Kerneopgaven, trivsel og sygefravær (og brugertilfredshed)

Kerneopgaven, trivsel og sygefravær (og brugertilfredshed) Ole H. Sørensen, seniorforsker, NFA AM2012 Disposition Om kerneopgaven Analyseresultater Diskussion (i grupper) Opsamling og konklusion 1

Betydning af kerneopgaven Fører høj medarbejdertrivsel til høj servicekvalitet og produktivitet? eller Fører høj kvalitet og produktivitet til høj medarbejdertrivsel? og Hvad vil det sige at arbejdsmiljøindsatser tager afsæt i kerneopgaven? Kerneopgaven ift. arbejdsmiljø Pædagogisk Driftsudvikling Klynger i kvalitet udvikling Lean (pæd. udvikling) Drift (kerneopgaven) Produktivitet/ Service kvalitet TRIO læring Processtøtte Afsæt i kerneopgave Støj Arbejdsmiljøudvikling APV og løft Indflydelse Arbejdsmiljø Trivsel Sygefravær Nyt i projektet afsæt i kerneopgaven, TRIO læring og processtøtte Underprioriteret i projektet? 2

Hypoteser Antagelser: 1) Tilfredshed med udførelsen af kerneopgaven fører til højere brugertilfredshed og til højere trivsel og dermed lavere sygefravær 2) God ledelse/høj social kapital fører til højere kvalitet, højere trivsel, og brugertilfredshed Brugertilfredshed Andre relevante arbejdsmiljøforhold er ikke vist i modellen Kerneopgaven og mening Selve arbejdet er en (del af) en livssammenhæng, som må give mening som konkret produktiv aktivitet. Kerneopgaven Mening Ku vi bare få fred til at passe vores arbejde Olsén, Peter (2008) Hvis vi bare ku få fred til at passe vores arbejde... om mening, forandring og psykisk arbejdsmiljø, Tidsskrift for Arbejdsliv, 10/4: 43-59 3

Forståelsesrammer for mening Tre forståelsesrammer for mening Faglige evner eller profession (dyder, modeller, normer ) Bureaukratiet - organisatoriske (hierarki, mission, værdier, korpsånd ) De brede rammer - samfundsmæssige (resultater, løsninger, gøre en forskel ) Buch, Anders m.fl. (2009) Videnarbejde og stress mellem begejstring og belastning, København, DJØF Perspektiver på kerneopgaven Hvad bestemmer medarbejdernes perspektiv på og opfattelse af kerneopgaven: - Hvilke opfattelser de har af kundens forventninger? - Organisatoriske mål som alle kender og bakker op? - Hvilke opgaver de er ansat til at løse? - Hvilket fagligt perspektiv de har på opgaven? - Hvilke rammer de har for at løse opgaven? - Konkrete organisatoriske betingelser for opgaveløsning? - Hvad de er gode til eller finder mening i? 8 4

Kerneopgaven forskellige interessenter Politikere/ Forvaltning Faggruppe 1 Faggruppe 2 Faggruppe 3 Arbejdspladsens kapaciteter Kerneopgave Teknologi og viden Faggruppe 6 Faggruppe 5 Kunder/ brugere Faggruppe 4 Af Eva Throft, Grontmij 9 Kerneopgaven I denne præsentation benyttes to perspektiver på kerneopgaven: en generel forståelse, som handler om betingelserne for at udføre arbejdet i en tilstrækkelig og acceptabel kvalitet en konkret pædagogfaglig forståelse af organisationens evne til at løse specifikke pædagogiske opgaver 5

Dagtilbudsloven Dagtilbud har flere formål: Samarbejdet med forældrene Give børnene omsorg Understøtte barnets alsidige udvikling og selvværd Bidrage til at børn får en god og tryg opvækst Fremme børns læring og udvikling af kompetencer Give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse af demokrati BUF Sammen med forældrene skaber vi rammerne for, at alle københavnske børn og unge kan få en god udvikling og uddannelse samt en sund opvækst, der kan danne grundlaget for trivsel og livsglæde i fællesskab med andre 6

BUPL Ikke én kerneopgave: er en række komplimenterende opgaveområder med elementerne: omsorg, læring, socialisering og dannelse En del af kerneopgaven er dokumentationsarbejdet, samt at reflektere over praksis LFS Kerneopgaven er lig pædagogik: at skabe et udviklingsmiljø, hvor børn og brugere får vækstrammer til at blive helstøbte selvtænkende/reflekterende og demokratiske individer. Den pædagogiske relation (kerneydelsen) indeholder både omsorg, tryghed, livslæring og livsduelighed. Pædagogik indeholder tre kompetenceniveauer: Udøvelse af praksis Planlægning af praksis Refleksion over praksis 7

Kerneopgaven(erne) i pædagogiske institutioner Feltet for kerneopgaven Pædagogisk faglighed og metoder Planlægning og refleksion over praksis - Styrings- og kvalitetskrav - Overordnet faglig udvikling Udøvelse af praksis gennem pædagogiske situationer: - påagtede (tegning, spil, sproglig opmærksomhed ) - upåagtede (bleskifte, påklædning, putte børnene ) Børnenes: - tryghed/omsorg - generelle udvikling/livslæring - færdigheder/kompetencelæring - socialisering/dannelse/indflydelse Samarbejde - med forældre - på arbejdspladsen Om Pionerprojektet Forebyggelsesfondsprojekt: BUF + Grontmij Arbejdsmiljøprojekt med formål at forebygge nedslidende rutiner i pædagogiske institutioner. Intervention i 64 institutioner Fokus på TRIO læring gennem indsatser Processtøtte og afsæt i kerneopgaven Forskningsprojekt: Studie og evaluering af processtøttede arbejdsmiljøindsatser med afsæt i kerneopgaven 8

Unikke styrker Stærkt evalueringsdesign (RDD og RTC) Adskillelse af evaluering og udførelse Ensartede organisatoriske enheder (N=98/64) Mange forskellige uafhængige datakilder Sygefraværsdata, trivselsdata, brugerdata, procesdata, organisatorisk data, interview og observation. Fagligt komplementerende, kompetente partnere Overordnede aktiviteter Færdiggøre Laver Laver Indsatserne indsatsplaner indsatsplaner Starter Laver Laver Indsatsen indsatsplaner indsatsplaner Udarbejde Laver Laver indsatsplaner indsatsplaner indsatsplaner Fuld fart i Laver Laver Indsatsen indsatsplaner indsatsplaner 01.05.11 01.08.11 28.02.12 31.08.13 30.11.13 Analyse af Analyse af pionerenheder Implementeringsfase inspirationsenheder og udvikling af indsatsplaner Slutevaluering Plan for forankring Før-spørgeskema til medarbejdere Vi er her! Før-spørgeskema til forældre Processpørgeskema til ledere, AMRer og konsulenter Indsamle sygefraværsdata Trivsel 2012 Efter-spørgeskema til medarbejdere og brugere Indsamle sidste sygefraværsdata Kvalitativ dataindsamling og analyse 9

Hvad er de mest centrale opgaver, når du ikke kan nå alt? ' 1. Drage omsorg og skabe tryghed for børnene 2. Skabe nære relationer til det enkelte barn 3. Skabe rammer for børnefællesskaber 4. Skabe rammer for børnenes generelle udvikling 5. Udvikle børnenes færdigheder og kompetencer 6. Udnytte de daglige rutiner som pædagogiske situationer 7. Diskutere opgaveløsning med kolleger 8. Dokumentere pædagogisk arbejde 9. Samarbejde med forældrene 1.28 1.82 1.88 1.81 1.94 1.97 2.53 3.28 2.10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Fordeling af svar i procent spm 1 2 3 4 5 1: I meget høj grad, 2: I høj grad, 3: Delvist, 4: I ringe grad og 5: I meget ringe grad. Hvad er institutionen god til? For pædagoger er der størst forskel på, hvad de ville prioritere, når der er travl, og hvad de vurderer institutionen er god til De ville især prioriterer tryghed og omsorg Spørgsmål Middelværdier for spørgmål 10 Forskel for spg 8 ift. spg 10 Forskel for spg 8 ift. spg 10 8) Hvad er mest centralt? / 10) Hvad er institutionen god til? a) at drage omsorg og skabe tryghed for børnene b) at skabe nære relationer til det enkelte barn c) at skabe rammer for børnefællesskaber 8) Hvad er mest centralt? / 10) Hvad er institutionen god til? Pædagog Hjælper Leder Pædagog (988) Hjælper (846) Leder (147) a) at drage omsorg og skabe tryghed for børnene 1.7 1.6 1.5 0.51 0.32 0.08 b) at skabe nære relationer til det enkelte barn 1.9 1.9 1.7 0.24 0.04 0.03 c) at skabe rammer for børnefællesskaber 2.1 2.0 1.8 0.28 0.04 0.06 d) at skabe rammer for børnenes generelle udvikling 2.0 2.0 1.9 0.28 0.13 0.21 e) at udvikle børnenes færdigheder og kompetencer 2.1 2.1 2.0 0.22 0.06 0.09 f) at udnytte de daglige rutiner som pædagogiske situationer 2.1 2.1 1.9 0.20 0.02 0.13 g) at diskutere opgaveløsning med kolleger 2.5 2.4 2.3 0.04 0.18 0.17 h) at dokumentere pædagogisk arbejde 3.1 2.8 2.9 0.28 0.52 0.23 i) at samarbejde med forældrene 1.9 1.9 1.7 0.12 0.26 0.22 d) at skabe rammer for børnenes generelle udvikling e) at udvikle børnenes færdigheder og kompetencer Noter: f) at udnytte de daglige rutiner som pædagogiske situationer Spørgsmål 10 lyder: Hvor god er institutionen til at løse følgende opgaver? g) at diskutere opgaveløsning med kolleger Skalaerne går fra 1 til 6 hvor 1 er "prioriteret højest"/"bedst" h) at dokumentere pædagogisk arbejde Spørgsmål 8 lyder: Hvad synes du, er de mest centrale opgaver, når du ikke kan nå alt? Negativ betyder, at institutionen er mindre god end hvad man selv synes skulle prioriteres. Grå betyder, at der ikke er en signifikant forskel i svar på spørgsmål 8 og 10. Fed betyder, at forskellen er på mere end 0,25, dvs. mere end 25% har svaret en grad anderledes Kursiv betyder, at der IKKE er signifikans (p<0,05) for middelværdierne er det forskel mellem grupper Pædagog (988) Hjælper (846) Leder (147) 0.51 0.32 0.08 7 0.24 0.04 0.03 8 0.28 0.04 0.06 0.28 0.13 0.21 0.22 0.06 0.09 0.20 0.02 0.13 0.04 0.18 0.17 0.28 0.52 0.23 7 0.12 0.26 0.22 10

Spørgsmål om kerneopgaven Kerneopgavekvalitet Hvor COPSOQ/NAK ofte kan du udføre spørgsmål arbejdet om i en mening kvalitet, du er tilfreds med? Hvor Er ofte dine bliver arbejdsopgaver tingene ændret, hvis meningsfulde? man gør opmærksom på, at noget kan Føler gøres du, bedre? at du yder en vigtig arbejdsindsats? Hvor Føler ofte må er du rammerne du dig foretage motiveret tilstede dig ting og for i at engageret dit I arbejde, kan løse som jeres i dit forekommer arbejde? arbejdsopgaver dig unødvendige? hensigtsmæssigt? Hvor ofte går din arbejdstid Kerneopgavefokus med aktiviteter, der ligger uden for dine centrale opgaver? Hvor ofte går din arbejdstid med aktiviteter, der ligger uden for dine Hvor ofte er rammerne tilstede for at I kan løse jeres arbejdsopgaver centrale opgaver? hensigtsmæssigt? Hvor ofte må du foretage dig ting i dit arbejde, som forekommer dig unødvendige? Analysekategorier Analyseskala/spørgsmål Udviklingsledelse 1 Vertikal social kapital Horisontal social kapital Kerneopgavefokus Kerneopgavekvalitet Tempo Indflydelse Fysisk arbejdsmiljø Trivsel Kort sygefravær 2 Brugertilfredshed 3 Betydning af skala Ledelsens evne til at kommunikere og sørge for gode udviklingsmuligheder Tillid og respekt mellem ledelse og medarbejdere Tillid og respekt mellem medarbejderne Arbejder man med de centrale opgaver Udføres opgaven i tilfredsstillende kvalitet Hvor ofte det er nødvendigt at arbejde meget hurtigt Hvor ofte man har stor indflydelse på beslutninger om sit arbejde Ergonomi, støj, indeklima og hygiejne Trivsel vurderet ud fra energi, søvnbesvær, tilfredshed, entusiasme, mv. Sygefravær under 14 dage (kalenderdage) Generel tilfredshed med dagtilbud og tilbudets aktiviteter 1: personalets vurdering af arbejdsmiljøet er målt november 2011 2: kort sygefravær er opgjort for 2011/Q4-2012/Q3 3: brugertilfredshed er målt blandt forældre i foråret 2012 11

Kerneopgavekvalitet Kerneopgavekvalitet - spørgsmål: kan du udføre arbejdet i en kvalitet, du er tilfreds med? bliver tingene ændret, hvis man gør opmærksom på, at noget kan gøres bedre? er rammerne tilstede for at I kan løse jeres arbejdsopgaver hensigtsmæssigt? Middelværdi: 3,3 (SD 0,39) Baggrundsvariable: Ledere (0,25), pædagogmedhjælpere (0,15) og køkkenpersonale mv. (0,55) rapporterer bedre kerneopgavekvalitet end pædagogerne. Børnehaver ligger bedre (0,2) og integrerede institutioner ligger dårligere (-0,2) end vuggestuer 12

Kerneopgavekvalitet faktorer for sig individ og organisationsniveau Kerneopgavefokus Udviklingsledelse Fysisk arbejdsmiljø 0,89 ** Vertikal social kapital Horisontal social kapital 0,50 ** 0,39 ** 0,13 ** 0,07 ** 0,23 ** 0,28 ** Kerneopgavekvalitet Indflydelse i arbejdet Tempo Antagelse der er kausal sammenhæng. Dette kan dog ikke vises i tværsnitsdata. Alle andre værdier er estimater i generel lineær multilevelmodel. Kontrol for køn, alder, stillingstype og arbejdsfunktion N~1400. ** p<0,0001. Værdi i kursiv er korrelationskoefficient. 13

Kerneopgavekvalitet faktorer i samme model individ og organisationsniveau Kerneopgavekvalitet Kerneopgavefokus Vertikal social kapital 0,39 ** 0,06 * Horisontal social kapital 0,18 ** Antagelse der er kausal sammenhæng. Dette kan dog ikke vises i tværsnitsdata. Værdier er estimeret i generel lineær multilevelmodel. Kontrol for køn, alder, stillingstype og arbejdsfunktion N=1356; * p< 0,05. ** p<0,0001. Trivsel Trivsel: Skala bestående af syv spørgsmål Middelværdi: 4,0 (SD 0,30) Baggrundsvariable: Ledere (0,14) er mere tilfredse end pædagoger Tilfredshed øges med alderen (0,003) Kvinder (-0,1) er mindre tilfredse end mænd Personalet i integrerede institutioner (-0,10) er mindre tilfredse end personalet i vuggestuer Personalet i børnehaver (0,18) er mere tilfredse end personalet i vuggestuer 14

Trivsel faktorer i samme model individ- og organisationsniveau Vertikal social kapital 0,20 ** Kerneopgavekvalitet 0,26 ** Trivsel Horisontal social kapital 0,14 ** Antagelse der er kausal sammenhæng. Dette kan dog ikke vises i tværsnitsdata. Værdier er estimeret i generel lineær multilevelmodel. Kontrol for køn, alder, stillingstype og arbejdsfunktion N=1304. ** p<0,0001. 15

Kort sygefravær Kort sygefravær for 2011/Q3 2012/Q4 Middelværdig: 9,2 (SD 2,7) Baggrundsvariable: Ældre har lidt lavere sygedage end yngre Ledere (-3,1) og køkkenpersonale mv. (-1,6) rapporterer har sygedage end pædagogerne Pædagogmedhjælpere (1,4) havde flere i 2011 men ikke i 2012. Der er ikke forskel på størrelse og type af institution 16

Kort sygefravær faktorer i samme model individ- og organisationsniveau Vertikal social kapital NS Kerneopgavekvalitet -0,8 * Kort sygefravær NS Horisontal social kapital Antagelse der er kausal sammenhæng. Dette kan dog ikke vises i tværsnitsdata. Værdier er estimeret i generel lineær mulitlevelmodel. Kontrol for køn, alder, stillingstype og arbejdsfunktion N=1271. * p<0,05. Kort sygefravær faktorer i samme model individ- og organisationsniveau Vertikal social kapital Fysisk arbejdsmiljø -0,32 ** Kerneopgavekvalitet Trivsel -0,84 * Kort sygefravær Horisontal social kapital Antagelse der er kausal sammenhæng. Dette kan dog ikke vises i tværsnitsdata. Værdier er estimeret i generel lineær multilevelmodel. Kontrol for køn, alder, stillingstype og arbejdsfunktion N=1257. ** p<0,005. * p<0,05 17

Brugertilfredshed start/slut Udgangspunkt i KL-spørgeskema 11 spørgsmål om tilfredshed: Generelt Pædagogiske indsats Dialogen Fysiske forhold Størrelse: N=+8000 forældre (svarprocent 30) Spørgsmål om brugertilfredshed Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns dagtilbud? med aktiviteterne i dagligdagen? med de fysiske rammer indendørs (legetøj, lokaler, inventar, plads mv.)? med de udendørs faciliteter (legeplads og lignende)? med dialogen og samarbejdet mellem dig/jer som forældre og personalet? med inddragelsen af dig/jer som forældre i beslutninger vedrørende dagtilbuddet med personalets lydhørhed over for dine synspunkter? med personalets indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad? med personalets indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn? med personalets indsats for at tage udgangspunkt i dit barns behov? med personalets omsorg for dit barn? 18

Generel brugertilfredshed Brugertilfredshed er målt marts 2011. Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns dagtilbud? Hvor tilfreds er du med aktiviteterne i dagligdagen? Middelværdi: 4,0 (SD 0,3) Baggrundsvariable: Brugerne i større institutioner er mere tilfredse end i små (-0,21) Brugerne i børnehaver (-0,21) og i integrerede institutioner (-0,34) er mindre tilfredse end brugerne i vuggestuer Generel tilfredshed Spørgsmål: - Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns dagtilbud? - Hvor tilfreds er du med aktiviteterne i dagligdagen Skala: 1: Meget utilfreds, 2: Utilfreds, 3: Hverken tilfreds/ utilfreds, 4: Tilfreds, 5: Meget tilfreds Meget utilfreds Meget tilfreds 19

Samarbejdet med personalet Hvor tilfreds er du med: - Dialogen og samarbejdet mellem dig/jer som forældre og personalet - Inddragelsen af dig/jer som forældre i beslutninger vedrørende dagtilbuddet - Personalets lydhørhed over for dine synspunkter Skala: 1: Meget utilfreds, 2: Utilfreds, 3: Hverken tilfreds/ utilfreds, 4: Tilfreds, 5: Meget tilfreds Meget utilfreds Meget tilfreds Tilfredshed i forhold til institution 20

Brugertilfredshed faktorer i samme model Vertikal social kapital Fysisk arbejdsmiljø 0,12** NS Kerneopgavekvalitet 0,06* Brugertilfredshed NS Horisontal social kapital Trivsel Antagelse der er kausal sammenhæng. Dette kan dog ikke vises i tværsnitsdata. Alle værdier er estimeret i generel lineær model. Kontrol for køn, alder, stillingstype og arbejdsfunktion N=1086. ** p<0,0001. * p<0,001 21

Personalet vurdering og brugertilfredshed Der er signifikant korrelation mellem brugertilfredshed og personalet vurdering af hvor god institutionen er til at: Dimension drage omsorg og skabe tryghed 0,32 skabe nære relationer til det enkelte barn 0,36 skabe rammer for børnefællesskaber 0,30 skabe rammer for børnenes generelle udvikling 0,42 udvikle børnenes færdigheder og kompetencer 0,42 udnytte de daglige rutiner som pædagogiske situationer 0,37 diskutere opgaveløsning med kolleger 0,40 dokumentere pædagogisk arbejde 0,23 samarbejde med forældrene 0,45 Korrelation Sygefravær og brugertilfredshed Der er signifikant korrelation mellem det samlede sygefravær og brugertilfredshed (-0,23) Der er signifikant korrelation mellem personalets vurdering af sygefraværets betydning og brugertilfredshed (-0,29) Spørgsmål: Vores sygefravær gør det svært at udføre mine arbejdsopgaver i en kvalitet, jeg kan stå inde for 22

Oversigt over indsatstyper De mange forskellige indsatser kan opgøres som ni indsatstyper. Oversigten nedenfor viser antal af indsatstyper baseret på institutionernes indsatsplaner. Indsatstype Antal Støj 5 Ergonomi 4 Socialt samvær 2 Forældresamarbejde 2 Møder og organisering 22 Pædagogisk faglighed 31 Kommunikation 15 Kultur 16 Samarbejde 15 Gruppediskussion Er det mon de rigtige indsatser i forhold til at forbedre trivsel og nedsætte sygefravær (og øge forældretilfredshed)? Hvilken betydning har social kapital for kerneopgaven? Er det generelle billede af sammenhænge mellem kerneopgave, faglighed og trivsel det samme i andre sektorer? 23

Arbejdet med indsatserne Ca. 75% har i høj eller meget høj grad arbejdet med at udvikle og gennemføre indsatser i Pionerprojektet. Ca. 2,5% har kun i ringe grad arbejdet med indsatser. Dette svarer til en lille stigning på 6% i forhold til 1. procesevaluering. Udvikling i sygefravær Seneste sygefraværsdata tyder på udvikling i sygefravær fra Q1-Q3 i 2011 til tilsvarende periode i 2012. Forbedringen er større i enheder, som lægger en høj eller meget høj indsats i projektet end i kontrolenheder (RCT) Forbedringen er størst i enheder, som havde det højeste sygefravær. Fald Procent Kontrol (RCT) 0.7 9.5 Pionerenhed (RCT) 0.8 11.2 Mhøj/høj indsats (RCT) 0.9 13.3 Meget høj indsats 1.4 16.5 Høj indsats 1.2 16.8 Fast udvalgte enheder (20) 1.8 18.4 24

Konklusion Brugertilfredshed har sammenhæng med social kapital, kerneopgavekvalitet og samlet sygefravær Kort sygefravær har sammenhæng med trivsel og fysisk arbejdsmiljø Trivsel har sammenhæng med vertikal social kapital og kerneopgavekvalitet Kerneopgavekvalitet har sammenhæng med social kapital og kerneopgavefokus Der er indikation af at indsatserne virker men follow-up undersøgelsen er nødvendig! Mere information Tak for jeres opmærksomhed Læs mere om projektet på: www.mitbuf.dk/pionerprojektet Kontakt: Ole H. Sørensen (ohs@nrcwe.dk) 25