Sorter af gule spiseløg 2010

Relaterede dokumenter
Sorter af gule spiseløg

Sorter af gule løg i 2014

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg

Intern rapport. Sorter af blomkål D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro

Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader

Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning

Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010

Gamle danske sorter af kålroe

Gamle danske sorter af hvidkål

Mangantest & Bladgødskning

Intern rapport. Sorter af gulerod Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Intern rapport. Sorter af gulerod Danmarks JordbrugsForskning. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Kvalitets konkurrencen 2014/15

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Topdressing af øko-grønsager

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Økologisk vinterraps

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Canyon er højestydende i 2009

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Oversigt over Landsforsøgene 2014

C. De opnåede resultater

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Udplantning af persillerod

3. marts Afrapportering Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

Fosfor det er noget vi mangler

Viden opnået via projekter

Alternative metoder til køling rucola

Oversigt over Landsforsøgene 2012

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs

InnovationsKonsortiet Strategier og teknologier til begrænsning af madspild i spisekartofler og grønsager. Anne Darre-Østergaard

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

Årsmøde d jan Vejle Center Hotel. AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Delt gødning. Split-application of fertilizer Annual Report. Otto Nielsen

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter

Forsøgsresultater 2013

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard

Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Udbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Partiel bearbejdning. Strip tillage Annual Report. Otto Nielsen

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Radrensning giver merudbytte i vårsæd

AARHUS UNIVERSITET. Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

Fornuftig økonomi i markiser over øko-æbler

Bedre udnyttelse af produktionen og mindre spild

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Varmluftsaggregat og styring, kr

Bedre Økonomi I Økologisk Frugtproduktion

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.

Formler til brug i marken

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark

Beretning Projektperiode: Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)

Forsøg med grøngødning i energipil

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup.

KVÆGKONGRES Dyrkning af majs. Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Danske forskere tester sædskifter

Mere gødning mere lejesæd?

Økonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag.

Transkript:

er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under efterlagring var der flere sorter, som havde en lav tendens til udvikling af grønne spirer. TEKST: JØRN NYGAARD SØRENSEN, AARHUS UNIVERSITET & GITTE KJELDSEN BJØRN, AGROTECH JORNN.SORENSEN@ AGRSCI.DK ÅBENT HUS For en gangs skyld regnede det, da blandt andet konsulent Peder Krogsgård, GartneriRådgivningen (tv.), Leif Thorarinsson, SeedCom og Poul Erik Ølgaard, Olssons Frö AB vurderede løgsortsforsøgene den 23. august. I 2010 blev der gennemført et demonstrationsprojekt med det formål at sammenligne dyrkningsværdien af nye modstandsdygtige sorter af spiseløg samt at undgå spiringsskader og overforsyning med kvælstof og fosfor ved startgødskning. Ved at optimere sortsvalg og sikre fremspiring og optimal vækst i spiseløg vil udbyttet kunne maksimeres samtidig med, at forbruget af gødning og pesticider vil kunne reduceres. I sammenligningen af sorter blev 14 sorter af gule løg og tre sorter af rødløg dyrket både hos Henrik Petersen i og ved DJF i. I indgik endvidere fire sorter med og uden sprøjtning mod løgskimmel. I denne artikel omtales alene resultaterne af afprøvningen af de gule løg. erne blev opbevaret på kølelager indtil marts måned 2011, hvor udbytte og kvalitet blev opgjort. I april måned blev udviklingen af grønne spirer registreret. I de nedenstående tabeller og figurer er sorterne sorteret efter tidlighed. 4 Tidlighed De tidligste sorter var Hybound, Hypark, Napoleon og Vision, medens de seneste sorter var Hylander, RX07750835 og Santero (tabel 1). Udbytte Det gennemsnitlige udbytte af salgbare løg i både og var 55 tons per hektar (tabel 1 og figur 1 og 2). erne Centro, Hylander, Hypark, Hytech og RX07750835 lå over dette gennemsnit, medens de laveste udbytter blev opnået i Santero, Summit og Wellington. I, hvor plantetætheden lå på omkring 60 styk per kvadratmeter, var der forholdsvis mange store løg over 60 millimeter i diameter. I var de fleste løg i størrelsen 40-60 millimeter i diameter, men her var plantetætheden også omkring 75 styk per kvadratmeter. Denne forskel i plantetæthed afspejler sig også i den gennemsnitlige stykvægt, som var 108 gram i, men kun 75 gram i. De største løg blev produceret af Hylander, men også Wellington producerede store løg, selv om udbyttet lå i den lave ende. Frasorterede løg Generelt var løgene sunde efter opbevaring på kølelager indtil marts måned 2011. Kun meget få løg var rådne eller glassede (tabel 2). I blev der frasorteret en del løg, fordi de var for små. I var der derimod meget få løg under 40 millimeter i diameter. Den væsentligste årsag til frasortering her var manglende skaller (tabel 2). I var manglende skaller også den væsentligste frasorteringsårsag, men dog ikke helt så meget som i. Hvorfor der er denne forskel er uvis, da løgene fra begge steder blev tørret i det samme tørrerum. Revnede eller manglende skaller ses ofte, hvis temperaturen øges for hurtigt under nedtørring af løgene.

Bedømmelser Sundheden af plantetoppen blev bedømt i marken. Der blev ikke fundet nogen svampesygdomme, men der var forskel på sorternes tendens til at få gule bladspidser (tabel 3). Napoleon, Santero og Wellington havde flest gule spidser, medens Bennito, Hybound, Hypark, RX07751481 og Summit havde færrest. Hvorfor der udvikledes gule bladspidser er uklart. Der var lidt flere blade med gule spidser i sammenlignet med. Ved et åbent-hus arrangement i april måned 2011 blev løgene bedømt af deltagerne. Det bedste helhedsindtryk blev opnået i sorterne Centro, Hytech og Vision (tabel 3). Hytech og Vision scorede begge høje karakterer for skalfarve og skalkvalitet, medens Centro var den mest faste sort. Konklusioner I sammenligningen af de gule sorter var ét af formålene at undersøge, om forbruget af pesticider kunne reduceres. Resultaterne viste. at der ved udtagning i marts måned kun var en meget lille mængde, der blev frasorteret på grund af sygdom, og at der kun var mindre forskel mellem sorterne. Det salgbare udbytte efter opbevaring var højest hos sorterne Centro, Hylander, Hypark, Hytech og RX07750835. Under efterlagring af sorterne udvikledes der ikke nogen spirede løg i de to første uger efter udtagning fra kølelager. En måned efter udtagning havde alle sorter udviklet grønne spirer, men sorterne Hybound, Hylander, Summit og Vision havde den laveste tendens til spiring. Såfremt sprøjtning med spirehæmmende middel udelades, er der derfor flere sorter at vælge mellem. Spiring Efter sortering og klargøring af løgene blev udviklingen af grønne spirer fulgt. I løbet af de første to uger ved 18-20 grader var der ikke nogen spirede løg. En måned efter udtagning fra kølelager var der 35 procent spirede løg i Centro, omkring 20 procent i Bennito,, Napoleon og RX07750835, men under 10 procent i Hybound, Hylander, Summit og Vision (tabel 3). Efter 52 dage var der fortsat samme sortsrækkefølge, og de tilsvarende tal var nu henholdsvis 75, 60 og 40 procent. HYLANDER Hylander i marken den 28. august i. Foto: Gitte Kjeldsen Bjørn. er af gule løg Napoleon, Vision og Wellington Centro og Santero Hybound, Hylander, Hypark, Hytech og Summit Bennito, RX07750835 og RX07751481 Leverandør Dæhnfeldt / Syngenta Nickerson-Zwaan Olssons Frö / Advanta SeedCom / Bejo Seminis 5

Tabel 1. Tidlighed, plantebestand, stykvægt og salgbart udbytte efter opbevaring. og, 2010. Topfald 1 Planteantavægt 2 salgbare antal vægt Styk- Udbytte Plante- Styk- 2 Udbytte salgbare procent stk/m 2 g/stk. t/ha stk/m 2 g/stk. t/ha Hypark 74 61 107 58 79 74 55 Vision 73 52 109 53 80 72 55 Napoleon 73 64 99 54 80 72 54 Hybound 70 61 105 57 78 68 49 Centro 58 58 107 55 78 79 58 55 59 107 55 74 74 51 Wellington 50 49 118 52 62 90 53 RX07751481 50 59 103 54 82 68 53 Bennito 45 53 117 55 75 75 53 Hytech 29 60 113 60 81 73 56 Summit 24 56 103 53 76 69 48 RX07750835 15 61 103 58 78 78 57 Hylander 13 57 123 60 75 83 59 Santero 8 56 105 52 74 77 53 LSD 3-9 13 ns 7 6 6 1) Topfald blev registreret den 23. august i. 2) Gennemsnit af alle løg. 3) Mindste statistisk sikre forskel (ns: ingen statistisk sikker forskel). Hypark Vision Napoleon Hybound Centro Wellington RX07751481 Bennito Hytech Summit RX07750835 Hylander Santero 0 10 20 30 40 50 60 70 t/ha 80 > 80 mm 60-80 mm 40-60 mm < 40 mm Syge og skadede Afpuds Lagersvind Figur 1. Produktion af brugbare løg og frasorterede løg samt afpuds (løse skaller, jord og sten) og lagersvind., 2010. 6

Hypark Vision Napoleon Hybound Centro Wellington RX07751481 Bennito Hytech Summit RX07750835 Hylander Santero 0 10 20 30 40 50 60 70 t/ha 80 > 80 mm 60-80 mm 40-60 mm < 40 mm Syge og skadede Afpuds Lagersvind Figur 2. Produktion af brugbare løg og frasorterede løg samt afpuds (løse skaller, jord og sten) og lagersvind., 2010. Tabel 2. Hovedårsager til frasortering. og, 2010. Syge Glassede Manglende skal Syge Glassede Manglende skal procent 1 procent procent procent procent procent Hypark 1 0 11 0 0 3 Vision 0 1 5 1 0 1 Napoleon 0 0 13 0 0 7 Hybound 0 0 10 2 0 3 Centro 0 0 9 1 0 3 2 3 8 2 1 4 Wellington 1 1 8 1 0 3 RX07751481 0 0 9 0 0 2 Bennito 0 1 10 0 0 3 Hytech 0 0 10 2 0 2 Summit 0 0 7 1 0 3 RX07750835 1 0 6 2 0 3 Hylander 0 0 15 2 0 2 Santero 0 1 9 2 0 4 LSD 2 ns ns ns 1 ns ns 1) Procent beregnet på basis af antal. 2) Mindste statistisk sikre forskel (ns: ingen statistisk sikker forskel). 7

Skalfarve 2 Skalkvalitet Fasthed 2 Helheds- Spiring 3 Tabel 3. Bedømmelse af bladkvalitet før høst og af løg efter opbevaring samt udvikling af grønne spirer 31 dage efter udtagning fra lager. Bedømmelserne er foretaget efter en skala fra 1 til 9. Gennemsnit af resultater fra og, 2010 Gule bladspidser 1 2 indtryk 2 9=fri 9=mørkest 9=bedst 9=mest fast 9=bedst procent Hypark 7 6 6 6 6 11 Vision 6 8 8 7 7 5 Napoleon 4 7 4 7 5 19 Hybound 7 7 6 7 6 4 Centro 5 7 6 8 7 35 6 6 6 7 6 23 Wellington 5 7 7 7 6 17 RX07751481 7 6 6 7 6 13 Bennito 7 7 5 6 5 20 Hytech 6 8 8 7 7 12 Summit 7 5 4 6 4 8 RX07750835 6 7 6 6 6 23 Hylander 6 6 5 7 6 9 Santero 4 6 4 7 5 11 LSD 4 1 ns 2 ns 2 15 1) Bedømmelse foretaget den 20. august 2010 i og 19. august 2010 i. 2) Bedømmelse foretaget den 7. april 2011 af deltagere i et åbent-hus arrangement. 3) Spiring ved stuetemperatur 1 måned efter udtagning fra kølelager. 4) Mindste statistisk sikre forskel (ns: ingen statistisk sikker forskel). FAKTA Reduktion af næringsstof- og pesticidforbruget i produktionen af spiseløg Et demonstrationsprojekt ved Avlerforeningen af Danske Spiseløg støttet af GAU (Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter) og FødevareErhverv (Erhvervsudviklingsordningen). FAKTA Kulturforhold Kulturforhold i sammenligningen af forskellige sorter af gule løg fremgår af nedenstående tabel. erne blev afprøvet to forskellige steder. Der blev ikke sprøjtet med spirehæmmende middel. Løgene i blev frilagt på tre tidspunkter i relation til topfald. Jordtype JB 4 JB 6 Jordanalyse: Rt, Pt, Kt 7.1, 2.9, 7.1 7.1, 1.8, 13.8 Gentagelser 2 2 Såning 13/4 2010 14/4 2010 Bedbredde (cm) 200 160 Rækker pr. bed 6 5 Rækkeafstand i bedet (cm) 21.5-24 24 Tilstræbt plantebestand (stk/m2) 60 75 Startgødning (kg/ha) 23 N, 45 P 22 N, 44 P Supplerende gødning (kg/ha) 110 N, 12 P, 187 K, 132 S 124 N, 16 P, 132 K, 67 S Høstparcel (m2) 12.0 11.2 Frilægning 8/9 2010 31/8, 3/9, 7/9 2010 Tørringstemperatur ( C) 28 Opbevaringstemperatur ( C) 0-1 Udtagning fra lager 14/3 2011 18/3 2011 8 Efterlagringstemperatur ( C) 18-20