Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For inform ation on copyright and user rights, piease consult www.kb.dk
DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021276491 Sm aatryk. Aarhus Vandkuranstalt i Femaapet 1890 1895. Ved Overlæge V. Andersen. Efter at jeg i 5 A ar har virket som Læge ved A arhus Vandkuranstalt, tror jeg, det er paa sin Plads at give alle de Kollega er Landet over, som have betroet mig deres Patienter til midlertidig Behandling, en kort Fremstilling af Anstaltens Udvikling i de forløbne Aar og en skematisk Fremstilling af de Behandledes Antal og Behandlingens Resultater, ledsaget af enkelte kortfattede Sygehistorier. Anstalten, der ejes af en Privatmand, Maskinfabrikant Mikkelsen, er installeret i dennes Ejendom, beliggende 1 en af Byens Udkanter, med tilhørende stor Have. Da jeg 1. November 1889 begyndte som Anstaltens Læge, bestod den kun af en Badesal med Varmluftsrum, 2 Varmestole (tør Luft), 1 Dampstol, 2 Hel- og 1 Halvbadskar, Sædebad, Indpakningsseng og Doucherum med forskjellige Doucher; visse Timer paa Dagen var den aaben for Kvinder og visse for Mænd, medens alle Patienter maatte bo i privat Logis i Byen. Udviklingen er nu gaaet for sig sukcessivt, lidt det ene Aar og lidt det andet, saa at vi nu ere istand til at byde alle brugelige Badeformer undtagen Bassinbad, som sikkert er det, der bedst kan undværes i en Anstalt, der er baseret paa at arbejde saavel Sommer som Vinter, ligesom der for dets Indretning her findes lokale Vanskeligheder, som ikke let lade sig overvinde. Foruden de nævnte Badeindretninger, der nu findes dublerede i en Afdeling for Mænd og en for Kvinder, er der indrettet en saakaldet Dampseng, der
2 baade kan benyttes som Varmluftsbad, ved Tilledning af Damp som Dampbad og som Indpakningsseng, idet derved opnaas en betydelig Afkortning af den ofte langvarige og altid trættende Indpakning. Anledningen til at den blev konstrueret, var, at flere Patienter med stive Hofte- og Knæled dels ikke kunde faa Plads i Dampstolen og dels ikke kunde taale den trættende siddende Stilling, medens de i Dampsengen hvile ret mageligt paa en Lærredsbund, der er spændt over et Par Tremmer. Elektrisk Behandling gives saavel med induceret som med konstant Strøm, saavel tør som i Dampbad og Helbad. Medens G y t j e b e h a n d 1 i n g før gaves som lokal Behandling i Varmrummet med efterfølgende Dampstol og Douche, er der i Løbet af 1894 indrettet et fuldstændigt Gytjebad efter Hjo Mønster. Gytjerummet er beliggende i 1. Etage og er saaledes i Forbindelse med Pensionatet, at Patienterne, uden at behøve at komme ud i Luften, kunne bæres eller kjøres i Anstaltens Sygevogn til A f klædningsværelset, hvad der har stor Betydning ved Vinterkurene. Rummet er opvarmet til 35 0 C. og Patienten anbringes paa en Massagebænk, hvor Behandlingen foretages af 2 Mænd eller Kvinder, saaledes at hver har sin Legemshalvdel, som behandles samtidigt, hvert Parti for sig, omhyggelig indsmurt i Laurvjg-Gytje, der er et særdeles behageligt Massagemedium. Behandlingen, der er af 12 å 15 Minutters Varighed, foretages 1 a 2 Gange efter Tilfældets Natur. Derefter anbringes Patienten under en afskyllende Douche af 15 a 20 Sekunders Varighed, synkende fra 30 til 25 0 eller fra 25 til 20, ligeledes efter Tilfælde og Aarstid, idet jeg gjennemgaaende ved ingen K ur gaar saa lavt ned med Temperaturen under Vintersom under Sommerkurene. Efter Douchen faar Patienten et Helbad eller et svagt I-'yrrenaalsbad fra 36 til 40 u af 10 å 15 Minutters Varighed med en mild, universal Gnidning med en meget blød Børste, Blaar eller frisk Havtang
3 fra Bugten og til Slut en Douche omkring 20 0 15 Sek. Behandlingen slutter med Indhylning i et stort Badelagen af forskjellig Grovhed efter Patientens Konstitution og god, ikke for kraftig Afgnidning. Efter endt Bad, der er ret måttende, altid nogen Hvile. En i forvejen uddannet Massageur har paa Ejerens Regning ved Velvillie fra Læge og Badebestyrelse i Hjo modtaget en yderligere Uddannelse der, ligesom han ogsaa fik Gytjebehandlingen at se i Varbjerg, Halmstad, Ramløsa og hos Dr. Hafstrøm i Helsingborg, og det forekommer mig, at Behandlingen her i Aarhus, som jeg selvfølgelig selv har prøvet, staar godt ved Siden af Behandlingen de nævnte Steder, samt i Lysekil og Hjo, hvorfra jeg ogsaa har personlig Erfaring. Hvad jeg heller ikke her kan undlade atter at fremhæve, er Betydningen af, at Patienter her i Aarhus kunne behandles hele Aaret, og at Vinteren selv saa haard Vinter som iaar ingen Hindringer lægger i Vejen for en effektiv Behandling af de fleste Sygdomme, der overhovedet egne sig til hydrotherapeutisk Behandling, naar denne kun ledes med Forsigtighed, vil forhaabentlig bevises af enkelte Sygehistorier. Allerede før mit Besøg i Nauheim for c. 2 Aar siden har Anstalten behandlet Patienter med Hjertesygdomme dels med Kulsyrebade, dels med Gymnastik, hvorom jeg ligeledes skal henvise til Sygehistorierne. Anstaltens Pensionat findes i samme Bygning som Badene, saa at de Patienter, der enten ikke ere mobile eller ikke kunne taale at komme ud, kunne faa deres Badebehandling uden at komme i Luften. Pensionatet er indrettet paa 2 forskjellige Priser, en for tarveligere Folk med faa Fordringer og en for mere Velstillede. Anstalten har iaar den Glæde for tredie Gang at modtage Tilskud (300 Kr.) fra det Råben Levetzouske Fond og for første Gang et treaarigt Tilskud paa 1000 Kr. aarlig fra Statskassen for at kunne give Ubemidlede fri eller modereret K ur og Ophold, ligesom den
4 i flere Aar har modtaget et aarligt Tilskud paa 200 Kr. fra Aarhus Commune til samme Formaal. Det C 1 assenske Fideikommis har flere Gange givet bestemte Personer, efter Ansøgning, 100 Kr. for at kunne gjennemgaa Kur, og adskillige Landcommuner have efter de behandlende Lægers Raad og Anbefaling betalt for Sognepatienter. I de forløbne 5 Aar er her, foruden at der daglig er givet adskillige Extrabade, behandlet 402 Patienter, hvoraf 212 fra Aarhus By og 190 fra det øvrige Land; 175 i Sommersæsonen fra 1. Juni til I. Septbr. og 257 i -M * s g S g g Og C O C O i f l ' f H» * «1? CO t-h th i t ft ft ««t-h t-h ft CO r- f t f t f t f t f t f t f t f t f t f t pq ft«co^ r-< ft«ft * ft* X p cq Og W og tå n X) t'- CO H ^ H lo ftolflhjlhhh ft HCC ft*r-t O f t d l f l l f l H C l H H H ft* ft* CO A t-h ft* ft* A CC A ft X H H ft* A ft«c Ol CO O O ft H io C O H C O H H H a a a a a a a a a C O O JC O io O A ^ H iio C O *-tc O ^ w -SSL C l oo <X> a o og Og tå M Z D f I CO CO tci A A t A t I a t i.3 A CO CO lf5 ft At-HAtHA a a >a a 9 -c;! o i'il i I -.a : * *s - I o. S ;d : J = = i 8.2.3 A A A th th A A A A A A 1 ^ S o o æ 0 S ca & c 5 _ > 3 æ - l«o t C O - ^s Kl H Jz; ;? ; og Ph h ] #(M CN
Vintersæsonen med Resultat af 361 Bedrede og 74 Uforandrede. For at kunne overse Betydningen af Vinterbehandlingen er nedenstaaende Schema opstillet dels for Sommersæsonen og dels for Vintersæsonen, og det ikke ringe Overskud af Vinter-Behandlede 112 skyldes sikkert ikke alene dennes længere Varighed og den hos det badesøgende Publikum forklarlige Ulyst til at tage til en By om Sommeren, skjøndt man i Anstalten og dens Have ikke aner at være omgivet af c. 40,000 Medborgere, men ganske sikkert ogsaa Trangen til at have en Vandkuranstalt, hvor man kan søge hen hele Aaret rundt. i i ti 5 5 S C5 00 o OO P jn _ P OD P od OD _P_ J J Q _ & 3 rh,~l ^ 2 H H 2 2 O H 2 2 rh rh 1 i 2 2 2 2 ko ic5 N ^» H 2 12 C H 2 S s 1 <2 2 S CM X 2 2 2 12 2 2 2 2 CO 2 2 2 H 2 2 2 2 2 2 2 2 < 2 2 2 2 2 O lo N h ^ 2 2» O H 2 2 2 H 2 2 2 rh X 2 2 2 2 ^ (M ^ 2 H 2 rh 2 2 <N 2 H 2 2 rh Ih - 2 2 2 2 J <N ^ 2 O* - th 2 H 2 2 CM 2 rh 2 2 r-i X 2 2 2 2 H t t r H 2 2 2 2 2 2 2 2 2 ( 2 2 2 rh i-* : 2 w - i l ^ ' t i f 5 ' H W! M * t ( T -. 2 2 r-i CM 2 2 rh ; 2 * * C O ^ H ''+ 'r H O l T*<2 C l H T f H H 2 2 2 H 2 2 2 2 rh 2 2 2 <01Ol c 2222^^2 2 ^ CO CO CM rh (M 3 CM rh 2 2 rh 2 2 2 rh 2 2 2 2 rh C O - f r H ^ U - t M i- H C O r jio J 2 rh 2 2 2 2 2 2 X 2 2 H 2 ( 2 G* 1 1 0 1 ^ 0 1 2 2 2 2 2 2 2 2 X : c S S O g f!in % 3 3 X % 5 isf»o <D G I.5 1 I N j C3 o lll.s 2 bf: l i " SS llllllilslihilllliilll
6 Som af omstaaende Schema vil ses, indtage Arthrit i k e r n e en ikke ringe Plads blandt vore Patienter, og man vil strax se 2 Ting: Antallet af disse Patienter er voxet Aar for Aar, og de Fleste ere bievne behandlede i Vintersæsonen (21 mod 10 om.sommeren). I Virkeligheden har heller Ingen ophørt sin Kur uden godt Resultat, og jeg skal tillade mig at anføre 2 Sygehistorier som Illustration: En ca. 40-aarig Dame gjennemgik en 6 Ugers Kur i den stærkeste Vinter iaar. Hun kom med lettere arthritiske Deformationer af forskjellige Artikulationer, med hindret Bevægelighed af Leddene, stærke Muskelsmerter, saa at hun ikke kunde sove om Natten og Stivhed i Musklerne, i høj Grad hindrende Udovelsen af den daglige Husgjerning, saa at hun f. E. ikke kunde skrive mer end 1 a 2 Linier ad Gangen. Da hun rejste hjem, var hun smertefri, med gode Kræfter i Arme og Ben, skrev bedre og gik Ture uden Gene, ligesom Almenbefindendet var betydelig forbedret. En 24-aarig ung Pige, hvis Sygdom fra hendes 20. Aar har udviklet sig saaledes, at alle Over- og Underextremiteternes Led undtagen Hofteleddene ere angrebne, saa at hun kun med stor Besvær syer paa Maskine Minutter ad Gangen og kun daarligt gaar 5 å 10 Minutter ved en Krykke og en Stok; saa godtsom altid forstyrres Søvn Og Hvile af Smerter i de opsvulmede, kun i ringe Grad bevægelige Artikulationer. Efter 12 Ugers Kur smertefri, kun af og til Smerter ved Gang, uforstyrret Søvn, mindre Svulst og bedre Bevægelighed i Leddene, kan nu sy en Time ad Ga igen paa Maskine og gaa en halv Time med en Stok uden Smerter. Efter 3A Aar Forløb søgte hun atter Anstalten og meddelte, at Bedringen havde holdt sig 2 Maaneder, da det atter begyndte at gaa ned ad Bakke. Skjøndt hun ubetinget havde flere Kræfter end ifjor, da hun begyndte sin Kur, var der dog betydelig Hævelse, Ømhed og Smerter, især af venstre Knæ^ og Skulder, saa at hun aldrig sover nogen Nat tilende. Efter 2 Maaneders Kur megen betydelig I" remgang, langt mere end foregaaende Aar. Ikke at tale om, at hun er aldeles smertefri, taaler hun at sy hele Dagen, gaar lange lure, kun ved en Stok og føler sig i det Hele mere veltilpas og rask, Bedringen har holdt sig til A p ril 1895, hun er sta
7 dig arbejdsdygtig og mobil og har i det Hele aldrig været saa rask som iaar, siden hun blev syg for 5 A ar siden. A f nervøse Patienter skal jeg anføre en Lærerinde, 28 Aar, der kom under Kur 1891, lidende af nervøs Dyspepsi med Opkastninger, Obstipation, Hjertebanken, Pirrelighed, Ængstelse, kunde ikke taale at være sammen med andre eller at nogen gik bag efter hende paa Gaden, Hovedpine, daarlig Søvn, kan ikke gjøre sin Gjerning, græder, besvimer og faar Krampe. Efter 3 Maaneders Kur rejser hun tilbage til sin Livsgjerning, tillidsfuld, frejdig og veltilpas, rolig og arbejdsdygtig, uden Opkastninger, med daglig spontan Aabning. I 3 Aar hørte jeg jævnlig fra hende, stadig veltilpas og udforende sin Gjerning, indtil hun i Sommerferien 1894 atter mødte, sendt af sin Læge, fra Februar lidende af Cardialgi med heftige Smerteanfald, mat, med lettere, almindelige nervøse Tilfælde. lifter 5 Ugers K ur rejste hnn hjem, smertefri og velbefindende. Som Iixempel paa en chronisk Tarmcatarrh skal jeg anføre en 38-aarig Gaardmandskone, der i 9 Aar har lidt afdiarrhoe, efter hendes Læges LTdtalelse behandlet i Aarenes Løb med mange forskjellige Medicamina og med streng Diæt. Pifter 7 Ugers K ur rejser hun hjem med 1 Gang daglig, meget jævn Aabning, taalende at spise foruden Vandsupper og Mælkemad uden Ulempe forskjellige K jødretter; selvfølgelig veltilfreds med Kuren. A f Hjertesygdomme har jeg fra 1891 behandlet 7, hvoraf 2 uden, 5 med Bedring, og Behandlingen har bestaaet i Nauheimer-Bade, i de 6 Tilfælde tillige Gymnastik. Bedringen har selvfølgelig ikke været lige stor i alle Tilfælde, men som det mest prægnante Exempel paa et godt Resultat skal jeg anføre: En 44-aarig Kvinde, der fra sit 17. Aar havde lidt af en Mb. cordis efter en rheumatisk P'eber, som senere havde gjentaget sig 2 Gange, hver Gang med P'orværrelse af Symptomerne fra Hjærtets Side. Fra 1891 har hun lidt af tiltagende Ødemer og en betydelig Ascites, hvorfor hun er bleven tappet 5 Gange, og som ved Kurens Begyndelse ligesom Ødemerne var overordentlig stærk; hun kunde kun være oppe nogle Timer daglig, kunde kun gaa meget lidt og kunde slet ikke deltage i Pasningen af Hus og Hjem. Efter hvert Bad og hver Gymnastikseance følte hun om end kun kortvarig Bedring og efter 6 Ugers Kur viser sig betydelig Virkning. Ødemerne ere forsvundne,
hun taaler at rede Seng og lave Mad, gaar Ture paa en hel Time og føler sig i det Hele betydelig lettet. Dette er altsaa et gammelt og et stærkt udviklet T ilfælde, hvor man vel ikke turde haabe stort Resultat, men hvor Patienten var meget taknemmelig, skjøndt den gode Virkning ikke var blivende, som den ialfald efter 2 andre Patienters Opgivende var. I det Hele synes mig den Bemærkning at være berettiget, at da Vandkuranstalter og lignende Institutioner som Regel kun modtage de chroniske og mange Gange kun de opgivne Tilfælde til Behandling, kan man heller ikke fordre de store og blivende Resultater, men saavel Lægen som Patienterne maa være tilfreds med Bedring, Lindring af Smerter og Forøgelse af Kræfter med deraf følgende bedre Evne til at fylde sin Plads i Livet, og maa henregne de fuldstændige Helbredelser med fuldstændig gjengivet Arbejdsdygtighed til de større Gaver, der ere sjældnere, men som dog af og til faas, og hvoraf maaske endel flere kunde være opnaaede, om Patienten i god Tid var kommen i andre Forhold med anden Behandling, end der kan gives i Hjemmene. Deri mener jeg ogsaa Berettigelsen ligger for Anstalterne til særlig at referere de gode Resultater. A f heldig behandlede Anæmier skal jeg anføre: En 19-aarig Kvinde, anæmisk fra Barndommen, gul, bleg, træg, stille, søvnig, nervøs Hjertebanken, ingen Appetit, træg Fordøjelse. Efter 7 Ugers Kur livligere, har normal Afføring og er tiltaget 5x/2 Pd. i Vægt. T il Slutning kun i al K orthed: En 34-aarig Neurastheniker efter Influenza, en stor og kraftig Mand fra Landet, mødte med Meddelelse fra sin Læge om Symptomer, som nok kunde lede Tanken paa en begyndende Myelitis, slap, uden Arbejdslyst og Arbejdsevne, Mylren i Lænde- og Sakralpartiet, hyppige Trækninger i testes samt forskjellige Hyperæstesier. Han rejste hjem efter 6 Uger betydelig bedre og har siden gjennemgaaet 2 Kure, sidst ifjor, med saa god Virkning, at han nu maa betragtes som fuldstændig rask og arbejdsdygtig. Aarhus, Marts 1895. T ry k t hos Chr. Andersen, Aarhus.