Retningslinjer for ansvarlige investeringer hos Arkitekternes Pensionskasse, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger og MP Pension-Pensionskassen for Magistre og Psykologer ( Pensionskasserne ) 13. marts 2014
INDLEDNING... 3 KAPITEL 1. ANVENDELSESOMRÅDE... 7 1. Aktivklasser... 7 KAPITEL 2. EMNER... 7 2. Overholdelse af lovgivning... 7 3. Menneskerettigheder... 7 4. Arbejdstagerrettigheder fri forenings- og organisationsret... 7 5. Arbejdstagerrettigheder udryddelse af tvangsarbejde... 7 6. Arbejdstagerrettigheder afskaffelse af børnearbejde... 8 7. Arbejdstagerrettigheder afskaffelse af diskrimination... 8 8. Arbejdstagerrettigheder sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø... 8 9. Miljø... 8 10. Anti-korruption... 9 11. Antipersonelle landminer... 9 12. Klyngeammunition... 9 13. Atomvåben... 9 14. Biologiske våben... 10 15. Kemiske våben... 10 16. Sanktioner... 10 17. Brud på andre grundlæggende normer... 10 KAPITEL 3. SÆRLIGT FOR INVESTERINGER I BØRSNOTEREDE AKTIER OG VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER... 10 27. Koncernforbundne selskaber... 11 28. Ejerandele i andre selskaber... 11 29. Underleverandører, samarbejdspartnere og lignende... 11 KAPITEL 4. SÆRLIGT FOR INVESTERINGER I UNOTEREDE SELSKABER... 12 31. Behandling... 12 32. Afstemning på generalforsamlinger... 12 KAPITEL 5. SÆRLIGT FOR INVESTERINGER I FAST EJENDOM... 12 33. Præferencer... 12 34. Udlejning til selskaber på eksklusionslisten... 12 KAPITEL 6. SÆRLIGT FOR INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER... 12 35. Screening... 12 36. Fokuslisten... 12 37. Overvågningslisten... 12 38. Eksklusionslisten... 13 39. Inklusion... 13 KAPITEL 7. DELTAGELSE I GRUPPESØGSMÅL... 13 40. Formål... 13 41. Betingelser... 13 42. Monitorering... 13 43. Deltagelsesniveau... 13 KAPITEL 8. IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER... 13 44. Ikrafttræden... 13 BILAG A... 14 BILAG B... 15 18. Screening... 10 19. Fokuslisten... 10 20. Behandling... 10 21. Dialoglisten... 10 22. Dialogen... 10 23. Eksklusionslisten... 11 24. Inklusion... 11 25. God selskabsledelse... 11 26. Afstemning på generalforsamlinger... 11 2
INDLEDNING Pensionskassernes vision er at skabe et afkast blandt de bedste på et ansvarligt grundlag. Derfor arbejder Pensionskasserne med ESG 1. Retningslinjerne for ansvarlige investeringer gælder alle aktivklasser - børsnoterede og unoterede aktier, virksomhedsobligationer, fast ejendom og statsobligationer. De agerer som en aktiv ejer af sine investeringer, hvor målrettet dialog kommer før eksklusion. Pensionskasserne afgiver stemmer på alle de stemmeberettigede aktier. Der stemmes også på virksomhedsobligationer i de særlige tilfælde, hvor stemmeafgivelse er mulig. I de situationer, hvor der ikke er knyttet stemmeret til investeringen, forsøges opnåelse af anden form for indflydelse. Særligt for investeringer i fast ejendom gælder, at Pensionskasserne har en præference for ejendomme, der har opnået en anerkendt certificering. Grundlag Lov om finansiel virksomhed 2 fastsætter i 158 og 159 regler for pensionskassers forpligtelser, når investeringerne foretages. Bestemmelserne pålægger på den ene side ikke pensionskasser at inddrage forhold om samfundsansvar i sine investeringsstrategier, men på den anden side forbyder de det heller ikke. Forståelsen af, at en investeringsstrategi, hvor der tages hensyn til forhold om samfundsansvar, er accepteret og bør bruges i praksis, afspejles blandt andet i 132 i Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 3. Indholdet af 132 indikerer klart, at den danske regering accepterer FN s Global Compact 4 og FN s Principper for ansvarlige investeringer (i det følgende benævnt UN PRI 5 ) som det rette grundlag for retningslinjer vedrørende samfundsansvar. Yderligere har den danske regering i 2010 udarbejdet en Vejledning om ansvarlige investeringer 6, som tilskynder danske investorer at anvende UN PRI. I 2013 har Rådet for Samfundsansvar udarbejdet Vejledning om ansvarlige investeringer i statsobligationer 7, der opfordrer investorerne til at indarbejde blandt andet sociale hensyn i sine investeringer i statsobligationer. Med hjemmel i ovennævnte bestemmelser, og fordi mange andre danske og udenlandske investorer også har valgt at tilslutte sig og anvende disse internationale principper, har Pensionskasserne valgt at bygge sine retningslinjer for ansvarlige investeringer på principperne i FN s Global Compact (se Bilag A) og UN PRI (se Bilag B). I februar 2009 tilsluttede Pensionskasserne sig UN PRI og har dermed påtaget sig at efterleve principperne. Pensionskasserne har ikke tilsluttet sig FN s Global Compact, men anvender ikke desto mindre principperne som udgangspunkt i retningslinjerne. Retningslinjerne er derudover udarbejdet med afsæt i resultaterne for medlemsundersøgelsen blandt Pensionskassernes medlemmer. Den seneste medlemsundersøgelse blev foretaget i slutningen af 2012. 1 Environmental, Social and Governance 2 Lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011 om finansiel virksomhed 3 Bekendtgørelse nr. 112 af 7. februar 2013 4 UN Global Compact www.unglobalcompact.org 5 UN Principles for Responsible Investments - www.unpri.org 6 www.eogs.dk/graphics/publikationer/csr/vejledning_om_ansvarlige_investeringer_sep2010.pdf 7 http://raadetforsamfundsansvar.dk/file/431139/vejledning_statsobligationer.pdf 3
Retningslinjerne i korte træk Summarisk er det Pensionskassernes målsætning at arbejde ud fra følgende principper: Overholdelse af lovgivning: Pensionskasserne ønsker ikke, at deres investeringer bidrager til overtrædelse af gældende lovgivning. Menneskerettigheder Pensionskasserne ønsker ikke, at deres investeringer bidrager til handlinger, som direkte krænker menneskerettigheder, eller som indirekte opfordrer eller medvirker til krænkelse af menneskerettigheder. Arbejdstagerrettigheder Pensionskasserne ønsker ikke, at deres investeringer bidrager til handlinger, som direkte krænker fri forenings- og organisationsret, eller som indirekte opfordrer eller medvirker til krænkelse af fri forenings- og organisationsret. Pensionskasserne ønsker ikke, at deres investeringer hverken direkte eller indirekte bidrager til arbejds- og ansættelsesforhold, som foregår under tvang. Pensionskasserne ønsker ikke, at deres investeringer hverken direkte eller indirekte bidrager til ulovligt børnearbejde. Pensionskasserne ønsker ikke, at deres investeringer hverken direkte eller indirekte bidrager til arbejds- og ansættelsesforhold, hvor diskrimination finder sted. Pensionskasserne ønsker ikke, at deres investeringer hverken direkte eller indirekte bidrager til handlinger, som medfører manglende sikkerhed, sundhed og ringe arbejdsmiljøforhold på arbejdspladser. Miljø Pensionskasserne ønsker ikke, at deres investeringer forårsager alvorlig og langsigtet skade på miljøet. Korruption Pensionskasserne ønsker ikke, at deres investeringer bidrager til grove tilfælde af korruption. Kontroversielle våben Pensionskasserne ønsker ikke, at deres investeringer bidrager til aktiviteter forbundet med antipersonelle landminer, klyngeammunition, atomvåben, biologiske våben eller kemiske våben. Sanktioner Pensionskasserne ønsker ikke, at deres investeringer bidrager til handlinger i strid med sanktioner, der er vedtaget af FN eller EU og enten tiltrådt af Danmark eller direkte gældende i Danmark. Brud på andre grundlæggende normer Såfremt der er udøvet brud på andre grundlæggende normer end de ovenfor nævnte, kan Pensionskasserne træffe en konkret beslutning om, at den pågældende overtrædelse skal være omfattet af Pensionskassernes retningslinjer. God selskabsledelse Retningslinjerne for god selskabsledelse hos danske selskaber tager udgangspunkt i de til enhver tid gældende anbefalinger, udarbejdet af Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse. Retningslinjerne for god selskabsledelse hos udenlandske selskaber tager udgangspunkt i dels ICGN s Global Corporate Governance Principles, dels lovgivning og anbefalinger for god selskabsledelse i de relevante lande. 4
Fremgangsmåde i korte træk Undersøgelser For at kunne afklare, hvilke selskaber eller lande beskyldes for at overtræde Pensionskassernes retningslinjer, foretages en global screening af investeringsuniverset for så vidt angår børsnoterede selskaber og lande. Screeningydelserne leveres af dertil specialiserede eksterne konsulenter. Ved investeringer i unoterede selskaber foretages en fortrolig og detaljeret gennemgang af de relevante interne forhold i selskaberne, når investeringen overvejes. Når investeringen i unoterede selskaber er foretaget, føres der regelmæssig kontrol af de relevante interne forhold i selskaberne. De børsnoterede selskaber og lande, som beskyldes for at overtræde Pensionskassernes retningslinjer, bliver optaget på en fokusliste. På fokuslisten optages også børsnoterede selskaber og lande, som på anden vis er blevet identificeret til potentielt at overtræde retningslinjerne. Fokuslisten Børsnoterede selskaber og lande, der er optaget på fokuslisten, bliver vurderet med henblik på at afklare, om der er hold i beskyldningerne. De selskaber, som vurderes at have overtrådt retningslinjerne, bliver efter en konkret vurdering opdelt i to kategorier: 1) Selskaber, hvor de ønskede forbedringer forventes opnået via en dialog, bliver optaget på dialoglisten. 2) Selskaber, hvor dialogen forventes at ende resultatløst, bliver optaget på eksklusionslisten. De lande, som vurderes at have overtrådt retningslinjerne, bliver efter en konkret vurdering ligeledes opdelt i to kategorier: 1) Lande, som har overtrædelser af alvorlig karakter, bliver optaget på overvågningslisten. 2) Lande, hvor investeringer i landets statsobligationer er forbudt på baggrund af en sanktion, eller det vurderes, at overtrædelserne er af særlig alvorlig karakter, bliver optaget på eksklusionslisten. Pensionskasserne må gerne investere i selskaber og lande, der figurerer på fokuslisten. Dialoglisten for børsnoterede selskaber Børsnoterede selskaber, der er optaget på dialoglisten, kontaktes med henblik på dialog. Formålet med dialogen er dels at afklare de nærmere forhold omkring overtrædelserne, dels kommunikere ønsker til forbedringer til selskabet. Da dialog med selskaberne er meget resurse- og tidskrævende, og bedre resultater opnås ofte ved koordinerede henvendelser fra en gruppe af investorer, er der indgået en samarbejdsaftale med en dertil specialiseret ekstern konsulent, der står for det praktiske arbejde med dialogen. Dog sørger Pensionskasserne selv for dialog med danske selskaber, idet kendskabet til markedet, selskaberne og de andre lokale investorer gør det muligt og frugtbart. Pensionskasserne må gerne investere i selskaber, der figurerer på dialoglisten. Overvågningslisten for lande Lande på overvågningslisten holdes under observation med henblik på at vurdere udviklingen. Pensionskasserne må gerne investere i lande, der figurerer på overvågningslisten. Eksklusionslisten Såfremt det vurderes, at en dialog med selskabet ikke er formålstjenstlig eller en dialog gennem længere tid ikke har opfyldt Pensionskassernes forventninger, kan Pensionskasserne træffe en beslutning om eksklusion og optage selskabet på eksklusionslisten. Lande bliver optaget på eksklusionslisten, hvis investeringer i landets statsobligationer er forbudt på baggrund af en sanktion, eller det vurderes, at overtrædelserne er af særlig alvorlig karakter. 5
Pensionskasserne må ikke investere i børsnoterede selskaber og lande, der fremgår af eksklusionslisten. Særligt ved investeringer i fast ejendom skal det så vidt muligt sikres, at ejendomme, som Pensionskasserne har investeret i, ikke udlejes til selskaber, som er ekskluderede af Pensionskasserne. Inklusion Et selskab eller et land bliver ikke nødvendigvis ekskluderet af Pensionskassernes investeringsunivers for evigt. Såfremt et ekskluderet selskab eller et land ikke længere overtræder Pensionskassernes retningslinjer, kan Pensionskasserne beslutte, at det pågældende selskab eller land skal inkluderes. Når et selskab eller land er inkluderet, må Pensionskasserne gerne genoptage investeringer i det selskab eller land. Afstemning på generalforsamlinger Der afgives stemmer til generalforsamlinger på alle stemmeberettigede aktier i investeringsporteføljen. Der stemmes også på virksomhedsobligationer i de særlige tilfælde, hvor stemmeafgivelse er mulig. Stemmerne afgives i overensstemmelse med anbefalinger fra selskabernes bestyrelser, medmindre forslagene strider mod Pensionskassernes retningslinjer på de respektive områder. Såfremt der stemmes imod et forslag på dagsordenen, begrundes valget over for selskabet. Ligeledes informeres selskabet om, hvilke tiltag er nødvendige at foretage for, at et tilsvarende forslag på dagsordenen støttes næste gang. Da Pensionskasserne har investeringer i mange selskaber over hele verden, og da målrettet afstemning kræver indgående kendskab til forholdene og lovgivning i de respektive lande, benyttes for så vidt angår udenlandske aktier en dertil specialiseret ekstern rådgiver. Rådgivningen vedrørende de danske aktier er ikke nødvendig, da kendskabet til markedet og selskaberne gør det praktisk muligt at afgive stemmerne uden. I de situationer, hvor der ikke er knyttet stemmeret til investeringen, forsøges opnåelse af anden form for indflydelse. Gruppesøgsmål Pensionskasserne betragter deltagelse i gruppesøgsmål som en del af aktivt ejerskab. Derfor deltager Pensionskasserne i gruppesøgsmål mod selskaber, hvis Pensionskasserne har lidt et tab i forbindelse med en investering i selskabet, og tabet skyldes selskabets manglende overholdelse af lovgivning. En detaljeret beskrivelse af grundlaget, retningslinjerne, kriterierne for undersøgelserne og håndtering af selskaberne og lande, der enten beskyldes for at overtræde eller overtræder retningslinjerne, fremgår af regelsættet nedenfor. 6
KAPITEL 1. ANVENDELSESOMRÅDE 1. Aktivklasser Stk. 1. Retningslinjerne finder anvendelse for investeringer i aktier, virksomhedsobligationer og statsobligationer, der foretages af Arkitekternes Pensionskasse, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger samt MP Pension Pensionskassen for Magistre og Psykologer (herefter Pensionskasserne ) enten sammen eller hver for sig. Retningslinjerne finder anvendelse på både direkte og indirekte investeringer (f.eks. via en investeringsforening eller en fond). Stk. 2. Ved aktier i disse retningslinjer forstås: 1) børsnoterede aktier; 2) direkte afledte produkter af børsnoterede aktier; 3) unoterede aktier. Stk. 3. Ved virksomhedsobligationer i disse retningslinjer forstås: 1) virksomhedsobligationer eller kreditprodukter relateret til en enkel virksomhed; 2) direkte afledte produkter af virksomhedsobligationer eller kreditprodukter relateret til en enkel virksomhed. KAPITEL 2. EMNER 2. Overholdelse af lovgivning Pensionskasserne ønsker ikke, at deres investeringer bidrager til overtrædelse af gældende lovgivning. 3. Menneskerettigheder menneskerettigheder tager udgangspunkt i princip 1 og 2 i FN s Global Compact (se Bilag A) og FN s Verdenserklæring om menneskerettighederne af 1948. bidrager til handlinger, som direkte krænker menneskerettigheder, eller som indirekte opfordrer eller medvirker til krænkelse af menneskerettigheder. Stk. 3. Ved menneskerettigheder i disse retningslinjer forstås eksempelvis: a. retten til ikke at blive diskrimineret; b. retten til liv, frihed og personlig sikkerhed; c. forbud mod slaveri; d. beskyttelse mod fysisk vold, tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling; e. retten til lige behandling og beskyttelse for loven; f. beskyttelse mod vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning; g. retten til privatliv, ejendom og til at bevæge sig frit; h. retten til tanke-, tros- og religionsfrihed; i. retten til ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed; j. retten til at stemme og stille op til valg; k. retten til social tryghed; l. retten til arbejde, samt hvile og fritid; m. retten til uddannelse; n. retten til tilstrækkelig levestandard; o. retten til at deltage i det kulturelle liv og den videnskabelige udvikling; p. retten til en nationalitet. 4. Arbejdstagerrettigheder fri forenings- og organisationsret fri forenings- og organisationsret tager udgangspunkt i princip 3 i FN s Global Compact (se Bilag A) og følgende internationale dokumenter: 1) Art. 20 i FN s Verdenserklæring om menneskerettighederne af 1948; 2) ILO konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig af 1948; 3) ILO konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger af 1949. bidrager til handlinger, som direkte krænker fri forenings- og organisationsret, eller som indirekte opfordrer eller medvirker til krænkelse af fri foreningsog organisationsret. Stk. 3. Ved fri forenings- og organisationsret i disse retningslinjer forstås eksempelvis: a. retten til at oprette eller tilslutte sig organisationer eller foreninger efter eget valg, uden forudgående tilladelse og uden foranstaltninger, der skader arbejdstageren; b. retten til organisationers frivillige forhandlinger med henblik på regulering af arbejdsvilkårene gennem kollektive overenskomster. 5. Arbejdstagerrettigheder udryddelse af tvangsarbejde udryddelse af tvangsarbejde tager udgangspunkt i princip 4 i FN s Global Compact (se Bilag A) og følgende internationale dokumenter: 1) ILO konvention nr. 29 om tvangsarbejde af 1930; 2) ILO konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde af 1957. hverken direkte eller indirekte bidrager til arbejds- og ansættelsesforhold, som foregår under tvang. Stk. 3. Ved arbejds- og ansættelsesforhold, som foregår under tvang, i disse retningslinjer forstås eksempelvis: a. benyttelse af arbejde som straf, uden at vedkommende frivilligt har tilbudt sin arbejdskraft; b. brugen af tvungent eller pligtmæssigt arbejde som middel til politisk tvang eller straf for bestemte politiske eller ideologiske synspunkter; c. brugen af tvungent eller pligtmæssigt arbejde som metode til at mobilisere og 7
anvende arbejdskraft med henblik på økonomisk udvikling; d. brugen af tvungent eller pligtmæssigt arbejde som middel til opretholdelse af arbejdsdisciplin; e. brugen af tvungent eller pligtmæssigt arbejde som straf for at have deltaget i strejker; f. brugen af tvungent eller pligtmæssigt arbejde som middel til forskelsbehandling på grund af race, social stilling, nationalitet eller religion. 6. Arbejdstagerrettigheder afskaffelse af børnearbejde afskaffelse af børnearbejde tager udgangspunkt i princip 5 i FN s Global Compact (se Bilag A) og følgende internationale dokumenter: 1) FN s konvention om barnets rettigheder af 1989; 2) ILO konvention nr. 138 om minimumsalder af 1973; 3) ILO konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde af 1999. hverken direkte eller indirekte bidrager til ulovligt børnearbejde. Stk. 3. Ved ulovligt børnearbejde i disse retningslinjer forstås eksempelvis: a. børnearbejdere under 18 år til at udføre farligt arbejde, der kan skade deres sundhed, sikkerhed eller moral; b. børnearbejdere under 15 år i I-lande til udførsel af almindeligt arbejde; c. børnearbejdere under 14 år i U-lande, der har ratificeret ILO konventioner nr. 138 og nr. 182 med henvisning til særreglen om lavere alder, til udførsel af almindeligt arbejde; d. børnearbejdere under 13 år i I-lande til udførsel af let arbejde; e. børnearbejdere under 12 år i U-lande, der har ratificeret ILO konventioner nr. 138 og nr. 182 med henvisning til særreglen om lavere alder, til udførsel af let arbejde. 7. Arbejdstagerrettigheder afskaffelse af diskrimination afskaffelse af diskrimination tager udgangspunkt i princip 6 i FN s Global Compact (se Bilag A) og følgende internationale dokumenter: 1) Art. 2 og 23 i FN s Verdenserklæring om menneskerettighederne af 1948; 2) ILO konvention nr. 100 om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi af 1951; 3) ILO konvention nr. 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv af 1958. hverken direkte eller indirekte bidrager til arbejds- og ansættelsesforhold, hvor diskrimination finder sted. Stk. 3. Ved arbejdsforhold, hvor diskrimination finder sted, i disse retningslinjer forstås situationer, hvor der eksempelvis krænkes: a. retten til lige løn for mandlige og kvindelige arbejdstagere for arbejde af samme værdi; b. retten til ligestilling i forhold til en persons adgang til arbejde, herunder uanset race, farve, køn, religion, politisk anskuelse, national eller social oprindelse; c. retten til ligestilling, når en person er i arbejde, herunder uanset race, farve, køn, religion, politisk anskuelse, national eller social oprindelse. 8. Arbejdstagerrettigheder sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø på arbejdspladser tager udgangspunkt i følgende internationale dokumenter: 1) ILO konvention nr. 155 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø af 1981; 2) ILO konvention nr. 161 om arbejdssundhed og service af 1985. hverken direkte eller indirekte bidrager til handlinger, som medfører manglende sikkerhed, sundhed og ringe arbejdsmiljøforhold på arbejdspladser. Stk. 3. Ved manglende sikkerhed, sundhed og ringe arbejdsmiljøforhold på arbejdspladser i disse retningslinjer forstås eksempelvis situationer, hvor der ikke er: a. sikret, at arbejdssteder, maskiner, udstyr og arbejdsprocesser er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige; b. sikret, at kemiske, fysiske og biologiske stoffer ikke udgør nogen sundhedsfarer; c. sørget for særligt arbejdstøj og personlige værnemidler til at forebygge ulykker og sundhedsskadelige virkninger; d. sørget for passende undervisning på det sikkerheds- og sundhedsmæssige område. 9. Miljø miljø tager udgangspunkt i bl.a. princip 7, 8 og 9 i FN s Global Compact (se Bilag A) og følgende internationale dokumenter: 1) Montreal Protokollen af 1987 vedrørende reduktion af forbruget af kemikalier, der forårsager skade på ozonlaget; 2) Konvention om biodiversitet af 1992 vedrørende bevaring og bæredygtig anvendelse af komponenterne i biodiversiteten; 3) Kyoto Protokollen af 1998 vedrørende stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. 8
forårsager alvorlig og langsigtet skade på miljøet. Stk. 3. Ved skade på miljøet i disse retningslinjer forstås eksempelvis: a. produktion af ozonnedbrydende kemikalier, undladelse af at stoppe brugen af og udfasning af disse kemikalier, samt ignorering af regler om import og eksport af ozonnedbrydende kemikalier; b. betydelig negativ indflydelse på økosystemer, oprindelige indbyggere eller populationer af særlige arter i naturlige omgivelser i såvel særlige bevaringsværdige områder, udpeget af FN, som andre områder med særlige artsrigdomme; c. betydelig negativ indflydelse på biodiversiteten ved at fælde bevaringsværdige skove med henblik på anvendelse til landbrug eller skovbrug; d. betydelig negativ indflydelse på biodiversiteten gennem uholdbar indsamling, anvendelse eller detailsalg af truede arter af flora eller fauna; e. handlinger, hvorved man offentligt modsætter sig intentionerne om stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren; f. forurening af vand, jord og luft, og stort udslip af drivhusgasser i atmosfæren. 10. Anti-korruption anti-korruption tager udgangspunkt i princip 10 i FN s Global Compact (se Bilag A) og følgende internationale dokumenter: 1) FN s konvention mod korruption af 2003; 2) Kap 6. i OECD s retningslinjer for multinationale selskaber. bidrager til grove tilfælde af korruption. Stk. 3. Ved korruption i disse retningslinjer forstås eksempelvis situationer, hvor der bliver tilbudt, lovet, givet, opkrævet eller modtaget bestikkelse eller andre uretmæssige fordele. 11. Antipersonelle landminer antipersonelle landminer tager udgangspunkt i Ottawa konventionen af 1997, som har til formål at forbyde brugen af antipersonelle landminer. bidrager til aktiviteter forbundet med antipersonelle landminer. Stk. 3. Ved aktiviteter forbundet med antipersonelle landminer i disse retningslinjer forstås eksempelvis: 1) brugen, udvikling, fremstilling, erhvervelse, oplagring, bibeholdelse eller overførsel til nogen af: a. antipersonelle landminer eller b. centrale komponenter i antipersonelle landminer; 2) støtte, opfordring eller overtalelse af andre til at tage del i aktiviteter nævnt under nr. 1. 12. Klyngeammunition klyngeammunition tager udgangspunkt i Oslo konventionen af 2008, som har til formål at forbyde visse typer af klyngeammunition. bidrager til aktiviteter forbundet med klyngeammunition. Stk. 3. Ved aktiviteter forbundet med klyngeammunition i disse retningslinjer forstås: 1) brugen, udvikling, fremstilling, erhvervelse, oplagring, bibeholdelse eller overførsel til nogen af: a. klyngeammunition, der er i strid med Oslo konventionen; b. centrale komponenter i klyngeammunition, der er i strid med Oslo konventionen; 2) støtte, opfordring eller overtalelse af andre til at tage del i aktiviteter nævnt under nr. 1. 13. Atomvåben atomvåben tager udgangspunkt i Traktaten om ikkespredning af atomvåben af 1970. bidrager til aktiviteter forbundet med atomvåben. Stk. 3. Ved atomvåben i disse retningslinjer forstås eksempelvis: 1) nukleare sprænghoveder; 2) komponenter, som udelukkende eller primært anvendes i nukleare sprænghoveder; 3) missiler, som udelukkende eller primært anvendes til levering af nukleare sprænghoveder; 4) komponenter til missiler, som udelukkende eller primært anvendes til levering af nukleare sprænghoveder; 5) leveringssystemer og platforme, der udelukkende eller primært anvendes til levering af nukleare sprænghoveder; 6) ejerskab, forvaltning, drift, m.v. af en atomvåbenbase eller lignende anlæg. Stk. 4. Ved aktiviteter forbundet med atomvåben i disse retningslinjer forstås: 1) erhvervelse eller produktion af atomvåben; 2) søgning eller modtagelse af assistance til produktion af atomvåben; 3) hjælp, opfordring eller overtalelse af andre til erhvervelse, produktion eller kontrol over atomvåben; 4) modtagelse af atomvåben fra andre; 5) overførsel af atomvåben eller kontrol over atomvåben til andre. 9
14. Biologiske våben biologiske våben tager udgangspunkt i Konventionen om biologiske og toksiske våben af 1972. bidrager til aktiviteter forbundet med biologiske våben. Stk. 3. Ved aktiviteter forbundet med biologiske våben i disse retningslinjer forstås: 1) brugen, udvikling, fremstilling, erhvervelse, oplagring, bibeholdelse eller overførsel til nogen af: a. biologiske våben; b. centrale komponenter i biologiske våben; 2) støtte, opfordring eller overtalelse af andre til at tage del i aktiviteter nævnt under nr. 1. 15. Kemiske våben kemiske våben tager udgangspunkt i Konventionen om kemiske våben af 1997. bidrager til aktiviteter forbundet med kemiske våben. Stk. 3. Ved aktiviteter forbundet med kemiske våben i disse retningslinjer forstås: 1) brugen, udvikling, fremstilling, erhvervelse, oplagring, bibeholdelse eller overførsel til nogen af: a. kemiske våben; b. centrale komponenter i kemiske våben; 2) støtte, opfordring eller overtalelse af andre til at tage del i aktiviteter nævnt under nr. 1. 16. Sanktioner Stk. 1. Pensionskasserne ønsker ikke, at deres investeringer bidrager til handlinger i strid med sanktioner, der er: 1) vedtaget af FN eller EU og 2) tiltrådt af Danmark eller direkte gældende i Danmark. 17. Brud på andre grundlæggende normer Såfremt der er udøvet brud på andre grundlæggende normer end dem, der er nævnt i 2-16, kan Pensionskasserne træffe en konkret beslutning om, at den pågældende overtrædelse skal være omfattet af retningslinjerne. KAPITEL 3. SÆRLIGT FOR INVESTERINGER I BØRSNOTEREDE AKTIER OG VIRKSOMHEDSOB- LIGATIONER 18. Screening Undersøgelsen af, hvilke børsnoterede selskaber beskyldes for at overtræde Pensionskassernes retningslinjer vedrørende de emner, der er nævnt i kapitel 2, består i en global screening. 19. Fokuslisten På fokuslisten bliver optaget børsnoterede selskaber, som: 1) fremkommer i forbindelse med screeningen, jfr. 18; 2) bliver optaget på fokuslisten jfr. 17; 3) på anden vis er identificeret til potentielt at overtræde retningslinjerne. 20. Behandling Stk. 1. Der foretages en konkret vurdering af, om selskaber på fokuslisten overtræder retningslinjerne. Stk. 2. Såfremt det vurderes, at et selskab på fokuslisten overtræder retningslinjerne, foretages en konkret og individuel vurdering af: 1) om det via en dialog er muligt at opnå de forbedringer, der er nødvendige for, at selskabet overholder retningslinjerne og 2) hvorvidt der forventes at være proportionalitet mellem de resurser en sådan dialog vil kræve og de resultater, som dialogen forventes at munde ud i. Stk. 3. Såfremt vurderingen resulterer i, at der kan svares bekræftende på betingelserne i stk. 2, bliver selskabet vurderet som egnet til dialog og optaget på dialoglisten. Stk. 4. Selskaber, der er optaget på fokuslisten, må gerne indgå i Pensionskassernes investeringsunivers. 21. Dialoglisten Dialoglisten indeholder børsnoterede selskaber, som: 1) er optaget på dialoglisten jfr. 17; 2) er optaget på dialoglisten, jfr. 20, stk. 3; 3) overtræder retningslinjer om god selskabsledelse, jfr. 25; 4) på en dagsorden for en generalforsamling har fremsat forslag til afstemning, der på baggrund af retningslinjerne giver anledning til at gå i dialog med selskabet; 5) er ekskluderede, jfr. 23, men har udtrykt et ønske om at gå i dialog og opfylder betingelserne herfor i 20, stk. 3; 6) af andre årsager vurderes til at være nødvendige at gå i dialog med. 22. Dialogen Stk. 1. Under dialogen med selskaber, der fremgår af dialoglisten: 1) stilles konkrete spørgsmål til selskaberne til brug for en nærmere afklaring af de forhold, der har resulteret i, at dialogen med selskabet er påbegyndt; 2) opstilles en oversigt over de betingelser, som selskabet bør opfylde, for at kunne overholde retningslinjerne. Stk. 2. Dialog med børsnoterede selskaber, som Pensionskasserne har investeret i, har prioritet frem for selskaber, hvor Pensionskasserne ikke er ejere. 10
Stk. 3. Såfremt målsætningen med dialogen er sammenfaldende med andre investorers, forsøges indgåelse af et samarbejde om dialogen med disse investorer. Stk. 4. Selskaber, som er optaget på dialoglisten og hvor dialogen er påbegyndt, må gerne indgå i Pensionskassernes investeringsunivers. Undtaget herfra er selskaber, der er nævnt i 21, stk. 1, nr. 5. 23. Eksklusionslisten Stk. 1. Pensionskasserne kan træffe en beslutning om, at et børsnoteret selskab, der overtræder retningslinjerne, skal optages på eksklusionslisten, såfremt: 1) det vurderes, at en dialog ikke forventes at resultere i de forbedringer, der er nødvendige for, at selskabet overholder retningslinjerne, eller 2) det vurderes, at der ikke forventes at være proportionalitet mellem de resurser en dialog vil kræve og de resultater, som dialogen forventes at munde ud i, eller 3) et forsøg på en dialog med selskabet ikke har resulteret i det ønskede effekt, eller 4) det via henvendelser til selskabet, der er optaget på fokuslisten, ikke har været muligt at fremskaffe de nødvendige faktiske oplysninger, der skal danne grundlag for Pensionskassernes vurdering af, om retningslinjerne er overtrådt, eller 5) selskabet er hjemmehørende i et land, der er ekskluderet, og staten har afgørende indflydelse i selskabet, f.eks. som majoritetsaktionær. Stk. 2. Markeds- og branchespecifikke forhold vil altid blive inddraget i beslutningen om optagelse af et selskab på eksklusionslisten. Stk. 3. Selskaber, der er optaget på eksklusionslisten, må ikke indgå i Pensionskassernes investeringsunivers. Stk. 4. Såfremt Pensionskasserne har investeringer i et selskab, som er optaget på eksklusionslisten, skal Pensionskasserne søge disse investeringer afhændet hurtigst muligt. 24. Inklusion Stk. 1. Pensionskasserne kan træffe beslutning om, at et børsnoteret selskab, der er ekskluderet, skal inkluderes, såfremt selskabet ikke længere overtræder retningslinjerne. Stk. 2. Selskaber, der er inkluderet jfr. stk. 1 må gerne indgå i Pensionskasserne investeringsunivers. 25. God selskabsledelse Stk. 1. Retningslinjer for god selskabsledelse hos danske børsnoterede selskaber tager udgangspunkt i de til enhver tid gældende anbefalinger, udarbejdet af Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse. Stk. 2. Retningslinjer for god selskabsledelse hos udenlandske børsnoterede selskaber tager udgangspunkt i de til enhver tid gældende: 1) ICGN s Global Corporate Governance Principles og 2) lovgivning og anbefalinger for god selskabsledelse i de relevante lande. 26. Afstemning på generalforsamlinger Stk. 1. Der afgives stemmer til generalforsamlinger på alle stemmeberettigede aktier og virksomhedsobligationer i børsnoterede selskaber, hvor stemmeafgivelsen er mulig. Stk. 2. Stemmerne afgives i overensstemmelse med anbefalinger fra selskabets bestyrelse, medmindre forslaget strider mod retningslinjerne. Stk. 3. Såfremt der stemmes imod et forslag på dagsordenen: 1) begrundes valget over for selskabet og 2) der angives, hvilke tiltag fra selskabets side er nødvendige for at et tilsvarende forslag på dagsordenen kan støttes næste gang. 27. Koncernforbundne selskaber Stk. 1. Såfremt et børsnoteret selskab, der beskyldes for eller har overtrådt retningslinjerne, har et moderselskab, betragtes moderselskabet for beskyldt for eller at have overtrådt retningslinjerne. Stk. 2. Med et moderselskab i disse retningslinjer forstås et selskab, som udøver en bestemmende indflydelse over et andet selskab, f.eks. ved at eje mere end halvdelen af stemmerettighederne i et andet selskab. 28. Ejerandele i andre selskaber Såfremt et børsnoteret selskab ejer andele i et andet selskab uden at være koncernforbundet med dette, jfr. 27, og det andet selskab beskyldes for eller har overtrådt retningslinjerne, betragtes selskabet selv som beskyldt for eller at have overtrådt retningslinjerne, hvis Pensionskasserne i den konkrete situation vurderer, at: 1) selskabet har tilstrækkelig indflydelse i det andet selskab for at kunne arbejde mod at bringe overtrædelsen til ophør, eller 2) alvoren i overtrædelsen ikke berettiger selskabet til at eje aktier i det andet selskab. 29. Underleverandører, samarbejdspartnere og lignende Stk. 1. Underleverandører, samarbejdspartnere og lignende til børsnoterede selskaber, som Pensionskasserne har investeret i eller påtænker at investere i, er ikke omfattet af retningslinjerne, medmindre disse underleverandører, samarbejdspartnere og lignende: 1) er selskaber, som Pensionskasserne har investeret i eller påtænker at investere i; 2) er koncernforbundne selskaber, jfr. 27; 3) vurderes til at være beskyldt for eller at have overtrådt retningslinjerne, jfr. 28. Stk. 2. Pensionskasserne kan på grundlag af en konkret vurdering lade en underleverandør, en samarbejdspartner og lignende være omfattet af retningslinjerne, selvom vedkommende er undtaget jfr. stk. 1. 11
KAPITEL 4. SÆRLIGT FOR INVESTERINGER I UNOTEREDE SELSKABER 30. Undersøgelsen Stk. 1. Undersøgelsen af, hvilke unoterede selskaber beskyldes for at overtræde Pensionskassernes retningslinjer vedrørende de emner, der er nævnt i kapitel 2, består i: 1) en fortrolig og detaljeret gennemgang af de relevante interne forhold for unoterede selskaber, når investeringen i disse overvejes; 2) regelmæssig kontrol af de relevante interne forhold i unoterede selskaber, når investeringen er foretaget. 31. Behandling Stk. 1. Såfremt det på baggrund af undersøgelsen i 30 vurderes, at et unoteret selskab overtræder retningslinjerne: 1) kan en ny investering i selskabet ikke foretages, medmindre det vurderes, at det via en dialog er muligt at opnå de forbedringer, der er nødvendige for, at selskabet overholder retningslinjerne; 2) skal der i forbindelse med eksisterende investeringer foretages en konkret og individuel vurdering af, om det det via en dialog er muligt at opnå de forbedringer, der er nødvendige for, at selskabet overholder retningslinjerne. Stk. 3. Såfremt vurderingen i stk. 1. resulterer i, at selskabet vurderes egnet til dialog, kan nye investeringer i selskabet foretages og de eksisterende investeringer forsætte. Stk. 4. Under dialogen: 1) stilles konkrete spørgsmål til selskabet til brug for en nærmere afklaring af de forhold, der har resulteret i, at dialogen med selskabet er påbegyndt; 2) opstilles en oversigt over de betingelser, som selskabet bør opfylde, for at kunne overholde retningslinjerne. Stk. 5. Såfremt vurderingen i stk. 1 resulterer i, at selskabet ikke vurderes egnet til dialog kan nye investeringer i selskabet ikke foretages, og de eksisterende investeringer skal forsøges afhændet bedst muligt. Det samme gælder, hvis et forsøg på en dialog med selskabet ikke har resulteret i det ønskede effekt. 32. Afstemning på generalforsamlinger Stk. 1. Der afgives stemmer til generalforsamlinger på alle stemmeberettigede unoterede aktier. Såfremt der er investeret på en måde, som ikke giver Pensionskasserne stemmeret, forsøges opnåelse af tilsvarende indflydelse i selskabet på anden vis, f.eks. via medlemskab af Advisory Board. Stk. 2. Stemmerne afgives i overensstemmelse med anbefalinger fra selskabets bestyrelse, medmindre forslaget strider mod retningslinjerne. Stk. 3. Såfremt der stemmes imod et forslag på dagsordenen: 1) begrundes valget over for selskabet og 2) der angives, hvilke tiltag fra selskabets side er nødvendige for at et tilsvarende forslag på dagsordenen kan støttes næste gang. KAPITEL 5. SÆRLIGT FOR INVESTERINGER I FAST EJENDOM 33. Præferencer Pensionskasserne har en præference for ejendomme, der har opnået en anerkendt certificering som f.eks. LEED (Leadership in Energy and Environmental Design). 34. Udlejning til selskaber på eksklusionslisten Det sikres så vidt muligt, at ejendomme, som Pensionskasserne har investeret i, ikke udlejes til selskaber, som optræder på Pensionskassernes eksklusionsliste. KAPITEL 6. SÆRLIGT FOR INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 35. Screening Stk. 1. Undersøgelsen af, hvilke lande beskyldes for at overtræde Pensionskassernes retningslinjer vedrørende de emner, der er nævnt i kapitel 2, består i en global screening. Stk. 2. Lande, som fremkommer på baggrund af screeningen, jfr. stk. 1, bliver optaget på en fokusliste. 36. Fokuslisten Stk. 1. Fokuslisten indeholder lande, som: 1) fremkommer i forbindelse med screeningen; 2) på anden vis er identificeret til potentielt at overtræde retningslinjerne. Stk. 2. Der foretages en konkret vurdering af, om lande på fokuslisten overtræder retningslinjerne. Stk. 3. Såfremt det vurderes, at et land på fokuslisten overtræder retningslinjerne, foretages en individuel vurdering af alvoren for overtrædelsernes karakter. Stk. 4. Lande, der er optaget på fokuslisten, må gerne indgå i Pensionskassernes investeringsunivers. 37. Overvågningslisten Stk. 1. Såfremt det vurderes, at overtrædelserne er af alvorlig karakter, bliver landet optaget på en overvågningsliste. Stk. 2. Lande på overvågningslisten holdes under observation med henblik på at vurdere udviklingen. Stk. 3. Lande, der er optaget på overvågningslisten, må gerne indgå i Pensionskassernes investeringsunivers. 12
38. Eksklusionslisten Stk. 1. Pensionskasserne kan træffe en beslutning om, at et land, der overtræder retningslinjerne, skal optages på eksklusionslisten, såfremt: 1) investeringer i landets statsobligationer er forbudt grundet en sanktion, der er vedtaget af FN eller EU, og enten tiltrådt af Danmark eller direkte gældende i Danmark; 2) det vurderes, at overtrædelserne er af særlig alvorlig karakter uden, at der i den senere tid kunne konstateres positiv udvikling i landet, og uden, at der er indikationer for en positiv udvikling i landet i nærmeste fremtid. Stk. 2. Lande, der er optaget på eksklusionslisten, må ikke indgå i Pensionskassernes investeringsunivers. Stk. 3. Såfremt Pensionskasserne har investeringer i et land, som er optaget på eksklusionslisten, skal Pensionskasserne søge disse investeringer afhændet hurtigst muligt. 39. Inklusion Stk. 1. Pensionskasserne kan træffe en beslutning om, at et land, der er ekskluderet, skal inkluderes, såfremt: 1) landet ikke længere overtræder retningslinjerne; 2) der ikke længere er en gældende sanktion, jfr. 38, stk. 1, nr. 1; 3) der konstateres positiv udvikling i landet, som vurderes at have positiv effekt på de overtrædelser, der har ligget til grund for eksklusionen. Stk. 2. Lande, der er inkluderet jfr. stk. 1 må gerne indgå i Pensionskassernes investeringsunivers. KAPITEL 7. DELTAGELSE I GRUPPESØGSMÅL 40. Formål Stk. 1. Formål med Pensionskassernes deltagelse i gruppesøgsmål er at opnå: 1) materielle resultater i form af udbetaling af erstatning i tilfælde, hvor Pensionskasserne har lidt et tab, og 2) immaterielle resultater i form af forbedringer af selskabsledelsen, hvor det muligt. 41. Betingelser Stk. 1. Pensionskasserne kan deltage i gruppesøgsmål mod et selskab, hvis Pensionskasserne har lidt et tab i forbindelse med en investering i selskabet, og tabet skyldes: 1) selskabets manglende overholdelse af forpligtelsen til at forsyne offentligheden med fyldestgørende og korrekt information om selskabets virke og selskabets økonomiske situation, eller 2) andre overtrædelser af lovgivningen, selskabet måtte være underlagt. 42. Monitorering Stk. 1. Undersøgelsen af, hvilke selskaber opfylder betingelserne for gruppesøgsmål i 41 foretages via en global monitorering af Pensionskassernes historiske beholdninger og transaktioner. 43. Deltagelsesniveau Stk. 1. Pensionskasserne deltager i gruppesøgsmål som et passivt gruppemedlem. Stk. 2. Undtaget herfra er situationer, hvor: 1) deltagelse i gruppesøgsmål og opnåelse af erstatning er mulig kun, hvis Pensionskasserne deltager som et aktivt medlem af gruppen, og 2) Pensionskasserne har vurderet, at sagens karakter, tabets størrelse og den anvendte jurisdiktion gør det frugtbart og praktisk muligt at deltage i søgsmålet. KAPITEL 8. IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER 44. Ikrafttræden Disse retningslinjer er vedtaget af Pensionskassernes bestyrelser den 13. marts 2014 og er gældende fra samme dato. 13
BILAG A FN s GLOBAL COMPACT PRINCIPPER FOR VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR Menneskerettigheder 1. Selskabet bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder; og 2. sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne. Arbejdstagerrettigheder 3. Selskabet bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling; 4. støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde; 5. støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde; og 6. afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold. Miljø 7. Selskabet bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer; 8. tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed; og 9. opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier. Anti-korruption 10. Selskabet bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.8 8 Oversættelsen af principperne til dansk er taget fra Implementering af Global Compact, udgivet af Udenrigsministeriet og United Nations Development Programme. 14
BILAG B FN s PRINCIPPER FOR ANSVARLIGE INVESTERINGER 1. Vi vil indarbejde ESG 9 forhold i vores investeringsanalyser og i vores beslutningsprocesser. 2. Vi vil være aktive ejere og indarbejde ESG forhold i vores ejerskabspolitik og praksis. 3. Vi vil søge tilfredsstillende offentliggørelse af ESG forhold i de selskaber, vi investerer i. 4. Vi vil understøtte accept og implementering af principperne indenfor investeringsindustrien. 5. Vi vil samarbejde med andre investorer for at øge effektiviteten i implementeringen af principperne. 6. Vi vil rapportere om vores aktiviteter og fremskridt mod implementering af principperne. 10 9 Environmental, Social and Governance 10 Denne oversættelse til dansk er uofficiel. Principperne på deres originalsprog kan læses på www.unpri.org/principles/ 15