Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren



Relaterede dokumenter
Strategi for udvikling af fjernvarme

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

Det åbne land og de mindre byer

1. Introduktion Roskilde Kommune

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Bilag: Notat Varmeplan 2013

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Mariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll

Klimastrategi Politiske målsætninger

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fremtidens smarte fjernvarme

Klimastrategi Politiske målsætninger

Hvor kommer varmen fra

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Fremme af varmepumper i Danmark

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune

Behov for flere varmepumper

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Brændefyring og alternative løsninger

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

12. oktober 2010, kl i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen (det talte ord gælder) Tak! Intro

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Energi- og klimahandlingsplan

ManagEnergy

Den 24. november 2014, Krudthuset kl

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Klimastrategi vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

MIDT Energistrategi. Strategisk energiplanlægning i det midtjyske område

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING

Energiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner

Udviklingstendenser. i dansk fjernvarme

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

Energiplan Fyn. Strategisk energiplanlægning. Kick-off konference 10. april Jørgen Krarup Systemplanlægning Tlf.

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

FJERNVARME. Hvad er det?

Varmeplanlægning - orientering om Varmeplan Aalborg.

Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

Bæredygtig energiforsyning

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

Transkript:

UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side 6 Strategisk retning side 8 Samarbejde og organisering side 9 Handlinger side 9 Strategiens elementer side 9 Startegiske mål og indsatser side 10 Bilag 1 Industriel overskudsvarme side 13 Bilag 2 Fjernvarme og forbrugerpris side 15

3 Baggrund På nationalt plan er der i Danmark opstillet en række målsætninger og indsatser på klima- og Energiområdet for at mindske forbruget af fossile brændsler, der inden for en overskuelig fremtid vil være en udtømt ressource samt for at reducere CO 2 -udledningen og de deraf afledte klimaeffekter. Regeringens energiplan 2012 I 2050 skal hele vores energiforsyning dækkes af vedvarende energi. I 2035 skal vores el- og varmeforsyning dækkes af vedvarende energi. Kul udfases fra danske kraftværker og oliefyr udfases senest i 2030 i områder med kollektiv forsyning. Disse mål skal nås gennem en offensiv indsats fra dag et. I 2030 udfases kul fra danske kraftværker, og oliefyr udfases. I 2020 skal Danmarks udslip af drivhusgasser være reduceret med 40 % i forhold til niveauet i 1990. I 2020 skal halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug komme fra vind. I EU vil regeringen arbejde for, at der fastlægges bindende mål for energibesparelser og vedvarende energi også efter 2020 og at EU s målsætning for reduktion af CO 2 -udledningen i 2020 sættes op fra 20 pct. til 30 pct. I 2014 blev der vedtaget nye EU 2030 mål: Et bindende mål om reduktion af drivhusgasemissioner med 40 % i forhold til niveauet i 1990, et EU-bindende mål for vedvarende energi på mindst 27 % samt fornyede mål for energieffektivitet mv. Energiaftalen 2012 Folketingets partier (undtagen Liberal Aliance) indgik i foråret 2012 en energiaftale for perioden 2012-20. Med aftalen fastlægges konkrete energipolitiske initiativer, der understøttre fælles EU-målsætninger med en række konkrete statslige initiativer. Aftalen er revideret i 2014. Særligt for varme er følgende gennemført: fra 2013 er der indført et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger. Der er mulighed for undtagelse, hvor der ikke er egnede alternativer til rådighed. Naturgasfyr må fortsat installeres i nye bygninger i områder, der var godkendt til naturgasforsyning inden den 1. januar 2013. fra 2016 er det ikke længere muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ. Det er fortsat muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder uden disse alternativer. Hedensted Kommunes klima- og Energipolitik Kommunens overordnede målsætninger og strategi fremgår af kommunes miljø- og klimapolitik, kommuneplanen samt kommunens Agenda21 strategi. Miljø- og klimapolitikken Vi vil omlægge vores energiforbrug således, at kommunen bliver tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. Vi vil gøre det i en takt, der sikrer vores konkurrencemæssige forhold for at bevare og skabe nye arbejdspladser. Kommuneplanen CO 2 udledning fra vores energiforbrug er den mest betydende faktor for ændringerne i klimaet. Vi sætter derfor fokus på vores energiforbrug med en vision og en strategi for en bæredygtig energiforsyning, hvor der er balance mellem energiforsyning og energiforbrug på et lavere niveau end i dag, og hvor anvendelse af lokale ressourcer optimeres. Vi vil omstille til renere energiforsyning og lav CO 2 belastning i en proces, der inddrager borgere og virksomheder, og sikrer en stabil energiforsyning til priser der er til at betale. En grøn omstilling som kan mærkes - også for den enkelte.

4 Vi vil tilstræbe et energiforbrug på et lavt niveau baseret på ikke fossile energikilder og med optimal udnyttelse af lokale ressourcer. Vi vil med udgangspunkt i egen virksomhed og i kommunes samarbejde med lokale borgere og virksomheder, igangsætte og demonstrere grøn omstilling i praksis. Agenda21 strategien Det er målet, at Andelen af fossile brændsler i energiforsyningen nedbringes, så Hedensted Kommune bliver tilnærmelsesvis CO 2 neutral. Lokale ressourcer udnyttes optimalt til energiformål. Andelen af vedvarende energi i energiforsyningen øges. Valg af indsatser Hedensted Kommunes Strategiske energiplan er et bilag til kommuneplanen. Af energiplanen fremgår det, at 4 tiltag tilsammen kan nedbringe energiforbruget med næsten 5% og forøge andelen af vedvarende energi i energiforsyningen med over 80%: Indfasning af elbiler i stedet for benzinbiler, samt opstilling af vindmøller på land, etablering af biogasanlæg, og udvidelse af fjernvarmeforsyningen. De fire indsatsområder er langt de mest effektive metoder til at nedsætte vores energiforbrug og indfase mere vedvarende energi i energiforsyningen. Mål for strategien for fjernvarmens udvikling Ved møde mellem Fjernvarmeværkernes bestyrelsesformænd og Hedensted Kommunes udvalg for Teknik- og Miljø den 18. juni 2013 besluttedes, at iværksætte: et samarbejde mellem Fjernvarmeværkernes driftsledere og Teknik & Miljøafdelingen med henblik på afdække og iværksætte konkrete indsatser i den grønne omstilling med udgangspunkt i en omstilling af fjernvarmeværkernes energiforsyning og en udvidelse af værkernes varmegrundlag. Forarbejdet til strategien for fjernvarmens udvikling Ved møde mellem Fjernvarmeværkernes bestyrelsesformænd og Hedensted Kommunes udvalg for Teknik- og Miljø den 8. april 2014 besluttedes yderligere, at: Teknikergruppen fra Fjernvarmeværkerne og Teknik & Miljøafdelingen fortsætter det løbende samarbejde om konkrete indsatser i den grønne omstilling med udgangspunkt i den fremlagte statusrapport. Teknikergruppen opfordres endvidere til at drøfte, og komme med forslag til, hvorledes vi i fællesskab kan understøtte konkrete projektideer gennem formidling o. a.. Teknikergruppen opfordres endvidere til at drøfte, og komme med forslag til, hvorledes tilslutningspligt, byggemodningsbidrag m.v. kan understøtte fremdriften i den grønne omstilling. Teknikergruppen opfordres til at drøfte hvilke områder der mest hensigtsmæssigt udarbejdes nye projektforslag for. Hedensted Kommune indbyder også fremover til et årligt møde mellem fjernvarmeværkerne og Teknik & Miljøudvalget.

5 Fra kommunens politikere blev det bl. a. fremhævet, at Man imødeser et oplæg til strategi for den grønne omstilling af fjernvarmen. Det er et vigtigt bidrag til en overordnet politik jf. forslaget fra teknikergruppen, og at Der er behov for at vi på samme tid samarbejder om at udvikle den langsigtede politik og sætter konkrete projekter igang. Sammenhængen i de to vinkler på arbejdet er nødvendig for fremdriften i den grønne omstilling af fjernvarmen. Udfordringen: Hovedudfordringerne ved at omstille fjernvarmeforsyningen til ikke fossile brændsler, og til at udvide fjernvarmens andel af varmeforsyningen i kommunen, herunder til gasforsynede og nye byområder er: At sikre en attraktiv varmepris i de bestående fjernvarmeforsynede områder. At sikre en fælles forståelse mellem Hedensted Kommune og fjernvarmeværkerne om hvordan varmegrundlaget udvides som grundlag for fjernvarmeværkernes store overordnede investeringer og renovering af forsyningsnettet. At opfylde kravet om en positiv samfundsøkonomi, og regelsættet herfor. Indsatsområder: 1. Optimal udnyttelse af varmeværkernes infrastruktur (rør mv.) og produktionskapacitet. 2. Optimal udnyttelse af planlagt / påtænkt fremtidig fjernvarmeinfrastruktur (fx nye transportledninger som fx ledningen mellem Rask Mølle Uldum. 3. Optimal udnyttelse af den lokale ressource spildvarme og fjernkøling til varmeformål. 4. Områder med meget oliefyring. Udvidelse af fjernvarmedækningen Områder der forsynes med fjernvarme på kortere sigt: 1. Ejendomme og byområder med anden varmeforsyning end fjernvarme, og som kan forsynes fra det eksisterende ledningsnet. 2. Eksisterende byområder, der geografisk knytter sig til de eksisterende værkers forsyningsområder (byzone i Tørring, Uldum, Rask Mølle, Løsning og Hedensted). 3. Eksisterende byområder, der geografisk ligger tæt ved fjernvarmeområder, og som med fordel kan forsynes fra de eksisterende værker. (fx Kragelund og Daugård). 4. Planlagt byudvikling, der geografisk knytter sig ovennævnte pkt. 2 og 3 (kommuneplanlagte områder). Områder der forsynes med fjernvarme på længere sigt: 1. Nyetablerede bebyggelser tæt ved Fjernvarmeværkernes forsyningsområder, hvor fjernvarme på det seneste er fravalgt. 2. Byer og bebyggelser, hvor fjernvarmeforsyning forventes at forudsætte en realisering af ideerne i Østjysk Fjernvarme (Sammenkobling af fjernvarmesystemerne i Brædstrup, Horsens, Løsning og Hedensted).

6 Fjernvarme i dag I Hedensted Kommune bruger vi ca 1/3 af vores energiforbrug til opvarmning. Opvarmning står for ca. 11 % af CO 2 udledningen i kommunen. Fjernvarme udgør ca. 20 % af energiforbruget til opvarmning, og udleder ca. 3% af den samlede CO 2 udledning i kommunen. 5 byer i kommunen har fjernvarme. I Uldum, Løsning og Rask Mølle er der varmeværker. I Hedensted og Tørring er der kraftvarmeværker, som også producerer el. Produktionen af varme til fjernvarmekunderne blev i 2013 (2011 i parentes) fortrinsvis produceret på naturgas 65% (78 %) samt biomasse og overskudsvarme 34 % (19 %). Solvarme udgjorde ca. 1 % (2 %), og olie 0% (1 %) af varmeforsyningen. Fjernvarme i fremtiden Nye fjernvarmenet Udfasning af olie til opvarmning er startet i 2013 med forbud mod installation af oliefyr i byområder. Olie og naturgas til opvarmning forventes udfaset over de næste 20 år. Der arbejdes derfor intenst på at finde alternative varmeløsninger. For individuelt forsynede områder ser det ud til, at elbaserede varmepumper i kombination med jordvarme, solvarme og varmelagre bliver gode, konkurrencedygtige og energirigtige løsninger. Medmindre helt særlige forhold gør sig gældende, vurderes det således ikke at være hensigtsmæssigt at etablere traditionel vandbåren fjernvarme i områder, hvor fjernvarme ikke allerede er etableret. Sådanne helt særlige forhold kunne være en kombination af: Stort varmebehov i områder med høj koncentration af bygninger. Stor koncentration af bygninger med højt varmebehov. Lokale energiressourcer til rådighed. Lokal forekomst af industriel overskudsvarme. Lokal interesse og drivkraft for kollektiv varmeforsyning. Der vurderes ikke at være områder i Hedensted kommune, hvor det er entydigt oplagt at etablere et helt nyt fjervarmeværk eller fjernvarmenet. Muligheden og interessen herfor bør dog nærmere undersøges og vurderes for: Juelsminde, Hornsyld / Bråskov og Lindved. Da der er en del industriel overskudsvarme hos Palsgaard A/S og hos Sole Mink bør det også nærmere undersøges og vurderes for Hosby / Overby / As / Kirkholm Baastrup og Gl. Sole Udvidelse af eksisterende fjernvarmenet Det er i øjeblikket kun muligt at udnytte industriel overskudsvarme og overskudsvarme fra detailhandlen effektivt i vandbårne fjernvarmevarmesystemer. Særligt i Hedensted Løsning området er der et stort potentiale for at udnytte industriel overskudsvarme til fjernvarme. Overskuddet af varme fra Industrien i området udgør ca 100.000 MWh / år ved temperaturer mellem 10 og 70 grader celsius. Det er altså kun en mindre del af overskudsvarmen, der kan anvendes direkte i fjernvarmenettet. Varmebehovet i de eksisterende fjernvarmeområder i Hedensted og Løsning er ca. 80.000 MWh / år ved ca. 70 grader celsius.

7 For at udnytte overskudsvarme som energikilde i fjernvarmesystemet, skal en stor del af varmen opgraderes til den nødvendige temperatur. Når varmen opgraderes til ca. 70 grader tilføres energi i form af varme fra fx varmepumper. Det samlede potentiale afhænger af den enkelte varmepumpes effektivitet. Varmemængden fra opgraderet overskudsvarme udgør ca. 130.000 MWh / år ved varmepumper med en effektivitet på COP 3. Overskudsvarmen forekommer varierende over ugen og året afhængig af virksomhedernes produktionsforhold. Derfor skal varmen kunne gemmes eller suppleres over året for at dække varmebehovet fx lørdag / søndag og i ferieperioder. Det vurderes, at Fjernvarme med fordel kan udgøre den fremtidige varmeløsning i nærområderne til de eksisterende fjernvarmenet: Tørring, Løsning, Uldum, Rask Mølle og Hedensted samt de nærliggende bysamfund: Kragelund, Øster Snede, Ølholm, Daugaard og Ølsted (under forudsætning af, at der etableres en rørforbindelse mellem Horsens og Hedensted)

8 Strategisk retning Udfordringen: Hovedudfordringerne ved at omstille fjernvarmeforsyningen til ikke fossile brændsler, og til at udvide fjernvarmens andel af varmeforsyningen i kommunen, herunder til gasforsynede og nye byområder er: At sikre en stabil og attraktiv varmepris i de bestående fjernvarmeforsynede områder. At sikre en fælles forståelse mellem Hedensted Kommune og fjernvarmeværkerne om hvordan varmegrundlaget udvides som grundlag for fjernvarmeværkernes store overordnede investeringer og renovering af forsyningsnettet. At fjernvarmeværkernes investeringer i produktions- og distributionsanlæg har fokus på at udnytte sol, affald, overskudsvarme og el. Samtidig at opnå en positiv forbruger-, selskabs- og samfundsøkonomi i omstillingsprojekter. Fjernvarmens forsyningsområder Fjernvarme skal levere varme til bolig- og erhvervsområder, hvor der er et stort varmeforbrug, og hvor der er et relativt stort varmebehov pr enhed (fx bolig). Fjernvarme skal levere varme i områder, hvor der er en stor uudnyttet kapacitet af overskudsvarme fra virksomheder. Der skal søges optimal tilslutning til fjernvarmenettet i alle forsyningsområder for fjernvarme. Grøn varmeproduktion Fjernvarme skal leveres uden at der afbrændes ekstra kul, olie, eller gas Varmeproduktionen skal primært baseres på sol, affald, overskudsvarme, el og biomasse Biomasse bør fortrinsvis anvendes i en overgangsperiode frem mod 2050 med henblik på at optimere effektiviteten i eksisterende anlæg, samt til at nedbringe varmeprisen. Optimeret energiforbrug og fleksibilitet Varmetabet i ledningsnettet skal minimeres. Varmeudnyttelsen hos forbrugeren skal maksimeres. Varmeproduktionen baseres på forskellige kilder (el, sol, spildvarme, biomasse mv.) ved det enkelte værk og ved varmeudveksling mellem værker i og udenfor kommunen.

9 Samarbejde og organisering Hedensted Kommune og varmeforsyningsselskaberne forpligter gensidigt hinanden til at: Samarbejde om at udnytte produktions- og distributionsanlæg optimalt. Samarbejde om at sikre god service, lave administrationsomkostninger og lave varmepriser. Samarbejde om at udvide fjernvarmens forsyningsområde, og om optimal tilslutning til nye fjernvarmeforsynede områder. Samarbejde om at bruge reglerne om byggemodningsbidrag som et redskab til at realisere udbygningen af fjernvarmeforsyningen. Handlinger Hedensted Kommune vil i samarbejde med varmeforsyningsselskaberne, borgerne og grundejere arbejde for at: Al fjernvarme baseres på fossilfri brændsel. Alle opvarmede bygninger i fjernvarmens forsyningsområder tilsluttes fjernvarme. Fjernvarmeområderne udvides. Der etableres fjernvarme i alle byer, hvor fjernvarme er relevant. Der ikke etableres individuelle opvarmningskilder i fjernvarmens forsyningsområder. Overskudsvarme fra lokale virksomheder udnyttes. Der etableres kollektive solvarmeanlæg, hvor det er muligt. Energiforbruget til opvarmning nedbringes. Hedensted Kommune vil bl. a. understøtte omstillingen ved efter en konkret vurdering: at indføre tilslutnings- og forblivelsespligt hvor det er fornuftigt, hvor varmeforsyningsselskabet ønsker det og hvor det kan ske på rimelige vilkår for varmeforsyningsselskabet og for forbrugerne. at yde kommunegaranti for værkernes lån til økonomisk bæredygtige investeringer hvor det er fornuftigt og hvor varmeforsyningsselskabet ønsker det. Strategiens elementer Den grønne omstilling af fjernvarmen i Hedensted Kommune har 3 grundlæggende byggeklodser: 1. Fjernvarmens forsyningsområder 2. Grøn varmeproduktion 3. Optimeret energiforbrug Samarbejde mellem fjernvarmeværkerne indbyrdes og mellem værkerne og kommunen er essentielt for at få omlægningen til at ske.

10 Strategiske mål og indsatser Fjernvarmens forsyningsområder I 2035 er alle potentielle fjernvarme-byområder med naturgas tilsluttet fjernvarme. I 2029 er 50% af potentielle fjernvarme-byområder med naturgas tilsluttet fjernvarme. I 2025 er alle potentielle fjernvarme-byområder med naturgas udlagt som forsyningsområde til fjernvarme. I 2020 er 60% af potentielle fjernvarme-byområder med naturgas udlagt som forsyningsområde til fjernvarme. I 2019 er alle oliefyrede ejendomme i de eksisterende fjernvarmeområder tilsluttet fjernvarme. I 2018 er det besluttet, om der skal etableres fjernvarme i Juelsminde, Hornsyld / Bråskov, Lindved samt i Hosby m.fl og Båstrup / Gl Sole. I 2017 er alle ejendomme med tinglyst tilslutningspligt tilsluttet fjernvarme. I 2016 er alle nærområder til fjernvarmeværkerne med butikker med små køleanlæg udlagt som forsyningsområde for fjernvarmeforsyningen. Fra 2016 lokalplanlægges nye byområder indenfor fjernvarmeværkernes interesseområder til kollektiv varmeforsyning med tilslutningspligt.

11 Grøn varmeproduktion I 2035 udgør sol, affald, el, biomasse og overskudsvarme 90% af varmeproduktionen i fjernvarmeforsyningen. I 2035 leverer industrivirksomhederne 75 % af overskudsvarmen til i fjernvarmeforsyningen. I 2029 leverer industrivirksomhederne 50 % af overskudsvarmen til i fjernvarmeforsyningen.* I 2025 udgør sol, affald, el, overskudsvarme og biomasse 75% af varmeproduktionen i fjernvarmeforsyningen. I 2020 har fjernvarmeværkerne en varmepris, der gør fjernvarme konkurrencedygtige i alle eksisterende byområder i Uldum, Rask Mølle, Tørring, Løsning og Hedensted, samt i byernes nærområder. I 2020 leverer industrivirksomhederne 25 % af overskudsvarmen til i fjernvarmeforsyningen. I 2020 udgør sol, affald, el, biomasse og overskudsvarme mindst 50% af varmeproduktionen i i fjernvarmeforsyningen. I 2018 leverer byernes butikker 50 % af overskudsvarmen fra små køleanlæg til i fjernvarmeforsyningen. * Udnyttelse af mere end 40 50 % af spildvarmen forudsætter formentlig at varme kan udveksles mellem flere værker, fx ved at etablere forbindelse til TVIS i Vejle og / eller Horsens.

12 Optimeret energiforbrug og fleksibilitet I 2030 har alle værker en plan for udfasning af biomasse som brændsel I 2029 er varmetabet reduceret til 20 % I 2020 er varmetabet reduceret til 22 % I 2020 har alle værker mindst 2 varmekilder (+ reserve- og spidslast) pr værk eller i samarbejde med andre værker. I 2020 er Hedensted og Løsning fjernvarmeværker sammenkoblet med en forsyningsledning I 2018 har alle fjernvarmeværker udarbejdet en plan for renovering af ledningsnettet, der stiler mod et ledningsnet, der sikrer minimalt varmetab og at alle potentielle forbrugere med fordel kan forsynes. Planen gennemføres i årene herefter I 2017 har Hedensted og Løsning fjernvarmeværker i regi af Østjysk Fjernvarme truffet principbeslutning om evt forsyningsledning til Vejle og/eller Horsens

13 Bilag 1 Industriel overskudsvarme Potentialet for overskudsvarme - udgør i Hedensted Kommune lige så meget som fjernvarmeværkerne i dag leverer af varme: Grøn + Gul farve er udtryk for det samlede fjernvarmegrundlag i kommunen. Grøn farve er udtryk for hvor stor en andel af fjernvarmegrundlaget, der kan dækkes af overskudsvarme i kommunen. Potentialet for overskudsvarme - udgør mindst 100.000 MWh / år i Hedensted Kommune:

14 Potentialet for overskudsvarme - findes fortrinsvis i Hedensted Løsning området:

15 Bilag 2 Fjernvarme og forbrugerpris Potentialet for at konvertere til fjernvarme for den enkelte forbruger er opgjort i forhold til den nuværende fjernvarmepris. Hvis prisen på fjernvarme falder i forhold til alternative varmekilder, bliver det mere attraktivt at konvertere til fjernvarme: