BSc Speciale Sublittorale makroalgesamfund på Suðuroy Tre lokaliteter med forskellig eksponeringsgrad

BSc Speciale Sublittorale makroalgesamfund på Suðuroy Tre lokaliteter med forskellig eksponeringsgrad Agnes Mols Mortensen NVDRit 2002:9

Heiti / Title Sublittorale makroalgesamfund på Suðuroy. Tre lokaliteter med forskellig eksponeringsgrad Sublittoral macroalgae community on Suðuroy Three localities with different degree of exposure Høvundur / Author Agnes Mols Mortensen Vegleiðarar / Supervisors Ruth Nielsen, Københavns Universitet Arne Nørrevang Ábyrgdarvegleiðari / Responsible Supervisor Eyðfinn Magnussen, Fróðskaparsetur Føroya Ritslag / Report Type BSc speciale, biologi BSc Thesis, Biology Latið inn / Submitted 12. juli 2002 NVDRit 2002:9 Náttúruvísindadeildin og høvundarnir 2002 Útgevari / Publisher Bústaður / Address Postrúm / P.O. box Náttúruvísindadeildin, Fróðskaparsetur Føroya Nóatún 3, FO 100 Tórshavn, Føroyar (Faroe Islands) 2109, FO 165 Argir, Føroyar (Faroe Islands) @ +298 352550 +298 352551 nvd@setur.fo

Indhold Indhold Samandráttur (sammendrag) 3 1 Indledning 4 1.1 Undersøgelses område 4 1.2 Baggrund 4 1.3 De vigtige faktorer 5 1.3.1 Eksponering 5 1.3.2 Dybde 5 1.4 Målsætning 6 2 Materiale og metode 8 2.1 Lokaliteterne 8 2.2 Indsamlingerne 9 2.3 I laboratoriet 10 3 Resultater 11 3.1 Artssammensætning 11 3.1.1 Artssammensætning i forhold til eksponeringsgrad 11 3.1.2 Artssammensætning i forhold til dybde 14 3.2 Hvor meget arterne fylder 16 3.3 Algeklassernes fordeling i forhold til eksponeringsgrad & dybde 21 3.4 Arterne 23 3.4.1 Rhodophyceae 23 3.4.2 Chlorophyceae 29 3.4.3 Phaeophyceae 30 4 Diskussion 34 4.1 Materiale og metode 34 4.2 Arterne på de tre eksponeringsgrader & dybder 34 4.2.1 Diversiteten 34 4.2.2 Forskelle og ligheder i artssammensætning 35 4.3 Hvor meget arterne fylder 36 4.3.1 Dominerende arter 36 4.4 Algeklassernes fordeling 37 1

Indhold 4.4.1 I forhold til dybde ( figur 3.1) 37 4.4.2 I forhold til eksponeringsgrad (figur 3.2) 38 4.4.3 I forhold til eksponeringsgrad & dybde (figur 3.3) 38 4.5 To sjældne arter 39 5 Konklusion 40 5.2 Artssammensætning 40 5.2 Hvor meget arterne fylder 40 5.3 Algeklassernes fordeling 40 Tak 41 Litteraturliste 41 Appendix 44 2

Samandráttur Samandráttur Tara innsavningar vóru framdar av kavarum á trimum plássum í Suðuroy, fyri at kanna tarasamfeløgini. Plássini høvdu ymiska styrki á aldubrotum (eksponeringsgrad): vart, miðal ábart og ábart. Savnað varð inn á 5 m, 10 m og 15 m dýpi. Hugt varð at slagsamanseting, hvussu nógv tey ymisku sløgini fyltu í tí dekkaða arealinum, og hvussu býtið var millum reyð-, grønog brúntara, í mun til styrki á aldubrotum og dýpi. Úrslitini vístu, at miðal ábart og ábart, vóru meira lík í slagsamanseting enn vart. Fleiri sløg domineraðu, tað vil siga, fyltu meira, jú størri styrki á aldubrotum og jú grynri var. Reyðtararnir fingu størri býti jú djúpri var, brúntararnir eitt minni býti jú djúpri var, og grøntararnir vóru ikki skrásettir á 15 m dýpi. Sammendrag Alge indsamlinger blev foretaget, af dykkere på tre loakliteter i Suðuroy, for at undersøge algesamfundene. Lokaliteterne havde varierende eksponeringsgrad: beskyttet, middel eksponeret og eksponeret. Indsamlingerne blev lavet i 5 m,10 m og 15 m dybde. Der blev kigget på artssammensætning, hvor meget de forskellige arter fyldte i det dækkede areal og hvordan fordelingen mellem rød-, grøn- og brunalger var, i forhold til eksponeringsgrad og dybde. Resultaterne viste, at middel eksponeret og eksponeret lokalitet havde en mere ens sammensætning af arter i forhold til beskyttet. Flere arter var dominerende jo mere eksponeret og jo lavere vandet var. Rødalgernes andel blev større jo dybere, brunalgernes andel blev mindre jo dybere, og grønalgerne var ikke registreret på 15 m dybde. 3

Indledning 1 Indledning 1.1 Undersøgelses område Færøerne er en nordatlantisk øgruppe, bestående af 18 øer og flere mindre holme og skær. Tilsammen dækker de et areal på ca. 1400 km 2. Den største afstand nord-syd er 113 km og øst-vest er 75 km (Humlum & Christiansen, 2000). Øerne består af basalter, skabt ved vulkanudbrud for omkring 50-60 millioner år siden, i forbindelse med Nordøstatlantens åbning. Nordøstatlanten, er Atlanterhavet mellem Grønland og Europa. Starten på Nordøstatlanten var, at Grønland og senere Færø-Rockall Plateau blev rykket væk fra Europa og Færø-Shetland Kanalen og Rockall truget blev dannet. Der opstod en spredningszone, den Norsøstatlantiske spredningsryg, og Færøerne og Grønland blev skilt fra hinanden (DGU Information, 1994). Øgruppen Færøerne hælder mod øst; har stejle klippevægge på vest siden og dybe dale og fjorde på østsiden. Havet omkring øerne, er delt i to store havområder. Vest og syd for, er det Nord Atlantiske hav og øst og nord for, er det Norske-, Islandske- og Grønlandske hav. De vigtigste havstrømme i havet omkring Færøerne, er den Nord Atlantiske strøm, som er varm og har sin oprindelse i Golfstrømmen, og den Øst Grønlandske strøm, som er kold og kommer fra Ishavet (Hansen, 2000). 1.2 Baggrund Børgesen lavede i tidsrummet 1895-1902 flere undersøgelser af den færøske alge vegetation, som resulterede i en række publikationer. De to vigtigste er "The marine algae of the Færoes", 1902 og "The algæ-vegetation of the Faroese coast with remarks on the phyto-geography", 1905. Det var de første store undersøgelser, af den type, der blev lavet. I 1980 var et hold forskere, under ledelse af briterne Irvine, Farnham, Gray, Tittley & Price, på Færøerne og lavede en undersøgelse. Resultatet af deres forskning var Seaweeds of the faroes, som omfatter 3 artikler. Irvine (1982) er en checkliste, og giver også en kort beskrivelse af habitat og udbredelse. Algernes forekomst på Orkney øerne, Shetlands øerne og Island er også med. Tittley, Farnham & Gray (1982) er en beskrivelse af algevegetationen på beskyttede fjorde og sund. Price & Farnham (1982) er en beskrivelse af algevegetationen på åbne kyster. BIOFAR programmet, som er et samarbejde mellem forskere fra de nordiske lande, består af BIOFAR 1 og BIOFAR 2. BIOFAR 1 var en undersøgelse af dybhavets fauna. Den startede i 1987 og målsætningen var at tilegne sig viden om den marine bentiske fauna i færøsk område, til videre forskning indenfor marin biogeografi, fiske og fiskeri 4

Indledning biologi og marin forurening. En anden målsætning var at få en taxonomisk ekspertise, i de nordiske lande, indenfor marine bentiske organismer (Nørrevang et al., 1994). Efterfølgeren BIOFAR 2 omfattede både flora og fauna fra sprøjte zonen og ned til 100 m dybde. FARCOS (Faroe Costal Survey) projektet startede i 1995. Formålet var at beskrive forskellige marine alge og invertebrat samfund, og deres fordeling ved kysterne og i det lave vand. Undersøgelsen skal i det lange løb bruges til at registrere mulige forandringer i samfundene (Bruntse et al., 1999). 1.3 De vigtige faktorer 1.3.1 Eksponering Hvorfor eksponeringsgrad påvirker algesamfundet, er der forsket en del i. Stærke tidevandsstrømme kan muligvis transportere et stort antal sporer til stedet (J. T. Conover, 1958); flere næringssalte bliver per tids enhed tilført planterne, der vokser på de udsatte steder ( Odum & Hoskin, 1957); jo mere udsat et sted er jo hårdere er bunden, fordi røringen i vandet ikke tillader partikler at sedimentere. Hård bund er bedre egnet til algevegetation, da planterne kan hæfte sig til underlaget (J. T. Conover, 1958). Der er forskel på, hvor algearterne kan overleve. Nogle er tilpasset beskyttede områder og andre eksponerede. Arter, som vokser eksponeret, skal kunne modstå et voldsomt træk, udøvet af bølgerne. Laminaria hyperborea og Alaria esculenta er tilpasset eksponerede steder. L. hyperborea har et kraftigt fasthæftningsorgan, en kraftig stilk, der opad bliver tyndere og mere elastisk, således, at den og den bøjelige bladplade bedre kan følge havets bevægelse. A. esculenta vokser højere i sublittoral zonen, i forhold til L. hyperborea, og hele dens thallus er meget bøjelig. Arter, som vokser på beskyttede lokaliteter, har helt andre betingelser. De skal kunne tilpasse sig den lavere tilførsel af næringssalte og lavere lysmængde, som skyldes mange partikler i vandet fra den bløde bund. Beskyttede arter behøver ikke have en solid fasthæftning eller en bøjelig stilk og bladplade. Laminaria faeroensis er en art, der kræver et beskyttet voksested. Dens store og skøre bladplade ville rives i stykker af bølgernes træk (Børgesen, 1904). Arterne omtales nærmere i afsnit 3.4. 1.3.2 Dybde De karakteristiske farver, som algeklasserne Rhodophyceae, Chlorophyceae og Pheaophyceae har, ræpresenterer de forskellige kombinationer af fotosyntetiske pigmenter. Chlorophyll a er det vigtigste pigment i alle algeklasser. Chlorophyll b, c 1 og c 2, phycoerythrin, phycocyanin og fucoxanthin er accessoriske pigmenter, der absorberer energi 5

Indledning fra lyset og viderefører det til chlorophyll a. Carotenoid, som er et tit forekommende accessorisk pigment, viderfører ikke absorberet energi, men beskytter chlorophyll imod photo-oxidation (Dring, 1982). Rødalgerne indeholder chlorophyll a, carotenoid, phycoerythrin, som er rødt, og phycocyanin, som er blåt. Grønalgerne indeholder Chlorophyll a og b og små mængder carotenoid, derfor forekommer de næsten altid meget grønne. Brunalgerne indeholder chlorophyll a, c 1, c 2, fucoxanthin og carotenoid; deraf deres brune eller gulbrune farve (Nielsen, 1981; Dring, 1982). Variabiliteten i sammensætning af pigmenter i marine alger hænger sammen med variabiliteten af lys kvali- og kvantitet i havet, og ned gennem vandmasserne (Dring, 1982). Engelmann fremsatte i 1883 en teori om, at de marine algegrupper var dominerende, i vegetationen, på forskellige dybder, på grund af deres pigment sammensætning. Forstået på den måde, at en alge gruppe er bedre til at lave fotosyntese i en bestemt dybde, i forhold til andre algegrupper, fordi den er i stand til, på grund af dens pigment sammensætning, at udnytte lyskvaliteten. Grønalgerne er dominerende i den øverste del af littoral zonen, brunalgerne i midten af littoral zonen og ned til øverst i sublittoral zonen og rødalgerne er dominerede ned imod grænsen af den photiske zone (Engelmann, 1883). Teorien er enkel og nem at forholde sig til, men der er tvivl om dens rigtighed (Dring, 1982). For at vise, at lysets kvalitet er en afgørende faktor i de bentiske algers dybde udbredelse, må grønalgernes fotosyntese være større i overfladen i forhold til rødalgernes og rødalgernes fotosyntese må være større, end grønalgernes, på dybt vand. Man skal også kunne vise, at forskelle i fotosyntese skyldes algernes pigment sammensætning. Dring (1982) har lavet forsøg med rød-, grøn- og brunalger, men har ikke kunnet påvise denne sammenhæng mellem lyskvalitet og pigment sammensætning. Han mener, at man skal betragte pigment sammensætning, som phenotypisk variation mellem individerne, heller end genotypisk variation mellem arterne. Det er vist, at pigment sammensætningen, i et enkelt individ, kan forandre sig alt efter, hvor dybt individet vokser. Dring mener altså, at pigment sammensætning er kontrolleret af indstråling heller end lysets kvalitet. Dybden kan også påvirke alge vegetationen, fordi røringen i vandet aftager med dybden (Kitching, 1941). Derfor er substratet, på dybere vand, tit for blødt til alge vegetation, og næringstilførslen er mindre. 1.4 Målsætning Formålet, med undersøgelsen, er at give en semi-kvantitativ beskrivelse af det sublittorale makroalge samfund på 3 lokaliteter, med hensyn til eksponeringsgrad og dybde, 6

Indledning Igennem resultaterne forventes der en variation i artssammensætning og i hvor meget arterne fylder, i forhold til eksponeringsgrad og dybde. Ligeledes forventes der, at fordelingen mellem Rhodophyceae, Chlorophyceae og Phaeophyceae er afhængig af eksponeringsgrad og dybde. En vigtig del af projektet er at komme i nærkontakt med feltarbejdet, at lære makroalgerne at kende og at få et billede af makroalgernes forskelligartede samfund og levevis ved at dykke ned i deres element. Indsamlingerne er lavet i marts og april. Planen var også at lave en sommer indsamling, for at kigge på årstidsvariation, men det er der desværre ikke blevet tid til. 7

Materiale og metode 2 Materiale og metode 2.1 Lokaliteterne Suðuroy er den sydligst beliggende ø. Den ligger mellem 61 38 og 61 23 N og 6 41 og 7 00 W. I undersøgelsen er der tre lokaliteter, en beskyttet, en middel eksponeret og en eksponeret, og de ligger på Suðuroy. To af lokaliteterne ligger på østsiden af øen. Tidevandsbølgen (M 2 konstituenten) i dette område, har en amplitude på 30 cm og når strømmen er hård, op til det dobbelte. Den tredje lokalitet ligger på vest siden og her har tidevandsbølgen en amplitude på 60 cm og i hård strøm, op til det dobbelte. Om en lokalitet er beskyttet eller eksponeret afhænger af, hvor udsat stedet er for havets bølger. En eksponeret lokalitet ligger gerne ud til åbent hav, hvor bølgerne bryder imod klippevæggen. En beskyttet lokalitet ligger typisk inde på en fjord, afskåret fra det åbne hav. I Appendix 5 ses et kort over lokaliteterne. Lokaliteterne har været brugt både i BIOFAR 2 og FARCOS indsamlingerne (Bruntse et al., 1999; Sørensen et al., 2000). Eksponeringsgraden (kasse 2.1) bygger på en biologisk eksponerings skala som er udarbejdet i Bruntse et al. (1999), ud fra arternes respons på bølge eksponering. Skalaen hedder Biological exposure value (BEV) og værdierne går fra 0.00 (eksponeret) til 9.00 (beskyttet). Lokalitet Bruntse et al. Stationer BIOFAR 2 stationer Breddegrad Længdegrad BEV 1: við Hellá 257 1851 61 54 N 6 81 W 9.00 2: á Marknoyri 255 1767 61 47 N 6 70 W 6.00 3: Prestgjógv 253 1760 61 52 N 6 88 W 2.00 Kasse 2.1; Lokaliteterne, deres beliggenhed og eksponeringsgrad. Lokalitet 1 er den beskyttede (kasse 2.1), den ligger på Trongisvágsfirði på øens østside. Lokaliteten ligger langt inde på fjorden, og de højeste bølger på dette sted er ca. en meter høje (www.streymkort.fo). Øverst i sublittoralen er der store sten og sandbund, men allerede ved 5 m dybde (87 m fra land) er substratet blød mudderbund. På 10 m dybde (146,5 m fra land) og 15 m dybde ( 230 m fra land) er bunden så blødt, at når man sætter sig på knæ, synker man ned i substratet. Bunden, bortset fra de øverste meter, er uegnet til alge vegetation. På grund af den bløde bund er vandet grumset og sigtbarheden dårlig. Lokalitet 2 er den middel eksponerede (kasse 2.1), den ligger på Vágsfirði, også på øens østside. Lokaliteten ligger lidt længere ude på fjorden i forhold til lokalitet 1, og de højeste bølger på dette sted er ca. 3 meter høje (www.streymkort.fo). Øverst i sublittoralen er der sten og sand. På 5 m dybde (60 m fra land) er substratet sand, mudder og sten, på 10 m dybde (105,5 m fra land) og 15 m dybde (166,5 m fra land) er substratet sand og mudder. 8

Materiale og metode Der var ikke mange sten på 10 og 15 m dybde og derfor var vegetationen spredt. Substratet er, på denne lokalitet, i hvert fald ned til 10 m dybde, velegnet til alge vegetation. Lokalitet 3 er den eksponerede (kasse 2.1), den ligger i Fámjin, på vest siden af Suðuroy, ud til åbent hav. Bølgerne kommer, på dette sted, helt op i ca.10 meters højde (www.streymkort.fo). Sublittoral zonen består nærmest udelukkende af klippe med lidt sand. På 5 m dybde ( 115 m fra land) er substratet kun klippe og sten; på 10 og 15 m dybde ( henholdsvis 212 og 243 m fra land) er der også en del sand imellem stenene. Bunden er velegnet til alge vegetation, vandet var klart og sigtbarheden god. 2.2 Indsamlingerne Indsamlingerne strakte sig fra 28. marts til 30. april. Lokalitet 1 blev indsamlet 14. april, lokalitet 2 den 28. marts og lokalitet 3 den 19. og 30. april. Datoerne var primært bestemt af vejr og vind. Indsamlingerne fandt sted ved lavvande og alt efter strøm forholdene, blev der korrigeret for vandstanden, ved at dykke dybere. Den rigtige dybde blev fundet ved dykkernes dybde måler. I alt er der indsamlet 27 stationer på de 3 lokaliteter. Indsamlingerne er foretaget ved SCUBA-dykning. Stationerne dybde Lokalitet 1 Lokalitet 2 Lokalitet 3 5 m S 1.1 S 2.1 S 3.1 5 m S 1.2 S 2.2 S 3.2 5 m S 1.3 S 2.3 S 3.3 10 m S 1.4 S 2.4 S 3.4 10 m S 1.5 S 2.5 S 3.5 10 m S 1.6 S 2.6 S 3.6 15 m S 1.7 S 2.7 S 3.7 15 m S 1.8 S 2.8 S 3.8 15 m S 1.9 S 2.9 S 3.9 Kasse 2.2; Stationerne Hver station er repræsenteret ved en ramme, som måler 0,25 m 2 (0,5 x 0,5 m). For at lave en vurdering af, hvor meget arterne fylder i arealet, er rammen inddelt i 25 kvadrater. På hver lokalitet er der indsamlet 3 stationer i hver af dybderne 5 m, 10 m og 15 m; i alt 27 stationer. For at få en tilfældig placering af stationerne, blev der lagt en kurs med dykkerkompasset ud fra land. Kursen blev fulgt ud til 15 m dybde. Et transektet blev lagt med et reb, som havde et lod fasthæftet i enden. Transektet var udgangspunktet for placering af stationerne. 9

Materiale og metode Fremgangsmåde ved en station a) Den første station, på 15 m dybde, blev taget der, hvor rebet var. Nummer to, ca. 3 m til højre for rebet, og den tredje, på 15 m dybde, ca. 3 m til venstre for rebet. De følgende stationer, på 10 og 5 m dybde, blev taget på samme måde og der blev bundet en knude på rebet for at vide, hvor mange meter fra land dybden var. b) Da rammen var placeret, blev der kigget nærmere på de dominerende arter i arealet, det vil sige, de arter man kunne se, og noteret (på plastikpapir, fasthæftet på en plade), hvor mange af de 25 kvadrater, de enkelte arter forekom i. Algen behøvede ikke at være fasthæftet indenfor, eller dække hele kvadratet for at blive registreret. Det vil sige, at hvis to arter forekom i et kvadrat, den ene fyldte hele kvadratet og den anden kun ¼ af kvadratet fik de begge tallet 1. Hvis en alge, med dens bladplade, bredte sig ind over f. eks 5 kvadrater fik den tallet 5. c) Det sidste, var at samle alle alge individerne, der stod indenfor rammens areal, op i et fin masket nylon net og tage det med hjem i laboratoriet. 2.3 I laboratoriet Den mest omfattende del af laboratorium arbejdet bestod i at bestemme algerne til art. Til dette blev der brugt mikroskop, lup og arts bestemmelses litteratur. Bestemmelses litteratur: Jan Rueness (1977) Jan Rueness (1998) Maggs & Hommersand (1993) Nielsen & Gunnarsson (2001) Ruth Nielsen (1999) Antal individer af hver art blev talt, og tallet, som arterne var givet i felten, blev regnet om til frekvens % (frekvens procent). F. eks. hvis en art var tilstede i 5 kvadrater, så fik den en frekvens % på ((5/25) 100) = 20 %. Ved at holde antal individer sammen med frekvens %, få man en fornemmelse af, hvor store individerne er. Er der få individer af en art og arten har en høj frekvens %, må individerne være store. Planen var at bruge dette mål til at kigge på årstidsvariation, med hensyn til individernes størrelse. Det sidste, der blev gjort i laboratoriet var at vælge et repræsentativt materiale ud, som dokumentation. Det meste blev tørret til herbarium og noget blev konserveret i 4 % formalin. Dokumentation for alle arter er repræsenteret, som herbarieark eller præparater på objektglas indlejret i KARO (majssirup). 10

Resultater 3 Resultater 3.1 Artssammensætning I alt er der registreret 45 arter, fordelt på tre alge klasser; Rhodophyceae (rødalger), Chlorophyceae (grønalger) og Phaeophyceae (brunalger). I den samlede artsliste (tabel 3.1) er det totale antal 44 arter. Det skyldes, at Ptilota gunneri og P. serrata er holdt sammen i Ptilota spp. (se afsnit 3.4). I tabel 3.1 står algeklasserne, (Rhodophyceae, Chlorophyceae og Phaeophyceae), adskilt og man kan se, på hvilken eksponeringsgrad og dybde de enkelte arter er registreret. Man kan også se antallet af rød-, grøn- og brunalger på de tre eksponeringsgrader og dybder. På beskyttet lokalitet, 15 m dybde, er ingen arter registreret. Det skyldes, at der ikke var nogen vegetation indenfor rammernes areal. Der var dog lidt vegetation i denne dybde. Den stod meget spredt, men man kunne se enkelte Laminaria faeroensis og Rhodomela confervoides. 3.1.1 Artssammensætning i forhold til eksponeringsgrad Det dækkede areal på hver af de tre lokaliteter er 2,25 m 2. Kasse 3.1 viser hvilke arter er registreret hvor. Flest arter er registreret på middel eksponeret lokalitet; den har altså den højeste artsdiversitet (arter pr. areal). Fem arter er registreret på alle tre eksponeringsgrader og de er Callophyllis cristata, Palmaria palmata, Phycodrys rubens, Polysiphonia stricta og Ulva lactuca (skrevet med rødt i kasse 3.1). Arterne er almindelige; kendetegn, forekomst og tidligere registreringer er uddybet i afsnit 3.4. Beskyttet lokalitet og middel eksponeret lokalitet har 6 arter tilfælles ( i kasse 3.1) og beskyttet lokalitet og eksponeret lokalitet har 6 arter tilfælles ( i kasse 3.1). Middel eksponeret lokalitet og eksponeret lokalitet har 14 arter tilfælles ( i kasse 3.1). 14 arter er kun registreret på beskyttet lokalitet, 9 arter er kun registreret på middel eksponeret lokalitet og 5 arter er kun registreret på eksponeret lokalitet. Arter som kun er registreret på beskyttet lokalitet er Antithamnionella floccosa, Desmarestia aculeata, Desmarestia viridis, Ectocarpus fasciculatus, Enteromorpha compressa, Hincksia granulosa, Laminaria faeroensis, Polysiphonia fibrillosa, P. fucoides, P. lanosa, Rhodochorton purpureum, Rhodomela confervoides, Sphacelaria plumosa og Tilopteris mertensii. Arter som kun er registreret på middel eksponeret lokalitet er Aglaothamnion bipinnatum, Chaetomorpha melagonium, Chondrus crispus, Coccotylus truncatus, Fimbrifolium dichotomum, Halurus flosculosus, Laminaria digitata, Polyides rotundus og Polysiphonia elongata. Arter som kun er registreret på eksponeret lokalitet er Ahnfeltia plicata, Alaria esculenta, Corralina officinalis, Lomentaria clavellosa og Porphyra miniata. 11

Resultater Tabel 3.1; Samlet artsliste. Arter Beskyttet Middel eksponeret Eksponeret 5 m 10 m 15 m 5 m 10 m 15 m 5 m 10 m 15 m Rhodophyceae Aglaothamnion bipinnatum x Ahnfeltia plicata x Antithamnionella floccosa x Callophyllis cristata x x x x Callophyllis laciniata x x x x Ceramium rubrum x x Chondrus crispus x Coccotylus truncatus x x Corralina officinalis x x Delesseria sanguinea x x x x Dilsea carnosa x x x x x Fimbrifolium dichotomum x Halurus flosculosus x Lomentaria clavellosa x Membranoptera alata x x x x Odontalia dentata x x x x Palmaria palmata x x x Phycodrys rubens x x x x x x x Plocamium cartilagineum x x x Polyides rotundus x x Polysiphonia elongata x x Polysiphonia fibrillosa x x Polysiphonia fucoides x Polysiphonia lanosa x Polysiphonia stricta x x x x Porphyra miniata x Ptilota sp. x x x x x x Rhodochorton purpureum x Rhodomela confervoides x X Antal rødalger 11 2 0 8 13 9 9 10 11 Fortsætter på næste side! 12

Resultater Tabel 3.1; Samlet artsliste fortsat Chlorophyceae Acrosiphonia arcta x x Chaetomorpha melagonium x Enteromorpha compressa x Ulva lactuca x x x x Antal grønalger 3 0 0 2 1 0 2 0 0 Phaeophyceae Alaria esculenta x Desmarestia aculeata x X Desmarestia viridis x Ectocarpus fasciculatus x Hincksia granulosa X Laminaria digitata x x Laminaria faroensis x x Laminaria hyperborea x x x x Laminaria saccharina x x x x Sphacelaria plumosa x Tilopteris mertensii x Antal brunalger 6 3 0 2 3 1 3 1 1 Total antal arter: 44 13

Resultater Lokalitet 1; Beskyttet Lokalitet 2; Middel eksponeret Lokalitet 3; Eksponeret Acrosiphonia arcta Aglaothamnion bipinnatum Acrosiphonia arcta Antithamnionella floccosa Callophyllis cristata Ahnfeltia plicata Callophyllis cristata Callophyllis laciniata Alaria esculenta Ceramium rubrum Ceramium rubrum Callophyllis cristata Desmarestia aculeata Chaetomorpha melagonium Callophyllis laciniata Desmarestia viridis Chondrus crispus Corralina officinalis Ectocarpus fasciculatus Coccotylus truncatus Delesseria sanguinea Enteromorpha compressa Delesseria sanguinea Dilsea carnosa Hincksia granulose Dilsea carnosa Laminaria hyperborea Laminaria faroensis Fimbrifolium dichotomum Laminaria saccharina Palmaria palmata Halurus flosculosus Lomentaria clavellosa Phycodrys rubens Laminaria digitata Membranoptera alata Polysiphonia fibrillosa Laminaria hyperborea Odonthalia dentate Polysiphonia fucoides Laminaria saccharina Palmaria palmata Polysiphonia lanosa Membranoptera alata Phycodrys rubens Polysiphonia stricta Odontalia dentate Plocamium cartilagineum Rhodochorton purpureum Palmaria palmate Polysiphonia stricta Rhodomela confervoides Phycodrys rubens Porphyra miniata Sphacelaria plumosa Plocamium cartilagnum Ptilota sp. Tilopteris mertensii Polyides rotundus Ulva lactuca Ulva lactuca Polysiphonia elongata Polysiphonia stricta Ptilota sp. Ulva lactuca Forkortelser Arter registreret på M og E (ialt 14) Arter registreret på B og M (ialt 6) Arter registreret på B og E (ialt 6) Ialt 21 arter Ialt 24 arter Ialt 20 arter Kasse 3.1; Artslister for de tre eksponeringsgrader. 3.1.2 Artssammensætning i forhold til dybde 0,75 m 2 er dækket i hver dybde på hver eksponeringsgrad. Beskyttet lokalitet er ikke nærmere behandlet i forhold til dybde, da 5 af de 9 rammer var tomme. Middel eksponeret lokalitet (kasse 3.2) har 3 arter, som er registreret på alle dybder (skrevet med rødt). 8 arter er registreret på 5 m og 10 m, 5 arter er registreret på 5 m og 15 m og 5 arter er registreret på 10 og 15 m. Chaetomorpha melagonium og Chondrus crispus er kun registreret på 5 m dybde. Aglaothamnion bipinnatum, Ceramium rubrum, Fimbrifolium dichotomum, Laminaria hyperborea, Membranoptera alata, Palmaria palmata og Polysiphonia stricta er kun registreret på 10 m dybde. Halurus flosculosus, Odonthalia dentata og Plocamium cartilagineum er kun registreret på 15 m dybde. 14

Resultater Forkortelser for kasse 3.2 og 3.3! Arter registreret på 5 m og 10 m # Arter registreret på 5 m og 15 m Arter registreret på 10 m og 15 m Middel eksponeret; 5 m Middel eksponeret; 10 m Middel eksponeret; 15 m Callophyllis cristata! Aglaothamnion bipinnatum Coccotylus truncatus # Callophyllis laciniata! Callophyllis cristata! Delesseria sanguinea Chaetomorpha melagonium Callophyllis laciniata! Dilsea carnosa # Chondrus crispus Ceramium rubrum Halurus flosculosus Coccotylus truncatus # Delesseria sanguinea Laminaria saccharina # Dilsea carnosa # Fimbrifolium dichotomum Odontalia dentata Laminaria digitata! Laminaria digitata! Phycodrys rubens # Laminaria saccharina! # Laminaria hyperborea Plocamium cartilagineum Phycodrys rubens! # Laminaria saccharina! Polysiphonia elongata Polyides rotundus! Membranoptera alata Ptilota sp.# Ptilota sp.! # Palmaria palmata Ulva lactuca! Phycodrys rubens! Polyides rotundus! Polysiphonia elongata Polysiphonia stricta Ptilota sp.! Ulva lactuca! Kasse 3.2; Artslister for de tre dybder på middel eksponeret lokaliter. Eksponeret; 5 m Eksponeret; 10 m Eksponeret; 15 m Acrosiphonia arcta Callophyllis laciniata Callophyllis cristata Ahnfeltia plicata Corralina officinalis! Callophyllis laciniata Alaria esculenta Delesseria sanguinea Delesseria sanguinea Corralina officinalis! Dilsea carnosa! Dilsea carnosa # Dilsea carnosa! # Laminaria hyperborea! Laminaria hyperborea # Laminaria hyperborea! # Lomentaria clavellosa Membranoptera alata # Laminaria saccharina Membranoptera alata! Odontalia dentata # Membranoptera alata! # Odontalia dentata! Palmaria palmata # Odonthalia dentata! # Phycodrys rubens! Phycodrys rubens # Palmaria palmata # Plocamium cartilagineum Plocamium cartilagineum Phycodrys rubens! # Ptilota sp.! Polysiphonia stricta # Polysiphonia stricta # Ptilota sp. # Porphyra miniata Ptilota sp.! # Ulva lactuca Kasse 3.3; Artslister for de tre dybder på eksponeret lokalitet 15

Resultater Eksponeret lokalitet (kasse 3.3) har 6 arter, som er registreret på alle dybder (skrevet med rødt). 7 arter er registreret på 5 m og 10 m, 8 arter er registreret på 5 m og 15 m og 9 arter er registreret på 10 m og 15 m. Acrosiphonia arcta, Ahnfeltia plicata, Alaria esculenta, Laminaria saccharina, Porphyra miniata og Ulva lactuca er kun registreret på 5 m dybde. Lomentaria clavellosa er kun registreret på 10 m dybde. Callophyllis cristata er kun registreret på 15 m dybde. 3.2 Hvor meget arterne fylder Tabel 3.2, 3.3 og 3.4 viser gennemsnitlig antal individer og gennemsnitlig frekvens % for de registrerede arter. De gennemsnitlige værdier er regnet ud fra Appendidx 1, som indeholder de rå data. Det blev valgt at arbejde videre med de gennemsnitlige værdier fordi spredningen, for mange arters vedkommende, var stor. Kun de dominerende arter, eller arter der var synlige i felten, har fået en frekvens %. Tabel 3.2, 3.3 og 3.4 er delt op i rød-, grøn- og brunalger og i de tre eksponeringsgrader. Tabel 3.2 er for 5 m dybde, tabel 3.3 for 10 m dybde og tabel 3.4 for 15 m dybde. Tabellerne viser også samlede antal arter på de tre dybder og antal arter på, hver af de tre eksponeringsgrader i hver dybde. Den gennemsnitlige frekvens % kan give et billede af, hvor dominerende en art er, i det dækkede areal (kasse 3.4). I denne vurdering, er grænsen sat ved 10 gemmemsnitlige frekvens %; de arter der har en gennemsnitlig frekvens % under 10 er ikke dominerende, og de arter, der har en gennemsnitlig frekvens % på 10 eller derover er dominerende. De røde tal i Tabel 3.2, 3.3 og 3.4 angiver den gennemsnitlige frekvens % for de dominerende arter. Ved at sammenholde gennemsnitlig frekvens % og gennemsnitlig antal individer, kan man vurdere, om arterne var dominerende fordi de var store eller fordi der var mange. 16

Resultater Dominerende arter på 5 m dybde på de tre eksponeringsgrader, baseret på gennemsnitlig frekvens % (Tabel 4). Beskyttet Laminaria faeroensis Middel eksponeret Ptilota spp. Laminaria digitata Eksponeret Dilsea carnosa Polysiphonia stricta Porphyra miniata Ulva lactuca Alaria esculenta Laminaria saccharina Dominerende arter på 10 m dybde på de tre eksponeringsgrader, baseret på gennemsnitlig frekvens % ( Tabel 5). Beskyttet Laminaria faeroensis Middel eksponeret Phycodrys rubens Laminaria digitata Eksponeret Dilsea carnosa Odonthalia dentata Plocamium cartilagineum Laminaria hyperborea Dominerende arter på 15 m dybde på de tre eksponeringsgrader, baseret på gennemsnitlig frekvens % ( Tabel 6). Beskyttet (stationerne på denne dybde var tomme) Middel eksponeret (frekvens % over 10 ikke registreret) Eksponeret Dilsea carnosa Odonthalia dentata Laminaria hyperborea Kasse 3.4; Dominerende arter ( gennemsnitlig frekvens % på 10 eller derover) på de tre eksponeringsgrader og dybder. 17

Resultater Tabel 3.2; gennemsnitlig antal individer & gennemsnitlig frekvens % på 5 m dybde Beskyttet Middel Eksponeret Arter Antal indv. frekv. % Antal indv. frekv. % Antal indv. frekv. % Rhodophyceae Ahnfeltia plicata 2,7 8 Antithamnionella floccosa 1,3 Callophyllis cristata 0,7 0,7 Callophyllis laciniata 1 4 Ceramium rubrum 1 Chondrus crispus 0,3 Coccotylus truncatus 0,7 Corralina officinalis 0,3 1,3 Dilsea carnosa 8,3 4 1,7 10,7 Membranoptera alata 1 Odonthalia dentata 1,3 2,7 Palmaria palmata 0,7 Phycodrys rubens 4,3 17 5,3 1,3 Polyides rotundus 0,3 Polysiphonia fibrillosa 0,3 Polysiphonia fucoides 1 Polysiphonia lanosa 0,3 Polysiphonia stricta 1 20,7 53,3 Porphyra miniata 20 26,7 Ptilota sp. 15 13,3 3 Rhodochorton purpureum 0,3 Rhodomela confervoides 3 4 Chlorophyceae Acrosiphonia arcta 0,3 0,3 Chaetomorpha melagonium 0,7 Enteromorpha compressa 0,3 Ulva lactuca 3 4 0,3 3,3 10,7 Phaeophyceae Alaria esculenta 13,3 26,7 Desmarestia aculeata 1,7 Desmarestia viridis 0,3 Ectocarpus fasciculatus 0,3 Laminaria digitata 3,7 25,3 Laminaria faeroensis 9,3 33,3 Laminaria hyperborea 0,7 2,7 Laminaria saccharina 1 12 4 28 Sphacelaria plumosa 0,7 Tilopteris mertensii 0,3 Samlet antal arter : 36 Antal arter: 20 Antal arter: 12 Antal arter: 14 18

Resultater Tabel 3.3; gennemsnitlig antal individer og gennemsnitlig frekvens % på 10 m dybde Beskyttet Middel Eksponeret Arter Antal indv. frkv. % Antal indv. frkv.% Antal indv. frkv. % Rhodophyceae Aglaothamnion bipinnatum 0,3 Callophyllis cristata 1 Callophyllis laciniata 1 1 6,7 Ceramium rubrum 0,3 Corralina officinalis 1,7 6,7 Delesseria sanguinea 0,3 1,7 4 Dilsea carnosa 3 21,3 Fimbrifolium dichotomum 0,7 Lomentaria clavellosa 0,7 Membranoptera alata 1 8 Odontalia dentata 2,3 12 Palmaria palmata 0,7 Phycodrys rubens 33,3 13,3 18 Plocamium cartilagineum 17 16 Polyides rotundus 0,7 2,7 Polysiphonia elongata 0,7 1,3 Polysiphonia fibrillosa 0,7 Polysiphonia stricta 0,7 Ptilota sp. 17 1,3 16,3 Rhodomela confervoides 0,7 Chlorophyceae Ulva lactuca 0,3 Phaeophyceae Desmarestia aculeata 2 Hincksia granulosa 0,3 Laminaria digitata 2,3 18,7 Laminaria faeroensis 2,3 26,7 Laminaria hyperborea 0,3 2,7 2,7 25,3 Laminaria saccharina 0,7 1,3 Samlet antal arter: 27 Antal arter: 5 Antal arter: 17 Antal arter: 11 19

Resultater Tabel 3.4; gennemsnitlig antal individer & gennemsnitlig frekvens % på 15 m dybde Beskyttet Middel Eksponeret Arter Antal indv. frkv. % Antal indv. frkv. % Antal indv. frkv. % Rhodophyceae Callophyllis cristata 0,3 Callophyllis laciniata 1 1,3 Coccotylus truncatus 1,3 Delesseria sanguinea 1 6,7 1,7 8 Dilsea carnosa 1,7 9,3 4 38,7 Halurus flosculosus 1 Membranoptera alata 5 Odontalia dentata 4,3 2,7 3 12 Palmaria palmata 0,3 Phycodrys rubens 2,7 4 13 Plocamium cartilagineum 0,3 3,7 2,7 Polysiphonia elongata 0,3 Polysiphonia stricta 3,3 Ptilota sp. 2,7 0,7 Phaeophyceae Laminaria hyperborea 2,3 25,3 Laminaria saccharina 0,7 2,7 Samlet antal arter: 16 Antal arter: 0 Antal arter: 10 Antal arter: 12 20

Resultater 3.3 Algeklassernes fordeling i forhold til eksponeringsgrad og dybde Der er registreret 29 rødalgearter, 4 grønalgearter og 11 brunalgearter. Figur 3.1, 3.2 og 3.3 viser klassernes fordeling i forhold til eksponeringsgrad og dybde, baseret på antal arter fra hver klasse (Appendix 2). Farverne på figurene repræsenterer algeklasserne. Forkortelser 5 m 5 m dybde 10 m 10 m dybde 15 m 15 m dybde B Beskyttet lokalitet M Middel eksponeret lokalitet E Eksponeret lokalitet 5 m 10 m 15 m 28% 22% 0% 13% 11% 61% 4% 74% 87% Figur 3.1; Fordeling af Rhodophyceae, Chlorophyceae og Phaeophyceae i forhold til dybde, baseret på antal arter fra hver klasse. B M E 33% 53% 8% 13% 10% 15% 14% 79% 75% Figur 3.2; Fordeling af Phaeophyceae, Rhodophyceae og C hlorophyceae i forhold til eksponeringsgrad, baseret på antal arter fra hver klasse. 21

Resultater B; 5 m M; 5 m E; 5 m 30% 17% 21% 15% 55% 17% 66% 14% 65% B; 10 m M; 10 m E; 10 m 40% 6% 18% 0% 9% 60% 0% 76% 91% M; 15 m E; 15 m 0% 10% 0% 8% 90% 92% Figur 3.3; Fordeling af Phaeophyceae, Rhodophyceae og Chlorophyceae i forhold til dybde og eksponeringsgrad, baseret på antal arter fra hver klasse. 22

Resultater 3.4 Arterne Ialt er der registreret 45 makroalgearter (30 rødalger, 4 grønalger og 11 brunalger). Forkortelser Irvine (1982) har registreret arten som almindelig. # Børgesen (1902) har registreret arten som almindelig. B Beskyttet lokalitet. M Middel eksponeret lokalitet. E Eksponeret lokalitet. For information omkring gennemsnitlig antal individer og gennemsnitlig frekvens %, for de enkelte arter, se tabel 3.2, 3.3 og 3.4. 15, af de registrerede arter, har færøske navne og de er oplyst i Appendix 3. 3.4.1 Rhodophyceae Aglaothamnion bipinnatum (P.Crouan & H. Crouan) Feldmann-Mazoyer Kendetegn: Algen er lille og fin i strukturen, lyserød i farven og spredt grenet i et plan. Hovedaksen er iøjefaldende til skudspidsen, med zig-zag forløb og alternerende sidegrene. En kerne pr. celle. Thallus er monoecisk (enbo) og der blev registreret både cystocarpier og spermatangier. Rueness & Rueness (1985) har dyrket arten i kultur for at studere den nærmere. Forekomst: Registreret på M, 10 m dybde. Tidligere registreringer: Niels en & Gunnarsson (2001) har registreret den, som ny art for Færøerne, på én station, sublittoralt på 10 m dybde. Ahnfeltia plicata (Huds.) Fr. Kendetegn: 5-20 cm høj, busket alge. Thallus er stiv og farven er næsten sort. Den er gaffelgrenet, men dens hyppige forgreninger kamuflerer forgreningsmønsteret. De registrerede eksemplarer er små, åbent grenet med lidt krumme grene. Forekomst: Registreret på E, 5 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den i rockpools og sublittoralt ned til 15 m; Irvine (1982) og Børgesen (1902) har begge registreret den på B. Antithamnionella floccosa (O.F.Müll.) Whittick Kendetegn: Thallus op til 10 cm højt. Løvet er mørkerødt og modsat forgrenet. Tydelig poreforbindelse mellem cellerne, korte tilspidsede sidegrene. Cellerne er lange. Forekomst: Registreret på B, 5 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og sublittoralt ned til 20 m dybde; Irvine (1982) har registreret den lilloralt og på lavt vand, mest på B; Børgesen (1902) har registreret den littoralt og på lavt vand, på B, M og E. 23

Resultater Callophyllis cristata (C.Agardh) Kütz. Kendetegn: Thallus 1-5 cm, frisk rød, bladaktig med stadig smallere flige, vokser tit på Laminaria hyperborea fasthæftningsorgan. Arten blev også registrerede på L. faeroensis fasthæftningsorgan. Forekomst: Registreret på B, 5 m dybde; på M, 5 og 10 m dybde; på E, 15 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den sublittoralt ned til 30 m dybde; ; #. Callophyllis laciniata (Huds.) Kütz. Kendetegn: Thallus 10-15 cm, frisk rød, bladaktig og fliget med afrundede kanter. Vokser tit på Laminaria hyperborea fasthæftningsorgan, men er også almindelig epilithisk. På M og E blev den registrerede epilithisk, som store (ca. 15 x 15 cm), flotte eksemplarer. Forekomst: Registreret på M, 5 m dybde; på 10 m dybde; på E, 10 og 15 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den sublittoralt ned til 30 m; ; #. Ceramium rubrum (Huds.) C.Agardh Kendetegn: Ceramium slægten er letgenkendelig, da den danner en klo i spidsen og er gaffelgrenet. Ceramium rubrum er den mest almindelige art indenfor slægten. 5-20 cm høj. Grenene består af en række relativt store tønde- eller kugleformede centralakseceller, der er omgivet af små barkceller. De inderste barkceller kaldes periaksialceller, C. rubrum har 7 af disse. Forekomst: Registreret på B, 5 m dybde; på M, 10 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den i rockpools og sublittoralt ned til 15 m; ; #. Chondrus crispus Stackh. Kendetegn: 5-15 cm høj, regelmessigt gaffelgrenet, affladet løv, farven varierer afhængig af hvor soleksponeret voksestedet er, fra mørk rød til gulgrøn. Løvet er glat med bruskagtig konsistens. Forekomst: Registreret på M, 5 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og ned til 20 m; Irvine (1982) har registreret den som almindelig; Børgesen (1902) har registreret den som ikke helt almindelig. Coccotylus truncatus (Pall.) M.J.Wynne & J.N.Heine Kendetegn: 5-10 cm høj, trekantede, kileformede blade, farven er frisk rød. På et af de registrerede individer, voksede nye blade ud fra de gamle blades øvre rand. Forekomst: Registreret på M, 5 og 15 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den sublittoralt fra 5-25 m; ; #. corallina officinalis L. Kendetegn: En lav grov busk, der er stiv på grund af de kalkinkrusterede cellevægge, lyserød til hvid i farven, og med en fjerformet forgrening. Løvet er leddelt. Forekomst: Registreret på E, 5 og 10 m dybde 24

Resultater Tidligere registreringer: Wegeberg, Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og sublittoralt ned til 20 m dybde; ; #. Delesseria sanguinea (huds.) J.V.Lamour. Kendetegn: Kan blive op til 30 cm høj og 10 cm bred. Bladene er aflange, helrandede og med kraftige bladribber. Farven er klar rød. Kan være svær at kende fra Phycodrys rubens i frisk tildstand, men på herbarium er man ikke i tvivl, D. sanguinea får en kraftig lyserød farve mens P. rubens bliver lidt rød brun. Forekomst: Registreret på M, 10 og 15 m dybde; på E, 10 og 15 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og sublittoralt ned til 25 m; ; #. Dilsea carnosa (Schmidel) Kuntze Kendetegn: Op til 50 cm høj og 15-20 cm bred. Løvet er kraftigt, kødfyldt og mørkerødt. Bladpladen oppsplittes og tit finder man den helt gennemhullet og laset på grund af græssere. Bladet er afrundet og smalt nede ved basis. Løvet vokser op fra en skorpe. Forekomst: Registreret på M, 5 og 15 m dybde; på E, 5, 10 og 15 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den sublittoralt ned til 30 m; ; ikke registreret af Børgesen (1902). Arten blev første gang registreret på Færøerne af Holm (1855), men blev ikke registreret i senere undersøgelser og kan derfor have været fejlbestemt. Rex (1970) var den første som registrerede den "igen" og siden Holt (1975). De registrerede den begge som som almindelig. Fimbrifolium dichotomum (Lepech.) G.I.Hansen Kendetegn: Hindeagtigt, gaffelgrenet løv (se forside). Arten vokser tit på Laminaria hyperborea fasthæftningsorgan. Forekomst: Registreret på M, 10 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den sublitoralt fra 5-30 m; ; #. Halurus flosculosus (J.Ellis) Maggs & Hommers. Kendetegn: Thallus 5-20 cm højt, enradet og gaffelgrenet helt fra basis. Grenene afsmallet i spidsen, cellerne er så store, at man kan se dem med det blotte øje, de er længere end de er brede. Forekomst: Registreret på M, 15 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den sublittoralt 5-20 m; Irvine (1982) og Børgesen (1902) har begge registreret den som meget sjælden. Lomentaria clavellosa (Turner) Gaillon Kendetegn: Thallus op til 40 cm høj, består af en hovedakse med sidegrene i et plan. Hult eller sammentrykt, bladet er længere end det er bredt. Forekommer tit på Laminaria hyperborea stilk. De registrerede individer var meget små ( ca. 2 cm høje) og voksede på en L. hyperborea stilk. Forekomst: Registreret på E, 10 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og sublittoralt ned til 25 m; ; #. 25

Resultater Membranoptera alata (Huds.) Stackh. Kendetegn: Thallus 5-20 cm højt, bladagtigt, 2-5 mm smalle blade og tydelig midtnerve. Vokser tit som epifytt på L. hyperborea stilk. Forekomst: Registreret på M, 10 m dybde; på E, 5, 10 og 15 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og sublittoralt ned til 25 m; ; #. Odonthalia dentata (L.) Lyngb. Kendetegn: Thallus er fladt op til 20 cm højt. En mørk midtribbe kan skimtes, men der er ingen bladnerver. Det karakteristiske ved denne art er de tandede blad spidse. Cystokarpier og tetrasporangier udvikler sig på korte skud fra thallusranden og er ret iøjnefaldende. Arten er både epilithisk og epifyttisk. Forekomst: Registreret på M, 15 m dybde; på E, 5, 10 og 15 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og sublittoralt ned til 30 m; ; #. Palmaria palmata (L.) Kuntze Kendetegn: Hovedbladet går ud fra en lille hæfteskive, unge blade dannes fra kanten af det gamle blad. Bladene kan blive 20-30 cm lange og er ofte opdelt i 2-3 flige i spidsen. Farven er rød og bladet er gennemskindeligt; det er en god karakter til at kende forskel på Palmaria palmata og Dilsea carnosa. Sidst nævnte har et mørkerødt uigennemskinneligt løv. Forekomst: Registreret på B, 5 m dybde; M, 10 m dybde; E, 15 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og sublittoralt ned til 15 m; ; #. Phycodrys rubens (L.) Batters Kendetegn: Bladene har tydelig midtribbe og sidenerver, uregelmessigt bugtet i kanten. Nye blade udvikler sig fra kanten af de ældre, slidte blade. Kan godt forveksles med Delesseria sanguinea (se beskrivelsen af D. sanguinea). Er meget tit epifytt på Laminaria spp. Forekomst: Registreret på B, 5 m dybde; på M, 5, 10 og 15 m dybde; på E, 5, 10 og 15 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og sublittoralt ned til 30 m; ; #. Plocamium cartilagineum (L.) P.S.Dixon Kendetegn: Rigt grenet busk, op til 15 cm. Afvekslende fjergrenet og de mindste grene danner ensidige serier således, at det ligner en kam. Forekomst: Registreret på M, 15 m dybde; på E, 10 og 15 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den sublittoralt ned til 25 m; ; #. Polyides rotundus (Huds.) Gaillon Kendetegn: Gaffelgrenet, optil 15 cm høj, løvet er mørkt rødt og forgreningerne danner nogle åbne grenvinkler. Basis er skorpeformet og det er en vigtig karakter for at adskille den fra Furcellaria lumbricalis, hvis basalsystem består af korte grene (hapterer); (er ikke registreret i mine sublittorale indsamlinger). Arterne kan også adskilles ved at lave et tværsnit og kigge på cellestrukturen, det kan dog være svært at se. Forekomst: Registreret på M, 5 og 10 m dybde. 26

Resultater Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og sublittoralt ned til 20 m; ; #. Polysiphonia slægten Thallus er buskagtigt forgrenet og består af polysifone skud, som er leddelt. Hvert led består af en centralcelle, der er omgivet af pericentralceller (antallet variere fra art til art). Bark kan være veludviklet, tilstede eller mangle. Skudspissene bærer, hos nogle arter og i nogle perioder, farveløse, monosifone trichoblaster, som let falder af. Polysiphonia elongata (Huds.) Spreng. Kendetegn: Thallus 5-30 cm høj og har en frisk rød farve. 4 pericentralceller og kraftig barkdannelse næsten helt ud til skud spidsen. På ældre individer virker det som om forgreningen er uregelmæssigt gaffelgrenet. Smågrenene afsmaller både mod basis og apeks. Epifyttisk. Forekomst: Registreret på M, 10 m dybde; på 15 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den sublittoralt fra 2 til 20 m dybde; Irvine (1982) har registreret den som "occasional"; Børgesen (1902) har registreret den som ikke almindelig på Færøerne. Polysiphonia fibrillosa (Dillwyn) Spreng. Kendetegn: Opbygget som P. elongata, men spinklere, 5-20 cm høj. Barkdannelse ses ved basis, segmenterne er længere end brede. Vokser tit epifyttisk. Forekomst: Registreret på B, 5 og 10 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den sublittoralt fra 2 til 20 m dybde; Irvine (1982) og Børgesen (1902) har begge registreret den som sjældent forekommende. Polysiphonia fucoides (Huds.) Grev. Kendetegn: Thallus 5-25 cm højt. 12-16 pericentralceller, kun lidt bark ved basis, mørk i farven, epifyttisk. Forekomst: Registreret på B, 5 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og sublittoralt ned til 5 m dybde; Irvine (1982) har registreret den som "occasional"; Børgesen (1902) har registreret den som "rare". Polysiphonia lanosa (L.) Tandy Kendetegn: Thallus 3-6 cm højt. 20-24 pericentralceller, mørkerød, mangler bark, vokser kun som epifytt på Ascophyllum nodosum (littoral art); den er af og til registreret som epifyt på Fucus arter (også littorale). Da den danner rhizoider, som trænger ind i værtsplanten betragtes den som parasit. Ny forskning stiller spørgsmål til placeringen af P. Lanosa i systemet. Arten skiller sig ud fra Polysiphonia slægten, fordi den har mange pericentralceller, og mangler bark og hårskud. Der er lavet morfologiske studier af arter, der konkluderer, at det er nødvendigt med molekylære undersøgelser (Kim et al., 20002) før spørgsmålet kan afklares. Molekylære undersøgelser er lavet, og de konkluderer, at arten er fejl placeret, og at den får status som ny slægt (Kim et al., 2001). Artens nye navn er Vertabrata lanosa (L.) T.A.Chr. Forekomst: Registreret på B, 5 m dybde. Da arten vokser, som parasit på littoral art, kan det tænkes, at den er drevet ud på 5 m dybde. 27

Resultater Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den som littoral; ; #. Polysiphonia stricta (Dillwyn) Grev. Kendetegn: Thallus 5-25 cm højt. Opbygget som P. elongata og P. fibrillosa, men uden bark og med en frisk rød farve. Er den mest almindelige art inden for slægten. Forekomst: Registreret på B, 5 m dybde; på M, 10 m dybde; på E, 5 og 15 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og ned til 25 m dybde; ; #. Porphyra miniata (C.Agardh) C.Agardh Kendetegn: Hindeagtig bladplade, op til 30 cm lang og 5-10 cm bred, der i modsætning til de fleste arter af Porphyra er 2 cellelag tyk. Rosafarvet og ovalt formet. Bladet har en lys side, med de hanlige kønsceller og en mørkere side, hvor de hunlige kønsceller, og (efter befrugtning) carposporerne udvikles. P. miniata og P. amplissima er de eneste sublittorale arter inden for slægten (Brodie et al., 2001). Forekomst: Registreret på E, 5 m dybde. Tidligere registreringer: Brodie, Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den sublittoralt ned til 25 m; ; #. Ptilota gunneri P.C.Silva, Maggs and L.M.Irvine Ptilota serrata Kütz. Kendetegn: Thallus er grenet i et plan. Over for en lang (determinant) sidegren, sidder der en kort (indeterminant). P. gunneri har fjergrenede determinante og indeterminante sidegrenene, vokser på L. hyperborea stilke og andre rødalger (Kongsrud, 2000). P. serrata har savtakkede determinante sidegrene og fjergrede indeterminante (Wynne et al., 1992; Maggs et al., 1993), vokser på nederste del af L. hyperborea stilke (Kongsrud, 2000) og er tit mindre end P. gunneri. Da arterne er svære at adskille er de registreret dem som Ptilota spp. P. gunneri kan blive op til 30 cm høj, P. serrata er noget mindre. Forekomst: Registreret på M, 5 og 10 m dybd; på E, 5, 10 og 15 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret begge arter littoralt og sublittoralt ned til 25 m; Irvine (1982) har registreret begge arter som almindelige; Børgesen (1902) har registreret P. gunneri som almindelig og P. serrata som ret sjælden. Rhodochorton purpureum (Lightf.) Rosenv. Kendetegn: Thallus er enradet, op til 1 mm højt. Celler er store og aflange, med mange skiveformede kloreplaster. Forekomst: Registreret på B, 5 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og sublittoralt ned til 23 m; Irvine (1982) og Børgesen (1902) har registreret den mest på E. Rhodomela confervoides (Huds.) P.C.Silva Kendetegn: Grenet busk, 10-25 cm høj og minder meget om Polysiphonia slægten. Har en centralcelle omgivet af oftest 6 pericentralceller og småcellet bark helt til skudspidsen. Tetrasporangier i to rækker i opsvulmede endegrene. Skudspidsene er 28

Resultater gaffelgrenede trichoblaster, som er farveløse grene og forekommer også hos Polysiphonia slægten. På grund af den kraftige barkdannelse stritter sidegrenene når algen tages op af vandet. Den er mørk i farven. Forekomst: Registreret på B, 5 og 10 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og sublittoralt ned til 20 m; Irvine (1982) har registreret den på B, på lavt vand og ikke så tit forekommende; Børgesen (1902) har osgå registreret den på B, littoralt og på lavt vand. 3.4.2 Chlorophyceae Acrosiphonia arcta (Dillwyn) Gain Kendetegn: 5-10 cm høj busk af enradede tråde, hvor nogle af sidegrenene er spidse og nogle har krogform. Nedad voksende rhizoider, som udgår fra cellens nedre del er et kendetegn for slægten og sammen med de krogformede sidegrensspidse holder de algen sammenfiltet. Farven er frisk grøn og der er flere kerner i hver celle. Forekomst: Registreret på B og E, 5 m dybde. Den mangler på M og skyldes det formentlig en tilfældighed, da den ellers er meget almindelig. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og sublittoralt ned til 25 m dybde; Irvine (1982) og Børgesen (1902) har begge registreret den littoralt og øverst i sublittoralen på B, M og E. Chaetomorpha melagonium (F.Weber & D.Mohr) Kütz. Kendetegn: Algen består af stive ugrenede, enradede tråde, ca.10-30 cm høj, mørk i farven og cellerne er store; kan ses med det blotte øje. Flere kerner i hver celle; vægstillet, gennemhullet kloroplast med flere pyrenoider. Forekomst: Registreret på M, 5 m dybde. Kunne sagtens have forekommet på B og M også. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den i rockpools og sublittoralt ned til 20 m dybde; Irvine (1982) og Børgesen (1902) har registreret den i rockpools og sublittoralt på B, M og E. Enteromorpha compressa (L.) Nees Kendetegn: Sammen med Enteromorpha intestinalis hører arten med til intestinalis-gruppen. Den har store polygonale eller afrundede celler. Arten er ret variabel, kendes fra E. intestinalis da den er grenet; den kan dog også være ugrenet. I naturen har man set at E. intestinalis vokser højere oppe i littoralzonen i forhold til E. compressa. Den er 10-30 cm høj og 2-3 cm bred, afsmallet til en stilklignende del ned mod fæstepunktet. Forekomst: Registreret på B, 5 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og sublittoralt ned til 5 m dybde; Irvine (1982) har registreret den i rockpools og littoralt; Børgesen (1902) har registreret den som en E. intestinalis variation, som foretrækker åbne kyster. Ulva lactuca L. Kendetegn: Hindeagtigt, fladt parenkym, hvor thallus er to cellelag tykt helt ned til basis. Bliver op til 20 cm høj og hæfter til underlaget med en rhizoidal hæfteskive. 29

Resultater Forekomst: Registreret på B, 5 m dybde; på M, 5 og 10 m dybde; på E, 5 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og sublittoralt ned til 20 m dybde; Irvine (1982) og Børgesen (1902) har registreret den både på beskyttede og eksponerede kyster, littoralt og sublittoralt. 3.4.3 Phaeophyceae Alaria esculenta (L.) Grev. Kendetegn: Grent fasthæftningssystem, rund eller lidt affladet stilk "der fortsætter" som midtribbe op igennem bladpladen. Lamina kan blive flere meter lang, men ikke mere end 10-20 cm bred. Sporefyller udvikler sig, som små aflange blade, i to rekker på øvre del af stilken. I starten af 1900 tallet, var der uenighed, blandt forskerne, om hvorvidt Alaria esculenta skifter blad periodisk eller ikke. Børgesen (1907) og Rasmussen (1909), som begge havde studeret arten på Færøerne, var enige om, at den ikke skiftede blad, men at væksten, i løbet af vinteren, nærmest stagnerede og derfor lignede det et nyt blad, da algen, om foråret igen begyndte at vokse. Forekomst: Registreret på E, 5m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og sublittoralt ned til 20 m dybde; Irvine (1982) og Børgesen (1902) har registreret den som mest forekommende på E. Desmarestia aculeata (L.) J.V.Lamour. Kendetegn: Arten kan blive helt op til 2 m lang, nogle af de registrerede individer var op imod 1 m lange. Rigt og uregelmæssigt forgrenet, gamle skud er mørke og stive. De nye skud der dannes om foråret er forsynet med lyse brune fine hårskud, som senere fældes og efterlader små tornlignende skud. Forekomst: Registreret på B; 5 og 10 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den sublittoralt fra 3-22 m dybde; Irvine (1982) og Børgesen (1902) har registreret den på både B og E, men at den tit forekommer i store mængder på meget beskyttede områder. Desmarestia viridis (O.F.Müll.) J.V.Lamour. Kendetegn: Bliver op til 60 cm høj i løbet af foråret, de registrerede individer var små, da de er samlede tidligt om foråret. Regelmæssigt modsat grenet, som er en god karakter at kende arten på. Grenene tynde og farven oliven grøn, algen klapper helt sammen når den tages op af vandet. Cellerne indeholder svovlsyre derfor ødelægges den hurtigt efter den er samlet, den ødelægger også de andre alger den ligger sammen med. Forekomst: Registreret på B, 5 m dybde. Arten er meget almindelig og der burde være rige muligheder for at finde den på de andre kyster også. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og sublittoralt ned til 30 m dybde; Irvine (1982) og Børgesen (1902) har registreret den sublittoralt og på E og M. Ectocarpus fasciculatus Harv. Kendetegn: 2-10 cm høje, uregelmæssigt grenede buske med pseudohår, ofte med tætte grenknipper i øvre del af thallus, plurilokulære sporangier og båndformede chloroplaster. 30

Resultater Forekomst: Registreret på B, 5 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret arten littoralt og sublittoralt ned til 15 m dybde; Irvine (1982) har registreret den littoralt og sublittoralt på B, M og E; Børgesen (1902) har mest registreret den på E. Hincksia granulosa (Sm.) P.C.Silva Kendetegn: Thallus er 1-15 cm højt og består af rigt grenede monosiphone tråde, pseudohår forekommer, mange plurilokulære ovale eller kuglerunde sporangier, der bøjer lidt ind mod grenen de sidder på. Forekomst: Registreret på B, 10 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den på en station i 5 m dybde; Irvine (1982) og Børgesen (1902) har registreret den sublittoralt på B; kun registreret få gange. Laminaria slægten Thallus består af fasthæftningssystem, stilk og bladplade. Vækstzonen er i nedre del af bladpladen i overgangen til stilken. Bladpladen udskiftes i løbet af vinteren. Laminaria arterne er store alger og er derfor dominerende på de lokaliteter, hvor de forekommer. De er ret formvariable. Laminaria digitata (Huds.) J.V.Lamour. Kendetegn: Bladpladen er dybt opsplittet i mange flige. Arten kendes på den glatte og bøjelige stilk, som er uden slimkanaler. Når den tørres til herbarium, bliver den grøn. Forekomst: Registreret på M; 5 og 10 m dybde. Der er stor sandsynlighed for, at jeg også kunne have registreret arten på E og måske også på B. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og sublittoralt ned til 15 m dybde; Irvine (1982) og Børgesen (1902) har registreret arten, som meget almindelig langs hele den færøske kyst. Laminaria faeroensis Børgesen Kendetegn: Bladpladen er ovalt formet og kan blive meget lang, ca 2 m. Den har en ret sprød konsistens og ved tørring bliver den næsten papirstynd. Fasthæftningssystemet består af forholdsvis lange og spinkle forgreninger. Stilken er hul og mangler slimkanaler. Stilkens hulhed bliver tydeligere, længere oppe imod bladpladen man kommer. Den er luftfyldt og når man knækker den, under vandet, ses bobler. Børgesen (1902) siger at luften i stilken gør det muligt for algen, at holde sig oppe i vandet. Når man dykker ser man, at den, af egen "kraft", kan holde, i hvert fald en del af thallus, oppe i vandet. De vokser kun på meget beskyttede lokaliteter og har derfor brug for at kunne holde sig oppe og fri fra bunden og sedimentet. Artsnavnet Laminaria faeroensis er stadigvæk gyldigt, men det er måske kun et spørgsmål om tid. Børgesen (1896) beskrev den som Laminaria longicruris var. faeroensis. I Børgesen (1902) blev den til en art, da den i forhold til L. longicruris manglede slim kanaler i stilken. Forsøg har vist, at karakter som hul stilk og slim kanaler, er miljøpåvirket (Chapman, 1973;1974) og er derfor ikke gode artskarakter. Artskaraktererne Børgesen (1902) begrundede sin udskillelse af L. faeroensis som art på, er (1) slimkanaler i blad og stilk (2) stilken lige lang som, eller kortere, end bladet 31

Resultater (3) basis af bladpladen er hjerteformet heller end kileformet (4) sporehob i to rækker eller opdelt (Kain, 1976). Tittley et al. (1984) kalder deres registreringer af arten i Sullom Voe, på Shetlands øerne, for L. faeroensis. Når de igen i 1993, registrerer arten, samme sted, kalder de den L. saccharina/longicruris (Tittley & Farnham, 2001). DNA undersøgelser af L. faeroensis er i gang (Lars Erting personlig meddelelse) og kan forhåbentlig belyse om det er en god art eller ikke. Forekomst: Registreret på B, 5 og 10 m dybde. Arten foretrækker tydeligvis beskyttede lokaliteter. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den som sublittoral ned til 15 m dybde; Irvine (1982) sublittoralt ned til 20 m dybde på B; Børgesen (1902) på B; Børgesen (1905) beskriver nogle lokaliteter med nærmest stillestående vand, som perfekte L. faeroensis lokaliteter. Laminaria hyperborea (Gunnerus) Foslie Kendetegn: Bladpladen er opsplittet og vanligvis kortere end stilken. Når den nye bladplade vokser ud ses en tydelig indbugtning mellem det gamle og nye blad. Stilken er stiv og ru og giver gode muligheder for epifytt vækst. Kan blive op til 2 m lang og 10-15 år gammel. Alderen kan bestemmes ved at tælle årringe på tværsnit, i nedre del, af stilken (Kain, 1963). Forekomst: Registreret på M, 10 m dybde; på E, 5,10,15 m dybde. Arten foretrækker tydeligvis eksponerede lokaliteter (tabel 3.2, 3.3 og 3.4). Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den sublittoralt ned til 30 m dybde; Irvine (1982) har registreret den sublittoralt ned til 40 m på E og M; #. Laminaria saccharina (L.) J.V.Lamour Kendetegn: Bladpladen er 10-30 cm bred, bølget i kanten og bulet i midterpartiet. Stilken er rund og glat, ikke hul men uden slim kanaler. Forekomst: Registreret på M, 5, 10 og 15 m dybde; på E, 5 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den littoralt og sublittoralt ned til 20 m dybde; ; #. Sphacelaria plumosa Lyngb. Kendetegn: Thallus er 3-12 cm højt. Hovedgrenen er uregelmessigt forgrenet mens skuddene er fjergrenede. Skudene har lancet form, da de midterste smågrene på skudene er længst. Plurilokulære sporangier udgår nederst på hovedgrenene. Forekomst: Registreret på B, 5 m dybde. Arten er sjælden. På Botanisk museum i København har de kun et eksemplar fra Færøerne. E. Rostrup (1870) har omtalt dette eksemplar som Chætopteris plumosa i 1870. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har ikke registreret den; Irvine (1982) har registreret den to gange; Børgesen (1902) har ikke registreret den. 32

Resultater Tilopteris mertensii (Turner in Sm.) Kütz. Kendetegn: Thallus ca. 5-12 cm, polysifont ved basis og monosifont højere oppe, er modsat grenet, med monosporangier siddende på sidegrenene. Cellerne med mange chloroplaster. Det registrerede individ havde oogonier og ikke antheridier, det lader til at antheridier kun sjældent forekommer(kuhlenkamp & Muller, 1985). Forekomst: Registreret på B, 5 m dybde. Tidligere registreringer: Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret den på en station, sublittoralt på 5 m dybde. Arten er ikke registreret af andre. 33

Diskussion 4 Diskussion 4.1 Materiale og metode Lokaliteternes eksponeringsgrad er baseret på en biologisk eksponeringsskala som er udarbejdet for littoral zonen (Bruntse et al., 1999). Den tager ikke hensyn til strømforhold i sublittoral zonen og heller ikke til, at eksponeringen er størst i overfladen og aftager med dybden (Kitching, 1941). Data er usikre, fordi der kun er én lokalitet for hver eksponeringsgrad. Det havde været bedre, hvis der var flere lokaliteter med samme eksponeringsgrad og to eller tre stationer flere i hver dybde. Antallet af lokaliteter og stationer er begrænset af dykker tiden. Indsamlings arbejdet er besværligt og tidskrævende. Første indsamlingsdato var den 28. marts og den sidste den 30. april. Vejr og vind havde tit en forsinkende virkning. En anden faktor, når man indsamler ved dykning, er luften. På 15 m dybde er luftforbruget stort og det er begrænset, hvor meget arbejde man når at lave. Metoden har, med hensyn til arter, vist sig, at være effektiv. I stedet for at indsamle eksemplarer, og tage dem med hjem til nærmere artsbestemmelse, blev hele rammens areal ryddet for vegetation og alt materialet blev taget med hjem i laboratoriet. På trods af få lokaliteter og stationer, er artslisten på 45 arter. I Nielsen & Gunnarsson (2001) er artslisten på 264 arter. Det er den nye checkliste for Færøerne, og den bygger på alge indsamlinger fra 265 stationer (Sørensen et al., 2001). Hvor meget arterne fylder, er målt ved antal individer og frekvens %. Frekvens % (afsnit 2.2 og 2.3) bygger på en vurdering af, hvor mange kvadrater af rammen en art optræder i. Metoden er diskutabel og en mulighed havde været at lave en dækningsgrad vurdering i stedet for. Metoden er anvendt fordi den er mindre tidskrævende og de to tal (antal individer og frekvens %) supplerer hinanden godt. Formålet med at kigge på, hvor meget arterne hver især fyldte, var at lave en vurdering af årstidsvariation. Det blev der, som sagt, ikke tid til. 4.2 Arterne på de tre eksponeringsgrader & dybder 4.2.1 Diversiteten Artsdiversiteten (antal arter pr. areal (2,25 m 2 )) er højst på middel eksponeret lokalitet (kasse 3.1). 24 arter er fundet på middel eksponeret lokalitet, 21 arter på beskyttet lokalitet og 20 arter på eksponeret lokalitet. Måske er middel eksponerede lokaliteter bedst egnede til makroalge vækst. Der er hverken beskyttet eller eksponeret. Røringen i vandet tilfører nok næringsstoffer, uden at være for voldsom og have ødelæggende virkning på algerne. Nederst i tabel 3.2, 3.3 og 3.4 fremgår antallet af arter, på hver af de tre eksponeringsgrader i hver dybde; et areal på 0,75 m 2. På beskyttet lokalitet ses et markant fald i artsdiversiteten (antal arter pr. 0,75 m 2 ) jo dybere stationerne er indsamlet. Middel eksponeret og eksponeret lokalitet viser ikke samme tendens. Diversiteten på middel eksponeret 34

Diskussion lokalitet stiger med 5 arter fra 5 til 10 m dybde og falder så igen. På eksponeret lokalitet holder den sig nogenlunde stabil. Det markante fald på beskyttet lokalitet, skyldes de tomme stationer på 10 og 15 m dybde. Disse tomme stationer ses igen i den samlede artsdiversitet for de tre dybder. I 5 m dybde er der 36 arter pr. 2,25 m 2 (arealet på de tre lokaliteter tilsammen). I 10 m dybde er der 27 arter pr. 2,25 m 2 og i 15 m dybde er der 16 arter pr. 2,25 m 2. Et fald i diversiteten med ca.10 arter for hver 5 meter. 4.2.3 Forskelle og ligheder i artssammensætning Callophyllis cristata, Palmaria palmata, Phycodrys rubens, Polysiphonia stricta og Ulva lactuca er, som de eneste arter, registreret på alle tre lokaliteter (kasse 3.1, tabel 3.1). De er almindelige arter, som ikke er begrænset til en bestemt eksponeringsgrad (Børgesen, 1902; Irvine, 1982; Tittley et al., 1982; Price & Farnham, 1982; Bruntse et al., 1999; Nielsen & Gunnarsson, 2001). P. stricta ser dog ud til, med hensyn til gennemsnitlig antal individer og gennemsnitlig frekvens %, at have en præference for eksponerede lokaliteter (tabel 3.2 og kasse 3.3). Kongsrud (2000) har registreret P. stricta som mere udbredt på eksponerede kyster. Phycodrys rubens er en meget almindelig art på Færøerne, og i de foreliggende resultater er det den art, som er registreret med flest antal individer og på flest antal stationer (Appendix 1). På flere af stationerne, er arten ikke så betydningsfuld i det samlede billede, indenfor rammens areal, fordi individerne er små. De eneste steder som P. rubens ikke er registreret, er på beskyttet lokalitet på 10 m og 15 m dybde (tabel 3.1). Det kan skyldes, at kun én station på 10 m dybde havde alge vegetation indenfor rammens areal, og ingen station på 15 m dybde havde alge vegetation indenfor rammens areal. Havde indsamlingen omfattet flere stationer, er det meget muligt, at arten var registreret på disse dybder også. Bruntse et al. (1999) har estimeret den gennemsnitlige forekomst af almindelige arter i forhold til eksponeringsgrad og dybde. P. rubens og en gruppe de har kaldt Filamentous red algae (Mainly species of Ceramium, Polysiphonia and Rhodomela), ser ud til at være almindelige på alle tre eksponeringsgrader og ned til 15-20 m dybde." Middel eksponeret og eksponeret lokalitet ser ud til at have en mere ens sammensætning af arter (14 arter tilfælles) i forhold til beskyttet lokalitet (6 arter tilfælles med middel eksponeret lokalitet og 6 arter tilfælles med eksponeret lokalitet). BEV ( Biological Exposure Value) på beskyttet lokalitet er 9.00, den mest beskyttede værdi ifølge skalaen (Bruntse et al., 1999). Lokaliteten kan i teorien ikke blive mere beskyttet og arterne, som overlever her, kan tænkes at være specialiserede. Antithamnionella floccosa, Hincksia granulosa, Laminaria faeroensis og Rhodomela confervoides er i tidligere undersøgelser på Færøerne registreret, som tilhørende på beskyttede lokaliteter. Polysiphonia fibrillosa, P. fucoides, 35

Diskussion Sphacelaria plumosa og Tilopteris mertensii er registreret som sjældne arter (se afsnit 3.4). Disse arter er kun registreret på beskyttet lokalitet (afsnit 3.1.1). Af de arter, som kun er registreret på henholdsvis middel eksponeret og eksponeret lokalitet, er de fleste registreret som almindelige (det vil sige bredt forekommende) i tidligere undersøgelser (afsnit 3.1.1 og 3.4). På middel eksponeret lokalitet er to sjældne arter registreret: Aglaothamnion bipinnatum og Halurus floscullosus og på eksponeret lokalitet er Alaria esculenta registreret. Den er ikke sjælden, men bliver tit karakteriseret som tilhørende på eksponerede lokaliteter (Børgesen, 1904; Bruntse et al., 1999) (se afsnit 3.4). I forhold til dybde, er det svært at sige noget om arternes præferencer (kasse 3.2 og 3.3). Der er for få stationer i hver dybde til at udelukke (eller minimere muligheden for), om arternes tilstedeværelse på en dybde og fraværelse på en anden, skyldes tilfældigheder. I afsnit 3.4 ses en omtale af Nielsens & Gunnarssons (2001) registreringer af arternes dybde udbredelse. 4.3 Hvor meget arterne fylder Algesamfundet forandrer sig med årstiden. Alle arter er ikke tilstede hele tiden og deres størrelse afhænger af deres vækst periode. Gennemsnitlig antal individer og gennemsnitlig frekvens % sammen, siger noget om individernes størrelse (tabel 3.2, 3.3 og 3.4). 4.3.1 Dominerende arter De dominerende arter, er dem der fylder mest, enten ved at være store, eller fordi der er mange af dem. For at være dominerende, er det bestemt, at de skal have en gennemsnitlig frekvens % på 10 eller derover. I kasse 3.4 ses de arter, som på indsamlingstidspunktet var dominerende. Det ville være interessant, at følge vegetationen på de samme lokaliteter i en årerække og på årets fire årstider, for at holde øje med forandringer i antal individer, frekvens % og dominansforhold. Beskyttet lokalitet har én art med gennemsnitlig frekvens % over 10, og det er Laminaria faeroensis. Den dominerer samfundet på 5 og 10 m dybde. På 15 m dybde er der på grund af blød bund næsten ikke nogen vegetation. De tre stationer i denne dybde er, som sagt, tomme. L. faeroensis kræver beskyttet voksested. Dens skøre bladplade og spinkle fasthæftningsorgan tåler ikke for megen røring (Børgesen, 1904) (arten er nærmere omtalt i afsnit 3.4). L. faeroensis er almindelig på beskyttede lokaliteter, hvor der ikke er strøm. Middel eksponeret lokalitet har Ptilota spp. og Laminaria digitata, som dominerende arter i 5 m dybde. Mange små Ptilota spp. individer er registreret, mens L. digitata individerne er store (tabel 3.2). I 10 m dybde er L. digitata stadig 36

Diskussion dominerende sammen med mange små individer af Phycodrys rubens (tabel 3.3). I 15 m dybde er Dilsea carnosa og Delesseria sanguinea de mest dominerende arter, men deres gennemsnitlige frekvens % er under 10, og er derfor ikke registrerede som dominerende (tabel 3.4). Eksponeret lokalitet har mange dominerende arter i 5 m dybde, Dilsea carnosa, Polysiphonia stricta, Porphyra miniata, Ulva lactuca, Alaria esculenta og Laminaria saccharina. Nogle af arterne er dominerende i arealet på gund af størrelse, og andre fordi de forekommer med mange individer (tabel 3.2). På eksponeret lokalitet bliver der tilført store mængder næringssalte pr. tid, fordi der er så megen røring i vandet (se indledning). Algerne har gode betingelser med hensyn til næringssalte, og lyset kan trænge forholdsvis dybt, fordi der ikke er så mange partikler i vandet. Derfor har algerne på eksponeret lokalitet gode muligheder for at vokse sig store. Sigtbarheden er god fordi vandet er klart og dykkeren har bedre arbejdsbetingelser og kan se flere arter. I 10 m dybde, er der veludviklet Laminaria hyperborea skov. D. carnosa er stadig dominerende, men Odonthalia dentata og Plocamium cartilagineum, som begge er tilknyttet L. hyperborea stilke, er nye dominerende arter. I 15 m dybde er de dominerende arter D. carnosa, O. dentata og L. hyperborea. I kasse 3.4 er tendensen, at jo dybere vi kommer jo færre dominerende arter. På beskyttet lokalitet er den bløde bund den vigtigste begrænsende faktor. På middel eksponeret og eksponeret lokalitet kan det tænkes, at lyset bliver en begrænsende faktor jo dybere vi kommer. Også næringstilførslen kan være begrænsende, fordi røringen i vandet aftager med dybden. Mindre lys og næringstilførsel begrænser algernes vækst. Algerne er mindre og derfor mindre dominerende. 4.4 Algeklassernes fordeling De følgende afsnit (4.4.1; 4.4.2 og 4.4.3) tager udgangspunkt i figur 3.1, 3.2 og 3.3, som er baseret på antal arter fra hver klasse (Appendix 2). 4.4.1 I forhold til dybde (figur 3.1) Rødalgernes andel i den samlede vegetation, bliver større jo dybere vi kommer. Ingen grønalger er registreret på 15 m dybde. Jo dybere vi kommer jo grønnere bliver lyset (Dring, 1982). Resultaterne passer godt til Engelmanns teori, som er omtalt i indledningen (Engelmann, 1883). Nielsen & Gunnarsson (2001) har registreret en del grønalger på dybt vand. F. eks. Acrosiphonia arcta, Chaetomorpha melagonium og Ulva lactuca (se afsnit 3.4). Nielsen & Gunnarsson (2001) bygger på BIOFAR 2 indsamlingerne, som er den mest omfattende nutidige alge undersøgelse, på Færøerne. Deres registreringer viser, at grønalger ikke er begrænset til den øverste del af sublittoral zonen. 37

Diskussion 4.4.2 I forhold til eksponeringsgrad (figur 3.2) Rødalgernes andel er større på middel eksponeret og eksponeret lokalitet end på beskyttet lokalitet. I tabel 3.1 ser man, at der er registreret lige så mange rødalgearter på beskyttet lokalitet, som der er på eksponeret lokalitet. Forskellen ligger i, at der er registreret dobbelt så mange brunalge arter på beskyttet lokalitet i forhold til middel eksponeret og eksponeret lokalitet. Tilopteris mertensii og Sphacelaria plumosa er to ret sjældne brunalge arter, som begge er registreret på beskyttet kyst (tabel 3.1). De er interessante registreringer, men spørgsmålet er, hvor repræsentative de er for algesamfundet. 4.4.3 I forhold til eksponeringsgrad og dybde (figur 3.3) Algeklassernes fordeling i forhold til både dybde og eksponeringsgrad er måske mere interessant at se på, da de to faktorer eksisterer sammen i naturen. På 5 m dybde ligner fordelingerne på de tre lokaliteter hinanden. Brunalgerne har en lidt større andel på beskyttet lokalitet i forhold til de to andre, og det skyldes igen de to arter omtalt i 4.4.2. Alaria esculenta er registreret på eksponeret lokalitet og den giver brunalgerne en lidt større andel. I 10 m dybde bliver grønalgernes andel mindre. Fordelingen på beskyttet lokalitet er kun lavet ud fra én station (de to andre var tomme). Den betragtes ikke som repræsentativ og bliver derfor ikke ydeligere kommenteret. Fra 10 m dybde middel eksponeret til 10 m dybde eksponeret, sker to interessante ting. Grønalgerne falder bort og Laminaria samfundet går fra, at være sammensat af L. digitata, L. hyperborea og L. saccharina til kun at være et L. hyperborea samfund (tabel 3.1). Fordi, at fordelingerne er baseret på antal arter fra hver klasse, bliver rødalgernes andel, på eksponeret lokalitet, så stor. L. hyperborea samfundet på eksponeret lokalitet består af mange høje veludviklede planter (dykker observation). Disse store planter skygger for undervegetationen og det kan tænkes, at grønalgerne ikke kan klare sig af den grund. L. hyperborea skaber gode muligheder for epifyttiske rødalger og de kan blive en dominerende del af samfundet (kasse 3.4). I 15 m dybde ligner fordelingen på middel eksponeret og eksponeret hinanden, (stationerne på beskyttet kyst var, som før omtalt, tomme). Der er ingen grønalger på nogen af lokaliteterne og det kan skyldes flere faktorer. Lyset kan tænkes at være den afgørende faktor. På middel eksponeret lokalitet er substratet på 15 m dybde ret blødt. Vandet bliver af den grund mere grumset og lyset kan ikke trænge så dybt. På eksponeret lokalitet er der hård bund, vandet er meget klart, men, som på 10 m dybde, kan det tænkes, at de veludviklede L. hyperborea planter skygger for undervegetationen. 38

Diskussion 4.5 To sjældne arter Aglaothamnion bipinnatum og Tilopteris mertensii er begge interessante arter, da de kun er registreret én gang før på Færøerne. A. bipinnatum er registreret på lokalitet 2, den middel eksponerede, på 10 m dybde. Nielsen & Gunnarsson (2001) registrede A. Bipinnatum på 10 m dybde, på station 1130, Skálafjørður, Ánir, (Sørensen et al., 2001). Stationen ligger langt inde på Skálafjørðinum og er uden tvivl mere beskyttet end lokalitet 2. T. mertensii er registreret på lokalitet 1, den beskyttede kyst, på 5 m dybde. Nielsen & Gunnarsson (2001) registrerede arten på 5 m dybde på station 1116, Kaldbaksfjørður, Kaldbaksbotnur ( Sørensen et al., 2001). Stationen minder meget om lokalitet 1. Noget kunne tyde på, at A. bipinnatum og T. mertensii foretrækker beskyttede eller middel beskyttede kyster, men det er svært at sige med så få registreringer. 39

Konklusion 5 Konklusion 5.1 Artssammensætning I forhold til eksponeringsgrad, er der registreret en variation i artssammensætning. Middel eksponeret og eksponeret lokalitet har 14 arter tilfælles og ser ud til at have en ret ens artssammensætning, hvorimod beskyttet lokalitet kun har 6 arter tilfælles med middel eksponeret lokalitet og 6 arter tilfælles med eksponeret lokalitet. Laminaria faeroensis er en dominerende art på beskyttet lokalitet og den er ikke registreret på de to andre lokaliteter. Laminaria hyperborea er en dominerende art på eksponeret lokalitet og den er ikke registreret på beskyttet lokalitet, men den er registreret på middel eksponeret lokalitet. 5 arter er registreret på alle tre eksponeringsgrader; 14 arter er kun registreret på beskyttet lokalitet; 9 arter er kun registreret på middel eksponeret lokalitet og 5 arter er kun registreret på eksponeret lokalitet. I forhold til dybde har undersøgelsen ikke givet væsentlige oplysninger omkring artssammensætning. Der er indsamlet for få stationer i hver dybde. 5.2 Hvor meget arterne fylder I forhold til eksponeringsgrad er der registreret, flere dominerende arter på eksponeret lokalitet i forhold til middel eksponeret og beskyttet lokalitet. Der er også flere dominerende arter på middel eksponeret lokalitet i forhold til beskyttet lokalitet. Det kan være fordi individerne er større eller fordi der er flere af dem på de mere eksponerede lolaliteter. I forhold til dybde, er der en tendens til, at færre arter er dominerende jo dybere stationerne ligger. Faktorer som blød bund og mindre lys og næringstilførsel, kan tænkes at have betydning. 5.3 Algeklassernes fordeling I forhold til eksponering er der svært at sige noget om algeklassernes fordeling. Fordelingen på beskyttet lokalitet afviger fra middel eksponeret og eksponeret lokalitet. Brunalgerne, på beskyttet lokalitet, har en stor andel på grund af to sjældne registreringer, og det kan tænkes, at de kommer til at fylde mere end de burde i den samlede fordeling. I forhold til dybde får rødalgerne en større andel med dybden, brunalgerne en mindre andel med dybden og grønalgerne er ikke registreret på 15 m dybde. 40

Litteraturliste Tak Først og fremmest vil jeg takke min vejleder Ruth Nielsen for god hjælp og støtte, og for muligheden at sidde på Botanisk Museum i København og arbejde. Også en stor tak til Peer Corfixen. Tak til Eyðfinn Magnussen, Arne Nørrevang og Magnus Gaard for faglig vejledning. Tak til Bjørki Geyti for gode praktiske råd. En stor tak til Havlívfrøðiligu royndarstøðina í Kaldbak, Miðnámsskúlan í Suðuroy og Náttúruvísindadeildina á Fróðskaparsetrið Føroya, for lån af nødvendige ting, for at udføre det praktiske arbejde. Tak til min familie, som har gjort det praktiske arbejde muligt ved at stille hus og bil til rådighed. Tak til min far, Palli Mortensen, for konstruktion af ramme og min bror Hans Mols Mortensen for god hjælp med det tekniske. Allermest, en stor tak til min bror, Mortan Mols Mortensen, for dykker-assistance. Litteraturliste Brodie, J., Nielsen, R.., Gunnarsson, K. 2001. The Bangiophyte Species of the Faroe Islands. Fróðskaparrit 49. bók 2001: 25-36. Bruntse, G., Lein, T.E, Nielsen, R. 1999. Marine bentich algae and invertebrate communities from the shallow waters of the Faroe Islands. A base line study. Bruntse, G., Lein, T.E., Nielsen, R., Gunnarsson, K. 1999. Response to Wawe Exposure by Littoral Species in the Faroe Islands. Fróðskaparrit 47. bók 1999: 181-198. Børgesen, F. 1896. En for Færøerne ny Laminaria. Bot. Tidsskr. 20: 403-405. Børgesen, F. 1902. (offprint). The marine algae of the Færoes. In: Warming, E. (ed.). The Botany of the Færoes based upon Danish investigations. Part II. Copenhagen, 1903: 339-532. Børgesen, F. 1904. Om algevegetationen ved færøernes kyster. En plante geografisk undersøgelse. København: 1-125. Børgesen, F. 1905a (offprint). The algæ-vegetation of the Faroese coasts with remarks on the phyto-geography. In: Warming, E. (ed.). Botany of the Faroes based upon Danish investigations. Part III. Copenhagen, 1908: 683-834. Børgesen, F. 1907. Note on the question whether Alaria esculenta sheds its lamina periodically or not. Botanisk Tidsskrift. 28: 199-202. Chapman, A.R.O. 1973. Phenetic variability of stipe morphology in relation to season, exposure and depth in the non-digitate complex of Laminaria Lamour (Phaeophyta, Laminariales) in Nova Scotia. Phycologia 12: 53-57. Chapman, A.R.O. 1974. The Genetic Basis of Morphological Differentiation in Some Laminaria Populations. Marine Biology 24: 85-91. Conover, J.T. 1958. Seasonal growth of benthic marine plants as related to environmental factors in an estuary. Publ. Inst. Mar. Sci., 5: 97-147. DGU Information. 1994. Færøerne, geologi og olie. Danmarks Geologiske Undersøgelse. Dring, M. J. 1982.The Biology of Marine Plants. Engelmann, T.W. 1883. Farbe und Assimilation. Botanische Zeitung. 41: 1-29. Hansen, B. 2000. Havið. Holm, P.A. 1855. Skildringer af naturen på Færöerne. Tidsskrift for populære fremstillinger af naturvidenskaberne. 2: 204. Holt, G. 1975. Marinbotaniske notater fra Færøerne 1975. Humlum, O., Christiansen, H. 2000. Færøernes naturforhold og landskabs udvikling. Københavns Universitet Almanak. Irvine, D.E.G. 1982. Seaweeds of the Faroes. 1: The Flora. Bull. Br. Mus. nat. Hist. (Bot.) 10 (3): 109-131. 41

Litteraturliste Kain, J.M. 1963. Aspects of the biology of Laminaria hyperborea. II. Age, weight and length. Journal og the Marine Biological Association of the United Kingdom 43: 129-151. Kain, J.M., Jones, N.S. 1976. New and Interesting Marine Algae from the Shetland Isles. II. Hollow and Solid Stiped Laminaria (Simplices). Br. Phycol. J. 11: 1-11. Kim, M.S., Choi, H.G., Guiry, M. & Saunders, G.W. 2001. Phylogenetic relationships of Polysiphonia (Rhodomelaceae, Rhodophyta) and its relatives based on anatomical and nuclear small-subunit rdna sequence data. Canadian Journal of Botany 79: 1465-1476. Kim, M.S., Lee, I.K. & Guiry, M.D. 2002. Vegetative and reproductive morphology of Polysiphonia lanosa (Rhodomelaceae, Rhodophyta) from Ireland. Botanica Marina 45: 293-302. Kitching, J.A. 1941. Studies in sublittoral ecology. III. Laminaria forest on the west coast of Scotland; a study of zonation in relation to wave action and illumination. Biological Bulletin 80: 324-337. Kongrud, J.A. 2000. Flora og fauna tilknyttet stortarestipes (Laminaria hyperborea) (Gunnerus) Foslie) ved Færøyene. Hovedfagsoppgave i marin biologi til graden Cand. Scient. Institutt for fiskeri- og marinbiologi. Universitetet i Bergen: 1-145. Kuhlenkamp, R. And Muller, D. G. 1985. Culture studies on the Life history of Haplospora globosa and Tilopteris mertensii (Tilopteridales, Phaeophyceae). Br. Phycol. J. 20: 301-312 Maggs, C. A. And Hommersand, M. H. 1993. Seaweeds of the British Isles. Volume 1 Rhodophyta. Part 3A Ceramiales. Nielsen, H. 1981. Introduktion til alger & bakterier. Nielsen, R. 1999. Danske Havalger 2. Bestemmelsesnøgler til slægter af makroalger. Rødalger. Brunalger. Grønalger. Nielsen, R., Gunnarsson, K. 2001. Seaweeds of the Faroe Islands. An annotated checklist. Fróðskaparrit 49. bók 2001: 45-108. Nørrevang, A.., Brattegård, T., Josefson, A.B., Sneli, J. A., Tendal, O. S. 1994. List of BIOFAR stations. Sarsia 79: 165-180. Odum, H.T., Hoskin, Chas. M. 1957. Metabolism of a laboratory stream microcosm. Publ. Inst. Mar. Sci. 4 (2): 115-133. Price, J.H., Farnham, W.F. 1982. Seaweeds of the Faroes. 3: Open shores. Bull. Br. Mus. nat. Hist. (Bot.) 10 (3): 153-225. Rasmussen, R. 1909.Bemærkninger om væksten bladet hos Alaria esculenta på Færøerne. Bot. Tidsskr. 29: 333-335. Rex, B. 1970. Rapport över algeobservationer Färöarna sommaren 1970. Unpublished report. Göteborg: 1-22. Rostrup, e. 1870. Bot. Tidsskr. 4: 5-109. Rueness, J. 1977. Norks Algeflora. Rueness, J. And Rueness, M. 1985. Culture and field observations on Callithamnion bipinnatum and C. Byssoides (Rhodophyta, Ceraminales) from Norway. Sarsia 65: 29-34. Rueness, J. 1998. Alger i Farger. Sørensen, J., Bruntse, G., Gunnarsson, K., Nielsen, R. 2001. List of BIOFAR 2 stations. Fróðskaparrit 48. bók 2000: 61-85. Tittley, I., Farnham, W.F., Gray, P.W. 1982. Seaweeds of the Faroes. 2: Shelterd fjords and sounds. Bull. Br. Mus. nat. Hist. (Bot.) 10 (3): 133-151. Tittley, I., Farnham, W.F., Fletcher, R.L., Irvine, D.E.G. 1984. The subtidal marine algal vegetation of Sullom Voe, Shetland, reassessed. Trans. Bot. Soc. Edinb. 44: 335-346. Tittley, I., Farnham, W.F. 2001. The Shetland Isles: Long-term observations on the subtidal marine flora. Arquipélago. Life and Marine Science. Supplement 2 (Part B): 1-17. Wegeberg, S., Nielsen, R., Gunnarsson, K. 2001. Coralline Red Algae (Corallinales, Rhodophyta) of the Faroe Islands. Fróðskaparrit 49. bók 2001: 37-43. Wynne, M. J. And Heine, J. N. 1992. Collections of marine red algae from St. Matthew and St. Lawrence Islands, the Bering Sea. Nova Hedwigia 55: 55-97. 42

Litteraturliste Hjemmesider WWW. Streymkort.fo Personlig meddelelse Ruth Nielsen Lars Erthing 43

Appendix Appendix Appendix 1 Samlet data for lokalitet 1, 2 og 3. Appendix 2 Algeklassernes fordeling i forhold til dybde og eksponeringsgrad Appendix 3 Færøske algenavne Appendix 4 Billede af rammen Appendix 5 Kort over lokaliteterne 44

Appendix 1 (Samlet data for lokalitet 1, 2 og 3) Arter Beskyttet lokalitet 5 m 5 m 5 m 10 m Antal frk. % Antal frk. % Antal frk. % Antal frk. % Acrosiphonia arcta 1 Aglaothamnion hookeri Ahnfeltia plicata Alaria esculenta Antithamnionella floccosa 4 Callophyllis cristata 2 Callophyllis laciniata Ceramium rubrum 3 Chaetomorpha melagonium Chondrus crispus Coccotylus truncatus Corralina officinalis Delesseria sanguinea Desmarestia aculeata 1 4 6 Desmarestia viridis 1 Dilsea carnosa Ectocarpus fasciculatus 1 Enteromorpha compressa 1 Fimbrifolium dichotomum Halurus flosculosus Hincksia granulosa 1 Laminaria digitata Laminaria faroensis 19 8 1 12 8 80 7 80 Laminaria hyperborea Laminaria saccharina Lomentaria clavellosa Membranoptera alata Odontalia dentata Palmaria palmata 2 Phycodrys rubens 1 12 Plocamium cartilagineum Polyides rotundus Polysiphonia elongata Polysiphonia fibrillosa 1 2 Polysiphonia fucoides 3 Polysiphonia lanosa 1 Polysiphonia stricta 2 1 Porphyra miniata Ptilota sp. Rhodochorton purpureum 1 Rhodomela confervoides 3 8 3 4 3 2 Sphacelaria plumosa 2 Tilopteris mertensii 1 Ulva lactuca 6 12 2 1 45

Appendix 1 (fortsætter) Arter Middel eksponeret lokalitet 5 m 5 m 5 m 10 m 10 m 10 m Antal frk. % Antal frk. % Antal frk. % Antal frk. % Antal frk.% Antal frk. % Acrosiphonia arcta Aglaothamnion hookeri 1 Ahnfeltia plicata Alaria esculenta Antithamnionella floccosa Callophyllis cristata 1 1 3 Callophyllis laciniata 1 2 12 1 2 Ceramium rubrum 1 Chaetomorpha melagonium 2 Chondrus crispus 1 Coccotylus truncatus 2 Corralina officinalis Delesseria sanguinea 1 Desmarestia aculeata Desmarestia viridis Dilsea carnosa 7 12 3 15 Ectocarpus fasciculatus Enteromorpha compressa Fimbrifolium dichotomum 2 Halurus flosculosus Hincksia granulosa Laminaria digitata 4 16 3 4 60 5 32 1 20 1 4 Laminaria faroensis Laminaria hyperborea 1 8 Laminaria saccharina 3 36 1 4 1 Lomentaria clavellosa Membranoptera alata 3 Odontalia dentata Palmaria palmata 2 Phycodrys rubens 14 15 8 22 8 5 20 2 93 20 Plocamium cartilagineum Polyides rotundus 1 2 8 Polysiphonia elongata 2 4 Polysiphonia fibrillosa Polysiphonia fucoides Polysiphonia lanosa Polysiphonia stricta 2 2 Porphyra miniata Ptilota sp. 23 9 10 4 12 51 4 Rhodochorton purpureum Rhodomela confervoides Sphacelaria plumosa Tilopteris mertensii Ulva lactuca 1 1 46

Appendix 1 (fortsætter) Arter Middel beskyttet lokalitet 15 m 15 m 15 m Acrosiphonia arcta Antal frk. % Antal frk. % Antal frk. % Aglaothamnion hookeri Ahnfeltia plicata Alaria esculenta Antithamnionella floccosa Callophyllis cristata Callophyllis laciniata Ceramium rubrum Chaetomorpha melagonium Chondrus crispus Coccotylus truncatus Corralina officinalis 4 Delesseria sanguinea Desmarestia aculeata 3 20 Desmarestia viridis Dilsea carnosa Ectocarpus fasciculatus 5 28 Enteromorpha compressa Fimbrifolium dichotomum Halurus flosculosus Hincksia granulosa 3 Laminaria digitata Laminaria faroensis Laminaria hyperborea Laminaria saccharina Lomentaria clavellosa 2 8 Membranoptera alata Odontalia dentata Palmaria palmata 13 8 Phycodrys rubens Plocamium cartilagineum 2 12 6 Polyides rotundus 1 Polysiphonia elongata Polysiphonia fibrillosa 1 Polysiphonia fucoides Polysiphonia lanosa Polysiphonia stricta Porphyra miniata Ptilota sp. Rhodochorton purpureum 1 1 6 Rhodomela confervoides Sphacelaria plumosa Tilopteris mertensii Ulva lactuca 47

Appendix 1 (fortsætter) Arter Eksponeret lokalitet 5 m 5 m 5 m 10 m 10 m 10 m Antal frk. % Antal frk. % Antal frk. % Antal frk. % Antal frk. % Antal frk. % Acrosiphonia arcta 1 Aglaothamnion hookeri Ahnfeltia plicata 4 12 4 12 Alaria esculenta 40 80 Antithamnionella floccosa Callophyllis cristata Callophyllis laciniata 1 4 2 16 Ceramium rubrum Chaetomorpha melagonium Chondrus crispus Coccotylus truncatus Corralina officinalis 1 4 3 12 2 8 Delesseria sanguinea 3 8 2 4 Desmarestia aculeata Desmarestia viridis Dilsea carnosa 5 32 3 16 4 28 2 20 Ectocarpus fasciculatus Enteromorpha compressa Fimbrifolium dichotomum Halurus flosculosus Hincksia granulosa Laminaria digitata Laminaria faroensis Laminaria hyperborea 2 8 3 32 1 4 44 Laminaria saccharina 12 84 Lomentaria clavellosa 2 Membranoptera alata 3 15 2 7 Odontalia dentata 4 8 1 4 3 24 3 8 Palmaria palmata Phycodrys rubens 4 34 2 18 Plocamium cartilagineum 25 28 1 8 25 12 Polyides rotundus Polysiphonia elongata Polysiphonia fibrillosa Polysiphonia fucoides Polysiphonia lanosa Polysiphonia stricta 2 30 80 30 80 Porphyra miniata 60 80 Ptilota sp. 9 15 1 33 Rhodochorton purpureum Rhodomela confervoides Sphacelaria plumosa Tilopteris mertensii Ulva lactuca 10 32 48

Appendix 1 (fortsætter) Arter Eksponeret lokalitet 15 m 15 m 15 m Antal frk. % Antal frk. % Antal frk. % Acrosiphonia arcta Aglaothamnion hookeri Ahnfeltia plicata Alaria esculenta Antithamnionella floccosa Callophyllis cristata 1 Callophyllis laciniata 1 4 1 1 Ceramium rubrum Chaetomorpha melagonium Chondrus crispus Coccotylus truncatus Corralina officinalis Delesseria sanguinea 2 1 4 2 20 Desmarestia aculeata Desmarestia viridis Dilsea carnosa 4 16 8 100 Ectocarpus fasciculatus Enteromorpha compressa Fimbrifolium dichotomum Halurus flosculosus Hincksia granulosa Laminaria digitata Laminaria faroensis Laminaria hyperborea 2 12 1 4 4 60 Laminaria saccharina Lomentaria clavellosa Membranoptera alata 5 10 Odontalia dentata 6 16 2 16 1 4 Palmaria palmata 1 Phycodrys rubens 6 8 25 Plocamium cartilagineum 4 7 8 Polyides rotundus Polysiphonia elongata Polysiphonia fibrillosa Polysiphonia fucoides Polysiphonia lanosa Polysiphonia stricta 3 7 Porphyra miniata Ptilota sp. 2 Rhodochorton purpureum Rhodomela confervoides Sphacelaria plumosa Tilopteris mertensii Ulva lactuca 49

Appendix 2 Fordeling af Rhodophyceae, Chlorophyceae & Phaeophyceae i forhold til dybden 5 m dybde 10 m dybde 15 m dybde Antal % Antal % Antal % Rhodophyceae 22 61Rhodophyceae 20 74 Rhodophyceae 14 87,5 Chlorophyceae 4 11Chlorophyceae 1 3,7 Chlorophyceae 0 0 Phaeophyceae 10 28Phaeophyceae 6 22 Phaeophyceae 2 12,5 Arter ialt 36 100Arter ialt 27 100 Arter ialt 16 100 Fordeling af Rhodophyceae, Chlorophyceae & Phaeophyceae i forhold til eksponering Beskyttet Middel Eksponeret Antal % Antal % Antal % Rhodophyceae 11 52Rhodophyceae 19 79 Rhodophyceae 15 75 Chlorophyceae 3 14Chlorophyceae 2 8,3 Chlorophyceae 2 10 Phaeophyceae 7 33Phaeophyceae 3 13 Phaeophyceae 3 15 Arter ialt 21 100Arter ialt 24 100 Arter ialt 20 100 Fordeling af Rhodophyceae, Chlorophyceae & Phaeophyceae i forhold til dybde og eksponering Beskyttet Middel Eksponeret 5 m dybde Antal % Antal % Antal % Rhodophyceae 11 55Rhodophyceae 8 67 Rhodophyceae 9 64,3 Chlorophyceae 3 15Chlorophyceae 2 17 Chlorophyceae 2 14,3 Phaeophyceae 6 30Phaeophyceae 2 17 Phaeophyceae 3 21,4 Arter ialt 20 100Arter ialt 12 100 Arter ialt 14 100 10 m dybde Antal % Antal % Antal % Rhodophyceae 2 40Rhodophyceae 13 77 Rhodophyceae 10 90,9 Chlorophyceae 0 0Chlorophyceae 1 5,9 Chlorophyceae 0 0 Phaeophyceae 3 60Phaeophyceae 3 18 Phaeophyceae 1 9,1 Arter ialt 5 100Arter ialt 17 100 Arter ialt 11 100 15 m dybde Antal % Antal % Antal % Rhodophyceae 0 0Rhodophyceae 9 90 Rhodophyceae 11 91,7 Chlorophyceae 0 0Chlorophyceae 0 0 Chlorophyceae 0 0 Phaeophyceae 0 0Phaeophyceae 1 10 Phaeophyceae 1 8,3 Arter ialt 0 0Arter ialt 10 100 Arter ialt 12 100 50

Appendix 3 Færøske algenavne Jóhannes Jóhansen lavede, i 1979, en liste over 30 færøske arter og skrev de færøske navne på. Af de arter jeg har registreret er der 15 stykker, der har færøske navne. Slýblað (Ulva lactuca) Tarablað (Laminaria digitata) Tonglatari (Laminaria hyperborea) Rukkutari eller Sukurtari (Laminaria saccharina) Tang (Alaria esculenta) Kambstari (Plocamium cartilagineum) Karrageentari (Chondrus crispus) Koraltari (Corallina officinalis) Søl (Palmaria palmata) Klótari (Ceramium rubrum) Fjøðurtari (Ptilota gunneri) Rivblað (Delesseria sanguinea) Reyðblað (Phycodrys rubens) Tanntari (Odonthalia dentata) Liðatari (Polysiphonia fucoides) 51

Appendix 4 Rammen som er brugt til indsamlingerne. Dens areal er 0,25 m 2 og er inddelt i 25 kvadrater. 52