STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Humanøkologi. Revideret

Relaterede dokumenter
Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Teknologisk Diplomuddannelse (TD) med speciale i Humanøkologi

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK. Gældende fra 1. august 2011

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i kriminologi. Revideret

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Bekendtgørelse om akademiuddannelser

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Velfærdsteknologi i praksis

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

12. Modulbeskrivelse

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Lovtidende A Udgivet den 19. december Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Transkript:

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Humanøkologi Revideret 23.05.11

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold 6.1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 6.2. Uddannelsens struktur og indhold 7. Afgangsprojekt 7.1. for afgangsprojektet 7.2. Udarbejdelse af afgangsprojekt 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1. Undervisnings- og arbejdsformer 8.2. Evaluering 9. Prøver og bedømmelse 10. Merit 11. Censorkorps 12. Studievejledning 13. Klager og dispensation 14. Overgangsordninger 15. Retsgrundlag

Bilag Bilag 1 Obligatoriske moduler (Ob) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område (Vf) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler.

1. Indledning Teknologisk Diplomuddannelse i Humanøkologi er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om diplomuddannelser. Uddannelsen hører under fagområdet for It & teknik i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Studieordningen er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Undervisningsministeriet til udbud af denne uddannelse. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af Teknologisk Diplomuddannelse i Humanøkologi: - Aalborg Universitet Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og øvrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Studieordningen har virkning fra 01.07.11. 2. Uddannelsens formål Formålet med Diplomuddannelsen i Humanøkologi er at kvalificere den studerendes personlige og faglige kompetence til selvstændigt at varetage funktioner og udviklingsorienterede opgaver på miljørelaterede områder i såvel private som offentlige virksomheder og institutioner m.v. samt udvikleegen praksis. Den uddannede skal kunne vurdere, reflektere og anvende elementer, der indgår i miljørelaterede opgaver fra strategisk til operativt niveau. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. Uddannelsen giver de studerende indsigt i og viden om samspillet mellem individ, samfund, teknologi og miljø med særligt henblik på sektorer, hvor miljøspørgsmål har været mest påtrængende. Uddannelsen tilstræber at give deltagerne et overblik over temaer, teorier og metoder på miljøområdet og skal give den studerende viden om og tværfaglig forståelse af samspillet mellem menneske og miljø. Uddannelsen skal samtidig sætte den studerende i stand til at identificere, afgrænse og analysere væsentlige problemstillinger indenfor miljøområdet, herunder foretage selvstændige videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser. Gennem arbejdet med de indlagte miniprojekter og det afsluttende 4. modul-projekt får den studerende samtidig mulighed for at gå i dybden med mere afgrænsede problemstillinger. På den måde udvikles den studerendes evne til at identificere, analysere og vurdere problemstillingerne både på basis af et generelt overblik og med udgangspunkt i specifikke metoder og tilgange. 1

Deltagerne vil på uddannelsen blive præsenteret for en flerhed af faglige teorier og tilgange: a) naturvidenskabelige metoder og teorier med relation til de moderne samfunds miljøproblemer, b) tekniske, planlægnings- og reguleringsmæssige teorier, metoder og procedurer, der er udviklet med henblik på at håndtere problemerne, c) teorier om individuel miljøadfærd og om samspillet mellem interessenter, sociale organisationer og offentlig miljøregulering, samt d) kulturanalytiske, filosofiske og samfundskritiske teorier og metoder med henblik på at forstå og analysere problemerne i bredere kulturhistoriske, etiske og politisk-økonomiske sammenhænge. De fire former for analyse vil blive præsenteret i sammenhæng i tilknytning til specifikke problemområder. Uddannelsen skal på den baggrund udvikle de studerendes evne til at forstå, analysere, vurdere og producere viden om miljøproblemer i et tværfagligt perspektiv. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 3. Uddannelses varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt eksaminer og andre bedømmelser. 4. Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen TD Humanøkologi, og den engelske betegnelse er Diploma of Technology in Human Ecologyjf. bekendtgørelse for diplomuddannelser bilag 1. 5. Adgangskrav Adgang til optagelse på Den Teknologiske Diplomuddannelse i Humanøkologi eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt at ansøger har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse som ovenfor nævnt, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. 2

6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående uddannelse, der udbydes som åben uddannelse. Den udbydes ved institutionen med et omfang, der svarer til ¼ årsværk pr. semester i 4 semestre, i alt 1 årsværk. Et årsværk er en fultidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 points i European Credit Transfer System (ECTS-point). Årsværket er fordelt med 30 ECTS på obligatoriske moduler, 45 ECTS på valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge 15 ECTS, og 15 ECTS på afgangsprojektet. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen. Institutionen kan i særlige tilfælde dispensere herfra. Uddannelsens indhold er fordelt på 4 semestre: 1. semester: Mennesker, natur, miljø og landskab 2. semester: Vurderingsmetoder på miljøområdet 3. semester: Industriel miljøledelse, etik og international miljøpolitik 4. semester: Afgangsprojekt Hvert semester omfatter 15 ECTS og omfatter skemalagt undervisning, gruppearbejde, projektarbejde samt selvstudium og prøveforberedelse. Uddannelsen tilrettelægges således, at der tages hensyn til de studerendes muligheder for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Undervisningen er praksisrelateret, og de studerendes erfaringer tilstræbes at blive inddraget i undervisningen. 1. semester: Mennesker, natur, miljø og landskab Uddannelsens 1. semester udgøres af to obligatoriske modul med to gennemgående temaer. Det ene tema er natur og landskab. Det andet tema er økologi og miljølære. Modulet er organiseret omkring 3 fælles-seminarer. Ud over fællesseminarerne, indgår en række forelæsninger, deltageroplæg og ekskursioner i modulet. Deltagerne arbejder i perioderne imellem seminarerne med individuelle opgaver eller gruppeopgaver, litteraturlæsning og andre former for selvstudium. Modulet evalueres af intern censor. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Semestret afsluttes med et projektmodul. På projektmodulet skrives en projektrapport indenfor semestrets temaer. Forudsætningen for at skrive semesterprojektet er at man har deltaget i modulet Økologi og miljølære, natur og landskab. Projektrapporten kan udarbejdes individuelt eller som gruppeopgave. Projektrapporten skal have et omfang af 10-15 normalsider pr. deltager. Bedømmelsen er individuel og en skriftlig opgave og evt. et praktisk produkt som udarbejdes i gruppe, gøres til genstand for en individuel prøve, hvor det er den studerendes individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, der bedømmes efter 7-trinsskalaen. Projektrapporten bedømmes af intern censor. Forudsætninger Uddannelsens adgangsbetingelser. Skal have kendskab til biologiske systemers funktionsmåde, biologisk evolution og basale energi- og stofstrømme i åbne systemer 3

Skal have indblik i hvordan den menneskelige påvirkning og manipulationen af biologiske systemer medfører økologiske problemer af forskellig karakter og omfang. Skal have kendskab til de faglige tilgange, som optræder indenfor natur- og landskabsforvaltningen Skal have kendskab til forskellige naturopfattelser, til forskellige former for naturidealer, og til væsentligste tilgange til undersøgelse af befolkningsgruppers natursyn Skal kunne forstå disse teorier og faglige tilgange i en sådan grad, at det bliver muligt at reflektere over deres anvendelighed i forskellige typer af praksis Skal kunne beskrive og analysere energi- og stofstrømme i sociale systemer Skal have basisfærdigheder indenfor udvalgte natur-, landskabs- og miljøvurderingsmetoder, der anvendes til indsamling og analyse af information, Skal kunne formidle miljø-, natur- og landskabsrelaterede problemstillinger til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne analysere og agere i forhold til omverdenens engagement i problemstillinger med relation til økologi, natur og landskab Skal selvstændigt kunne udføre kvalificerede administrations-, udrednings-, ledelses-, undervisnings- og formidlingsopgaver indenfor økologi, natur- og landskabsforvaltning 2. semester: Vurderingsmetoder på miljøområdet Uddannelsens 2. semester består af to obligatoriske moduler, og er organiseret omkring 3 fællesseminarer. Deltagerne arbejder i perioderne imellem seminarerne med individuelle, -eller gruppeopgaver, litteraturlæsning og andre former for selvstudium. Det tilstræbes at give deltagerne et overblik over en række af de væsentligste miljøvurderingsmetoder og -tilgange, herunder Samfundsøkonomisk vurdering, VVM, SMV og LCA. Kendskabet hertil skal give den studerende muligheder for mere systematisk at analysere og vurdere miljørelaterede problemstillinger. Modulet evalueres af intern censor. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Semestret afsluttes med et projektmodul. På projektmodulet skrives en projektrapport indenfor semestrets temaer. Forudsætningen for at skrive semesterprojektet er at man har deltaget i modulet Miljøøkonomi, miljøvurdering og LCA. Projektrapporten kan udarbejdes individuelt eller som gruppeopgave. Projektrapporten skal have et omfang af 10-15 normalsider pr. deltager. Bedømmelsen er individuel og en skriftlig opgave og evt. et praktisk produkt som udarbejdes i gruppe, gøres til genstand for en individuel prøve, hvor det er den studerendes individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. Projektrapporten bedømmes med ekstern censor. Forudsætninger Uddannelsens adgangsbetingelser. Skal kunne forstå og analysere livscyklusvurderinger 4

Skal have kendskab til miljøøkonomiske teorier og metoder og deres anvendelse indenfor offentlig planlægning og regulering Skal give kendskab til baggrunden for miljøvurdering og til kritisk at vurdere brugen af forskellige vurderingsmetoder Skal have kendskab til strategisk miljøvurdering Skal kunne forstå disse teorier og metoder i en sådan grad, at det bliver muligt at reflektere over deres anvendelighed i forskellige typer af praksis Skal kunne deltage i planlægning og udførelse af livscyklusvurderinger af produkter Skal kunne anvende udvalgte miljøøkonomiske teorier og metoder til indsamling og analyse af information, Skal kunne foretage en indledende miljøvurdering af et projekt (VVM) Skal kunne give en kritisk vurdering af VVM som metode og reguleringsinstrument Skal kunne formidle miljørelaterede problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Skal selvstændigt kunne udføre kvalificerede administrations-, udrednings-, ledelses-, undervisnings- og formidlingsopgaver med udgangspunkt i de nævnte metoder Skal kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om disse opgaver inden for rammerne af en professionel etik 3. semester: Miljøledelse, etik og international miljøpolitik Også uddannelsens 3. semester er organiseret omkring 3 fælles-seminarer, suppleret med perioder med selvstudium og projektarbejde. Uddannelsens 3. semester rummer valgfrie moduler i Industriel miljøledelse, Miljøetik og Miljøpolitik i internationalt perspektiv. Den studerende vælger selv, om hvert af modulerne skal være på 5 eller 10 ECTS. Dog udbydes moduler på 10 ECTS kun, hvis der er tilstrækkeligt stort antal tilmeldte studerende. Moduler til 10 ECTS omfatter ud over udvidede moduler et mere omfattende projektarbejde. Til sammen må de valgte moduler på 3. semester højst omfatte 15 ECTS. De udvidede moduler (10 ECTS) i Industriel miljøledelse, Miljøetik og Miljøpolitik i internationalt perspektiv giver mulighed for en større fordybelse i det valgte emneområde end på et almindeligt modul (5 ECTS). Der vil således være tale om et udvidet pensum, et udvidet antal kursusgange og en mere omfattende projektrapport. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Hvert af de valgfrie moduler på uddannelsens 3. semester afsluttes med indlevering af miniprojektrapport til bedømmelse med intern censor. Projektrapporterne kan udarbejdes individuelt eller som gruppeopgave. Projektrapporten skal have et omfang af ca. 5 sider ved de almindelige moduler, og ca. 10 normalsider pr. deltager ved de udvidede moduler. Bedømmelsen er individuel og en skriftlig opgave og evt. et praktisk produkt som udarbejdes i gruppe, gøres til genstand for en individuel prøve, hvor det er den studerendes individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. Forudsætninger Uddannelsens adgangsbetingelser. 5

Skal have kendskab til temaer og metoder på centrale offentlige planlægningsområder som energi og affald Skal have kendskab til den produktorienterede miljøpolitik Skal have kendskab til principper og værktøjer, som virksomheder kan anvende i den forebyggende miljøindsats, herunder i etablering af miljøledelsessystemer med henblik på udvikling af miljøvenlige produkter Skal have indsigt i hvad miljøstyring er, hvorfor virksomhederne indfører det, hvordan det bruges og hvilke miljøforbedringer det giver i praksis Skal kunne forstå disse teorier, værktøjer og metoder i en sådan grad, at det bliver muligt at reflektere over deres anvendelighed i forskellige typer af praksis Skal have kendskab til centrale teorier og positioner i centrale miljøetiske og miljøpolitiske spørgsmål Skal have indsigt i den etiske baggrund for anvendelse af vurderingsmetoder som eksempelvis miljøøkonomi og borgerinddragelse Skal kunne inddrage temaer fra energi- og affaldsplanlægning og fra international miljøpolitik i forbindelse med udvikling af innovative miljøindsatser i privat og offentlig regi Skal kunne medvirke ved opbygning og implementering af miljøledelsessystemer Skal kunne medvirke ved opbygning af virksomheders produktkædesamarbejde Skal kunne inddrage etiske teorier i forbindelse med udvikling af innovative miljøindsatser i privat og offentlig regi Skal kunne formidle miljøetiske problemstillinger i relation til virksomhedens miljøarbejde til samarbejdspartnere, leverandører, kunder og brugere Skal kunne inddrage temaer fra energi- og affaldsplanlægning i nationalt og internationalt regi i forbindelse med udvikling af innovative miljøindsatser i privat og offentlig regi Skal kunne analysere og agere i forhold til såvel eksterne rammebetingelser som interne vilkår for virksomhedernes udvikling af renere produkter Skal kunne analysere og agere i forhold til omverdenen gennem bl.a. produktkædesamarbejde Skal selvstændigt kunne udføre administrations-, udrednings-, ledelses-, undervisnings- og formidlingsopgaver i relation til miljøledelse indenfor offentlig og privat virksomhed Skal kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder omkring miljøledelse Skal kunne analysere og agere i forhold til omverdenens håndtering af miljøetisk relevante problemområder, bl.a. gennem inddragelse af internationale aftaler og procedurer Skal selvstændigt kunne udføre undervisnings- og formidlingsopgaver i relation til international miljøpolitik og til miljøetiske problemområder indenfor offentlig og privat virksomhed 6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte: Mere specifikt sigter uddannelsen på at den studerende ved studiets afslutning har opnået viden, færdigheder og kompetencer på flg. områder: 6

Skal have kendskab til en række centrale miljøproblemer og til de faglige tilgange, som kan være relevante ved beskrivelse og håndtering af problemerne Skal have viden om en række af de mest centrale teorier og metoder, som typisk anvendes på miljøområdet Skal kunne forstå disse teorier og metoder i en sådan grad, at det bliver muligt at reflektere over deres anvendelighed i forskellige typer af praksis Skal kunne anvende udvalgte planlægnings- og miljøvurderingsmetoder, der anvendes til indsamling og analyse af information, Skal kunne indsamle, kombinere og synteser kvalitativ og kvantitativ information indenfor miljøområdet, Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske elementer i miljørelaterede problemstillinger og begrundevalg af handlinger og løsninger Skal kunne formidle miljørelaterede problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne analysere og agere i forhold til omverdenens øgede engagement i miljørelaterede problemstillinger Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge Skal selvstændigt kunne udføre kvalificerede administrations-, udrednings-, ledelses-, undervisnings- og formidlingsopgaver indenfor uddannelsens temaer i offentlig og privat virksomhed Skal kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik 6.2 Uddannelsens struktur Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfri moduler samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. Fordelingen af ECTS på Humanøkologi-uddannelsen: 1. Semester Moduler ECTS Eksamensform Modul Natur og landskab, økologi og 10 Intern: 7 trins skala Ob1(obligatorisk) miljølære ECTS Modul Ob2 Projektmodul 1 5 Intern: 7 trins skala (obligatorisk) ECTS I alt 15 ECTS 2. Semester Moduler ECTS Eksamensform Modul Miljøøkonomi, miljøvurdering og 10 Intern: 7 trins skala Ob3(obligatorisk) LCA ECTS Modul Projektmodul 2 5 ECTS Ekstern: 7 trins skala 7

Ob4(obligatorisk) I alt 15 ECTS 3. Semester Moduler ECTS Eksamensform Modul Vf1 Miljøetik 5 ECTS Intern: 7 trins skala Modul Vf2 Udvidet Miljøetik 10 Intern: 7 trins skalaen ECTS Modul Vf3 Miljøledelse 5 ECTS Intern: 7 trins skala Modul Vf4 Udvidet Miljøledelse 10 Intern: 7 trins skalaen ECTS Modul Vf5 Miljøpolitik i internationalt 5 ECTS Intern: 7 trins skala perspektiv Modul Vf6 Udvidet Miljøpolitik i internationalt 10 Intern: 7 trins skalaen perspektiv ECTS Valgfrie moduler i alt 45 ECTS 4. Semester Moduler ECTS Eksamensform Modul Afgangsprojekt 15 Ekstern: 7 trins skala ECTS Obligatoriske moduler jf. bilag 1 Uddannelsens obligatoriske moduler, der er fælles for alle studerende, uanset uddannelsesretning, omfatter i alt 30 ECTS-point. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler henvises til bilag 1. Valgfrie moduler jf. bilag 2 Uddannelsen omfatter valgfrie moduler, der for den enkelte studerende skal udgøre i alt 15ECTSpoint. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 2. Den studerende kan desuden vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 5 ECTS-point. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område. Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 15 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for indstilling til prøve i afgangsprojektet er at den studerende har bestået modulerne på de foregående tre semestre. 8

7. Afgangsprojekt 7.1 for afgangsprojektet Skal vise evne til at gå i dybden med udvalgte mere afgrænsede problemstillinger med relation til natur-, landskabs- eller miljøområdet Skal kunne identificere, analysere og vurdere problemstillinger på et udvalgt afgrænset område på basis af et generelt overblik over natur-, landskabs- eller miljøområdet og med udgangspunkt i specifikke metoder og tilgange Skal kunne sætte en udvalgt afgrænset problemstilling i et bredere perspektiv på grundlag af et bredt kendskab til natur-, landskabs- og miljørelaterede temaer Skal kunne anvende udvalgte planlægnings- og miljøvurderingsmetoder til indsamling og analyse på et udvalgt afgrænset område Skal kunne indsamle, kombinere og syntetisere kvalitativ og kvantitativ information på et udvalgt område indenfor miljøområdet, Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske elementer i miljørelaterede problemstillinger og begrunde valg af handlinger og løsninger Skal kunne formidle et udvalgt sæt af miljørelaterede problemstillinger og løsninger på en pædagogisk og logisk konsistent måde Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger på en måde, der forventes at være relevant i arbejdssammenhænge Skal kunne fremlægge udvalgte afgrænsede problemstillinger i en form, der senere vil kunne anvendes ved udrednings-, ledelses-, undervisnings- og formidlingsopgaver indenfor uddannelsens temaer i offentlig og privat virksomhed Afgangsprojektet er på 15 ECTS og skal give den studerende lejlighed til på en selvstændig måde at udføre et projektarbejde omfattende empirisk og teoretisk behandling af en relevant teoretisk eller praktisk problemstilling indenfor uddannelsens emner og temaer. 7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt Afgangsprojektet evalueres efter 4. semester. Afgangsprojektet indleveres og forsvares ved en mundtlig bedømmelse med ekstern censor. Der gives karakter efter 7-trins-skalen. Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller som gruppeopgave. Afgangsprojektet skal have et omfang af 35-40 normalsider ved individuelle rapporter og 25-30 normalsider pr. deltager ved grupperapporter. En skriftlig opgave og evt. et praktisk produkt, som udarbejdes i gruppe, gøres til genstand for en individuel prøve, hvor det er den studerendes individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. Prøvetiden er normeret til 1 time pr. deltager. 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1 Undervisnings- og arbejdsformer 9

Uddannelsen forløber som en kombination af fjernundervisning, selvstudier, gruppearbejde, 12 fælles-seminarer med modularbejde samt projektarbejde. Modulerne indeholder alle videnskabsteori i relation til professionens og fagområdets praksis og anvendte teori og metode. På fælles-seminarerne underviser både kursusholdere og henholdsvis interne og eksterne undervisere, der forlæser om og debatterer seminarets temaer. Ekskursioner indgår som del af seminarerne. Seminarerne vil i mange tilfælde være organiseret med udgangspunkt i særlige sektorer og/eller problemområder, f.eks. Affald, genbrug og renere teknologi; Energi; Landbrug; Natur- og landskabskvalitet, etc.. Modulerne er typisk organiseret omkring forelæsninger på fælles-seminarerne, individuelt eller gruppeorganiseret kursusarbejde samt selvstudium og opgavebesvarelse i mellemperioden. De afsluttes alle med en eksamen/bedømmelse. Projektarbejdet organiseres i grupper eller som individuel aktivitet. På weekend-seminarerne vil indgå forelæsninger og ekskursioner, som relaterer sig til projektarbejdet. Arbejdet dokumenteres gennem projektrapporter, der danner grundlag for evaluering. Deltagerne arbejder i perioderne mellem seminarerne med den obligatoriske fælles litteratur, med gruppeopgaver relateret til seminarerne, med individuelle modulopgaver, samt med projektarbejde. 8.2 Evaluering Der gennemføres løbende evalueringer og evalueringen følger den udbydende institutions evalueringsprocedure, som kan rekvireres ved henvendelse til studiesekretæren. På baggrund af evalueringerne sker der en løbende udvikling og kvalitetssikring af uddannelsens enkeltelementer og af uddannelsen som helhed. 9. Prøver og bedømmelse Alle prøver og eksamener afholdes ift. bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, eksamensbekendtgørelsen, BEK. 1016 af 24/08/2010. Hvert modul evalueres særskilt ved eksamen/bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Afgangsprojektet (15 ECTS) og projektmodulet på 2. semester (5 ECTS), i alt 20 ECTS, bedømmes med ekstern censur. De resterende moduler evalueres ved intern censur. Gruppeopgaver kan kun danne udgangspunkt for individuel mundtlig bedømmelse. Eksamensbevis for uddannelsen udleveres, når der foreligger dokumentation for, at alle 4 moduler er bestået. Den studerende har normalt ret til 3 forsøg ved alle prøver, jf. uddannelsens bekendtgørelsesgrundlag. 10. Merit Institutionen kan godkende at moduler gennemført i forbindelse med andre videregående uddannelser kan træde i stedet for moduler af samme omfang som beskrevet i denne studieordning. Merit vurderes individuelt, efter ansøgning, på baggrund af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem uddannelseselementerne. Afgangsprojektet kan ikke meritoverføres. 11. Censorkorps 10

Teknologisk Diplomuddannelse i Humanøkologi benytter det af Undervisningsministeriet godkendte censorkorps for fagområdet IT & teknik ved minimum 20 ECTS af den samlede uddannelses omfang på 60 ECTS, herunder altid afgangsprojektet. 12. Studievejledning Ud over studieordning og bekendtgørelsen for diplomuddannelser henvises til regelsamling for institutionen, samt hjemmesiden for Efter- og Videreuddannelse på Aalborg Universitet. 13. Klager og dispensation Klager over prøver behandles efter reglerne i Bekendtgørelse om prøver og uddannelser. Klager over øvrige forhold behandles efter reglerne i Bekendtgørelse om diplomuddannelser. Afgørelsen af sådanne klager kan, hvis de vedrører retslige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger efter den dag afgørelsen er meddelt den pågældende. Institutionen kan dispensere fra dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved bekendtgørelse, når der foreligger usædvanlige forhold. 14. Overgangsordninger Studieordningen er vedtaget af institutionen og godkendt af dekan. Studieordningen har virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. juli 2011 eller senere. Der vil herefter ikke blive udbudt kurser eller moduler efter tidligere studieordninger. Studieordningen skal af institutionen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden jf. dog diplombekendtgørelsen 26 stk. 3. 15. Retsgrundlag Studieordningens retsgrundlag udgøres af: 1) Bekendtgørelse om diplomuddannelser 2) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne 3) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 4) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 5) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 6) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne Retsgrundlaget kan læses på adressen www.retsinfo.dk 11

Bilag 1 Obligatoriske moduler Bilag 1 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Modul Ob1: Natur og landskab, økologi og miljølære (Nature and landscape, ecology and environment) Omfang 10 ECTS. Indhold Formålet med modulet er for det første at give den studerende kendskab til biologiske systemer, biologisk evolution og basale energi og stofstrømme i åbne systemer samt gøre den studerende i stand til at beskrive og analysere energi og stofstrømme i sociale systemer. For det andet at give deltagerne kendskab til forskellige naturopfattelser, til forskellige former for natur- og landskabsidealer, til forskellige paradigmer for natur- og landskabsforvaltning, og til nogle af de væsentligste tilgange til undersøgelse af natursyn i forskellige befolkningsgrupper. Modulet giver for det første de studerende indblik i biologiske systemer, deres funktionsmåde og hvordan den menneskelige påvirkning og manipulationen af sådanne systemer medfører økologiske problemer af forskellig karakter og omfang. Den viden, de studerende opnår, skal kunne bruges til at forstå og analysere karakteren af de økologiske problemstillinger. For det andet giver det kendskab til en række centrale begrebers anvendelse historisk og aktuelt i natur-, landskabs- og miljøforvaltningen. Opfattelserne af naturens natur, af menneskets status i forhold til naturen og af menneskets relation til forskellige naturfænomener har ændret sig markant i historiens løb. Tilsvarende har opfattelsen af, hvad der bør gælde for efterstræbelsesværdig natur ændret sig markant. Følgende problemstillinger vil blive berørt på modulet: Biologiske systemer Energi og stofstrømme i økosystemer Klima og økologi Evolution og biodiversitet Energi og stofstrømme i samfundet før og nu Den historiske udvikling af natur- og landskabsidealer Aktuelle paradigmer for natur- og landskabsforvaltning med forskelligartede kriterier for kvalitet Metoder til undersøgelse af natursyn og landskabsidealer i forskellige befolkningsgrupper Skal have kendskab til biologiske systemers funktionsmåde, biologisk evolution og basale energi- og stofstrømme i åbne systemer Skal have indblik i hvordan den menneskelige påvirkning og manipulationen af biologiske systemer medfører økologiske problemer af forskellig karakter og omfang. Skal kunne forstå disse teorier og faglige tilgange i en sådan grad, at det bliver muligt at reflektere over deres anvendelighed i forskellige typer af praksis 12

Skal have kendskab til de faglige tilgange, som optræder indenfor natur- og landskabsforvaltningen Skal have kendskab til forskellige naturopfattelser, til forskellige former for naturidealer, og til væsentligste tilgange til undersøgelse af befolkningsgruppers natursyn Skal kunne reflektere over deres anvendelighed i forskellige typer af praksis Skal kunne beskrive og analysere energi- og stofstrømme i sociale systemer Skal have basisfærdigheder indenfor udvalgte metoder, der anvendes til indsamling og analyse af information om energi- og stofstrømme Skal have basisfærdigheder metoder til indsamling og analyse af information om befolkningsgruppers natur- og landskabsopfattelser Skal kunne formidle miljø-, natur- og landskabsrelaterede problemstillinger til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne analysere og agere i forhold til omverdenens engagement i problemstillinger med relation til økologi og miljø, natur og landskab Skal selvstændigt kunne udføre undervisnings- og formidlingsopgaver indenfor økologi og miljølære, natur- og landskabsforvaltning Modul Ob2: Projektmodul 1 (Project 1) Omfang 5 ECTS. Indhold Som afslutning på 1. semester skrives en projektrapport, hvis emneområde ligger i forlængelse af Modul Ob1 om Økologi, miljølære, natur- og landskabsidealer. Formålet er at træne den studerende i selvstændigt at formulere og skriftligt behandle en problemstilling indenfor det nævnte område. Projektet skal vise, at den studerende formår at anvende den viden, der er opnået på Modul Ob1 på et specifikt område, der typisk være relateret til den studerendes arbejdsopgaver udenfor studiet. Skal have kendskab til, hvordan biologiske systemer, energi- og stofstrømme, og forskellige naturopfattelser og -idealer påvirker afgrænsede problemstillinger Skal have indblik i hvordan mennesker påvirker biologiske systemer på et afgrænset område Skal kunne forstå teorier og faglige tilgange indenfor miljø-, natur- og landskabsforvaltningen i en sådan grad, at det bliver muligt at reflektere over deres anvendelighed i på et udvalgt område Skal have basisfærdigheder indenfor udvalgte metoder, der anvendes til indsamling og analyse af information om energi- og stofstrømme, natur- og landskabsopfattelser Skal kunne formidle natur- og landskabsrelaterede problemstillinger i relation til et specifikt emneområde 13

Skal med udgangspunkt i en specifik problemstilling kunne analysere og agere i forhold til forskellige aktørers engagement i økologi og miljø, natur og landskab Skal selvstændigt kunne udføre skriftlige analyseopgaver indenfor økologi og miljølære, natur- og landskabsforvaltning Modul Ob3: Miljøøkonomi, miljøvurdering og LCA ( Environmentaleconomy, Environmentalimpactassessment, Life cycleassessment) Omfang 10 ECTS. Indhold Livscyklusvurdering, Miljøvurdering og Miljøøkonomi bringer alle en bred vifte af informationer og synspunkter ind i planlægningen og beslutningstagningen for at undgå og/eller afbøde eventuelle miljøkonsekvenser. De kan alle betragtes som hjælpeværktøjer for forskellige interessenter, f.eks. virksomheder, myndigheder, interesseorganisationer etc. Modulet har til formål at forstå og analysere de tre vurderingsformer og sætte dem i relation til forskellige anvendelsesområder i teori og praksis. Følgende problemstillinger vil blive berørt på modulet: Produktorientering af miljøpolitikken Historisk overblik over udvikling og anvendelse af livscyklusvurdering Introduktion til grundliggende metodevalg ved livscyklusvurderinger Beregningsprincipper anvendt i livscyklusvurderinger Perspektiver ved øget anvendelse af livscyklusvurderinger Miljøvurderingens baggrund og formål Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) Strategisk Miljøvurdering (SMV) Økonomiske virkemidler i miljøreguleringen Samfundsøkonomiske projektvurderingsmetoder Skal kunne forstå og analysere livscyklusvurderinger Skal give kendskab til baggrunden for livscyklusvurderinger Skal give kendskab til baggrunden for miljøvurdering Skal have kendskab til strategisk miljøvurdering Skal have kendskab til miljøøkonomiske teorier og metoder og deres anvendelse indenfor offentlig planlægning og regulering Skal kunne forstå disse teorier og metoder i en sådan grad, at det bliver muligt kritisk at reflektere over deres anvendelighed i forskellige typer af praksis Skal kunne deltage i planlægning af livscyklusvurderinger af produkter Skal kunne formidle problemstillinger i relation til brug af livscyklusvurderinger til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne foretage en indledende miljøvurdering af et projekt (VVM) 14

Skal kunne give en kritisk vurdering af VVM som metode og reguleringsinstrument Skal kunne anvende udvalgte miljøøkonomiske teorier og metoder til indsamling og analyse af information, Skal kunne formidle miljøøkonomiske problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Skal selvstændigt kunne inddrage de nævnte metoder i tværfaglige samarbejder Skal selvstændigt kunne udføre kvalificerede administrations-, udrednings-, undervisningsog formidlingsopgaver med udgangspunkt i de nævnte metoder Skal kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om disse opgaver og metoder inden for rammerne af en professionel etik. Modul Ob4: Projektmodul 2 (Project 2) Omfang 5 ECTS. Indhold Som afslutning på 2. semester skrives en projektrapport, hvis emneområde ligger i forlængelse af Modul Ob3 om Livscyklusvurdering, Miljøvurdering og Miljøøkonomi. Formålet er at træne den studerende i selvstændigt at formulere og skriftligt behandle en problemstilling indenfor det nævnte område. Projektet skal vise, at den studerende formår at anvende den viden, der er opnået på Modul Ob3 på et specifikt område, der typisk være relateret til den studerendes arbejdsopgaver udenfor studiet. Skal have kendskab til, hvor og hvordan forskellige vurderingsmetoder og -procedurer kan anvendes med udgangspunkt i et specifikt problemområde Skal kunne forstå teorier og faglige tilgange i en sådan grad, at det bliver muligt at reflektere over deres anvendelighed på et udvalgt område Skal have basisfærdigheder indenfor udvalgte metoder til indsamling og analyse af information, der indgår i en eller flere af de nævnte vurderingstilgange, når de anvendes på en udvalgt problemstilling Skal kunne identificere og formidle problemstillinger i relation til et specifikt emneområde med udgangspunkt i en eller flere af de nævnte vurderingstilgange Skal med udgangspunkt i en specifik problemstilling og udvalgte vurderingsmetoder kunne analysere og agere i forhold til forskellige relevante aktører Skal selvstændigt kunne udføre skriftlige analyseopgaver med udgangspunkt i de nævnte vurderingstilgange 15

Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Bilag 2 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler. Modul Vf1: Miljøetik (EnvironmentalEthics) Omfang 5 ECTS. Indhold Miljøetikken udgør en integreret del af alle miljøpolitiske emner. Spørgsmål om det gode (liv) og om forskellige former for hensyntagen overfor diverse typer af berørte er spørgsmål, der går igen på alle områder. Modulet indeholder en række af de typiske miljøetiske problemstillinger og beskriver nogle af de væsentligste måder at behandle problemerne: Hvad er etik? Hvorfor etik? Etiske teorier: Konsekvensetik, rettigheds- og omsorgsetik, procedureetik, dydsetik, samtaleetik Bæredygtighed, bæredygtig udvikling, økologisk råderum, det økologiske fodspor, reel opsparing, substitution, omsættelige, kritiske og unikke ressourcer Økonomisk vurdering og etik, pris på menneskeliv, diskontering og fremtidige generationer, forbrugere og borgere, økonomisk vurdering og demokrati Rimelighed og retfærdighed på tværs af nationer og generationer, fordelingskriterier, internationale relationer Antropocentrisme og biocentrisme, decentrerede interesser, intrinsisk værdi, biosfærisk egalitarisme Formålet med det almindelige modul i Miljøetik er at give deltagerne kendskab til typiske miljøetiske spørgsmål og til nogle af de væsentligste tilgange til besvarelsen af disse spørgsmål. I det udvidede modul vil der være tid og plads til en større fordybelse i det valgte emneområde end på det almindelige modul. Der vil samtidig blive lagt yderligere vægt på anvendelse af de anvendte teorier og tilgange på specifikke problemstillinger. Der vil derfor også være tale om et udvidet pensum, et udvidet antal kursusgange og en mere omfattende afsluttende projektrapport. Skal have kendskab til centrale etiske teorier af relevans for miljøetiske spørgsmål Skal have kendskab til de væsentligste positioner i centrale miljøetiske spørgsmål som rimelighed på tværs af nationer, generationer og arter Skal have indsigt i den etiske baggrund for anvendelse af vurderingsmetoder som eksempelvis miljøøkonomi og borgerinddragelse Skal kunne inddrage etiske teorier og vurderingsmetoder i forbindelse med udvikling af innovative miljøindsatser i privat og offentlig regi Skal kunne formidle miljøetiske problemstillinger til samarbejdspartnere, leverandører, kunder og brugere 16

Skal kunne analysere og agere i forhold til omverdenens håndtering af etisk relevante problemområder Skal selvstændigt kunne udføre undervisnings- og formidlingsopgaver i relation til miljøetiske problemområder indenfor offentlig og privat virksomhed Modul Vf2: Udvidet Miljøetik (EnvironmentalEthics) Omfang 10 ECTS. Indhold Miljøetikken udgør en integreret del af alle miljøpolitiske emner. Spørgsmål om det gode (liv) og om forskellige former for hensyntagen overfor diverse typer af berørte er spørgsmål, der går igen på alle områder. Modulet indeholder en række af de typiske miljøetiske problemstillinger og beskriver nogle af de væsentligste måder at behandle problemerne: Hvad er etik? Hvorfor etik? Etiske teorier: Konsekvensetik, rettigheds- og omsorgsetik, procedureetik, dydsetik, samtaleetik Bæredygtighed, bæredygtig udvikling, økologisk råderum, det økologiske fodspor, reel opsparing, substitution, omsættelige, kritiske og unikke ressourcer Økonomisk vurdering og etik, pris på menneskeliv, diskontering og fremtidige generationer, forbrugere og borgere, økonomisk vurdering og demokrati Rimelighed og retfærdighed på tværs af nationer og generationer, fordelingskriterier, internationale relationer Antropocentrisme og biocentrisme, decentrerede interesser, intrinsisk værdi, biosfærisk egalitarisme Formålet med det almindelige modul i Miljøetik er at give deltagerne kendskab til typiske miljøetiske spørgsmål og til nogle af de væsentligste tilgange til besvarelsen af disse spørgsmål. I det udvidede modul vil der være tid og plads til en større fordybelse i det valgte emneområde end på det almindelige modul. Der vil samtidig blive lagt yderligere vægt på anvendelse af de anvendte teorier og tilgange på specifikke problemstillinger. Der vil derfor også være tale om et udvidet pensum, et udvidet antal kursusgange og en mere omfattende afsluttende projektrapport. Skal have kendskab til centrale etiske teorier af relevans for miljøetiske spørgsmål Skal have kendskab til de væsentligste positioner i centrale miljøetiske spørgsmål som rimelighed på tværs af nationer, generationer og arter Skal have indsigt i den etiske baggrund for anvendelse af vurderingsmetoder som eksempelvis miljøøkonomi og borgerinddragelse Skal kunne inddrage etiske teorier og vurderingsmetoder i forbindelse med udvikling af innovative miljøindsatser i privat og offentlig regi 17

Skal kunne formidle miljøetiske problemstillinger til samarbejdspartnere, leverandører, kunder og brugere Skal kunne analysere og agere i forhold til omverdenens håndtering af etisk relevante problemområder Skal selvstændigt kunne udføre undervisnings- og formidlingsopgaver i relation til miljøetiske problemområder indenfor offentlig og privat virksomhed Modul Vf3: Miljøledelse (Environmental management) Omfang 5 ECTS. Indhold Formålet med dette modul er at give den studerende et kendskab til værktøjer, som virksomheder kan anvende i den forebyggende miljøindsats, herunder i udvikling af miljøvenlige produkter. Mange virksomheder arbejder med miljøstyring og renere teknologi i praksis, og modulet giver et indblik i, hvad miljøstyring er, hvorfor virksomhederne indfører det, hvordan det bruges og hvilke miljøforbedringer det giver i praksis. Modulet introducerer endvidere de metoder og principper, der ligger til grund for virksomhedernes miljøledelsessystemer. Endelig introduceres de studerende til at analysere og forstå såvel eksterne rammebetingelser som interne vilkår for virksomhedernes udvikling af renere produkter. I det udvidede modul vil der være tid og plads til en større fordybelse i det valgte emneområde end på det almindelige modul. Der vil bl.a. være mulighed for at behandle flere eksempler på virksomheder med forskelligartede systemer. Der vil derfor også være tale om et udvidet pensum, et udvidet antal kursusgange og en mere omfattende afsluttende projektrapport. Følgende problemstillinger vil blive berørt på modulet: Miljøstyring og renere teknologi Implementering af miljøledelsessystemer Livscyklusbaseret produktdesign Leverandørstyring Innovation og samarbejde Skal have kendskab til den produktorienterede miljøpolitik Skal have kendskab til principper og værktøjer, som virksomheder kan anvende i den forebyggende miljøindsats, herunder i etablering af miljøledelsessystemer med henblik på udvikling af miljøvenlige produkter Skal have indsigt i hvad miljøstyring er, hvorfor virksomhederne indfører det, hvordan det bruges og hvilke miljøforbedringer det giver i praksis Skal kunne medvirke ved opbygning og implementering af miljøledelsessystemer Skal kunne medvirke ved opbygning af virksomheders produktkædesamarbejde 18

Skal kunne formidle kendskab til virksomhedens miljøarbejde til samarbejdspartnere, leverandører, kunder og brugere Skal kunne analysere og agere i forhold til såvel eksterne rammebetingelser som interne vilkår for virksomhedernes udvikling af renere produkter Skal kunne analysere og agere i forhold til omverdenen gennem bl.a. produktkædesamarbejde Skal selvstændigt kunne udføre udrednings-, undervisnings- og formidlingsopgaver i relation til miljøledelse indenfor offentlig og privat virksomhed Skal kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder omkring miljøledelse Modul Vf4: Udvidet Miljøledelse (Environmental management) Omfang 10 ECTS. Indhold Formålet med dette modul er at give den studerende et kendskab til værktøjer, som virksomheder kan anvende i den forebyggende miljøindsats, herunder i udvikling af miljøvenlige produkter. Mange virksomheder arbejder med miljøstyring og renere teknologi i praksis, og modulet giver et indblik i, hvad miljøstyring er, hvorfor virksomhederne indfører det, hvordan det bruges og hvilke miljøforbedringer det giver i praksis. Modulet introducerer endvidere de metoder og principper, der ligger til grund for virksomhedernes miljøledelsessystemer. Endelig introduceres de studerende til at analysere og forstå såvel eksterne rammebetingelser som interne vilkår for virksomhedernes udvikling af renere produkter. I det udvidede modul vil der være tid og plads til en større fordybelse i det valgte emneområde end på det almindelige modul. Der vil bl.a. være mulighed for at behandle flere eksempler på virksomheder med forskelligartede systemer. Der vil derfor også være tale om et udvidet pensum, et udvidet antal kursusgange og en mere omfattende afsluttende projektrapport. Følgende problemstillinger vil blive berørt på modulet: Miljøstyring og renere teknologi Implementering af miljøledelsessystemer Livscyklusbaseret produktdesign Leverandørstyring Innovation og samarbejde Skal have kendskab til den produktorienterede miljøpolitik Skal have kendskab til principper og værktøjer, som virksomheder kan anvende i den forebyggende miljøindsats, herunder i etablering af miljøledelsessystemer med henblik på udvikling af miljøvenlige produkter 19

Skal have indsigt i hvad miljøstyring er, hvorfor virksomhederne indfører det, hvordan det bruges og hvilke miljøforbedringer det giver i praksis Skal kunne medvirke ved opbygning og implementering af miljøledelsessystemer Skal kunne medvirke ved opbygning af virksomheders produktkædesamarbejde Skal kunne formidle kendskab til virksomhedens miljøarbejde til samarbejdspartnere, leverandører, kunder og brugere Skal kunne analysere og agere i forhold til såvel eksterne rammebetingelser som interne vilkår for virksomhedernes udvikling af renere produkter Skal kunne analysere og agere i forhold til omverdenen gennem bl.a. produktkædesamarbejde Skal selvstændigt kunne udføre udrednings-, undervisnings- og formidlingsopgaver i relation til miljøledelse indenfor offentlig og privat virksomhed Skal kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder omkring miljøledelse Modul Vf5: Miljøpolitik i internationalt perspektiv (International environmental policy) Omfang 5 ECTS. Indhold: Modulets formål er for det første at give de studerende kendskab til miljøpolitikkens historiske udvikling og nationale kendetegn, internationale organisationer og aftaler på miljøområdet samt udviklingstendenser indenfor den internationale miljøpolitik, herunder forholdet mellem økonomisk globalisering og bæredygtig udvikling. For det andet at sætte de studerende i stand til at analysere internationale miljøpolitiske problemstillinger udfra et innovationsperspektiv med vægt på muligheder og betingelser for teknologiske forandringsprocesser. I det udvidede modul vil der være tid og plads til en større fordybelse i det valgte emneområde end på det almindelige modul. Det vil samtidig være muligt inddrage et større antal eksempler på miljøpolitiske problemstillinger med internationale relationer. Der vil derfor også være tale om et udvidet pensum, et udvidet antal kursusgange og en mere omfattende afsluttende projektrapport. Følgende problemstillinger vil blive berørt på modulet: Internationale miljøeffekter og fordelingsproblemer Dansk miljøpolitik i europæisk og international sammenhæng Internationale organisationer og aktører på miljø- og klimaområdet Internationale konventioner og aftaler i relation til nationale problemer Internationalt miljøsamarbejde, teknologioverførsel og innovation Skal have kendskab til miljøpolitikkens historiske udvikling og nationale kendetegn 20

Skal have kendskab til internationale organisationer og aftaler på miljøområdet samt udviklingstendenser indenfor den internationale miljøpolitik Skal have kendskab til de miljømæssige og sociale problemstillinger som globaliseringsprocessen indebærer Skal have kendskab til centrale teorier og positioner vedr. international miljøpolitik og kunne reflektere over deres anvendelighed i forskellige typer af praksis Skal kunne inddrage temaer fra energi- og affaldsplanlægning i forbindelse med udvikling af innovative miljøindsatser i privat og offentlig regi Skal kunne analysere internationale miljøpolitiske problemstillinger ud fra et innovationsperspektiv med vægt på muligheder og betingelser for teknologiske forandringsprocesser Skal kunne formidle problemstillinger i relation til international miljøpolitik til samarbejdspartnere Skal kunne analysere og agere i forhold til internationale aftaler og procedurer i relation til miljørelaterede problemstillinger Skal selvstændigt kunne udføre undervisnings- og formidlingsopgaver om problemområder i relation til international miljøpolitik Modul Vf6: Udvidet Miljøpolitik i internationalt perspektiv (International environmental policy) Omfang 10 ECTS. Indhold: Modulets formål er for det første at give de studerende kendskab til miljøpolitikkens historiske udvikling og nationale kendetegn, internationale organisationer og aftaler på miljøområdet samt udviklingstendenser indenfor den internationale miljøpolitik, herunder forholdet mellem økonomisk globalisering og bæredygtig udvikling. For det andet at sætte de studerende i stand til at analysere internationale miljøpolitiske problemstillinger ud fra et innovationsperspektiv med vægt på muligheder og betingelser for teknologiske forandringsprocesser. I det udvidede modul vil der være tid og plads til en større fordybelse i det valgte emneområde end på det almindelige modul. Det vil samtidig være muligt inddrage et større antal eksempler på miljøpolitiske problemstillinger med internationale relationer. Der vil derfor også være tale om et udvidet pensum, et udvidet antal kursusgange og en mere omfattende afsluttende projektrapport. Følgende problemstillinger vil blive berørt på modulet: Internationale miljøeffekter og fordelingsproblemer Dansk miljøpolitik i europæisk og international sammenhæng Internationale organisationer og aktører på miljø- og klimaområdet Internationale konventioner og aftaler i relation til nationale problemer Internationalt miljøsamarbejde, teknologioverførsel og innovation 21