Inspirationskatalog Materiale fra: Dialogmøderne side 1-7 FN s Handicapkonvention.. side 8 Standardreglerne... side 9 De handicappolitiske rettigheder side 10 Visioner, emner og ideer fra dialogmøderne: Brugerindflydelse: Indflydelse på eget liv. At borgeren er med at værdisætte, hvad der er vigtigt i den enkeltes liv. På borgerens præmisser. Selvbestemmelse. Mere medbestemmelse mere mobilitet. Indflydelse og mulighed for at vælge bolig og boformer efter egen interesse. Medindflydelse på, hvem man bor sammen med. Brug af bisiddere. Menneskesyn Større livskvalitet. 1
Respekt, nærvær og værdighed for os. Rummelighed give plads til hinanden. Vilje respekt og tilgængelighed. Helhed i indsatsen helhedstænkning. Vise respekt for individuelle behov personen i centrum. Handling skal afspejle positivt menneskesyn. Mennesket før handicap. Respekt for privatliv. Tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Sikre at mennesker med handicap tilbydes lige muligheder. Kvalitet i indsatsen: Ressourcer Gode økonomiske og fysiske rammer. Ikke kun arbejde med minimalløsninger for at kunne opfylde lovgivningens krav. Større fleksibilitet fra offentlige instanser. Værdierne skal overholdes. Respekt fra systemet af borgerens erkendelse af handicap. Kommunale ressourcer øges uden ekstra administration. Mere personale, så der ikke bliver så meget afløsning. Mere tid til det opsøgende arbejde. Adgang til muligheder/tilbud. Omgående adgang til bostøtte i akutte situationer. Ingen ventelister til støttetilbud. Bedre valgmuligheder ift visitation til botilbud. Reelle klare profil/valg i en tilbudsportal Rammer og Indhold At ressourcerne er afpasset i forhold til den enkelte borger. Ressourcer, tidlige tilbud og rette ydelser. Forberedelse af god til overgange: barn til ung ung til voksen, voksen til ældre. Realistiske mellemveje. Samarbejde mellem instanserne. Bred vifte af skæve løsninger. Synlig ledelse, så den enkelte medarbejder ikke kører sit eget ræs. 2
Personalet omkring den enkelte skal have en ordentlig og relevant uddannelse. Pædagoger ansat i teams, så det ikke er så sårbart ved sygdom. Rettigheder synliggøres og anvendes mere. Regelmæssigt personale/beboer/brugerevaluering, hvor forventningerne til hinanden afstemmes. Handleplaner. Hjemmeliv. Bolig Tilstrækkelige former for bo muligheder. Mindre og selvstændige boliger. Flere selvejende institutioner/bofællesskaber. Større udvalg af boformer store og små. Godt stort hjem i nærheden af hinanden eller små spredte boformer. Beboerne skal have samme funktionsniveau og alder. Tid og forståelse. Aftale faste tider, som medarbejderne kommer på og ikke alle på en dag. Acceptere at være gæst. Mere tid og hjælp til den enkelte praktisk og socialt. Skabe fællesskab/kontakt til andre bofællesskaber. Plads til spontanitet. Positiv stemning og ingen stress i hverdagen. Mentorordning Social mentor oplysning ved indlæggelse. Unge Tilbud til de unge, som siger dem noget. Flere botilbud til dårligst fungerende unge. Hjælpemidler Leje/låne sjældent benyttede hjælpemidler f.eks trappelift til kørestole. Anden støtte En velfungerende hjælperordning. Ambulante behandlingstilbud i regionen. Tilstrækkeligt psykiatrisk tilsyn. 3
Øget psykologbåren terapi i psykiatrien. Sunde vaner omsorg og kærlighed. Brug af rollemodeller. Familie/netværk Behov for dame/mand ven/kæreste. Pårørende kurser. Forældre skal respektere, at deres børn bliver voksne. Uddannelse af familie hvordan kan man støtte på bedste vis. Pårørendestøttegrupper til erfaringsudveksling og gensidig støtte. Pårørende netværksarbejde pårørende er en ressource. Fritidsliv. Idræts-, forenings og kulturtilbud Overblik over idrætstilbud styring og koordinering. Vejledning og supervision til klubberne. Flere sportstilbud. Brede fritidsmuligheder som gives efter interesse og ikke efter diagnose. Bedre faciliteter til musik i Odense og skal være til at betale for pensionister. Musikcafe, højskole/daghøjskole/rejsecafe. Idrætsledere, skal i deres uddannelse også have et modul vedr. psykisk sygdom handicaps. Ansættelse af idrætskoordinatorer for sindslidende i Odense. Vores egen naturvejleder. Alsidige udfoldelsesmuligheder. Netværk At der skabes netværk på tværs af boligforeninger, sportsklubber, musik og undervisning. Flere muligheder for at unge med psykiske problemer møder andre unge, som også har psykiske problemer. Interessefællesskaber og netværk. Træning i at netværke. Tilgængelighed og deltagelse: At Odense er den mest handicapegnede by i Danmark. 4
Kontaktperson og mentorordninger. Støtte til at komme tilbage til normaliteten til at opsøge mulighederne til socialt samvær. Ledsagelse - frem og tilbage til aktiviteter. Pædagogiske ledsagertimer. Bedre løn til hjælpere. Tilgængelighed for alle typer handicaps. Prioritering af ressourcer ift. tilgængelighed i nattelivet. Lån af trappeløfter. Handicapegnede adgangsfaciliteter. Interesser kan udleves. Man skal ud for at vide, at det er godt at komme hjem. Genoptræning/vedligehold af funktioner. Nogle udviklingshæmmede tør ikke springe ud i et mere selvstændigt liv, fordi pædagoger ikke altid bakker op i at kunne passe på sig selv passer for meget på. Kørselsordningen skal være mere fleksibel. Tolk til mange arrangementer. Oplysning om at tegnsprogstolke kan skaffes/er tilstede og at kommunen betaler for tolkningen. Uddannelse og arbejdsliv. Prioritering Opprioritering af det rummelige arbejdsmarked. Genoprette den gode tanke, der lå i Fountain House. Ikke for meget bureaukrati, når mennesker med handicap skal i gang med et arbejde. Ansættelse af jobkonsulenter med erfaring i psykiatrien. Odense kommune som rollemodel. Støttepersoner på arbejdspladsen skal opkvalificeres. Kommunalt team, der baner vejen til en arbejdsplads. De projekter, som det viser sig, at det kan betale sig at støtte med Hurtig pension - og pensionen følger lønudviklingen. Dialog, motion og opfølgning skal bruges. Ressourcer: Ressourcer til oplysning, uddannelse af både offentlige og private virksomheder. Ressourcer fra det offentlige til at støtte borgeren med et handicap eller en sindslidelse i opstart af nyt arbejde. 5
Penge det koster ekstra at ansætte mennesker, som har brug for støtte i arbejdet. Økonomi til virksomheder, sådan de får mulighed for at få flere i fleksjob. Større løn. Transport Borgeren skal ikke rammes økonomisk for at give arbejdslivet en chance. Mulighed for transport til en arbejdsplads, der ligger længere væk. Støtte i forbindelse med arbejde Afdækning af muligheder og behov i virksomheden for den enkelte person. Støtteperson, der er tilgængelig, når problemerne opstår. Handicapteam, der indretter arbejdspladser. Mulighed for at få et skånejob uden trussel eller ændring i ens pension. Handicap og job er ikke altid lig med løntilskud. Støtte på arbejdspladsen Ledsagelse hænder til at støtte hjælpe. God introduktion på arbejdspladsen. Der skal gøres noget, sådan den nye medarbejder ikke moppes pga. handicappet. Prøve forskellige arbejdsfunktioner. Uddannelse Uddannelse med kompensation. Fleksible uddannelsesordninger. Tilbud til nyttige kurser. Støtte på uddannelsen. Livslang læring. Sagsbehandling Viden om vanskeligheder i forhold til arbejdslivet for den enkelte. Tættere kontakt til sagsbehandleren i forhold til at finde et job. Information og kommunikation. Medierne bør viderebringe historier om mennesker med en sindslidelse. 6
Information til borgere om sindslidelser for at undgå fordomme og få større rummelighed. Undervisning/temaaften til skoler og klubber vi kan alle rummes. Information om muligheder i fritidslivet. Information til mennesker med handicaps og deres familier om tilbud og støttemuligheder og om hvordan hjælpen søges. Brugerinfo om rettigheder og muligheder. Psyk. Info. Samfundsdialog. Info kampagne overfor virksomheder. Information til virksomhederne omkring tilskud, regler, rettigheder og muligheder. Oplysning om hvor det virker godt. Information til øvrige ansatte på en virksomhed. Oplysning til diverse steder om eventuelle tilskud til øget tilgængelighed. Bedre reklame for aktiviteter. 7
FN Konvention om handicappedes rettigheder Vedtaget i december 2006. Danmark har underskrevet konventionen i marts 2007 og vil i de kommende år ratificere denne. Herved vil Danmark forpligte sig til at vedtage en lovgivning, som forbyder diskrimination af mennesker med handicap. Konventionen er skelsættende, idet mennesker med handicap ikke længere skal betragtes som nogen, der har brug for hjælp, men som ligeværdige borgere med samme ret til at deltage aktivt i alle samfundets aspekter. FN konventionens 8 grundlæggende principper Ikke - diskrimination. Fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet. Respekt for forskelle og accept af handicap, som en del af menneskelig diversitet og humanitet. Lige muligheder. Tilgængelighed. Ligestilling mellem mænd og kvinder. Respekt for voksende evner, som børn med handicap udvikler og deres ret til at bevare deres identitet. 8
FN`s standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap. Vedtaget i 1993. Standardreglerne har til formål at formulere normer, der i lighed med de internationalt anerkendte menneskerettigheder skal sikre handicappedes rettigheder og ligestilling med andre. Standardreglerne: Tilgængelighed. Der tale om tilgængelig i bred forstand. Det ydre fysiske miljø med adgang til bygninger og bygningsnære områder, fortove, veje, pladser og parker samt stier, skov og strand. Desuden adgang til information: viden og forståelse, kommunikation og dialog. Uddannelse. Lige adgang til og inklusion i forskole, grundskole, ungdomsskole og uddannelse og voksenundervisning. Beskæftigelse. Lige adgang til og muligheder på et rummeligt arbejdsmarked, evt. på deltid i ordinær beskæftigelse, og når dette ikke er muligt; i fleksjob eller anden støttet beskæftigelse. Bevarelse af indkomst og social sikring. Støtteforanstaltninger til bevarelse af indkomst ved forskellige former for kompensation og personlige ydelser. Familieliv og personlig integritet. Ingen diskrimination på grund af handicap m.h.t. samliv, forældremyndighed, adoption og seksuelle forhold. Kultur. Integration og deltagelse i kulturelle aktiviteter på lige fod med andre det gælder både som tilskuer og som udøver af kunst og kultur. Fritid og sport. Ret til deltagelse i fritidsliv og sport samt rejser og turisme på lige fod med de øvrige borgere. Religion. Adgang til efter eget valg at deltage i det religiøse liv og udtrykke sin tro. 9
De handicappolitiske rettigheder. Er grundlaget for al dansk lovgivning og politik på handicapområdet: Ligebehandling. Det betyder ikke at behandle alle ens, men at sikre alle lige muligheder lige muligheder for at udvikle og nyttiggøre sine potentialer og udvikle færdigheder i overensstemmelse med den enkeltes evner. Ligebehandling vil derfor ofte betyde forskelsbehandling af mennesker, fordi handicappede har andre forudsætninger end ikke - handicappede, og fordi handicappede indbyrdes har vidt forskellige forudsætninger. Mainstreaming. Det indebærer, at man på alle niveauer i kommunen indtænker handicapaspektet i den almindelige politik fra begyndelsen og gennem hele planlægningsprocessen med implementering, opfølgning og evaluering. Sektor ansvarlighedsprincippet er en del af denne tankegang og betyder, at opgaver, tilbud og serviceydelser for mennesker med en funktionsnedsættelse løses i den afdeling eller forvaltning, hvor spørgsmålet alment hører hjemme. Såvel opgaver som økonomi henføres til den enkelte forvaltningsenhed. Kompensationsprincippet. Betyder, at samfundet tilbyder mennesker, som har en funktionsnedsættelse, en række ydelser og hjælpeforanstaltninger med det formål, at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktion som muligt. Solidaritetsprincippet. Betyder, at støtteforanstaltninger og handicapkompenserende ydelser finansieres solidarisk via. Skattesystemet. Det indebærer, at tildeling af kompensationer principielt er gratis for den enkelte og dermed uafhængigt af indkomst og formue. 10