kommunen, efterfulgt af det svenske marked med et forbrug på 797 mio. kr. (11 pct.). I forhold til landsgennemsnittet er de svenske og britiske markeder relativt vigtigere for Region Sjælland. Tabel 3. Turismeforbrug fordelt på markeder. Region Sjælland. 2006 Turismeforbrug Fordeling af regionens turismeforbrug Fordeling af hele Danmarks turismeforbrug mio. kr. Pct. I alt 7.440 100 100 Danmark 3.916 53 50 Udlændinge i alt 3.523 47 50 Tyskland 1.119 15 14 Norge 672 9 10 Sverige 797 11 8 Holland 113 2 2 Polen 34. 2 Storbritannien 195 3. Øvrige lande 594 8 12 Note: Tallene er revideret siden VisitDenmark publikationen: Turismens økonomiske betydning i Danmark 2006. Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006). For en detaljeret oversigt over markedsforbruget pr kommune, se bilag 1. 1.3 Turismeforbrug efter formål Tabel 4 viser fordelingen af turismeforbruget på forretning og ferie. Forbruget i Region Sjælland er stærkt præget af ferieturismen. Mere end tre fjerdedele (77 pct.) af turismeforbruget bliver foretaget af ferierejsende. De udenlandske gæster står for 60 pct. af turismeforbruget inden for ferierejserne. Derimod er danskere helt dominerende indenfor forretningsrejser med 94 pct. Tabel 4. Turismeforbruget fordelt på forretnings-/ferierejser og Danmark/udland Region Sjælland. 2006 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 7.440 100 1.694 100 5.746 100 Danmark 3.916 53 1.597 94 2.320 40 Udland 3.523 47 97 6 3.426 60 Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006). For en detaljeret oversigt over formålsforbruget pr kommune, se bilag 1. Fordelingen i nedenstående tabel 5 viser, at tre fjerdedele af det samlede turismeforbrug i Region Sjælland stammer fra overnattende gæster. Denne procent er henholdsvis 55 og 81 pct. for forretnings- og ferierejser. Så næsten halvdelen af de forretningsrejsendes forbrug i Region Sjælland kommer fra endagsturister. 10

Tabel 5. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og endagsturisme samt på ferie-/forretning. Region Sjælland. 2006. I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 7.439 100 1.694 100 5.745 100 Overnattende gæster 5.575 75 937 55 4.638 81 Endagsturister 1 1.864 25 757 45 1.108 19 Note: Overnatninger inkluderer kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer. 1 Eksklusiv turister, der overnatter i andre kommuner. Kilde: VisitDenmarks turisme satellit regnskab (RTSA 2006). 1.4 Turismeforbrug efter overnatningsform Tabel 6 nedenfor viser, at 51 pct. af turismeforbruget i regionen foretages af turister, som overnatter på kommercielle overnatningsformer. De resterende 49 pct. af turismeforbruget kommer af turister, som enten overnatter på ikke-kommercielle overnatningsformer eller er endagsturister. Ud af det samlede turismeforbrug i regionen udgør forretningsrejsende 23 pct. eller noget mindre end landsgennemsnittet på 32 pct. Tabel 6. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer. Region Sjælland Turismeforbrug i alt Pct.-vis fordeling på region Tilsvarende fordeling på dansk turisme Mio.kr. Pct. I alt 7.439 100 100 Kommercielle i alt: 3.786 51 51 Hotel ferierelateret 424 6 10 Hotel forretningsrelateret 937 13 20 Camping 548 7 6 Vandrerhjem 91 1 1 Lejet feriehus 927 12 10 Feriecentre 305 4 2 Festival 386 5 1 Lystbåde 159 2 1 Bondegårde 7.. Krydstogt.. 1 Ikke-kommercielle i alt: 3.654 49 49 Eget feriehus 220 3 2 Lånt sommerhus 145 2 1 Familie/venner 1.424 19 17 Endagsturister - ferie 1.108 15 16 Endagsturister - forretning 757 10 12 11

Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006). Den turisttype med det største turismeforbrug er hotelgæster med 1,4 mia. kr. eller 19 pct. af det samlede turismeforbrug. Her af er de 937 mio. kr. brugt af forretningsrejsende og de resterende 424 mio. kr. af ferierejsende. For en detaljeret oversigt over forbruget pr overnatningsform pr kommune, se bilag 1. 1.5 Turismeforbrug efter produktgruppe Ser man i tabel 7 på hvilke produkter (og dermed brancher) der nyder godt af turisternes forbrug i regionen, ses det, at lidt over halvdelen af turismeforbruget går til de turismekarakteristiske produkter, hvoraf overnatning, restaurant og transport tager den største del. 34 pct. af forbruget går til de turismeforbundne produkter med Føde- og drikkevarer samt tobak som den største post. De resterende 11 pct. forbruges på ikke-turismespecifikke produkter. Produktsammensætningen af turisternes forbrug er vigtigt for, hvor turismen i sidste ende skabes beskæftigelse og værditilvækst (se kapitel 2). De turismeforbundne produktgrupper svarer mere eller mindre til detailhandelen. Det kan ses at forretningsrejsende stort set ikke køber disse typer vare. Derimod bruger ferierejsende 44 pct. af deres turismeforbrug på detailhandelen. Tabel 7. Turismeforbruget fordelt på forretnings-/ferierejser og produkter Region Sjælland. 2006. I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 7.439 100 1.680 100 5.760 100 Turismekarakteristiske produktgrupper 4.061 55 1.627 97 2.434 42 Heraf: Overnatning 1.077 14 573 34 504 9 Restaurant 976 13 175 10 801 14 Transport 1.009 14 782 47 227 4 Rejseservice 601 8 84 5 517 9 Kultur og forlystelser 399 5 13 1 386 7 Turismeforbundne produktgrupper 2.564 34 44 3 2.520 44 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 1.139 15 3. 1.136 20 Benzin og andet brændstof 663 9 30 2 632 11 Andet 763 10 11 1 751 13 Ikke-turismespecifikke produkter 814 11 8. 806 14 Note: Af tekniske årsager er der mindre difference i opdelingen mellem forretnings- og ferierejser i denne tabel sammenlignet med de forrige. Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006). 12

Figur 1: Turismeforbruget i Region Sjælland fordelt på produktgrupper 11% Turismekarakteristiske produktgrupper Turismeforbundne produktgrupper Ikke-turismespecifikke produkter 34% 55% Kilde: VisitDenmark s turisme satellit regnskab. 13

Kapitel 2. Turismens samfundsøkonomiske effekter Dette kapitel beskriver de samfundsøkonomiske effekter af turismen, som turismeforbruget bidrager til. Ved hjælp af den samfundsøkonomiske input-output model LINE er det muligt at beregne både de direkte, indirekte og inducerede effekter af turismeforbruget for værdtilvækst, beskæftigelse og skattegrundlag. Den indirekte og inducerede effekt kaldes tilsammen for den afledte effekt. Mekanismen i LINE er beskrevet neden for og viser, at første led er turisternes direkte aktivitetsskabende forbrug (a.), som skaber både værditilvækst, beskæftigelse og skatter. Dernæst vil den direkte effekt skabe indirekte effekter i forsyningsleddet, hvilket igen vil skabe mere værditilvækst, beskæftigelse og skatter (b.). Endelig vil den direkte og indirekte skabte beskæftigelse medføre et fornyet aktivitet, som kaldes de inducerede effekter (c.). En del af turismeforbruget vil forsvinde ud af landet i form af import. Forholdet mellem de direkte og de afledte beskæftigelse og værditilvæksteffekter kaldes turismens beskæftigelses-, og værditilvækstmulitiplikatorer respektive. Aktivitetsskabende forbrug a. Direkte effekter c. Inducerede effekter Aktivitetsskabelse som følge af direkte effekter Import b. Indirekte effekter Værditilvækst Beskæftigelse Skattegrundlag Aktivitetsskabelse som følge af indirekte effekter Model: VisitDenmark Hovedparten af de direkte effekter vil typisk forblive i den kommune eller region hvor turisten overnatter/anvender sine penge. Derimod vil en stor del af de indirekte og inducerede effekter havne i andre kommuner, og i til en vis grad også regioner, end der hvor turisten har sit direkte forbrug. Dette forhold skyldes, at kommunerne/regionerne i Danmark er geografisk små og i høj grad samhandler med og er økonomisk afhængige af andre kommuner/regioner. 2.1. Beskæftigelse Den turismeskabte beskæftigelseseffekt i Region Sjælland er beregnet i LINE modellen. Effekten svarer til de direkte og afledte effekter af turismeforbruget i regionen som forbliver i regionen, PLUS, effekter fra andre regioners turisme, der også havner i regionen. Der er med andre 14

ord ikke en entydig sammenhæng mellem de turismeforbruget i regionen på de 7,4 mia. kr. og så beskæftigelseseffekten. Turismen skaber direkte og afledte ca. 13.000 årsværk i Region Sjælland, svarende til 4,0. pct. af det samlede antal årsværk i regionen. Dermed er Region Sjælland den region hvor turismen betyder næstmindst. Tabel 8. Antal arbejdspladser (årsværk) skabt af turismen. 2006 Region: Turismeskabt beskæftigelse Andel af den samlede turismeskabte besk. Andel af samlet antal beskæftigede i regionen 000 årsværk pct. pct. Hele landet 127 100 4,6 Hovedstaden 52 41 5,5 Sjælland 13 10 4,0 Syddanmark 25 20 4,3 Midtjylland 21 17 3,3 Nordjylland 16 13 5,9 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006). Regionens godt 13.000 turismeskabte årsværk er fordelt på kommuner i nedenstående figur 2. Roskilde Kommune har flest turismeskabte arbejdspladser (årsværk), parallelt med, at kommunen også har det største turismeforbrug (se tabel 2). I Odsherred Kommune er 8 pct. af de beskæftigede skabt af turismen, som dermed ligger noget over regionsgennemsnittet på 4 pct. Figur 2. Turismeskabt beskæftigelse pr kommune. Sorteret efter antal. RTSA 2006 Solrød 171 Lejre 280 Greve Faxe Sorø Stevns 375 407 418 462 Ringsted Holbæk 590 594 Køge Kalundborg Vordingborg 692 731 771 Odsherred Lolland 968 1.035 Guldborgsund 1.156 Næstved Slagelse 1.290 1.296 Roskilde 2.002 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 Turismeskabte årsværk (direkte+afledt effekt/intra+inter effekt) 15

Turismen skaber hvert 13.200 årsværk, eller i omegnen af hvert 25. årsværk i regionen. Turismen er dermed en mindre beskæftigelsesskaber her end for landet generelt. I bl.a. Odsherred, Stevns skaber turismen dog helt oppe mellem hvert 13. og 14. årsværk. Tabel 9. Antal arbejdspladser skabt af turismen. Region Sjælland. 2006 Turismeskabt beskæftigelse i regionen Samlet beskæftigelse i regionen Årsværk Pct. Dansk turisme i alt 126.890 2.766.975 4,6 Hele regionen 13.237 327.236 4,0 Turismeandel af samlet beskæftigelse i regionen Roskilde 2.002 41.297 4,8 Slagelse 1.296 32.641 4,0 Næstved 1.290 32.300 4,0 Guldborgsund 1.156 26.338 4,4 Lolland 1.035 19.343 5,4 Odsherred 968 12.109 8,0 Vordingborg 771 17.353 4,4 Kalundborg 731 20.418 3,6 Køge 692 25.083 2,8 Holbæk 594 27.205 2,2 Ringsted 590 15.391 3,8 Stevns 462 6.374 7,2 Sorø 418 11.339 3,7 Faxe 407 11.974 3,4 Greve 375 15.716 2,4 Lejre 280 6.869 4,1 Solrød 171 5.486 3,1 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. Som nævnt forbliver de direkte og afledte efter af turisternes forbrug ikke inden for overnatningskommunen, men spreder sig til de øvrige kommuner i regionen og til andre dele af Danmark. Således vil kommuner opnå fx beskæftigelseseffekter fra dele af dens egen turisme (intra-effekter), plus effekter fra andre områders turisme (inter-effekter). Som det fremgår af tabel 10 nedenfor, så er 6.000 årsværk, eller 46 pct., af den turismeskabte beskæftigelse i Region Sjælland forblevet i overnatningskommunerne i regionen. Andre 54 pct. af beskæftigelseseffekten i regionens kommuner stammer fra andre kommuners turisme, herunder både spill over effekter fra turisme i andre kommuner inden for regionen og spillover effekter fra turismen i andre kommuner uden for regionen. Først i fremmest skal man dog hæfte sig ved her, at kun lidt under halvdelen af beskæftigelseseffekten i Regions Sjællands kommuner forbliver i den kommune hvor turisten har sit forbrug. Dermed er regionens kommuner en smule mindre selvforsynende end kommuner i landet generelt. 16

Tabel 10. Beskæftigelse afledt af turismen, Region Sjælland. 2006 Turismeskabt beskæftigelse i regionen Pct.-vis fordeling mellem intra og inter effekter Tilsvarende fordeling på gennemsnitsko mmune årsværk pct. Beskæftigelseseffekter som forbliver i overnatningskommunen i regionen (intra effekter) 6.118 46 55 Beskæftigelseseffekter som forsvinder fra overnatningskommunen men forbliver i regionen (inter effekter), samt beskæftigelseseffekter fra kommuner uden for regionen, som havner i regionen (inter effekter) 7.119 54 45 I alt 13.237 100 100 Note: Inkl. direkte og afledte effekter. Omfatter ikke endagsturister. Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006) og LINE modellen. Så kommunerne i regionen er gennemsnitligt ganske afhængige af turister, der overnatter i andre kommuner. Som det fremgår af tabel 11, ligger 5.752 eller 43 pct. af de 13.237 turismeskabte årsværk i Region Sjælland, inden for de turismekarakteristiske brancher, hvor overnatningssteder og restauranter har de største andele. Andelen af beskæftigelse i de turismekarakteristiske brancher er stort set identisk med gennemsnittet for hele Danmark. Tabel 11. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Region Sjælland 2006 Turismeskabt beskæftigelse Pct.-vis fordeling Tilsvarende fordeling på dansk turisme årsværk pct. I alt 13.237 100 100 Turismekarakteristiske branchegrupper 5.752 43 44 Overnatningssteder 1.978 15 17 Restauranter og værtshuse 1.817 14 14 Transportvirksomheder 921 7 6 Rejseservice 587 4 4 Forlystelsesparker, museer mv. 448 3 3 Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 3.881 29 29 Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 3.605 27 27 Note: Inkl. direkte og afledte effekter. Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006) og LINE modellen. For en deltaljeret oversigt over den turismeskabte beskæftigelse i regionens kommuner, se bilag 2. 17

2.2. Værditilvækst Den turismeskabte værditilvækst i Region Sjælland er beregnet i LINE modellen ud fra turismeomsætningen fastlagt i turismesatellitregnskabet. Effekten svarer til de direkte og afledte effekter af turismeforbruget i regionen, som forbliver i regionen, plus, effekter fra andre regioners turisme, der også havner i regionen. Der er med andre ord ikke en entydig sammenhæng mellem de turismeforbruget i regionen på de 7,4 mia. kr. og så værditilvæksten på 5,8 mia. kr.. For Region Sjælland udgør den turismeskabte værditilvækst 5,8 mia. kr., hvilket svarer til 3,8 pct. af regionens samlede værditilvækst. Dette ligger lidt under gennemsnittet for hele landet, som ligger på 3,9 pct. Figur 3. Værditilvækst skabt af turismen. Danske regioner 2006 25 6 23,2 Bruttoværditilvækst (mia. kr.) 20 15 10 5 4,6 5,8 3,8 11,5 3,9 8,6 3,1 6,5 5,2 5 4 3 2 1 Værditilvækst Pct. af samlet værditilvækst i regionen 0 0 Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006) og LINE modellen. I figur 3 neden for ses den kommunale turismeskabte værditilvækst og dennes andel ad kommens samlede værditilvækst. Det kan ses af figuren, at Roskilde er den største turismekommune i regionen målt i absolut turismeskabt værditilvækst (såvel som i turismeomsætning og beskæftigelseseffekt). I kommunerne Stevns og Odsherred er turismen dog relativt vigtigst idet den udgør hhv. 9 og 8 pct. af kommunernes samlede værditilvækst. 18

Figur 3. 2006 900 800 Turismeskabt værditilvækst pr kommune (mio. kr.). Region Sjælland 10 9 Turismeskabt værditilvækst (mio. kr.) 700 600 500 400 300 200 8 7 6 5 4 3 2 Turismens andel af kommunens BVT (pct.) Værditilvækst Turismens andel 100 1 0 0 Roskilde Næstved Slagelse Guldborgsund Odsherred Lolland Vordingborg Kalundborg Køge Holbæk Stevns Ringsted Faxe Greve Sorø Lejre Solrød Note: BVT er forkortelse for værditilvækst Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006) og LINE modellen. Af de 5,8 mia. kr., som Region Sjællands turismeskabte værditilvækst udgør, havner de 35 pct. i turismekarakteristiske brancher, herunder overnatnings- og transportvirksomheder som de vigtigste. De resterende 65 pct. er jævnt fordelt på turismeforbundne og ikketurismespecifikke brancher. Tabel 15 Værditilvækst fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Region Sjælland 2006. Værditilvækst Pct.-vis fordeling Fordeling for hele landet mio. kr. I alt 5.791 100 100 Turismekarakteristiske branchegrupper 2.042 35 35 Overnatningssteder 501 9 9 Restauranter og værtshuse 392 7 7 Transportvirksomheder 549 9 9 Rejseservice 353 6 6 Forlystelsesparker, museer mv. 248 4 4 Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 1.819 31 32 Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 1.930 33 33 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. pct. 19

Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006) og LINE modellen. 2.3. Skatter og afgifter Det turismeskabte skatteprovenu i Region Sjælland er beregnet i LINE modellen ud fra turismeomsætningen fastlagt i turismesatellitregnskabet. Effekten svarer til de direkte og afledte effekter af turismeforbruget i regionen, som forbliver i regionen, plus, effekter fra andre regioners turisme, der også havner i regionen. Der er med andre ord ikke en entydig sammenhæng mellem de turismeforbruget i regionen på de 7,4 mia. kr. og så værditilvæksten. Region Sjællands turisme skaber offentlige provenuindtægter på i alt 2,3 mia. kr., hvoraf den største del falder inden for vare- og selskabsskatter. Personskatterne, som er afledt af turismen, beløber sig til 838 mio. kr., hvoraf størstedelen går til staten. De 241 mio. kr. går til kommunerne i form af kommuneskatter. Tabel 16 Skatter og afgifter afledt af turismen, Region Sjælland. 2006 Turismeskabte skatter og afgifter Andel af regionen Fordeling for hele landets turismeskabte provenu mio. kr. pct. I alt skatter og afgifter 2.327 3 3 Personskatter i alt 838 1 2 Kommuneskatter 241 1 1 Kirkeskatter 7 1 1 Amts-/Regionskommuneskatter 202 2 1 Statsskatter 388 2 2 Vare- og selskabsskatter i alt 1.488 4 6 Vareskatter/Punktafgifter 284 3 5 Moms/Merværdiafgift 1.021 5 7 Selskabsskatter* 184 4 4 *I gennemsnit tilfalder ca. 13 pct. af selskabsskatterne kommunerne. Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006) og LINE modellen. For en detaljeret oversigt og turismeskabt skatteprovenuer, se bilag 1. 20

Kapitel 3. Sæsonafhængighed i Region Sjælland Sæsonvariation er et betydeligt særkende ved turismen som økonomiske aktivitet. Stor sæsonafhængighed betragtes normalt som en ulempe, da det giver en ujævn udnyttelse af produktionsapparat, arbejdskraft og kapital. De registrerede overnatninger henover året giver en indikation for sæsonvariationen i Region Sjælland. Sæsonvariationen er udtrykt ved en enkelt indikator for hver overnatningsform og i alt og sammenligner forholdet mellem de to højsæsonmåneder juli og august og så gennemsnitsmåneden. Hvis indikatoren er meget større end een betegner det en stor sæsonafhængighed, mens hvis det nærmer sig én, betegner det at højsæsonen ligner alle andre måneder (og dermed er højsæsonen slet ikke højsæson). I 2008 var der i alt 4,8 mio. registrerede overnatninger i Region Sjælland fordelt på seks forskellige overnatningsformer. Med 1,3 mio. overnatninger står feriehusene for den største del af de registrerede overnatninger i Region Sjælland. Sæsonindikatoren viser, at turismen Region Sjælland er ganske afhængig af højsæsonen juli/august, da disse to måneder er 2,3 gange større end det månedlige gennemsnit. Lystbådehavne er de mest sæsonafhængige i kraft af en typisk kort sæson. 72 pct. af årets samlede antal overnatninger ligger i juli og august. Tabel 17. Antal overnatninger pr måned ( 000). Region Sjælland 2008. Hoteller Camping Alle overnatningsformer Feriecentre Vandrehjem Lystbådehavne Feriehuse 1 Hele året 4.755 568 989 1.598 143 187 1.271 Januar 113 33 49 5 26 Februar 157 32 78 7 40 Marts 313 39 80 100 10 84 April 313 44 70 127 11 60 Maj 463 54 75 200 16 16 101 Juni 517 55 83 218 15 27 119 Juli 1.100 66 161 481 23 90 278 August 731 65 118 267 18 44 219 September 388 57 71 115 13 9 122 Oktober 304 48 99 12 144 November 157 45 73 8 31 December 200 29 31 90 4 46 Sæsonindikator 2,3 1,4 1,7 2,8 1,7 4,3 2,3 Noter: 1 Månedsfordelingen for feriehuse er estimeret på grundlag af månedsfordelingen i hele Danmark. Dækker kun overnatninger i feriehuse udlejet gennem et bureau. 2 Defineret som ((juli+august)/2)/(gennemsnit for hele året). Kilde: Danmarks Statistik. 21

Nedenstående figur 5 viser den relative månedsfordeling af overnatningsformerne, hvor gennemsnitsmåneden har værdien 100. når indekset for fx juli viser 278, svarer det til, at der er i juli er 2,78 gange så mange overnatninger, som i en gennemsnitsmåned. Udover juli, så har august over dobbelt så mange overnatninger som i en gennemsnitsmåned. Perioden fra maj til og med august har et overgennemsnitligt antal overnatninger. Overnatningsformer der ligger over gennemsnittet for alle overnatningsformer vil skabe større sæsonudsving i overnatningerne og vice versa, vil overnatningsformer der ligger under gennemsnittet, trække i retning af udjævning af sæsonens overnatninger. Figur 5 viser, at det er camping og feriehusturister der skaber højsæsonen. Lystsejler gør ligeså, men repræsenterer et meget lille antal overnatninger. Feriecentre, hoteller og vandrerhjemsturister er derimod med til at udjævne sæsonen. Inden for hoteller og vandrerhjem findes også de fleste forretningsrejsende, der generelt har en omvendt sæson end feriehusturister. Figur 5. 700 Månedens relative størrelse i forhold til gennemsnitligt antal overnatninger pr. måned. Registrerede overnatningsformer. Region Sjælland. 2008 600 Indeks: gennemsnitsmåned=100 500 400 300 200 Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Feriehuse Lystbåde Alle 100 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Noter: 1 Månedsfordelingen for feriehuse er estimeret på grundlag af månedsfordelingen i hele Danmark. Kilde: Danmarks Statistik. For en detaljeret oversigt over sæsonindikatoren på kommunalt niveau, se bilag 3. 22

Kapitel 4. Turismens udvikling i Region Sjælland Dette kapitel vil vise udviklingen i registrerede overnatninger i Region Sjælland over de seneste ti år. Valget af registrerede overnatninger som indikator på udviklingen skyldes, at statistikken for netop disse overnatningsformer er den mest pålidelige. Dog er overnatninger i lejet feriehus ikke omfattet af denne statistik, da den regionale opdeling først er etableret for 2007 og frem. De største markeder i 2008 er danske, svenske og tyske turister. Fra 2007 til 2008 faldt de samlede overnatninger med -1,4 pct. De danske overnatninger steg med 0,5 pct. og de udenlandske faldt med -8,0 pct. Set over de seneste ti år har den samlede gennemsnitlige årlige udvikling i overnatninger været på 14,1 pct. Danske overnatninger har haft en vækst på 20 pct., mens de udenlandske er faldet med -4 pct. Værst er det gået for de tyske overnatninger, der faldet med -42 pct. Tabel 19. Overnatninger fordelt på nationalitet, ekskl. feriehuse. Region Sjælland 1999 2007 2008 Vækst 07-08 Vækst 99-08 i 000 pct. I alt 3.053 3.533 3.485-1,4 14,1 Danmark 2.307 2.754 2.767 0,5 20,0 Udlandet 747 779 717-8,0-3,9 Holland 62 94 88-6,4 41,6 Norge 50 74 68-9,1 35,1 Storbritannien 15 18 19 1,4 25,3 Sverige 173 258 232-10,0 34,2 Tyskland 375 236 217-8,3-42,3 Andre lande 72 99 95-4,2 32,5 Kilde: Dan- Note: Kun hoteller med min. 40 senge og campingpladser med min. 75 campingenheder. marks Statistik Tabel 20 viser udviklingen i registrerede overnatninger fordelt på overnatningsformer (feriehuse er først med fra 2007). Eksklusive overnatninger i lejede feriehuse, er det samlede overnatningstal i 2008 3,5 mio. og inklusive feriehuse er det på 4,8 mio. Bortset fra feriehuse, hvis udvikling ikke kendes, har camping været den overnatningsform, som klaret sig bedst i de sidste ti år. Antallet af overnatninger på denne overnatningsform er steget med 25 pct. i denne periode. Derimod er antallet af overnatninger på lystbådehavne faldet med over en tredjedel. 23

Tabel 20. Antal overnatninger fordelt på overnatningsformer 1999-2008. Region Sjælland. 1999 2007 2008 Vækst 07-08 Vækst 99-08 000 pct. I alt ekskl. feriehuse 3.053.. 3.533 3.485-1,4 14,1 Hoteller 497.. 608 568-6,5 14,2 Feriecentre 842.. 1.008 989-1,9 17,4 Camping 1.280.. 1.566 1.598 2,0 24,8 Vandrerhjem 139.. 165 143-13,1 3,0 Lystbådehavne 295.. 186 187 0,3-36,6 I alt inkl. feriehuse.... 4.894 4.755-2,8.. Feriehuse.... 1.361 1.271-6,6.. Note: Kun hoteller med min. 40 senge og campingpladser med min. 75 campingenheder. Feriehusstatistikken er først kommunalt fordelt fra 2008. Kilde: Danmarks Statistik I 2008, hvor den seneste finansielle og økonomiske krise startede, faldt antallet af overnatninger med 3 pct. sammenlignet med 2007. Vandrerhjem var den overnatningsform, som er faldet mest (-13 pct.). Camping og lystbådehavne havde som de eneste overnatningsformer en stigning (2,0 og 0,3 pct.). Tabel 21. Udviklingen i registrerede overnatninger pr kommune 1999-2008 (i 000, ekskl. overnatninger i lejet feriehus). Region Sjælland. 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Udvikling 1999-2008 000 overnatninger (1999=100) Faxe 193 176 185 200 216 225 248 268 283 293 152 Greve 71 78 70 63 64 67 74 88 102 88 124 Guldborgsund 391 387 397 411 417 389 391 382 384 378 97 Holbæk 75 76 90 98 98 109 115 129 141 136 182 Kalundborg 132 153 155 168 170 160 158 179 161 172 130 Køge 146 151 146 149 152 127 142 147 152 142 97 Lejre 37 43 40 51 45 49 47 57 59 60 164 Lolland 705 724 774 825 871 897 889 933 887 905 128 Næstved 277 276 281 276 274 266 277 286 292 263 95 Odsherred 164 140 153 171 187 176 162 172 168 173 106 Ringsted 78 83 74 70 69 77 76 85 93 91 116 Roskilde 141 139 135 152 161 146 153 157 166 150 106 Slagelse 220 221 210 218 231 226 226 240 228 235 107 Sorø 68 67 63 67 76 71 72 75 75 71 105 Stevns 49 52 52 53 72 73 79 92 102 100 204 Vordingborg 308 313 294 291 291 270 262 267 233 229 74 Regionen i alt 3.053 3.079 3.119 3.262 3.393 3.327 3.372 3.558 3.533 3.485 114 Kilde: Danmarks Statistik 24

Kapitel 5. Guide Danmark produktoversigt I nedenstående tabel 5.1 ses fordelingen af Region Sjællands knap tusind registrerede turismeprodukter i udvalgte Guide Danmark kategorier, fordelt på type og kommuner. Guide Danmark er baseret på frivillige registreringer foretaget af lokale turistbureauer i regionen og listen er dermed ikke nødvendigvis hverken fyldestgørende eller konsistent mht. kategoriseringer, bagatelgrænser etc. Den samme virksomhed kan godt være registreret i flere kategorier samtidig, hvis den er kategoriseret med flere produkttyper. Guide Danmark produktoversigten er alene en optælling og forholder sig ikke til kvaliteten af de enkelte registrerede produkter, ej heller til kapaciteten, hvorfor listen kun er indikativ for udbuddet og variationen i regionens turismeprodukter. En reel vurdering af turismeprodukternes kvalitet og sammensætning, kræver inddragelse af flere oplysninger om de enkelte produkter i listen, hvilket der ikke gøres her. Udbuddet og variationen i turismeprodukter i et område kan give et fingerpeg om, hvor komplet og dermed attraktivt et området er som turistdestination. I det omfang der i et område mangler væsentlige produkter i turistens forbrugs- eller oplevelsespalette, vil det sætte begrænsninger for områdets muligheder for at tiltrække og fastholde turismeomsætning. Tabel 5.1. Antal registrerede turistprodukter i Guide Danmark databasen. Sorteret efter antal produkter. Region Sjælland okt. 2009. Bed&Breakfast Campingpladser Feriecentre Feriehusudlejere Hoteller Lystbådehavne Slotte & Herregårde Vandrrerhjem Attraktioner Golfanlæg Mødefaciliteter Restauranter Wellnessfaciliteter Zoologiske Haver I ALT Næstved 26 3 1 2 6 6 12 1 1 2 5 36. 2 103 Guldborgsund 17 9 1 2 15 8 4 2 2 3 7 30. 2 102 Slagelse 11 10 2 2 15 6 2 3 2 2 11 32 2. 100 Vordingborg 40 7 1 1 12 8 1 2 1 1 3 18 1. 96 Lolland 18 8 2 1 12 13 1 1 2 3 6 24. 2 93 Odsherred 20 7. 3 6 3 1 2 3 3 4 20. 1 73 Roskilde 8 1. 1 7 3. 1. 4 5 30.. 60 Kalundborg 9 7. 2 8 7 3 2. 2 3 11.. 54 Ringsted 7 1.. 3. 2 2. 1 5 27.. 48 Faxe 14 4. 1 4 1 2 1 1 1 4 13.. 46 Køge 15 4.. 3 1. 1. 3 2 16 1. 46 Holbæk 6 4.. 5 1 2 1 1 1 2 14 1 1 39 Stevns 10 2 1 1 2 2 1 1 1 2 3 8.. 34 Sorø 5 2.. 3.. 1. 1 3 9.. 24 Lejre 4 2.. 4 3 1. 1 1 3 4.. 23 Greve 7 1.. 2 2.... 1 2.. 15 I alt 222 72 8 16 107 64 32 21 15 30 67 296 5 8 963 Kilde: Guide Danmark (pr. oktober 2009) 25

Da kommuner i Danmark er små, sammenlignet med mange turisters ønsker og forventninger til aktionsradius, vil det være naturligt hvis fx nabokommuner ikke alene konkurrerer på de samme produkter, men også komplimenterer hinanden med de produkter de hver især mangler, hvorved destinationstanken på tværs af kommunegrænser opstår. 26

Kapitel 6. Markedsforventninger til 2010 Dette afsnit giver et overblik over forventningen til turismeudviklingen i hele Danmark i 2010. Desværre har VisitDenmark ikke modeller, som kan bryde denne forventning ned på regionseller kommuneniveau. Men en forventning til hele dansk turisme giver dog en indikation af, hvad man også i Region Sjælland kan vente sig i 2010, ud fra markedssammensætningen i regionen. Dette kortsigtede forecast giver en forventning til det endelige resultat for 2010 målt i overnatninger. Det er en modelberegning, som på basis af forventninger til de makroøkonomiske variable, ligger til grund for dette forecast. I modellen er der udregnet nogle sammenhænge mellem de generelle økonomiske faktorer som BNP, privat forbrug mv. og udviklingen i overnatninger. Så på basis af forventningen til den generelle økonomiske udvikling i samfundet i 2010, er der udregnet et forecast for udvikling i overnatninger. Modellen er udarbejdet af den internationale konsulentvirksomhed Tourism Economics, der også har organisationer som ETC og WTTC blandt deres kunder. På kort sigt har den generelle økonomiske udvikling i samfundet størst betydning for udviklingen i turismen. Men der er også andre faktorer, der kan få en målbar indflydelse, som modellen ikke tager højde for. Dette kan være store ændringer i antallet af turismeprodukter, væsentligt ændrede adgangsforhold, meget store enkeltstående events mv. Derudover er det økonomiske forecast til den generelle økonomiske udvikling i samfundet også forbundet med usikkerhed. Derfor skal det understreges, at denne form for modelkørsel naturligvis er behæftet med en vis usikkerhed. Tabel 6.1. Antal overnatninger på kollektive overnatningsformer i Danmark 2007-2009 og forecast for 2010 2007 2008 2009* 2010** 1.000 I alt 45.609 44.897 41.401 43.440 Danskere 23.172 23.547 22.233 23.172 Udlændinge 22.437 21.351 19.168 20.268 Ændring i forhold til året før: pct. I alt 3-2 -8 5 Danskere 5 2-6 4 Udlændinge 1-5 -10 6 Indeks: 2007=100 I alt 100 98 91 95 Danskere 100 102 96 100 Udlændinge 100 95 85 90 Note: Kollektive overnatningsformer er: hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse. *: Foreløbig tal. **: Forecast Kilde: Danmarks Statistik og Tourism Economics Det ses af tabel 6.1, at udviklingen i 2010 vil resultere i et samlet stigning i overnatninger på 5 pct. Stigningen vil fordele sig på 4 pct. flere danske overnatninger og 6 pct. flere udenlandske. Men da man kommer fra to år med negativ udvikling, forventes det samlede antal af overnatninger i 2010 dog stadig at blive 3 pct. under niveauet i 2008 og 5 pct. under niveauet i 2007. 27

Figur 6. Antal overnatninger på kollektive overnatningsformer for 2004-2008, foreløbige tal for 2009 og forecast for 2010. Hele Danmark. 50.000 45.000 40.000 42.357 42.018 44.370 45.609 44.897 41.401 43.440 1.000 overnatninger 35.000 30.000 25.000 20.000 22.494 19.863 21.655 20.363 23.172 23.547 22.084 22.286 22.437 21.351 22.233 19.168 23.172 20.268 15.000 2004 2005 2006 2007 2008 2009* 2010** I alt Danskere Udlændinge Note: Kollektive overnatningsformer er: hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse. *: Foreløbige tal, **: forecast. Kilde: Danmarks Statistik og Tourism Economics. Som det kan ses af ovenstående figur er de danske overnatninger steget støt indtil 2008, mens de udenlandske tilsvarende er faldet. Dette betød, at i 2007 var de danske overnatninger blevet 3 pct. højere end de udenlandske og i 2009 16 pct. højere. Forecastet forventer, at denne procent i 2010 vil falde lidt nemlig til at danske overnatninger blot er 14 pct. flere end udenlandske. 28

I nedenstående tabel vises den forventede udvikling i udenlandske overnatninger fordelt på kildemarkeder for dansk turisme altså efter hvor turisterne kommer fra. Tabel Forecast for udviklingen i overnatninger på kollektive overnatningsformer fordelt gæstens bopælsland. 2008-2010 2008 2009* Ændring 08-09 2010** Ændring 09-10 pct. pct. 1.000 pct. Udlændinge i alt 21.351 19.168-10 20.268 6 Tyskland 12.968 11.584-11 12.119 5 Norge 2.324 2.139-8 2.343 10 Sverige 1.835 1.418-23 1.563 10 Holland 1.195 1.092-9 1.115 2 Storbritannien 539 477-11 471-1 Italien 185 201 9 211 5 Europa i alt 20.352 18.137-11 19.709 9 USA 347 361 4 370 2 Japan 81 84 4 77-9 Note: Kollektive overnatningsformer er: hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse. *: Foreløbige tal, **: forecast. Kilde: Tourism Economics De vigtigste udenlandske markeder i Region Sjælland er Tyskland, Sverige og Norge med henholdsvis 53, 19 og 10 pct. af de samlede udenlandske overnatninger (i 2008). Hvis tendenserne på landsplan forudsættes også at gælde for Region Sjælland, vil det betyde, at man kan forvente de største relative stigninger for norske og svenske overnatninger. Men det kommer også efter et 2009, hvor specielt de svenske overnatninger faldt overordentligt meget 1 - nemlig med 23 pct. i forhold til året før. Men da de tyske overnatninger fylder mere end halvdelen af de udenlandske overnatninger i Region Sjælland, vil den største absolutte stigning komme fra dette marked, hvis forecastets beregninger kommer til at holde stik. 1 Overnatninger i lejet feriehus foreligger ikke på tidspunktet for Region Sjælland ved denne rapports udarbejdelse. Så landsudviklingen forudsættes også at gælde for Region Sjælland i 2009. 29

Bilag 1. Turismeforbrug pr kommune Tabel B1.1 Turismeforbrug pr marked og kommune. RTSA 2006. (mio. kr.) Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg I alt 268 222 687 379 429 400 152 616 677 656 317 1.061 695 91 202 189 397 Danmark 137 90 312 164 231 193 76 305 363 368 212 610 436 33 126 98 162 Tyskland 51 15 208 60 69 24 14 105 120 163 13 35 63 5 12 44 117 Storbritannien 1 23 0 16 14 28 9 1 2 8 9 45 19 10 8 0 1 Sverige 42 38 76 21 20 58 16 126 97 29 22 113 39 18 7 21 52 Norge 13 18 31 73 59 30 7 32 31 56 35 134 85 9 30 9 19 Finland 1 0 2 0 0 1 0 1 1 0 1 2 1 0 0 0 0 Holland 10 2 13 7 7 8 2 12 7 10 2 6 5 1 3 3 16 Frankrig 1 1 0 1 1 1 0 0 0 0 1 2 2 0 0 0 1 Italien 2 0 3 1 0 1 0 2 3 0 1 2 0 0 0 1 3 Schweiz 1 0 1 0 0 0 0 1 1 0 0 1 0 0 0 0 1 USA 1 5 1 10 8 6 4 1 2 5 6 10 13 2 4 0 2 Japan 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 Belgien og 0 0 1 0 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 0 0 Luxembourg Canada 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Polen 0 3 1 1 1 3 9 0 2 1 1 7 2 1 0 1 0 Spanien 0 3 0 2 1 4 2 0 0 1 1 6 2 1 1 0 0 Østrig 0 0 1 10 7 1 0 0 0 5 5 1 11 0 5 0 0 Øvrige Østeuropa 0 0 4 4 3 1 0 2 4 2 3 2 5 0 2 1 2 Øvrige Europa 1 12 1 4 3 26 1 5 4 2 2 21 4 5 2 0 0 Øvrige Asien 1 1 0 0 0 1 5 1 2 0 0 2 0 0 0 0 0 Øvrige Amerika 0 0 3 0 0 0 0 2 3 0 0 1 0 0 0 1 2 Øvrige lande 6 11 29 4 4 14 5 16 35 6 2 60 5 5 2 9 19 30