3. kvartal 2004 Figur 2. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation. 2 Procent 0-2 4. Kvt.. Kvt. 2. Kvt. 3. Kvt. 4. Kvt.. Kvt. 2. Kvt. 3. Kvt. Glidende gennemsnit Kvartalsvækst Stigning i elforbruget på procent i 3. kvartal 2004 Udviklingen i elforbruget viser i 3. kvartal 2004 en stigning i det temperatur- og kalenderkorrigerede elforbrug på procent. Denne udvikling i forhold til 3. kvartal 2003 kan henføres til en stigning i industriens og boligernes elforbrug på godt halvanden procent, mens landbruget og handels- og serviceerhvervene har ca. en halv procents stigning i elforbruget. Stigningen i elforbruget på procent er en fortsættelse af udviklingen fra sidste kvartal med en noget større vækst, end det er set inden for de sidste par år.
Indholdsfortegnelse Danmarks elforbrug følges løbende via elforbrugspanelerne og resultaterne offentliggøres via kvartalsrapporterne. ELFOR, Eltra og Elkraft System finansierer elforbrugspanelerne. 43 danske netselskaber bidrager med målinger, se liste bagest i rapporten. Dansk Energi bidrager med data om forbruget blandt storforbrugere. Detaljerede resultater publiceres på elforbrugspanelets hjemmeside, www.elforbrugspanel.dk, ligesom resultater for Vestdanmark findes på Eltras hjemmeside under elmarkedet, www.eltra.dk/elmarkedet. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Panelresultater...3 2 Udvikling i elforbrugets vækstrater...4 3 Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger...5 4 Regionale resultater...6 5 Baggrundsdata...7 6 Kilder og metode...9 7 Styregruppen samt deltagende parter...0 Elforbrugspanelerne Side 2 af 0
Panel resultater Panelresultater De følgende landsresultater er alle baseret på elforbrugspanelet. Regionsresultater kan ses i afsnit 4. Hovedvægten skal lægges på de generelle tendenser, udtrykt ved kvartalsværdierne. Månedsværdier for de korrigerede vækstprocenter ses i figurerne 2-6.. Vækstrater i forbruget af el opdelt på husholdninger og erhverv Den procentuelle vækst i elforbruget i hovedkategorierne fra 3. kvartal 2003 til 3. kvartal 2004 er vist i tabel. Tabel. Landsvækstprocenter opdelt på forbrugerkategorier fra 3. kvartal 2003 til 3. kvartal 2004 Faktisk Korrigeret Boliger 2,3%,8% Landbrug 0,7% 0,6% Industri,6%,5% Handel/Service 0,2% 0,4% I alt,2%,% Samlet set er både det faktiske og det korrigerede elforbrug stigende fra 3. kvartal 2003 til 3. kvartal 2004 med lidt over én procent. Denne overensstemmelse beror på at virkningen af køligt vejr udenfor varmesæsonen modvirkes af lunt vejr i varmesæsonen. Hertil kommer en beskeden kalendervariation. Boliger: Elforbruget i boligerne udviser efter korrektion en stigning på,8 procent. Den faktiske stigning er 2,3 procent. Det er især i juli at elforbruget ligger højt i 3. kvartal 2004. Dette skal ses i sammenhæng med det kølige vejr denne måned. For fritidshuse var der således stigning i elforbruget i juli mens der var fald i de to næste måneder, der var noget varmere end normalt for årstiden. Generelt kommer største bidrag til væksten i kvartalet fra parcelhuse. Landbrug: Inden for landbruget er der en vækst på 0,6 procent i det korrigerede elforbrug. Den faktiske stigning er 0,7 procent. De største bidrag ses for landbrug uden elvarme, og her er det helt klart september måneds elforbrug, som udviser mest vækst. Dette kan være forårsaget af elforbrug til korntørring, hvilket hænger fint sammen med et kraftigt fald i elforbruget til markvanding i månederne forinden. Gartnerier har årsstigninger i elforbruget over ti procent gennem hele kvartalet. Industri: Det korrigerede elforbrug i industrien stiger,5 procent i 3. kvartal 2004. Industriens produktionsindeks er for kvartalet som helhed faldet,3 procent i forhold til i fjor. Dette kan sammenholdes med en stigning i det faktiske elforbrug på,6 procent. Navnlig jern- og metalindustrien og sten-, ler-, og glasindustrien bidrager til denne stigning. For tekstil-, beklædnings-, og læderindustrien er er der fald i elforbruget gennem hele kvartalet. Handel/Service: Handels- og serviceerhvervene er i 3. kvartal 2004 kendetegnet ved et korrigeret elforbrug, der stiger 0,4 procent. Den faktiske stigning er 0,2 procent. Et væsentligt bidrag til stigningen kommer fra bank, forsikring og forretningsservice med markante stigninger i august og september. Desuden er der i øst store positive bidrag fra kloak- og renovationsvæsen og sociale institutioner. Elforbrugspanelerne Side 3 af 0
Udvikling i elforbrugets vækstrater 2 Udvikling i elforbrugets vækstrater I dette afsnit afbilledes de korrigerede månedlige procentvise vækstrater for hele Danmark. Vækstraterne er korrigeret for graddage- og kalendervariationer. Vækstraterne på graferne er beregnet som den procentvise vækst i forhold til samme måned året før. Figur 2. Korrigeret vækstprocent for Boliger 5 3-3 -5 999JAN 2000JAN 200JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN Figur 3. Korrigeret vækstprocent for Landbrug 5 3-3 -5 999JAN 2000JAN 200JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN Figur 4. Korrigeret vækstprocent for Industri 5 3-3 -5 999JAN 2000JAN 200JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN Figur 5. Korrigeret vækstprocent for Handel & Service 5 3-3 -5 999JAN 2000JAN 200JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN Figur 6. Korrigeret vækstprocent for Danmark 5 3-3 -5 999JAN 2000JAN 200JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN Elforbrugspanelerne Side 4 af 0
Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger 3 Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger I dette afsnit sammenlignes hovedresultatet fra elforbrugspanelerne med de faktiske systemobservationer. Systemobservationerne er baseret på den totale elproduktion i Danmark, ekskl. transmissionstab samt justeret for import og eksport, og er således udtryk for den reelle ændring i elforbruget inklusive nettab i distributionsnettet. Tabel 2: Vækstrater for panel- og systemdata fra 3. kvartal 2003 til 3. kvartal 2004. Hele landet Vest Øst Elforbrugspanelet,2%,3%,2% Systemdata,9%,4% 2,6% Afvigelsen mellem panel og systemdata er dels udtryk for, at der er en vis statistisk usikkerhed på panelet, fordi der er tale om en stikprøve, og dels udtryk for bevægelser udenfor panelet pga. nedlæggelser og nyetableringer. Når det gælder beregninger i sommerhalvåret vil navnlig elforbrugspanelernes ikke tilstrækkelige dækning af markvandingsforbrug kunne give diskrepans. Herudover er systemobservationerne i modsætning til elforbrugspanelerne inklusive nettab i distributionsnettet. Elforbrugspanelerne Side 5 af 0
Regionale resultater 4 Regionale resultater I dette afsnit vises de regionale hovedkategoriers vækstrater, ukorrigeret og korrigeret. Tabel 3: Vækstrater i elforbruget i Vestdanmark opdelt på forbrugerkategorier fra 3. kvartal 2003 til 3. kvartal 2004. Faktisk Korrigeret Boliger 3,5% 3,6% Landbrug 0,4% 0,3% Industri,7%,6% Handel/Service -0,5% -0,% I alt,3%,4% Tabel 4: Vækstrater i elforbruget i Østdanmark opdelt på forbrugerkategorier fra 3. kvartal 2003 til 3. kvartal 2004. Faktisk Korrigeret Boliger,0% -0,2% Landbrug 2,5% 2,5% Industri,4%,4% Handel/Service,0%,0% I alt,2% 0,8% Mellem Øst- og Vestdanmark er der påfaldende forskel i forbrugsudviklingen for både boliger, landbrug og handels- og serviceerhvervene. I Vestdanmark er elforbrug i boliger stigende, mens det i Østdanmark stagnerer. Dette hænger sammen med, at der er faldende forbrug i flerfamiliehuse i Østdanmark. Hertil kommer at korrektion for kalender- og klimavariation giver yderligere forskel mellem de to landsdele. Baggrunden for dette, er at elforbruget i boliger i Østdanmark er en del mere følsomt overfor vejrliget i sommertiden, end det er tilfældet i Vestdanmark. Den kølige juli måned har således virket mere forøgende på elforbruget i østdanske boliger. For handels- og serviceerhverv er situationen modsat boligerne, her stiger elforbruget i Østdanmark, mens det er stagnerende i Vestdanmark. For landbrugets vedkommende skyldes den store forskel mellem landsdelene, at det store fald i elforbruget til markvanding slår meget kraftigere igennem i Vestdanmark end i Østdanmark. Elforbrugspanelerne Side 6 af 0
Baggrundsdata 5 Baggrundsdata I dette afsnit vises fra tabel 5 7 antallet af gyldige målesteder, tabel 8 viser fordelingen af hverdage, tabel 9 viser fordelingen af industriens produktionsindeks og tabel 0 viser graddagetallene. Tabel 5: Antallet af målere på landsplan. Kategori Juli August September Boliger 60 66 77 Landbrug 86 88 95 Industri 309 348 354 Handel og Service 396 48 427 Total 960 026 065 Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Tabel 6: Antallet af målere, Vestdanmark. Kategori Juli August September Boliger 36 42 53 Landbrug 85 85 84 Industri 254 294 300 Handel og Service 267 287 288 Total 75 84 837 Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Tabel 7: Antallet af målere, Østdanmark. Kategori Juli August September Boliger 24 24 24 Landbrug 3 Industri 55 54 54 Handel og Service 29 3 39 Total 209 22 228 Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Elforbrugspanelerne Side 7 af 0
Baggrundsdata Tabel 8: Fordeling af hverdage og weekendage/helligdage. Hver/lør/søn Hver/lør/søn Juli 23 / 4 / 4 22 / 5 / 4 August 2 / 5 / 5 22 / 4 / 5 September 22 / 4 / 4 22 / 4 / 4 3. kvartal 66 / 3 / 3 66 / 3/ 3 Tabel 9: Industriens produktionsindeks. Ej sæsonkorrigeret. Juli 84,6 79,8 August 03,3 05,4 September 3,3 2,0 3. kvartal gennemsnit 00,4 99, Tabel 0: Antal varmesæsongraddage for 3. kvartal. Juli 0 0 August 0 0 September 5 5 3. kvartal 5 5 Tabel Antal graddage udenfor varmesæson for 3. kvartal. Juli 6 August 8 3 September 4 8 3. kvartal 23 37 Tabel 2 Antal køledage for 3 kvartal. Juli 2,3 0,0 August 7,7 8,7 September 0,0 0,0 3. kvartal 30,0 8,7 Elforbrugspanelerne Side 8 af 0
Kilder og metode 6 Kilder og metode Der kan være flere årsager til afvigelserne mellem Elforbrugspanelernes vækstrater og det faktiske elforbrug. En betydelig årsag kan være antallet af målere, som indgår i beregningen af Elforbrugspanelernes vækstrate. Hvis antallet af målere er lavt vil panelet ikke være repræsentativt, hvilket kan medføre større afvigelser. Ligeledes har det betydning om udvælgelsen af målere sker repræsentativt. Hvis antallet af målere, indenfor en kategori, er relativt større eller mindre i forhold til det konstaterede forbrugsforhold mellem kategorierne, kan dette også få betydning for panelets totale vækstrate. Elforbrugspanelet er opbygget på følgende måde: FAKTA: På boligområdet er et målested en radial mens et målested på alle øvrige områder repræsenterer én enkelt forbruger. Panelet er et konstant panel og består altid af de samme målesteder. Ændringer i panelets sammensætning sker kun, når frafald gør det nødvendigt med suppleringer. Der er i et panel en indbygget usikkerhed, og der bør således lægges mere vægt på de generelle tendenser end de enkelte måneders vækstrater. Elforbrugspanelet kan ikke opfange forbrugsændringer som følge af en generel tilgang/afgang af forbrugere i et geografisk område. Korrektionsmetode: Væksten i elforbruget korrigeres for variationer i graddage og køledage samt kalendervariationer. Korrektionsfaktorerne er tilpasset de enkelte forbrugerkategorier. Der benyttes solkorrigerede graddage opdelt på varmesæson/ikke-varmesæson. Data er oplyst af Teknologisk Institut. For nærmere redegørelse af korrektionsmetoden henvises til: Analyse af klimaets og kalenderens betydning for elforbrugspanelets vækstrater, Mikael Togeby, august 2003. Notatet forefindes på www.elforbrugspanel.dk. Produktionsindeks for industrien: Mængdeindeks for industriens omsætning offentliggjort af Danmarks Statistik er fra. april 2003 erstattet af et produktionsindeks for industrien. Det nye indeks har 2000 som basisår. I denne rapport er det nye indeks benyttet og vist ikke-sæsonkorrigeret for industrien ekskl. skibsværfter. Elforbrugspanelerne Side 9 af 0
Styregruppen og deltagende parter 7 Styregruppen samt deltagende parter Styregruppen: Ansvarshavende redaktør: Tommy Lykkegaard, ELFOR (Odense Energi) Jan Møller, Observatør (Nesa) Torben Olsen, ELFOR (SEAS) Lars Byberg, Eltra, Mikael Togeby, Elkraft system Henrik Hornum, Dansk Energi tl@odenseenergi.dk jll@nesa.dk Torben.Olsen@seas.dk Lars.byberg@eltra.dk mit@elkraft.dk hho@danskenergi.dk Spørgsmål til rapportens indhold eller andet vedrørende Elforbrugspanelerne kan via e-mail rettes til medlemmerne af styregruppen. Deltagende netvirksomheder BOE Net A/S Brabrand Net A/S ELRO Net A/S EnergiGruppen Jylland El A/S EnergiMidt Net A/S Energi Hobro Net A/S Energi Fyn Net A/S Energi Horsens Net A/S Energi Randers Net A/S ENV Net A/S ESS Energi Danmark Net A/S ESV Net A/S Frederikshavn ELNET A/S GE Net A/S Grindsted El- og Varmeværk A.m.b.A. Han herreds Elektricitetsforsyning - Net HEF Net A/S Ikast El- & Varmeværk Københavns Energi LEF Net A/S MES NET A/S NESA A/S NOE - Nordvestjysk Elforsyning A.m.b.a. Nordthy Net A/S NRGI Net A/S Nyborg Elnet A/S Odense Energi Net A/S RAH Net A/S Ringkøbing Kommunale Elforsyning SEAS Distribution A.m.b.A. SEF Net A/S - c/o Sydfyns Elforsyning Skjern Kommunale Elværk Struer Forsyning Elnet A/S Sydvest Energi Net A/S Sæby Kommunale Elforsyning Thy-Mors Energi A/S TRE-FOR - Net Vestforsyning Net A/S Viborg elnet A/S Viby Net A/S VOS Østjysk Energi Net A/S AKE Net Elforbrugspanelerne Side 0 af 0