Danmarks sjældneste helsag

Danmarks sjældneste helsag Af Lars Engelbrecht Prædikatet Danmarks sjældneste helsag er ofte og yderst velfortjent givet en bestemt type af de tidlige, smalle konvolutter. Konvolutten har et blå værdistempel med værdibetegnelse 4, men hvor langt de fleste 4 øre konvolutter har lukket fire-tal, har den sjældne type et åbent firetal (Illustration 1). Det åbne og lukkede fire-tal Illustration 1: 4 øre værdistempler med henholdsvis åbent (til venstre) og lukket (til højre) fire-tal. kendes også fra de røde 4 skilling konvolutter, men her er der ikke stor forskel på sjældenheden af konvolutter med åbne og lukkede fire-tal. At denne blå 4 øre konvolut med åbent firetal er sjælden fremgår klart af katalogerne: I helsagskatalogerne fra Magius (1922) og Østergaard (1944) beskrives dens kendetegn og værdien sættes som den højeste i katalogerne. Ringström (1968/1985) giver typen et specielt katalognummer (nr. 6), og sætter også prisen på en konvolut i denne type til den højeste af samtlige helsager i kataloget. Samtidig nævner Ringström, at der kun kendes én brugt konvolut og enkelte afklip i denne type. Skilling (1999) gentager Ringströms oplysning om antallet af kendte enheder, men prissætter den ikke og undlader i øvrigt som den eneste type helsag i kataloget nummerering af typen. Selvom konvolutter egentlig ikke ligger indenfor mit samlerområde kigger jeg naturligvis altid efter sjældenheder, og konvolutten med det blå åbne fire-tal er én af de typer, jeg altid kigger efter. Så for nylig steg min puls til uanede højder, da jeg så en ubrugt konvolut udbudt til salg på en internetauktion. Den ubrugte konvolut på auktionen var en del af et lot danske helsager, og stor var min begejstring, da jeg få dage senere erhvervede den (Illustration 2). Så der kendes nu én brugt konvolut og én ubrugt. Jeg har tidligere troet, at jeg havde købt en konvolut i denne type, men da jeg første gang fandt en blå 4 øre konvolut med åbent fire-tal blev jeg snydt : Det var et nytryk fra 1885, som sandsynligvis er lavet samtidig med de kendte 1885 nytryk af frimærkerne med henblik på fremsendelse til de øvrige UPU lande for at illustrere de gyldige udgivelser. Jeg ikke er den eneste, der er blevet snydt, for mere end én helsagssamler har betalt mange penge for det, de troede var den sjældne konvolut, men som i virkeligheden var et nytryk. Jeg vil derfor i det følgende vise forskellene mellem den originale konvolut og nytrykket. Sidste gang dette er beskrevet er i NFT NFT 1

Illustration 2: 4 øre konvolut med åbent fire-tal. Der er registreret én brugt, denne nyfundne ubrugte samt enkelte udklip. 1907 og 1923 (hvor nytrykket er beskrevet som en forfalskning), så for de læsere, der er kommet til siden (!) vil jeg nu tillade mig at gentage beskrivelserne. Værdistemplerne på henholdsvis den originale konvolut og nytrykket har en række forskellige kendetegn (illustration 3): På den originale konvolut har fire-tallets tværstreg en opstreg helt tæt til højre for tallet, mens opstregen på nytrykket er mindre og et stykke til højre for tallet. Den originale konvoluts kliche har endvidere en række kendetegn: Der er en ridse i nederste højre del af indre oval samt to konstante prikker til højre og til venstre i midten af indre oval. Desuden er de blå farver markant forskellige: På den originale konvolut er farven en mat, lys ultramarin, mens den blå farve på nytrykket er grøn-blå (Illustration 4). Endelig er papiret markant forskelligt, idet den originale konvolut er trykt på meget tyndt hvidt papir, mens nytrykket er trykt på kraftigt gulligt papir. Der er således mange klare forskelle, der adskiller den originale Illustration 3: 4 øre værdistempler med åbent fire-tal. Fra den originale konvolut (til venstre) og fra nytrykket (til højre). NFT 2

konvolut fra nytrykket, og det var tydeligt for mig, at min nyerhvervelse ikke var et nytryk, men en original. Jeg kunne dog ikke undlade at overveje årsagen til, at denne type skulle være så sjælden. Produktionen af konvolutterne var anderledes end de andre former for helsager: Konvolutter blev ikke trykt i ark, men enkeltvis, og der kan således ikke være tale om en isoleret kliche. Så hvorfor anvende en kliche i så kort tid, at kun to konvolutter af denne type kendes, og hvad var produktionstidspunktet? Jeg startede min søgning på et svar i protokollerne for aflevering af konvolutter fra Thiele til Postvæsenet. Aflevering af 4 øre konvolutter fra Thiele til Postvæsenet skete første gang den 18. december 1874, hvor 43.500 4 øre konvolutter blev afleveret. Næste aflevering fandt sted den 15. februar 1875, og denne samt de følgende afleveringer er i et lignende antal. Det er ikke muligt at finde yderligere information om de 43.500 konvolutter fra første aflevering. Men at samtlige 43.500 konvolutter skulle være med åbent fire-tal virker ikke sandsynligt i forhold til at så få kendes i dag. Så protokollerne kan hverken give information om produktionstidspunktet eller oplaget for den sjældne konvolut. Herefter studerede jeg de kendte eksemplarer af konvolutten. Der er som tidligere nævnt registreret én brugt konvolut. Denne konvolut har været udstillet flere gange de seneste år. Den er sendt fra Odense til København i 1878, og afgrænser således produktionstidspunktet til før eller i dette år. Konvolutten er opfrankeret med et fire øre frimærke og annulleret med Nummerstempel 51, og sidestemplet med et Odense Lapidar stempel. Derudover kendes få afklip: Det første et stemplet klip, som også har fynske relationer, idet det er stemplet KOM-11 (Fynske Bureau), det andet kendte brugte klip er stemplet i Stege. Endelig kendes et lille antal (ca. 4) ubrugte klip eller beskadigede konvolutter. De kendte eksemplarer af konvolutten giver derfor heller ikke information om et præcist produktionstidspunkt. Hvis vi ser nærmere på beskrivelserne i nogle kataloger skriver Ascher i hans helsagskatalog (1925) perioden 1. til 15. januar 1875 ud for 4 øre konvolutten med det åbne fire-tal. Michel gentager informationen i deres helsagskataloger. Det er sandsynligvis et forsøg på at vise, at denne type er Illustration 4: Nytryk fra 1885 af 4 øre konvolut med åbent fire-tal. Bemærk den blågrønne farve og det gullige papir. NFT 3

Illustration 5: 4 øre værdistempel med åbent fire-tal (til venstre). 4 skilling værdistempel med åbent fire-tal (til højre). De to klicheer har samme kendetegn, men 4 øre klicheen fremstår langt mere slidt. et tidligt tryk af 4 øre konvolutterne. Oplysningerne stammer måske fra tidligere nævnte artikel i NFT 1923, hvor Alfred Jacobsen angiver, at 4 øre konvolutten med det åbne fire-tal var til salg i første halvdel af 1875. I artiklen nævnes det, at man antager, at Thiele havde startet produktionen af 4 øre konvolutter med at anvende en gammel 4 skilling kliche (med åbent fire-tal), men hurtigt havde skiftet den ud. Klicheerne til konvolutterne har ingen angivelse af skilling eller øre men kun 4, så klicheerne kunne uden problemer anvendes til såvel skilling som øre konvolutter. Fra de øvrige helsagstyper kender vi ligeledes til anvendelse af skilling klicheer i øre-perioden. Således er klicheerne til de første 4 øre brevkort omgraverede 4 skilling klicheer, hvor sk er ændret til øre. Jeg måtte prøve at finde beviser for eller imod en tidlig anvendelse af 4 skilling kliche til produktionen af de første 4 øre konvolutter fx at finde en rød 4 skilling konvolut med det værdistempel, der senere kendes i blå 4 øre konvolutter. Det lykkedes (Illustration 5) og ved sammenligning mellem de to værdistempler kan alle tydelige kendetegn genkendes, og det ses tydeligt, at den blå 4 øre udgave er væsentlig mere slidt end den røde 4 skilling. Herefter så jeg på andre kendetegn, som kunne afgøre produktionstidspunktet for de blå 4 øre konvolutter. Jeg så bl.a. på den blå farve i værdistemplet, idet jeg fra mit studie af Illustration 6: 4 øre værdistempel fra konvolut (til venstre). 4 øre værdistempel fra tidligt udgivet brevkort (til højre). Den blå farve er meget lig hinanden,og indikerer, at de er fremstillet på samme tidspunkt: Som de første øre-helsager i slutningen af 1874. NFT 4

helsagsbrevkortene ved, at de ultramarine farver på helsagerne ændres meget undervejs - svarende til de tofarvede frimærker. Farven på den nyfundne 4 øre konvolut er en meget lys og mat ultramarin, og svarer ikke til farven på andre 4 øre konvolutter. Derimod kan farven genkendes fra de allertidligste 4 øre brevkort (Illustration 6). Disse 4 øre brevkort har samme matte og lyse ultramarine farve, og de kendes anvendt i de første måneder af 1875, så det antages, at de er trykt som de første brevkort i 1874. Der er ud fra farven på den nyfundne konvolut anledning til at tro, at den er trykt samtidig med de allertidligste 4 øre brevkort i slutningen af 1874. Det er dermed sandsynligt at antage at der er brugt en 4 skilling kliche med det åbne fire-tal til trykning af de første 4 øre brevkort, og at det er første oplag 4 øre konvolutter. Klicheen er sandsynligvis blevet udskiftet hurtigt, da den fremtræder meget slidt. Hvorfor man valgte at anvende en slidt skilling kliche med åbent fire-tal til produktion af 4 øre konvolutter i så kort tid må forblive en gåde. Men sjældenhedsgraden af denne type helsag er indiskutabel: Danmarks sjældneste helsag! Jeg er naturligvis meget interesseret i alle henvendelser om konvolutter eller afklip med det blå åbne fire-tal, da jeg er interesseret i at registrere alle kendte enheder. Hvis du er i besiddelse af (eller har kendskab til) konvolutter eller afklip af typen, vil jeg sætte stor pris på din henvendelse til: Lars Engelbrecht, Bistrupvej 53, 3460 Birkerød, tlf. 45 82 26 22, email: lars.engelbrecht@helsager.dk. Nye oplysninger om konvolutten vil kunne ses på internettet: www.helsager.dk. NFT 5