BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING
|
|
|
- Marianne Overgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING
2 BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid produktion) Biobaseret produktion fra biosorption af emissioner til vandmiljøet
3 FORSKNINGSTEMAER Udvikling af protokoller til dyrkning og høst af udvalgte tangarter under danske forhold Kortlægning af øvrige makroalge ressourcer Udvikling af dyrkningsteknologi til industriel produktion i havet og på land Udvikling af procesteknologi til omfattende udnyttelse af råstoffer i bioraffinaderier Udvikling af nye volumen- og højværdiprodukter til kommercialisering Kortlægning af potentielle miljømæssige konsekvenser hhv. co-benefits af tangdyrkning
4 DYRKNING AF UDVALGTE DANSKE ARTER Søsalat (Ulva lacuca) (45 ton DM ha -1 år -1 ) 1 Carrageentang (Chondrus crispus) (30 ton DM ha -1 år -1 ) 2 Sukkertang (Saccharina latissima) (1-7 ton DM ha -1 år -1 ) 3,4 Fingertang (Laminaria digitata), blæretang (Fucus vesiculosus), purpurhinde (Porphyra purpurea), søl (Palmaria palmata) 1 Bruhn et al, Bruhn et al, Marinho et al, Nielsen et al, submitted-a
5 % af DM KVALITET AF BIOMASSE 5 Aske Kortlægning af sæsonvariation Betydning af miljøvariable 6, 7 Kortlægning af genetiske økotyper 8 Optimering af produktion og høst mod slutprodukter Protein Laminaran Tid (måned) 5 Black, Nielsen et al, Bruhn et al, submitted. 8 Nielsen et al, submitted-b. lack, 1950 submitted-b
6 DYRKNINGSTEKNOLOGI PÅ HAVET Prisen på dyrkede makroalger som råprodukt ligger pt. på1-45 DKR Udbytte op, omkostninger ned Kystnært - Anlæg til dyrkning af linemuslinger Horsens fjord (Hjarnø Havbrug A/S) 3 Limfjorden 4 Åbent hav - ny teknologi (Macrofuels H2020) AT~sea Technology Grenå (20 ha) Skotland 3 Marinho et al, Nielsen et al, submitted
7 PROCESTEKNOLOGI - BIORAFFINADERI Biomasse Våd biomasse 80-90% vand Ingen lignin forbehandling som 1G energiafgrøder Højt aske/mineral indhold Sæsonvariation Unikke indholdsstoffer Kulhydrater: Alginat, laminaran, fucoidan, ulvan, carrageenan, agar, mannitol Pigmenter: Fucoxanthin, phycobiliproteiner Mineraler: I, Fe, Se, Mg, Cu, Zn, As, Cd, Pb, Hg Proteiner (5-40%): Lysin, methionin, arginin Fedtsyrer (op til 4%): Omega 6 Phlorotanniner/polyfenoler Plantevæksthormoner
8 THE MACROALGAE BIOREFINERY MAB3 Strategisk forskningsråd 24 mio partnere DK, Irland, Italien, Tyskland Teknologisk Institut
9 MAB3 - BIOREFINERY 1 To produkter: Ethanol og protein 6 Ethanol 56,7% glucose af DM 78% glucose recovery 70% af teoretisk max ethanoludbytte (SHF) Protein Rå biomasse: 3,8% af DM Recovery 97% Slid residue:14,2% af DM 6 Hou et al, 2015
10 MAB3 - BIOREFINERY 2 Tre produkter: Ravsyre, biogas og foder/gødning 7 Ravsyre 56,7% glucose af DM 78% glucose recovery Ravsyre udbytte (86,49%af total sugars) Energi Solid residue+fermentation broth 298 Nml methan g -1 VS Final solid residue: Foder eller gødning/jordforbedring 7 Alvarado-Morales et al, 2015
11 MAB3 - BÆREDYGTIGHED Anvender emissioner som resource til makroalge produktion Et instrument til cirkulær resourceforvaltning Pris makroalge biomasse: 1-45 DDK / kg vådvægt
12 MAB3 - ECOSYSTEM SERVICES & PRODUKTER Modvirker klimaforandringer Carbon negativ produktion af protein og bioethanol
13 MAB3 - ECOSYSTEM SERVICES & PRODUKTER Reducerer marin eutrofiering 8 Bioremediering af vandmiljø og produktion af biogødning 8 Seghetta et al, submitted
14 BLÅ BIOMASSE Produktion og høst af tang er et instrument til biobaseret produktion fra biosorption af emissioner til vandmiljøet opnåelse af vandkvalitetsmål modvirkning af klimaforandringer Prisen på dyrkede makroalger som råprodukt ligger pt. på1-45 DKR Potentiale for bioraffinering til højværdiprodukter, protein, energi, gødning.. Stort markedpotentiale for salg af højværdiprodukter Bioaktive molekyler med medicinsk anvendelse, kosmetik og fødevareindustrien.
15 FORSKNINGSTEMAER Udvikling af protokoller til start og dyrkning af nogle få arter under danske forhold Udvikling af dyrkningsteknologi til industriel produktion i havet Udvikling af procesteknologi til omfattende udnyttelse af råstoffer i bioraffinaderier Udvikling af nye volumen og højværdiprodukter til kommercialisering Kortlægning af potentielle miljømæssige konsekvenser hhv. co-benefits af tangdyrkning HTL Protein Højværdi Ecosystem services
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER Annette Bruhn seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience AGENDA Produktion af tang Globalt Europa Danmark Norden Hvordan - udfordringer Anvendelse
Tangs antibakterielle mekanismer
Tangs antibakterielle mekanismer Mette Olaf Nielsen & Christian Fink Hansen [email protected] Institut for Produktionsdyr og Heste 2 Baggrund Fra et bæredygtighedssynspunkt ønskes at reducere: Brug af importeret
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.
AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011 Tang til energi Annette Bruhn PhD forsker projektleder DMU Silkeborg Tang til energi - produktionskæden Produktion Høst Forbehandling Energikonvertering Tang biomasse
TANG HAVETS GRØNNE GULD LONE THYBO MOURITSEN, LEDER FOR FORSKNING HELLE THUESEN, SKOLETJENESTEN - BESØG VORES STAND
TANG HAVETS GRØNNE GULD LONE THYBO MOURITSEN, LEDER FOR FORSKNING HELLE THUESEN, SKOLETJENESTEN - BESØG VORES STAND BIGBANG 2. APRIL 2019 GODT AT VIDE GENTAGELSER FRA SIDSTE ÅR 42 SLIDES SPØRGSMÅL ER VELKOMNE
EFTERPOLERING AF SPILDEVAND
22. FEBRUAR 2013 EFTERPOLERING AF SPILDEVAND - MED HAVTANG Annette Bruhn, Michael Bo Rasmussen, Peter Schmedes, Bioscience Aarhus Universitet Annemarie Gotfredsen, Fredericia Spildevand & Energi A/S Preben
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Fodringsdag
Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Kvægkongres
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø [email protected] 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Frisk tang fra Odsherred
Frisk tang fra Odsherred Dansk Tang hører hjemme i Odsherred kommune, hvis kyststrækninger er på hele 140 kilometer, og går langs Isefjorden, Kattegat og Sejerøbugten. Disse steder har forskellige strømforhold,
Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?
Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect
Afgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø [email protected] 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Perspektiver i tang. i Region Midtjylland
Perspektiver i tang i Region Midtjylland Denne folder er produceret i forbindelse med afslutning af projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland (2010-2013). Projektet blev finansieret af Region Midtjylland
Tang muligheder i Lemvig. Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark
Tang muligheder i Lemvig Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark Asien 99.7 % 40 % af den globale akvakultur produktion Figure 3. Globally
Macroalgae biorefinery Production of bioethanol and protein for fish feed frombrown seaweed, Laminaria digitata
Macroalgae biorefinery Production of bioethanol and protein for fish feed frombrown seaweed, Laminaria digitata Anne-Belinda Bjerre, Chem Eng PhD Senior Scientist, Danish Technological Institute Adjunct
PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Havets grønne guld Produktion af bioethanol og protein til fiskefoder fra brunalgen Laminaria digitata
Havets grønne guld Produktion af bioethanol og protein til fiskefoder fra brunalgen Laminaria digitata Anne-Belinda Bjerre, Chem Eng PhD Senior Scientist, Danish Technological Institute Adjunct Professor,
Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Natur- og Landbrugskommissionen Vedr.: S A G S N O T A T 1. JUNI 2012 Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier ØKOSYSTEMER OG BIOMASSE
IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050
fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I
Irini Angelidaki. Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU. E-mail: [email protected]
Algebaseret produktion af fødevarer og biokemikalier Konference Fremtidens fødevarer i Danmark, 1. september 2011 Irini Angelidaki Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU E-mail: [email protected] Fuel
På verdensplan findes der cirka forskellige arter af tang, og i Danmark findes der mere end 400 forskellige arter.
GENERELT OM TANG Tang og makroalger er det samme. Alger er en fælles betegnelse for mikroalger - også kaldet planteplankton - og makroalger, som de fleste kender som tang. På verdensplan findes der cirka
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier
DYRKNING OG ANVENDELSE AF ALGER I DANMARK
HavetsHus DYRKNING OG ANVENDELSE AF ALGER I DANMARK DENNE RAPPORT OPRIDSER MULIGHEDERNE FOR STORSKALA TANGPRODUKTION I DANMARK SAMT FORRETNINGSPOTEN- TIALERNE I UDNYTTELSE AF BIOMASSEN TIL EN RÆKKE FOR-
Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck
Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Eksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster
Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster Susan L. Holdt, Adjunkt DTU Fødevareinstituttet Leder af Tangnetværket, TangMatch og
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder
Tang dyrkning og forskning i DK
Tang dyrkning og forskning i DK Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark Tangnetværksmøde 9. februar 2011 hos Danisco Dansk stateof the art indenfor tang Hvad kan vi
BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler
Referat af Tangnetværksmøde d. 9. februar 2011
Referat af Tangnetværksmøde d. 9. februar 2011 Det 5. tangnetværksmøde blev afholdt på Danisco i København. Tak til Danisco og ikke mindst Markus Klinger, Nathalie Brosse og Telmo for at arrangere lån
Værdifulde alger. Dansk tang i store mængder og høj kvalitet kan
32 Værdifulde alger Verden skriger på biomasse til foder, bio-kemikalier og bio-energi. Når vi løber tør for landbrugsjord, må vi dyrke i vand. Alger kan bruges til produktion af foder, ingredienser og
Tang og multitrofisk produktion
Tang og multitrofisk produktion Susan Løvstad Holdt Post Doc DTU Miljø [email protected] Leder af Tangnetværket [email protected] ATV-akvakultur temamøde 6.nov 2013 Indhold Introduktion til tang IMTA Biofilter
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Projektchef, Kitt Bell Andersen
Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge Projektchef, Kitt Bell Andersen Værdikæden i fødevaresektoren Primærsektor Slagtedyr Mælk Planteavl Pels Æg, gartneri & akvakultur osv. Forarbejdning Slagterier
Det Biobaserede Samfund
Fagligt Fælles Forbund 3F: Bioøkonomiens Grundbegreber Det Biobaserede Samfund Lene Lange, Danmarks Tekniske Universitet, DTU i samarbejde med Jane Lindedam, BioValue SPIR Jordens befolkning vokser, og
Maritimt initiativ, tang og tare til mad. Ny Nordisk Mad II
Maritimt initiativ, tang og tare til mad Ny Nordisk Mad II Tang i det nordiske køkken Workshop afholdt 29. og 30. august 2011, Nordatlantens Brygge, København, Danmark Udarbejdet oktober 2011 af Janet
Sagt om tang: Der er ikke noget mere ækelt end tang. (Vergil, 70-19 f.kr.) Tang er passende for fine gæster, endog for konger. (Sze Teu, 600 f.kr.
6 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 6 2 0 0 9 Sagt om tang: Der er ikke noget mere ækelt end tang. (Vergil, 70-19 f.kr.) Tang er passende for fine gæster, endog for konger. (Sze Teu, 600 f.kr.) Tang
Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste
SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER
Referat SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 MØDE AFHOLDT: Torsdag 23.oktober 2014, kl. 13.00-17.00 Svendborg Naturskole, Skårupøre Strandvej 47 OPLÆGSHOLDER: Professor ved Syddansk Universitet
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Restprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Havtang til efterpolering af spildevand. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden
Havtang til efterpolering af spildevand Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 31-3- 2015 1 Projekt 7257.2011: Projekt- titel: Havtang til efterpolering af spildevand Hovedansøger: Fredericia
Fremtiden for dyrkning af tang i havet
Fremtiden for dyrkning af tang i havet Susan Løvstad Holdt Tangekspert, gæsteforsker Fiskeindustriel Forskning/Division of Seafood Research DTU Fødevareinstituttet [email protected] Indhold Introduktion
Tang i det moderne nordiske køkken
Tang i det moderne nordiske køkken Janet Fríða Johannesen Nordisk konferanse om sjømat og kulturarv Bergen 8. juni 2012 http://nynordiskmad.org/tema/tang-og-tare-til-mat/ Janet Fríða Johannesen. +298 212211.
-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter
Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:
Tang - i menneskets tjeneste
Tang - i menneskets tjeneste Af: Ole G. Mouritsen, dr.scient. og professor ved Institut for Fysik og Kemi, SDU 30. januar 2010 kl. 11:00 For de fleste er tang noget, som ligger på stranden og lugter fælt.
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014
Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby
ØKOSYSTEMTJENESTER FRA GRØN PRODUKTION
ØKOSYSTEMTJENESTER FRA GRØN PRODUKTION MARIANNE THOMSEN PHD, SENIOR SCIENTIST HEAD OF RESEARCH UNIT, ECOINDUSTRIAL SYSTEM ANALYSIS (EISA) SCIENCE PROGRAM COORDINATOR, SUSTAINABLE RESOURCE FLOWSAINABLE
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Konkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC)
Konkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC) Fremtidens landbrug i det biobaserede samfund Forskningscentret AU Foulum 8. Oktober 2013 KMC's struktur Brande Karup Toftlund
2010-2013. Alger til Biogas i Region Midtjylland
Alger til Biogas i Region Midtjylland 2010-2013 Afrapportering af et forsknings- og demonstrationsprojekt med formålet at sikre en frontposition til Region Midtjylland i udvikling af energi- og miljøteknologi
Tangs mange anvendelsesmuligheder. Susan Løvstad Holdt Leder af Tangnetværket i DK PhD, Forsker på DTU Miljø
Tangs mange anvendelsesmuligheder Susan Løvstad Holdt Leder af Tangnetværket i DK PhD, Forsker på DTU Miljø Disposition Hvad arbejder jeg med? Tangens verden og en verden af tang Tang udnyttelse Smagen
Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein
Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab [email protected] Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT
Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.
0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.610 0001 Abrikos, tørret 0006 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.610 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0013
