Organisationsdiagram Dansk CancerBiobank

Årsrapport Dansk CancerBiobank (DCB) 2012

I forbindelse med rapport for Klinisk Kræftforskning (KOF) fra 2005, udløste det daværende Sundheds- og Indenrigsministerium for perioden 2007-09 midler til etablering af infrastrukturen for dansk kræftforskning. Midler herfra blev udløst til etablering af Dansk CancerBiobank (DCB), som er en biobank med nedfrosset materiale fra patienter med nydiagnosticeret kræft. Fra 2010 er DCB finansieret af regionerne i fællesskab samt af de hospitaler, hvor arbejdet udføres. DCB er et murstensløst nationalt samarbejde mellem hospitalsafdelinger, der håndterer blod-, knoglemarvsog vævsprøver fra kræftpatienter. Samarbejdet omfatter hele landet med centerfunktion på Aalborg Sygehus, Herlev Hospital, Næstved Sygehus, Odense Universitetshospital, Rigshospitalet, og Aarhus Universitetshospital. Det biologiske materiale fra kræftpatienter opbevares lokalt på de enkelte centre og afdelinger, mens data registreres nationalt. Sekretariatsfunktion varetages af Patologiafdelingen, Herlev Hospital. Sekretariatet varetager overordnet administrativt arbejde med vidensdeling til alle centre samt har ansvar for opdatering og udvikling af hjemmesiden (www.cancerbiobank.dk). Regionssundhedsdirektørerne har det overordnede ansvar og en national styregruppe varetager de politiske beslutningsprocesser. I regi af Danske Regioner (DR) er desuden etableret en faglig følgegruppe, som har ansvaret for den daglige drift foruden blandt andet udarbejdelse af nationale anbefalinger for håndtering af materiale og registrering af data samt informationsmateriale (figur 1). Figur 1. Organisationsdiagram for Dansk CancerBiobank Organisationsdiagram Dansk CancerBiobank National styregruppe: Nedsat af Danske Regioner Mødefrekvens 2 årligt eller efter behov Faglig følgegruppe: Mødefrekvens 2 årligt eller efter behov Eksterne tekniske partnere Regionssundhedsdirektørerne National styregruppe Faglig følgegruppe Nationalt sekretariat Teknik Patientinformation og hjemmeside Anvendelse og håndteringsomkostninger Kontrakter Dataregistrering Kvalitetsstyring Biobankcenter Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aalborg Århus Centerafdelinger Klinisk Biokemisk Afdeling Patologiafdelingen Klinisk Biokemisk Afdeling Klinisk Patologisk Afdeling Afd. for Klinisk Biokemi Afd. for Klinisk Patologi Klinisk Immunol. Afdeling Patologiafdelingen Klinisk Biokemi Patologisk Institut Molekylær Medicinsk Afdeling Patologisk Institut Evt. lokale afdelinger Dansk CancerBiobank 2010 Fra 1. januar 2010 har det været muligt at registrere materialer on-line i det nationale registreringsmodul for DCB. Årsrapport for 2012 beskriver de tre første års aktiviteter overordnet ud fra 8 indikatorer. Data er hovedsagelig hentet fra det landsdækkende modul. Rapporten er udarbejdet af sekretariatet for Dansk CancerBiobank og baseret på dataudtræk foretaget den 27. september 2013. På vegne af Dansk CancerBiobank Lægelig direktør Jannik Hilsted, Formand for National Styregruppe 2

INDHOLD: 1. Styregruppens sammensætning... 4 2. Oversigt for 2011... 5 3. Indikatoropgørelser... 10 Indikator 1. Komplethed (strukturmål)... 10 Indikator 2. Håndtering (processmål)... 12 Indikator 3. Prøvekvalitet (processmål)... 16 Indikator 4. Dækningsgrad (effektmål)... 19 Indikator 5. Opfølgende diagnostik (effektmål)... 24 Indikator 6. Retrospektiv forskning (effektmål)... 25 Indikator 7. Prospektiv forskning (effektmål)... 26 Indikator 8. Vidensspredning (effektmål)... 27 4. Definitioner... 28 5. Forkortelsesliste... 28 6. Bilag... 29 3

1. Styregruppens sammensætning Navn Adresse Udpeget af Jannik Hilsted, Lægelig direktør Direktionen, Rigshospitalet Region Hovedstaden (formand for Styregruppen) Jan Kvetny, overlæge, Forskningsenheden, Sygehus Syd Region Sjælland forskningslektor Jens Overgaard, Professor Afdeling for eksperimentel klinisk Region Midtjylland onkologi, Aarhus Universitetshospital Hans Erik Johnsen, Professor Hæmatologisk afdeling, Aalborg Sygehus Region Nordjylland Henrik Villadsen, Lægefaglig direktør Torben Steiniche, Professor Beth Bjerregaard, Ledende overlæge Torben Falck Ørntoft, Professor Michael Borre, Professor Estrid Høgdall, leder af Dansk CancerBiobank (Sekretariatet for Dansk CancerBiobank) Josefina Krausing-Vinther, chefrådgiver Maj-Britt Juhl Poulsen, senior konsulent (Sekretariatet for Styregruppen) Sundhedsdirektionen, Region Syddanmark Region Syddanmark Patologisk Institut, Universiteterne Aarhus Universitetshospital Patologiafdelingen, Den Faglige Følgegruppe Herlev Hospital Institut for Klinisk Medicin, Molekylær Den Faglige Følgegruppe Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitetshospital Onkologisk afdeling, DMCG.dk Aarhus Universitetshospital Patologiafdelingen, Danske Regioner Herlev Hospital Dampfærgevej 22 Danske Regioner Dampfærgevej 22 Danske Regioner 4

2. Oversigt for 2010, 2011 og 2012 Figur 2a og 2b viser udviklingen for indsamling af materialer pr. unikt CPR nummer i DCB fordelt på årene 2010, 2011 og 2012. Som det kan ses er der en stigning i antallet af både blod- og vævsmaterialer. Stigningen fra 2010 til 2012 afspejler en fordobling iantallet af prøver som årligt indsamles. Figur 2b viser udvikling for indsamling fordelt på hver måned i året 2012. Figur 2a. Udviklingen for indsamling pr. unikt CPR nummer i Dansk CancerBiobank. 2010, 2011 og 2012 Figur 2b. Udviklingen for indsamling af blod, væv, registreret uden vævsudtag samt korresponderende blod og vævprøver i Dansk CancerBiobank. 2012 5

Figur 3 og Tabel 1 viser, at der indsamles materialer pr. unikt CPR fordelt på alle centre. For flere centre ses fortsat stigning i antallet af registrerede materialer. Tabel 1 viser at der for nogle af centrene dels indsamles på centerafdelingen men også på lokalafdelingerne. Figur 3 Antal indsamlede materialer pr. unikt CPR og fordelt på centre. 2010, 2011 og 2012 6

Tabel 1. Antal indsamlede blod- og vævsmaterialer i alt og fordelt på afdelinger. 2012 Antal væv/cpr Antal blod/cpr Herlev CancerBiobank Center Klinisk Biokemisk Afdeling Herlev 2.583 Patologi afdelingen Herlev 839 342 Næstved CancerBiobank Center Ringsted Klinisk Biokemisk Afdeling 365 Slagelse Patologi Afdeling 395 119 Odense CancerBiobank Center Afdeling for Biokemi, Farmakologi og Genetik, Odense Universitetshospital 499 Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital 905 Klinisk Biokemisk Afdeling, Esbjerg 227 Patologiske Institut, Esbjerg 135 Klinisk Patologi, Laboratoriecentret, Vejle Sygehus 118 Patologisk Institut, Svendborg 17 Rigshospitalet CancerBiobank Center Klinisk Immunologisk Afdeling, Blodbank, Rigshospitalet 1.177 Patologi Afdelingen, Rigshospitalet 1.131 Århus CancerBiobank center Klinisk Biokemisk Afdeling Nord, Skejby 1 Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Amtssygehus 582 Klinisk Biokemisk Afdeling, Skejby 179 Klinisk Biokemisk Afdeling, Randers 21 Molekylær Medicinsk Afdeling, Skejby 659 Patologisk Institut, Århus Sygehus 1 Patologisk Institut, Århus Universitetshospital 541 Aalborg CancerBiobank center ALB Klinisk-Kemisk Afdeling, Aalborg Sygehus 641 ALB Patologisk Institut, Aalborg Sygehus 441 7

Tabel 2 viser, at der indsamles fra de fleste organområder. Der ses både stigning for flere organer men for væv også fald, hvilket kan skyldes præparatfordelinger og ændret klinisk praksis. Tabel 2. Fordeling på formodet primærorgan opgjort på vævsmaterialer og blodmaterialer for årene. 2010, 2011 og 2012 Formodet primærorgan Antal væv 2010 Antal væv 2011 Antal væv 2012 Antal blod 2010 Antal blod 2011 Antal blod 2012 Andet 78 72 38 11 14 25 Analregionen 1 1 Binyre 27 47 33 22 6 Blod 252 70 3 Bronchie og lunge 216 305 401 171 158 2130 Cervix Uteri 18 16 28 10 34 36 Colon 98 323 663 219 143 306 Corpus uteri 84 178 179 92 174 293 Esophagus 1 4 Hjerte 1 Hud og subcutis 29 56 24 115 95 233 Knoglemarv 1 1 146 106 1576 Knogler og led 22 87 42 1 Lever 42 45 49 1 Lymfeknude 34 82 227 259 248 301 Mamma 1738 2725 2933 1418 2321 1890 Milt 1 4 3 1 1 Mund, læbe og tunge 32 114 116 14 153 Muskler, sene og bløddele 20 96 74 4 Nervesystem 48 54 83 1 Nyre 119 638 367 7 129 124 Næse, bihule og nasapharynx 4 11 6 18 28 Ovarium 111 176 160 230 262 746 Pancreas 10 10 3 Penis 2 Pharynx 2 4 6 1 12 Placenta 2 1 Pleura 11 40 59 7 1 Prostata 100 146 199 630 456 646 Rectum 22 98 158 100 120 224 Spytkirtel 21 45 68 5 9 Testis 12 62 103 14 16 Thyreoidea og parathyreoidea 184 324 235 1 91 Tonsil 4 12 14 1 7 Tuba uterina og parametrium 5 11 3 Tyndtarm 4 25 14 Urinvej og blære 243 449 507 224 542 754 Vagina 2 2 2 Ventrikel og oment 25 25 16 1 8

Vulva 1 1 Øje 24 Øre 2 9 1 9 Figur 4 viser, at der er indsamling i regi af de fleste DMCG er. Det skal bemærkes, at enkelte DMCG er har ændret navn indenfor tidsperioden. Ingen DMCG betyder at vævsmaterialet endnu ikke er blevet verificeret og dermed ikke kan henføres til en specifik DMCG. Arbejdet pågår løbende. Figur 4. Vævsmaterialer fordelt på DMCG. 2010, 2011 og 2012 9

3. Indikatoropgørelser Indikator 1. Komplethed (strukturmål) 1A. Antal korresponderende blod- og vævsprøver I DCB registreres om indsamlede blod- og vævsmaterialer er korresponderende dvs., at der er indsamlet både blod og væv fra den samme patient. For at sikre optimalt materiale for fremtidens kræftforskning, bør det tilstræbes at de fleste materialer er korresponderende. Da der erfaringsmæssigt nedfryses flere blodprøver end vævsprøver, måles parameteren som procentdelen af vævsprøver med korresponderende blodprøve. Blodprøven må maksimalt være taget 14 dage før patientens operationsdato. Blodprøver taget mere end 14 dage før operation samt blodprøver taget efter operation regnes ikke for korresponderende. Tabel 3 viser, at der nationalt er sket en stigning i procentdel korresponderende blod- og vævsprøver til 38% i 2012 fra 33% i 2011 og 23% i 2010. For at fremme anvendeligheden i kommende forskningsprojekter er målet, at >50 % af de indsamlede prøver i DCB skal være korresponderende. Standarden på >50 % er i 2012 opfyldt af to centre - Næstved og Aarhus. Generelt kan indikatoren næppe forventes opfyldt før DCB er fuldt udrullet, idet der ikke er en prioriteret liste over i hvilken rækkefølge indsamling skal initieres på blod og vævstagende afdelinger. Stigning i procent korresponderende materialer viser, at der er fokus på vigtigheden og at samarbejdet mellem de blod- og vævstagende afdelinger er intensiveret specielt når der startes nye områder op. Tabel 3. Procent vævsprøver med korresponderende blodprøve, nationalt og per centerafdeling. 2010, 2011 og 2012 Antal vævsprøve/cpr Korresponderende blod- og vævsprøver/cpr Procentdel korresponderende blod- og vævsprøver 2012 Nationalt I ALT 4.523 1.711 38 Center Aalborg 441 191 43 Herlev 839 318 38 Næstved 395 315 80 Odense 1.175 353 30 Rigshospitalet 1.131 348 31 Århus 542 436 80 2011 Nationalt I ALT 4.262 1.398 33 Center Aalborg 231 172 74 Herlev 849 251 30 Næstved 354 173 48 Odense 1.022 291 28 Rigshospitalet 1.392 213 15 Århus 424 305 72 10

2010 Nationalt I ALT 2.367 560 23 Center Aalborg 160 144 90 Herlev 642 211 33 Næstved 48 23 48 Odense 748 51 7 Rigshospitalet 582 3 1 Århus 187 128 68 ANBEFALING: Der bør fortsat fokuseres på at opfylde indikator for korresponderende blod og vævsprøver ved samordnet indsamling af blod og væv på centrene. Det anbefales, at projektlederne på landets centre fortsat samarbejder om at koordinere indsamling for de samme organer. 1B. Antal færdigregistrerede vævsmaterialer Databasen er ikke komplet, før alle vævsmaterialer er færdigregistrerede, dvs. at tidspunkt for udtagning, verifikation af diagnosen på vævsmateriale og DMCG tilknytning i relation til endelig diagnose er registreret i modulet for DCB. Indikatoren måles som procent færdigregistrerede af totalt antal vævsprøver. Standarden på >95 % er opfyldt på nationalt plan. Et enkelt center (Herlev) opfylder ikke standarden (tabel 4). Dette beror på flere faktorer så som ny center projektleder samt en afdelingsfusion, som har medført megen logistisk omstrukturering. Tabel 4. Antal færdigregistrerede vævsprøver pr. CPR, nationalt og på centerafdeling. 2010, 2011 og 2012 2012 Antal vævsprøve/cpr Færdigregistrerede vævsprøver/cpr Procentdel færdigregistrerede vævsprøver Nationalt I ALT 4.523 4.414 98 Center Aalborg 441 441 100 Herlev 839 781 93 Næstved 395 382 97 Odense 1.175 1.137 97 Rigshospitalet 1.131 1.131 100 Århus 542 542 100 11

2011 Nationalt I ALT 4.262 4.196 99 Center Aalborg 231 231 100 Herlev 849 839 99 Næstved 354 340 96 Odense 1.023 1.023 100 Rigshospitalet 1.392 1.392 100 Århus 424 424 100 2010 Nationalt I ALT 2.367 2.180 100 Center Aalborg 160 160 100 Herlev 642 642 100 Næstved 48 48 100 Odense 748 748 100 Rigshospitalet 582 582 100 Århus 187 187 100 ANBEFALING: Standarden opfyldes nationalt. I forbindelse med indsamling af hæmatologiske materialer bør der indarbejdes en rutine for færdigregistrering, således at dette foregår løbende. Indikator 2. Håndtering (procesmål) 2A. Antal blodfraktioner tildelt fryserplads Indikatoren måles som den procentdel af alle fraktioner, der er tildelt fryserplacering. I alt er i modulet registreret 68.657 blod fraktioner fordelt på serum, EDTA-fuldblod, EDTA-plasma, EDTA-buffycoat, TEMPUS/PAXgene, blodlegemer og serum-koagel. De fire første fraktionstyper indgår i blodstandardsæt for DCB og omfatter i alt 64.064 fraktioner (rør). Standarden på >95 % er opfyldt på nationalt plan. Alle centre har registreret fryserplacering for mere end 99 % af de indsamlede blodfraktioner (tabel 5). Der er nu i modulet mulighed for samlet indberetning i batch (import), hvilket kan have været en hjælp til at opfylde standarden. Der er i forbindelse med statusskift for fraktioner til status udlån/udlevering set at registreringsmodulet tæller disse som fraktioner uden fryserplads. Det børe derfor undersøges om der eksisterer et reelt problem mht. registrering af udlevering, snarere end at der ikke er tildelt de pågældende fraktioner en fryserplads. Det drejer sig om prøver som har haft en fryserplacering, men som i kalenderåret 2012 er blevet udleveret til et projekt. Indikatoren bør derfor gennemgåes med leverendøren af registrerinssystemet mhp. optimering og validering. 12

Tabel 5. Antal blodfraktioner med tildelt fryserplads, nationalt og på centerafdeling. 2010, 2011 og 2012 Antal blodfraktioner I ALT Antal blodfraktioner efter anbefalinger* Antal blodfraktioner i øvrigt Antal blodfraktioner uden fryserplads Procentdel blodfraktioner med fryserplads 2012 Nationalt I ALT 68.657 64.064 4.593 120 99.9 Center Aalborg 6.746 6.617 129 0 100 Herlev 27.348 25.964 1384 26 99.9 Næstved 3.944 3.744 0 40 99 Odense 5.527 5.527 0 25 99.5 Rigshospitalet 9.528 9.528 0 4 99.9 Århus 15.564 12.484 3080 25 99.9 2011 Nationalt I ALT 41.048 39.685 1.363 24 99 Center Aalborg 5.303 4.770 533 0 100 Herlev 9.328 9.328 0 0 100 Næstved 3.895 3.895 0 0 100 Odense 5.429 5.401 28 23 99 Rigshospitalet 5.930 5.930 0 0 100 Århus 11.163 10.361 802 1 100 2010 Nationalt I ALT 31.696 30.445 1.251 12.860 60 Center Aalborg 3.721 3.232 481 0 100 Herlev 12.860 12.860 0 12.860 0 Næstved 752 752 0 0 100 Odense 1.418 1.298 120 0 100 Rigshospitalet 5.250 5.250 0 0 100 Århus 7.693 7.053 640 0 100 *: registrerede serum, EDTA-fuldblod, EDTA-plasma og EDTA-buffycoat fraktioner. ANBEFALING: Der bør forsat sikres en daglig procedure således, at informationerne registreres on-line i modulet. Som minimum skal der etableres en regelmæssig import af data i modulet, minimum en gang månedligt. 13

2B. Antal vævsmaterialer tildelt fryserplads Indikatoren måles som den procentdel, der er tildelt fryserplacering. I alt er i modulet registreret 41.368 vævsfraktioner. Standarden på >95 % er opfyldt på nationalt plan (tabel 6). Kun Aarhus center opfylder ikke standarden hvilket kan forklares ved, at der til nogle forskningsprojekter er et ønske om løbende udlevering af reserverede projektmaterialer, hvorfor tildeling af en fryserposition er unødvendig. Tabel 6. Antal vævsfraktioner med tildelt fryserplads, nationalt og på centerafdeling. 2010, 2011 og 2012 Antal vævsfraktioner ialt Antal vævsfraktioner (tumor, normal, andet, metastase) Antal vævsfraktioner (paraffin) Antal vævsfraktioner uden fryserplads 2012 Nationalt I ALT 41.368 35.705 5.663 816 97.7 Procentdel vævsfraktioner med fryserplads Center Aalborg 2.903 2.564 339 28 99 Herlev 6.324 5.285 939 152 97 Næstved 6.929 6.136 793 16 99 Odense 15.421 13.962 1.459 44 99 Rigshospitalet 7.020 5.229 1.791 15 99.7 Århus 2.771 2.429 342 561 77 2011 Nationalt I ALT 36.809 31.073 5.736 1.212 96 Center Aalborg 1.960 1.723 237 0 100 Herlev 6.299 5.351 948 70 99 Næstved 6.034 5.313 721 2 99 Odense 13.401 11.787 1.614 51 99 Rigshospitalet 6.705 4.850 1.855 3 99 Århus 2.410 2.049 361 1.137 45 2010 Nationalt I ALT 20.071 17.083 2.988 245 99 Center Aalborg 1.550 1.424 126 0 100 Herlev 4.207 3.530 677 14 100 Næstved 624 550 74 0 100 Odense 9.633 8.446 1.187 71 99 Rigshospitalet 2.603 1.874 729 0 100 Århus 1.456 1.270 186 160 87 * Paraffin indstøbte vævsfraktioner opbevares efter anbefalingerne ved stuetemperatur og er derfor ikke medregnet i opgørelsen med/uden fryserplads. ANBEFALING: Den nationale standard overholdes, det bør vurderes om der i indikatoren kan tages hensyn til direkte udleveret materiale eller om der bør tildeles fryserposition til alle fraktioner der registreres. 14

2C. Dage til godkendelse af ansøgning om udlevering Der tilstræbes hurtig ekspedition af forskningsprojekter, hvor der ansøges om brug af allerede indsamlet materiale (materiale uden reservation). For de ansøgninger, der skal behandles i lokale biobanksudvalg, sættes en frist på 2 måneder til færdigbehandling af ansøgninger om udlevering. Indikatoren måles som den procentdel, der overholder denne frist. Anmodning om udlevering af reserveret materiale indsamlet på vegne af et eksisterende forskningsprojekt, kræver ikke godkendelse før udlevering til det pågældende projekt. Der varetages i alt 32 projekter i DCB - 4 nationale og 28 lokalt forankrede projekter, der alle er implementeret efter ønske fra forskerne efter direkte henvendelse. Et lokalt projekt kører nuværende på 2 centre. Nationale projekter: BIOPAC, REAL, Pelvic Mass og Endomet Lokale projekter: Herlev 7 projekter: MAMBIO, BIOREC, CREBB, Darenca, Pato-Gen, EXOM (kører også i Næstved), Vorinostat Rigshospitalet 3 projekter: Tidlig opsporing, Meso, Lymfom Aalborg 3 projekter: Zürich, Projekt EGF, Uromol, Aarhus 6 projekter: MOMA colorectal, MOMA blære, MOMA prostata, BRAF pilot, NBG Mut-Meth Lunge, Tumor microenvironment in lymph Næstved 1 projekt: EXOM (kører også i Herlev) ANBEFALING: Indikatoren bør følges de kommende år, således at der ved kommende forespørgsler er fokus på, at tidsfristen overholdes. 2D. Dage til udlevering af materiale til forskning Når udlevering til et forskningsprojekt er godkendt, kan materiale udleveres til undersøgelser. Fra tidspunktet hvor alle detaljer vedrørende materialet foreligger til udlevering af materiale tilstræbes maksimalt 3 uger. Det gælder også ved anmodning om udlevering af reserveret materiale til reserverende projekt. Indikatoren måles som den procentdel, der overholder denne frist. Udlevering: Der har i 2012 været udleveret til følgende projekter fra Herlev Biobankcenter: Pato-Gen: Tidsforbrug til aflevering af vævsmateriale (20 tørt nedfrosset) til forskergruppe var 14 dage Pelvic Mass: Der er udleveret 4 serum prøver. Tid fra forespørgsel til udlevering 2 dage. Pelvic Mass: Udlevering af materiale til RNA studium (3 tørt nedfrosne vævsprøver). Tidsforbrug fra forespørgsel til forsendelse 1 uge. Pelvic Mass: Der er udleveret 4 EDTA -plasma prøver. Tid fra forespørgsel til udlevering 2 dage. Odense Biobankcenter: ENDOMET: Der er udleveret 60 serumfraktioner. Tidsforbrug fra forespørgsel til udlevering mindre end 1 uge. ARK projektet: Udlevering af 25 serumfraktioner. Tidsforbrug fra forespørgsel til udlevering mindre end 1 uge. Århus Biobankcenter: 15

MOMA Prostata CMCC: Der er udleveret 434 fraktioner (112 EDTA-Plasma, 112 serum, 56 blodlegemer, 56 PaxGene/Tempus og 98 OCT TissueTek).. Udleveret løbende i forbindelse med indsamling. MOMA Blære MOB: Udlevering af 2783 fraktioner (1012 EDTA-Plasma, 344 serum, 506 blodlegemer, 237 PaxGene/Tempus, 488 OCT TissueTek og 196 Tør-frosset). Udleveret løbende i forbindelse med indsamling. MOMA Colorectal CRC: Der er udleveret 3784 fraktioner (1334 EDTA-Plasma, 443 buffycoat-edta, 895 serum-koagel, 442 PaxGene/Tempus, 332 Tør-frosset og 338 OCT TissueTek). Udleveret løbende i forbindelse med indsamling. BRAF pilot: 14 (Tør-frosset fraktioner) NBG Mut-Meth Lunge: 367 (95 OCT TissueTek, 97 Paraffin-Paxgene, 93 Paraffin-Formalin og 82 Tør) Pelvic mass: udlevering af serum fraktion 08, 11 materialer, serum fraktion 08, 4 materialer, serum fraktion 08, 5 materialer, serum fraktion 08, 2 materialer og plasma 250µl, 18 materialer. Der er blevet udleveret 5 gange, alle gange med et tidsforbrug mindre end 1 uge fra forespørgsel. Aalborg Biobankcenter: UROMOL projektet: Der er udleveret 37 prøver. Tidsforbrug mindre end 1 uge. Fristen for udlevering til forskergruppe med henblik på videre undersøgelser er for samtlige henvendelser overholdt. Der har været forespørgsler vedrørende data og materiale i DCB. Der er ikke ønsket biologisk materiale udleveret. Alle forespørgsler er besvaret på mindre end 2 uger. ANBEFALING: Indikatoren bør følges de kommende år, således at der ved kommende udlevering af materialer forsat er fokus på, at tidsfristen overholdes. Indikator 3. Prøvekvalitet (procesmål) 3A. Processeringstid for blod Af hensyn til materialets kvalitet for forskning bør processeringstiden fra udtagning til nedfrysning være så kort som mulig. For blod anbefales ikke over 3 timer. Indikatoren måles som den procentdel, der overholder denne frist. Fire centre, Aalborg, Næstved, Odense og Rigshospitalet, overholder standarden, idet målet er, at mere end 90 % af blodfraktionerne er processeret indenfor 3 timer (tabel 7). Målet er udregnet for samtlige serumfraktioner indsamlet af centerafdelingen inklusive de tilknyttede lokalafdelinger, idet de øvrige blodfraktioner i standardsættet følger tiden for serumfraktionerne. Af datatekniske årsager er udtrækket baseret på tiden fra udtagning til modtagelse på laboratoriet og ikke til tidspunkt for nedfrysning. En del af de lange tider kan formentlig skyldes, at der modtages blodprøver fra lokale hospitaler, som efter fraktionering leveres til centerafdelingen. For f.eks. Center Århus skyldes den lange transporttid en del prøver, der transporteres mellem hospitaler med 2 daglige transporter i dagtiden. For sene eftermiddagsprøver er der i 2011 indført bestilling af specialtransport, hvilket ses i en forbedring af mediantid. Transport af frosne prøver, indsamlet og indfrosset i Randers, kan bidrage til misvisende tal for transporttider. Den lange processeringstid for et begrænset antal prøver indsamlet via center Århus skyldes fejlregistrering. Disse er efterfølgende er blevet rette. For de øvrige centre, som ikke overholder standarden, er observeret lignende forklaring på afvigelsen angivet i tabel 7. Flere centre holder i 2012 standarden 16

sammenlignet med tidligere år. For centrene Aalborg og Odense er 99% af blodfraktionerne modtaget indenfor 3 timer eller mindre i alle årene 2010, 2011 og 2012. Tabel 7. Processeringstid for blod fra udtaget til modtaget af laboratorium. 2010, 2011 og 2012 Antal fraktioner fra blod Median (range) - minutter %-fraktioner (n) under eller lig med 3 timer 2012 Nationalt I ALT 68.654 78 (0-527.520) Antal serum fraktioner Nationalt 28.597 75 (0-527.520) Center Aalborg 3.182 30 (0-5700) 99 (3.166) Herlev 11.944 120 (0-240) 76 (9.088) Næstved 1.972 78 (0-330) 98 (1.940) Odense 2.760 42 (0-1620) 99 (2.736) Rigshospitalet 4.785 48 (6-47.160) 96 (4.587) Århus 3.954 150 (6-527.520) 65 (2.585) 2011 Nationalt I ALT 40.564 80 (0-44.665) Antal serum fraktioner Nationalt 17.997 85 (0-5.985) Center Aalborg 2.322 35 (5-1.611) 99 (2.288) Herlev 4.664 79 (0-240) 82 (3.816) Næstved 1.947 185 (12-365) 48 (943) Odense 2.706 55 (4-280) 99 (2.690) Rigshospitalet 2.968 76 (9-4.229) 85 (2.516) Århus 3.390 163 (5-5.985) 61 (2.070) 2010 Nationalt I ALT 31.238 125 (0-40380) Antal serum fraktioner Nationalt 14.201 135 (0-40.380) Center Aalborg 1.570 45 (0-40.380) 99 (1.546) Herlev 6.432 13 (0-25.980) 74 (4.743) Næstved 376 193 (0-342) 49 (184) Odense 664 96 (90-702) 99 (660) Rigshospitalet 2.638 194 (15-2.070) 47 (1.240) Århus 2.521 338 (0-4.500) 50 (1.255) ANBEFALING: På de enkelte centre anbefales det fortsat at have fokus på optimering af processerne fra udtagning til nedfrysning. Der anbefales desuden, at der i modulet skabes mulighed for mere detaljerede udtræk til belysning af problemet. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre tiden fra udtagning til placering i fryser/håndtering start. Det er vigtigt at fastholde en hurtig processeringstid af hensyn til 17

prøvernes anvendelighed. Vidensdeling centrene imellem er nødvendig så processerne kan blive så optimale som muligt. 3B. Processeringstid for væv Af hensyn til materialets kvalitet for forskning bør processeringstiden fra udtagning til nedfrysning være så kort som mulig. For væv anbefales ikke over 1 time. Indikatoren måles som den procentdel, der overholder den angivne frist. To centre, Næstved og Århus, overholder ikke standarden. Målet er, at mere end 90 % af vævsfraktionerne er processeret indenfor 1 time (tabel 8). Målet er udregnet for alle fraktioner af typen tørt nedfrosset væv indsamlet af centerafdelingen inklusive de tilknyttede lokalafdelinger, idet de øvrige vævsfraktioner i standardsættet følger tiden for tørt nedfrosset væv. Fraktioner med særlig lang håndteringstid vil blive kontrolleret for eventuelle registreringsfejl. Af datatekniske årsager er udtrækket baseret på tiden fra udtagning til tiden for modtagelse på laboratoriet og ikke til nedfrysning. Tabel 8. Processeringstid for væv fra udtaget til modtaget af laboratorium. 2010, 2011 og 2012 Antal fraktioner fra væv Median (range) - minutter %-fraktioner (n) under eller lige med 1 time 2012 Nationalt I ALT 41.368 17 (0-8.760) Antal tørt tumor A fraktioner Nationalt 12.015 16 (0-8.760) Center Aalborg 1.238 15 (0-4.1) 96 (1.190) Herlev 2.533 12 (0-24.5) 93 (2.343) Næstved 1.554 30 (0-3.5) 84 (1.302) Odense 3.856 15 (0-253) 92 (3.563) Rigshospitalet 2.108 15 (0-8.760) 97 (2.046) Århus 726 13 (0-24) 88 (637) 2011 Nationalt I ALT 36.736 15 (0-44.650) Antal tørt tumor A fraktioner Nationalt 12.096 15 (0-44.650) Center Aalborg 832 15 (2-1.231) 96 (799) Herlev 2.470 10 (0-1.459) 95 (2.336) Næstved 1.364 34 (0-300) 76 (1.034) Odense 3.747 15 (0-704) 94 (3.521) Rigshospitalet 2.896 10 (0-44.650) 97 (2.820) Århus 787 18 (0-1.480) 90 (708) 2010 Nationalt I ALT 20.064 15 (0-1.500) Antal tørt tumor A fraktioner Nationalt 7.570 13 (0-1.500) Center Aalborg 737 15 (0-240) 97 (714) Herlev 1772 7 (0-1.440) 99 (1.748) 18

Næstved 185 36 (6-90) 80 (149) Odense 2853 16 (0-1.500) 92 (2.627) Rigshospitalet 1478 10 (0-1.440) 98 (1.449) Århus 545 22 (0-960) 70 (384) ANBEFALING: På de enkelte centre anbefales forsat at have fokus på optimering af processerne fra udtagning til nedfrysning. Der anbefales desuden, at der i modulet skabes mulighed for mere detaljerede udtræk til belysning af problemet. Det er af vigtighed for materialet anvendelighed at der er fokus på at minimere tiden fra udtag til nedfrysning, og at denne bliver så kort som muligt. Indikator 4. Dækningsgrad (effektmål) 4A. Dækningsgrad for blod per patient. I retningslinier for håndtering af materiale i DCB er beskrevet et standardsæt for fraktioner for blod. Dette er for at sikre, at der er tilstrækkelig blodmateriale samt forskellige typer af blodfraktioner til at imødekomme fremtidens behov for translationel kræftforskning. Målet er, at mere end 90 % af indsamlet materiale som minimum har de fraktioner, som er beskrevet for blod. Ud af et totalt antal blodmaterialer på 11.181, er der i alt 7.797 blodmaterialer registreret i modulet til at inkludere fraktion 8, som er det antal, der findes i det anbefalede standardsæt. Dette svarer til en national dækningsgrad på 70 % (tabel 9). Nationalt er dette en lavere dækningsgrad end i både 2010 (87%) og 2011 (93%). Standarden på >90 % er opfyldt af fire centre Aalborg, Næstved, Rigshospitalet og Århus. To centre Herlev og Odense opfylder ikke den nationale standard og for disse centre ses et tydeligt fald i dækningsgraden i forhold til tidligere år. Gennemgang af registreringsmetodik tyder på, at det for center Herlev kan være begrundet i registreringsmetoden. Overordnet må det forventes, at det vil være meget få patienter, hvor det ikke vil være muligt at tage alle blodfraktioner, hvilket overordnet afspejles i resultatet. Den lave dækningsgrad for center Herlev og center Odense kan skyldes at der for nogle standardsæt laves en opdeling i 2 fraktionssæt, idet nogle fraktioner hermed kan automatisk reserveres og manuel mærkning af projektreserverede fraktioner dermed kan undgås. For disse patienter vil der derfor ikke findes en 8.ende fraktions men 2 fraktionssæt af et færre antal. Reelt set kan der derfor for disse patienter været udtaget det anbefalede standardsæt, men grundet registreringsteknik opgøres disse afvigende. Det forventes med større grad af automatisering i udtræk til årsrapport at dette problem vil kunne løses. 19

Tabel 9. Dækningsgrad for blod per patient. 2010, 2011 og 2012 2012 Antal blodmaterialer Antal blodmaterialer med 8.ende fraktion Dækningsgrad % Nationalt I ALT 11.181 7.797 70 Center Aalborg 673 670 100 Herlev 6.321 3.332 52 Næstved 493 491 100 Odense 850 576 68 Rigshospitalet 1210 1170 97 Århus 1.634 1.558 95 2011 Nationalt I ALT 4.802 4.450 93 Center Aalborg 459 459 100 Herlev 1.183 1.149 97 Næstved 487 486 100 Odense 672 535 80 Rigshospitalet 756 719 95 Århus 1.245 1.102 89 2010 Nationalt I ALT 3.894 3.384 87 Center Aalborg 337 243 72 Herlev 1.607 1.604 100 Næstved 94 94 100 Odense 151 151 100 Rigshospitalet 671 640 95 Århus 1.034 651 63 ANBEFALING: Forsat belysning af antallet af fraktioner således at der vil være rigeligt materiale til fremtidens forskningsprojekter. Opgørelse af indikatoren bør nøje følges for de enkelte centre for at sikre en høj national dækningsgrad. De enkelte centre bør være ansvarlige for at registrering foregår korrekt. 4B. Dækningsgrad for væv per patient. I retningslinier for håndtering af materiale i DCB er beskrevet et standardsæt for fraktioner for væv. Dette er for at sikre, at der er tilstrækkelig vævsmateriale samt forskellige typer af vævsfraktioner til at imødekomme fremtidens behov for translationel forskning. Målet er at mere end 50 % af indsamlet materiale som minimum har de fraktioner, som er beskrevet for væv. Ud af et totalt antal vævsmaterialer på 6.819 er der i alt 3.131 vævsmaterialer registreret i modulet til at inkludere fraktion 9, som er det antal, der findes i det anbefalede standardsæt. Dette svarer til en national dækningsgrad på 46 % (tabel 10). Der er sket en forbedring i forhold til data fra 2011. Fire ud af 6 centre opfylder standarden på >50 %. For et enkelt center, Rigshospitalet, er der ingen vævsudtag med 9 fraktioner. 20

Dette kan måske afspejle, at vævsudtag generelt ikke foretages efter de nationale anbefalinger, som indbefatter RNAlater behandlet væv. Det forventes, at håndtering af væv i RNAlater implementeres i det kommende år. Forventeligt vil der være en del vævsmaterialer, hvor det ikke vil være muligt at tage alle vævsfraktioner i det anbefalede standardsæt, idet flere tumorer er mindre på diagnosetidspunktet. Desuden kan en del vævsmateriale hidrøre fra biopsier, hvilket minimerer sandsynligheden for, at alle vævsfraktioner kan udtages. Tabel 10. Dækningsgrad for væv per patient. 2010, 2011 og 2012 Antal vævsprøvematerialer Antal vævsmaterialer med 9.ende fraktion Dækningsgrad % 2012 Nationalt I ALT 6.819 3.131 46 Center Aalborg 510 274 54 Herlev 958 539 56 Næstved 788 761 97 Odense 1.980 1.480 75 Rigshospitalet 1.758 0 0 Århus 825 77 9 2011 Nationalt I ALT 6.288 2.715 43 Center Aalborg 272 188 69 Herlev 943 528 56 Næstved 701 641 91 Odense 1.641 1.245 76 Rigshospitalet 2.107 1 0 Århus 624 112 18 2010 Nationalt I ALT 3.369 1.007 30 Center Aalborg 251 97 39 Herlev 681 332 49 Næstved 74 42 57 Odense 1.234 535 43 Rigshospitalet 808 1 0,5 Århus 321 0 0 ANBEFALING: Forsat belysning af antallet af fraktioner således at der vil være rigeligt materiale til fremtidens forskningsprojekter. Opgørelse af indikatoren bør nøje følges for de enkelte centre for at sikre en høj national dækningsgrad. Fokus på procedureoptimering i forbindelse med udtag af vævsmateriale på centrene. Der skal belyses, om det er specifikke kræftformer, som altid har begrænset materiale til DCB, således, at indikatoren måske bør vurderes for den enkelte kræftform. Specifikke søgemuligheder i modulet til belysning af denne indikator initieres og implementeres. Det bør pointeres, at bevillingen i videst muligt omfang dækker udtag efter anbefalingerne. Derfor bør der for alle centre være en stor del af vævsprøverne, som har 9 vævsfraktioner. RNAlater håndtering er en del af standardhåndtering og det bør nøje følges at alle indsamlende afdelinger følger nationale retningslinier for standardsæt. 21

4C. Dækningsgrad per kræftform. DATA udtræk For at sikre fremtidens kræftforskning er målet, at der nedfryses biologisk materiale fra alle kræftpatienter. Endnu er DCB ikke fuldt implementeret for alle cancertyper, og der er ikke beslutning om en prioriteret indsamlingsrækkefølge. Indikatoren måles som den procentdel af patienter med en malign diagnose registeret i den nationale patologidatabank (Patobanken), hvor der er registreret væv i DCB. Målet er registrering af mere end 30 % af de mulige materialer. For nogle materialer vil der ikke være tilstrækkeligt væv til nedfrysning, men det er muligt at registrere denne information i registreringsmodulet for DCB (Antal patienter registreret i DCB uden materiale). Søgning i DCB er foretaget på tumorvæv kombineret med fraktionsinformation. Søgning i Patobank er foretaget på rekvisitionsniveau og ikke CPR. Der er foretaget søgninger på biopsimateriale for urinveje (T72- T73, simpel histologi), for knoglemarvsundersøgelser (T06) og for alle øvrige operationspræparater (kompleks histologi). Søgning i DCB er foretaget på centerniveau. For centrene ses stor variation i dækningsgraden, som afspejler, at der ikke er national konsensus om hvilke kræftformer, der bør prioriteres (tabel 11). Tabel 11. Dækningsgrad for væv for forskellige kræftformer. 2012 NÆSTVED DMCG - verificeret Patobank* DCB** Dækningsgrad %*** Antal patienter registreret i DCB uden vævsmateriale 102 Antal patienter uden verificeret tumor fraktion 0101 7 Antal patienter med DMCG verificeret tumor 395 Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) 604 304 50 Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) 380 89 23 Uro-onkologisk Forum (OuF) (DABLACA, Blære) 13 2 15 ODENSE Patobank* DCB** Antal patienter registreret i DCB uden vævsmateriale 890 Antal patienter uden verificeret tumor fraktion 0101 24 Antal patienter med DMCG verificeret tumor 1092 Andet 48 6 Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) 987 322 33 Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) 737 132 18 Dansk Esophagus Cardia Ventrikel Cancer Gruppe (DECV) 99 6 6 Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) 369 123 33 Dansk Hoved-Hals Cancer Gruppe (DAHANCA) 225 87 39 Dansk Lever Galdevejs Cancer Gruppe (DLGCG) 15 6 40 Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) 294 127 43 Dansk Melanom Gruppe (DMG) 851 1 <1 Dansk Neuro Onkologisk Gruppe (DNOG) 111 66 59 Dansk Sarcom Gruppe (DSG) 4 Dansk Pædiastrik Hæmatologi og Onkologi (DAPHO) 211 5 2 Uro-onkologisk Forum (OuF) (DABLACA, Blære) 37 6 16 Uro-onkologisk Forum (OuF) (DAPROCA, Prostata) 194 128 66 Uro-onkologisk Forum (OuF) (DARENCA, Nyre) 147 60 41 22

Uro-onkologisk Forum (OuF) (DATECA, Testes) 75 13 17 ÅLBORG Patobank* DCB** Dækningsgrad % Antal patienter registreret i DCB uden vævsmateriale 281 Antal patienter uden verificeret tumor fraktion 0101 0 Antal patienter med DMCG verificeret tumor 450 Andet 12 1 Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) 431 78 18 Dansk Blære Cancer Udvalg (DABLACA) 27 47 >100 Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) 241 1 <1 Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) 132 106 80 Dansk Hoved-Hals Cancer Gruppe (DAHANCA) 38 2 5 Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) 105 37 35 Dansk Melanom Gruppe (DMG) 214 2 <1 Hæmatologisk Fælles DMCG (ALG, DMSG, DSKMS, DLG) 88 122 >100 Uro-onkologisk Forum (OuF) (DARENCA, Nyre) 62 39 63 Uro-onkologisk Forum (OuF) (DATECA, Testes) 41 15 37 HERLEV Patobank* DCB** Dækningsgrad % Antal patienter registreret i DCB uden vævsmateriale 244 Antal patienter uden verificeret tumor fraktion 0101 50 Antal patienter med DMCG verificeret tumor 821 Andet 17 6 Dansk Anal Cancer Gruppe (DACG) 5 2 40 Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) 710 394 55 Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) 531 181 34 Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) 155 46 30 Dansk Melanom Gruppe (DMG) 512 8 2 Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) 1 1 100 Hæmatologisk Fælles DMCG (ALG, DMSG, DSKMS, DLG) 44 2 5 Uro-onkologisk Forum (OuF) (DAPROCA, Prostata) 304 9 3 Uro-onkologisk Forum (OuF) (DABLACA, Blære) 44 91 >100 Uro-onkologisk Forum (OuF) (DARENCA, Nyre) 87 39 45 Uro-onkologisk Forum (OuF) (DATECA, Testes) 54 40 74 Dansk Ocular Onkologisk Gruppe (DOCG) 10 2 20 ÅRHUS Patobank* DCB** Dækningsgrad % Antal patienter registreret i DCB uden vævsmateriale 165 Antal patienter uden verificeret tumor fraktion 0101 0 Antal patienter med DMCG verificeret tumor 558 Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) 958 2 <1 Dansk Blære Cancer Udvalg (DABLACA) 70 353 >100 Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) 778 86 11 Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) 157 10 6 23

Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) 209 50 24 Dansk Melanom Gruppe (DMG) 470 8 2 Uro-onkologisk Forum (OuF) (DAPROCA, Prostata) 199 49 25 RIGSHOSPITALET Patobank* DCB** Dækningsgrad % Antal patienter registreret i DCB uden vævsmateriale 0 Antal patienter uden verificeret tumor fraktion 0101 0 Antal patienter med DMCG verificeret tumor 1070 Andet 98 21 Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) 779 446 57 Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) 30 3 10 Dansk Esophagus Cardia Ventrikel Cancer Gruppe (DECV) 268 1 <1 Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) 216 87 40 Dansk Hoved-Hals Cancer Gruppe (DAHANCA) 375 205 55 Dansk Lever Galdevejs Cancer Gruppe (DLGCG) 57 2 4 Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) 379 29 8 Dansk Melanom Gruppe (DMG) 506 1 <1 Dansk Neuro Onkologisk Gruppe (DNOG) 499 1 <1 Dansk Prostata Cancer Udvalg (DAPROCA) 303 1 <1 Dansk Pædiatrisk Hæmatologi og Onkologi (DAPHO) 16 Dansk Sarcom Gruppe (DSG) 47 93 >100 Hæmatologisk Fælles DMCG (ALG, DMSG, DSKMS, DLG) 641 98 15 Uro-onkologisk Forum (OuF) (DABLACA, Blære) 35 3 9 Uro-onkologisk Forum (OuF) (DARENCA, Nyre) 78 53 68 Uro-onkologisk Forum (OuF) (DATECA, Testes) 61 10 16 *: Søgning i Patobank er foretaget på rekvisitionsniveau og ikke CPR (T72-T75 (simpel histologi), T06 (knoglemarv), Øvrige (komplex histologi) for centeret. Sortering er udført på den måde, at der først er søgt på de "store" organer. **: Søgning i DCB er foretaget på centerniveau med selektionskriterierne: Tumor væv, Frak Sort 0101 ***: Dækningsgrad beregnet på basis af registreret 0101 tumor fraktion i DCB Der er ikke foretaget vurdering af dækningsgraden for blod eller for korresponderende materialer. Der bør foretages en optimering for udtræk af materialer i både DCB og Patobank for at beregninger for dækningsgraden af væv kan anvendes optimalt. For den kommende årsrapport bør der være en funktionalitet i DCB modulet, som forenkler søgning. ANBEFALING: Der kunne med fordel være en prioriteret liste for indsamling og koordinering for at give et reelt billede af dækningsgraden. Det anbefales, at der fortsat foretages registrering selv om, der ikke er vævsmateriale til DCB. Selv om nogle af centrene for enkelte kræfttyper indsamler systematisk og er tæt på den ønskede dækningsgrad bør dækningsgraden fortsat følges for at sikre fremdrift. 24

Indikator 5. Opfølgende diagnostik (effektmål) 5A. Antal CPR numre udleveret til opfølgende diagnostik Der har i indeværende periode været udleveret materiale fra to patienter til opfølgende diagnostik. Et materiale fra center Aalborg og et materiale fra center Herlev. ANBEFALING: Indikatoren bør fortsat i de kommende år opgøres mhp. om indikatoren er relevant set i lyset af at materiale i DCB indsamles til translationel forskning. 5B. Antal blodmaterialer udleveret til opfølgende diagnostik Der har i indeværende periode været udleveret materiale fra en enkelt patient til opfølgende diagnostik fra center Herlev (Patologiafdelingen). Materialetypen var EDTA-plasma. ANBEFALING: Det bør i de kommende år vurderes om indikatoren er relevant set i lyset af at materiale i DCB indsamles til translationel forskning. 5C. Antal vævsmaterialer udleveret til opfølgende diagnostik Der har i indeværende periode været udleveret vævsmateriale fra en enkelt patient til opfølgende diagnostik fra Center Aalborg. ANBEFALING: Det bør i de kommende år vurderes om indikatoren er relevant set i lyset af at materiale i DCB indsamles til translationel forskning. Indikator 6. Retrospektiv forskning (effektmål) 6A. Antal CPR numre udleveret til registerforskning med VEK tilladelse til at undlade informeret samtykke Der har ikke i indeværende periode været udleveret materiale. ANBEFALING: Indikatoren bør fortsat beskrives i de kommende år, idet materiale i DCB indsamles til translationel forskning. 25

6B. Antal blodmaterialer udleveret til registerforskning med VEK tilladelse til at undlade informeret samtykke Der har ikke i indeværende periode været udleveret materiale. ANBEFALING: Indikatoren bør fortsat beskrives i de kommende år, idet materiale i DCB indsamles til translationel forskning. 6C. Antal vævsmaterialer udleveret til registerforskning med VEK tilladelse til at undlade informeret samtykke Der har ikke i indeværende periode været udleveret materiale. ANBEFALING: Indikatoren bør fortsat beskrives i de kommende år, idet materiale i DCB indsamles til translationel forskning. Indikator 7. Prospektiv forskning (effektmål) 7A. Antal CPR numre i forskningsbiobanker med informeret samtykke Det primære mål for DCB er styrkelse af kræftforskning. Det er således et ønske, at en stor del af materialerne allerede på indsamlingstidspunktet har reservationer til projektanvendelse. I alt er i 2012 3.243 materialer blod og væv registreret i DCB med reservation og dermed patientsamtykke til forskningsprojekter. Dette er en fortsat stigning fra 3.159 materialer i 2011 med projektreservation til sammenligning med kun 2.098 indsamlede materialer i 2010 med projektreservation. ANBEFALING: Der bør i DCB fokuseres på indsamling af materialer til forskningsprojekter. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) bør atter opfordres til at indarbejde indsamling af biologisk materiale i deres kliniske studier med henblik på markør analyser. Kendskab til DCB bør udbredes. 7B. Antal blodmaterialer i forskningsbiobanker med informeret samtykke Denne variabel kan ikke opgøres i indeværende år, idet det først fra 2013 vil være muligt at registrere og dermed adskille projektsamtykke og samtykke til opbevaring af materiale i DCB for et helt år. ANBEFALING: Modulet er blevet udbygget og indikatoren kan belyses i kommende årsrapporter. 26

7C. Antal vævsmaterialer i forskningsbiobanker med informeret samtykke Denne variabel kan ikke opgøres i indeværende år, idet det først fra 2013 vil være muligt at registrere og dermed adskille projektsamtykke og samtykke til opbevaring af materiale i DCB for et helt år. ANBEFALING: Modulet er blevet udbygget og indikatoren kan belyses i kommende årsrapporter. Indikator 8. Vidensspredning (effektmål) 8A. Antal manuskripter i per reviewed tidsskrifter Center Århus har publiceret et antal artikler, hvori der indgår materiale håndteret via Dansk CancerBiobank. Projekt MOMA Blære MOB har 11 publikationer fra 2012, hvori der indgår biobank materiale (dog ikke nødvendigvis i alle tilfælde indsamlet af DCB). Projektet MOMA Colorectal CRC har 5 publikationer fra 2012, hvori der indgår biobank materiale. DCB er takket i Acknowledgements i én af disse: Christensen LL, Tobiasen H, Holm A, Schepeler T, Ostenfeld MS, Thorsen K, Rasmussen MH, Birkenkamp-Demtroeder K, Sieber OM, Gibbs P, Lubinski J, Lamy P; On behalf of the COLOFOL steering group Søren Laurberg, Oster B, Hansen KQ, Hagemann-Madsen R, Byskov K, Orntoft TF, Andersen CL. MiRNA-362-3p induces cell cycle arrest through targeting of E2F1, USF2 and PTPN1 and is associated with recurrence of colorectal cancer. Int J Cancer. 2012 Dec 30. DCB faciliterer et stort antal forskningsprojekter mht. indsamling og der må derfor forventes en stigning i antallet af publicerede artikler, hvori DCB som minimum vil blive tilkendegivet i Acknowledgements for arbejdet med materialehåndtering. Desværre er DCB ved en fejl kun blevet nævnt i en enkelt artikel publiceret i 2012. Det vil forhåbentlig blive en standard procedure i fremadrettede artikler. Det er en meget vigtig måde at synliggøre det arbejde som Dansk CancerBiobank foretager for forskere. ANBEFALING: Brugere af data og materiale skal pålægges altid, som minimum, i Acknowledgements at skrive: Dansk CancerBiobank takkes for biologisk materiale og for data om håndtering og opbevaring. The Danish CancerBiobank (DCB) is acknowledged for biological material and for the data regarding handling and storage. 27

4. Definitioner Biobank: En struktureret samling af menneskeligt biologisk materiale, der er tilgængeligt efter bestemte kriterier, og hvor oplysninger, der er bundet i det biologiske materiale, kan henføres til enkeltpersoner. Dataansvarlige: Den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller ethvert andet organ, der alene eller sammen med andre afgør, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af oplysninger. Biobankansvarlige: Den eller de personer, der er ansvarlig for oprettelse og drift af en biobank samt opbevaring af biologisk materiale heri. Indikator: En målbar variabel som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten 5. Forkortelsesliste DCB Dansk CancerBiobank DMCG Danske Multidisciplinære Cancer Grupper: Dansk Anal Cancer Gruppe (DACG) Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) Dansk Esophagus Cardia Ventrikel Cancer Gruppe (DECV) Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) Dansk Hoved-Hals Cancer Gruppe (DAHANCA) Dansk Lever Galdevejs Cancer Gruppe (DLGCG) Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) Dansk Melanom Gruppe (DMG) Dansk Neuro Onkologisk Gruppe (DNOG) Dansk Sarcom Gruppe (DSG) Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) Dansk Pædiatrisk Hæmatologi og Onk (DAPHO) Dansk Sarcom Gruppe (DSG) Hæmatologisk Fælles DMCG (ALG, DMSG, DSKMS, DLG) Dansk Urologisk Cancer Gruppe (DUCG) Dansk Blære Cancer Udvalg (DABLACA) Dansk Prostata Cancer Udvalg (DAPROCA) Dansk Nyre Cancer Udvalg (DARENCA) Dansk Testis Cancer Udvalg (DATECA) Dansk Penis Cancer Udvalg (DAPECA) Andet Benign DR: Danske Regioner KOF: Klinisk kræftforskning i Danmark 28

6. Bilag Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank er et nationalt tiltag, hvis formål primært er at forbedre diagnostik og behandling af cancersygdomme og at løfte dansk translationel cancerforskning til højeste internationale niveau. Denne målsætning ønskes vurderet i form af effekt-, proces- og strukturindikatorer som beskrevet i nedenstående skema. Uddybende specifikationer, forklaringer samt argumentation for hver indikator er anført efter oversigtsskemaet. Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Rapporteringsniveau 1. Komplethed (strukturmål) 1A. Antal korresponderende blod- og vævsprøver 1B. Antal færdigregistrerede vævsmaterialer >50 % >95 % Dansk CancerBiobanks registreringsmodul Nationalt Centerafd. Lokal afd. 2. Håndtering (procesmål) 3. Prøvekvalitet (procesmål) 4. Dækningsgrad (effektmål) 5. Opfølgende diagnostik (effektmål) 6. Retrospektiv forskning (effektmål) 2A. Antal blodfraktioner tildelt fryserplads 2B. Antal vævsmaterialer tildelt fryserplads 2C Dage til godkendelse af forskningsprojekt (2 måneder) 2D. Dage til udlevering til forskning (3 uger) 3A. Processeringstid for blod (3 timer) 3B. Processeringstid for væv (1 time) 4A. Dækningsgrad for blod per patient 4B. Dækningsgrad for væv per patient 4C. Dækningsgrad per kræftform 5A. Antal CPR numre udleveret til opfølgende diagnostik 5B. Antal blodmaterialer udleveret til opfølgende diagnostik 5C. Antal vævsmaterialer udleveret til opfølgende diagnostik 6A. Antal CPR numre udleveret til registerforskning med VEK tilladelse til at undlade informeret samtykke 6B. Antal blodmaterialer udleveret til registerforskning med VEK tilladelse til at undlade informeret samtykke 6C. Antal vævsmaterialer udleveret til registerforskning med VEK tilladelse til at undlade informeret samtykke 7. Prospektiv 7A. Antal CPR numre i forskningsbiobanker med informeret >95 % >95 % >90% >90% >90% >90% >90 % >50 % >30 % >5 % >5 % >5 % Dansk CancerBiobanks registreringsmodul Dansk CancerBiobanks registreringsmodul Patobanken Dansk CancerBiobanks registreringsmodul Nationalt Centerafd. Lokal afd. Nationalt Centerafd. Lokal afd. Nationalt Centerafd. 29

forskning (effektmål) 8. Vidensspredning (effektmål) samtykke 7B. Antal blodmaterialer i forskningsbiobanker med informeret samtykke 7C. Antal vævsmaterialer i forskningsbiobanker med informeret samtykke 8A. Antal manuskripter i peer reviewed tidsskrifter 30

Specifikationer Indikator 1. Komplethed 1A. Antal korresponderende blod- og vævsprøver I Dansk CancerBiobank registreres om blod- og vævsmateriale er korresponderende. For at sikre optimalt materiale for forskning bør de fleste materialer være korresponderende. Da der erfaringsmæssigt nedfryses flere blodprøver end vævsprøver måles parameteren som procentdelen af vævsprøver med korresponderende blodprøve. 1B. Antal færdigregistrerede vævsmaterialer Databasen er ikke komplet før alle materialer er færdigregistrerede. Indikatoren måles som procent færdigregistrerede af totalt antal. Indikator 2. Håndtering 2A. Antal blodmaterialer tildelt fryserplads I biobanksmodulet opkobles blodmateriale til en fryserplacering. Indikatoren måles som den procentdel, der er tildelt fryserplacering. 2B. Antal vævsmaterialer tildelt fryserplads I biobanksmodulet opkobles vævsmateriale til en fryserplacering. Indikatoren måles som den procentdel, der er tildelt fryserplacering. 2C. Dage til godkendelse af ansøgning om udlevering Der tilstræbes hurtig ekspedition af forskningsprojekter, hvor der ansøges om allerede indsamlet materiale. Da nogle ansøgninger skal behandles i lokale biobanksudvalg, sættes en frist på 2 måneder. Indikatoren måles som den procentdel, der overholder denne frist. 2D. Dage til udlevering til forskning Først når udlevering til et forskningsprojekt er godkendt, skal materiale udleveres inden 3 uger. Indikatoren måles som den procentdel, der overholder denne frist. Indikator 3. Prøvekvalitet 3A. Processeringstid for blod Af hensyn til materialets kvalitet for forskning bør processeringstiden være så kort som mulig. For blod ikke over 3 timer. Indikatoren måles som den procentdel, der overholder denne frist. 3B. Processeringstid for væv Af hensyn til materialets kvalitet for forskning bør processeringstiden være så kort som mulig. For væv ikke over 1 time. Indikatoren måles som den procentdel, der overholder denne frist. 31

Indikator 4. Dækningsgrad 4A. Dækningsgrad for blod per patient Ved nedfrysning bør det tilstræbes at der nedfryses et helt standardsæt som beskrevet i anbefaling for håndtering af blod til Dansk CancerBiobank. Indikatoren måles som procentdelen af nedfrosne fraktioner i forhold til standardsættet. Dækningsgrad >90%. 4B. Dækningsgrad for væv per patient Ved nedfrysning bør det tilstræbes at der nedfryses et helt standardsæt som beskrevet i anbefaling for håndtering af væv til Dansk CancerBiobank. Indikatoren måles som procentdelen af nedfrosne fraktioner i forhold til standardsættet. Dækningsgrad >50%. 4C. Dækningsgrad per kræftform I en fuldt udbygget biobank bør det tilstræbes, at der nedfryses materiale fra alle kræftpatienter. Indikatoren måles som procent af patienter, hvor der er materiale i Dansk CancerBiobank, enten blod, væv eller begge inden for den enkelte kræftform. Opgørelsen bør inkludere dækningsgrad af materiale fordelt på blod og væv samt dækningsgrad suppleret med tilfælde, der i modulet er registreret med Intet materiale til biobank. Dækningsgrad for materiale i Dansk CancerBiobank >30%. Indikator 5. Anvendelse opfølgende diagnostik 5A. Antal CPR numre udleveret til forskning Det endelige mål for Dansk CancerBiobank er anvendelse til forskning. Indikatoren måles som procentdelen af udleverede CPR-numre af totale antal i biobanken. 5 A. Antal blodmaterialer udleveret til forskning Det endelige mål for Dansk CancerBiobank er anvendelse til forskning. Indikatoren måles som procentdelen af udleverede fraktioner af totale fraktioner i biobanken. 5 B. Antal vævsmaterialer udleveret til forskning Det endelige mål for Dansk CancerBiobank er anvendelse til forskning. Indikatoren måles som procentdelen af udleverede fraktioner af totale fraktioner i biobanken. Indikator 6. Retrospektiv forskning Indikator 7. Prospektiv forskning Indikator 8. Vidensspredning 32