Facadevejledning for Løgstør midtby
FORORD Lidt væk fra Limfjorden og beskyttet af de yderste husrækker ligger Løgstør bymidte som stedet, hvor menneskene, bygningerne, butikkerne og trafikken m.m. tilsammen danner et naturligt og levende bymiljø. Bymidten skal fremstå hyggelig og indbydende med det historiske købstadsmiljø, som er så karakteristisk for byen. For at inspirere og vejlede bygningsejerne ved istandsættelse af deres huse og butikker har kommunalbestyrelsen ladet denne vejledning udarbejde. Ved om- eller tilbygning af et hus er det vigtigt at betragte husets facade som en enhed, men også at se på den helhed som huset indgår i, herunder nabobebyggelsen. Facaden skal sættes i stand på en måde, som passer til huset, men huset skal også indpasses i forhold til de omkringliggende huse og det resterende gadebillede. Proportioner, farver, materialer, detaljer m.m. skal passe både for det enkelte hus, men også for gadebilledet som helhed. Vejledningen er delt op i ni afsnit. Hvert afsnit indeholder nogle generelle retningslinier og nogle konkrete anbefalinger, som man bør tage hensyn til ved ombygning af husene. Vejledningen indeholder yderligere fem konkrete eksempler på, hvordan husenes facader kunne se ud efter en ombygning. Vejledningen supplerer gældende lokalplan nr. 2.04 C1, C3, C4, C5 og C6. Vejledningen gælder i bymidten og omfatter Østerbrogade med en del af strækningen i tilstødende sidegader, d.v.s. en del af Jernbanegade, Blindebomgade, Torvegade, Fischersgade, Bredgade og Købmagergade. Indhold En byggesag................14 Tage.....................15 Kviste og tagvinduer..........16 Facader, karnapper og altaner....17 Vinduer...................18 Døre, porte og trapper.........19 Butiksfacader...............10 Tilbygning/Nybygning.........12 Tekniske installationer.........13 5 eksempler................14 3
EN BYGGESAG Når der skal opføres ny bebyggelse, ændres i en facade eller lignende, skal der udarbejdes et projekt og søges om byggetilladelse. I Byggeloven og gældende lokalplan for bymidten er der bestemmelser for, hvilke arbejder kommunen skal og kan give tilladelse til. Tilladelser til byggearbejder på bevaringsværdige bygninger i den øvrige del af byen, som ikke er omfattet af en lokalplan, vil også blive givet efter retningslinierne i denne vejledning. Byggetilladelse Når et byggeprojekt udarbejdes, kan kommunen i en vis udstrækning være behjælpelig med råd og vejledning, men ofte kan man også finde god hjælp på Lokalhistorisk Arkiv, som har en del fotos af byens bygninger op gennem tiden. Projektet skal godkendes af bygningens ejer, der formelt fremsender ansøgning om byggetilladelse. For at fremme en byggesag mest muligt skal ansøgningen om byggetilladelse indeholde: 1. Ansøgningsskema med ejers under- 1. skrift. 2. Oversigtsopmåling eller fotografi af 1. ejendommen som den ser ud på 1. ansøgningstidspunktet. 3. Facadetegning i 1:100 hvor de 1. ønskede ændringer er vist. 4. Lodrette snit i facaden i 1:50 1. (1:100) der viser de ønskede 1. ændringer. 5. Detailtegninger af ændringerne. 6. Oplysninger om materialer, farver 1. m.m. Prøver kan evt. vedlægges. 7. Oplysninger om evt. lovgivning, 1. planer samt dispensationer. Ansøgningen sendes til: Løgstør Kommune Teknik - Myndighed Torvegade 15 9670 Løgstør 4
TAGE Taget er af stor betydning for en bygnings helhedsindtryk, ligesom tagene er et væsentligt element i det samlede gadebillede. Oprindeligt var de fleste huse i Løgstør præget af et 45 sadeltag belagt med røde tegltagsten eller andet naturprodukt som f.eks. naturskifer. Det kan bryde helhedsindtrykket, hvis en husrække med tegltage pludselig forstyrres af en anden slags tagbelægning. Vedligeholdelse og ombygning skal derfor foretages med omtanke og tilpasses husets arkitektur, proportioner, materialer m.m. Anbefalinger Tagprofilet bør som hovedregel ikke ændres. Ved udskiftning af taget skal der bruges røde vingeteglsten. På mindre bygninger som udhuse og overdækkede skure skal anvendes røde vingeteglsten. Andet materiale som f.eks. tagpap, zink eller lign. kan eventu- elt anvendes. Tagrender eller nedløbsrør bør udføres i zink eller kobber. Skorstene bør sættes i stand og/eller føres tilbage til deres oprindelige udtryk. Brandkamme skal bevares og afdækkes med teglsten eller zink. Ved ombygning bør gesimser og frem- spring fremhæves eller etableres. Tårne og spir bør bevares eller genetab- leres i deres oprindelige form, materialer m.m. 5
KVISTE OG TAGVINDUER Mange huse i Løgstør blev oprindeligt opført uden kviste eller tagvinduer. Nutidige ønsker om at inddrage loftsetagen til nye boliger medfører ønske om indpasning af nye vinduer eller kviste. Afhængig af husets arkitektur og tagets udformning varierer mulighederne for indpasning af både kviste og vinduer fra hus til hus. Store kviste og glasflader kan virke dominerende i en tagflade, og generelt gælder det, at jo mindre vinduerne og/eller kvistene er, jo bedre integreres de i tagfladen. Anbefalinger Ved ombygning eller udskiftning bør eksisterende kviste bevares og sæt- tes i stand i samme materialer og dimensioner som oprindeligt. Efterisolering bør foretages indvendig. Ved inddragelse af nyt boligareal i tagetagen bør kviste i antal og stør- relse tilpasses husets rytme. Kviste bør placeres med samme rytme og bredde som vinduerne i den underliggende etage. Tagvinduer på husets gadeside bør placeres harmonisk i tagfladen i for- hold til husets øvrige facade. Tagvinduer på husets gårdside bør udføres så små som muligt. Evt. nye kvistaltaner og tagterrasser bør placeres på gårdsiden og tilpasses husets arkitektur. Rækværk bør holdes bag facadeflugten, og gesims og tagfod bør ikke gennemskæres. 6
FACADER, KARNAPPER OG ALTANER Facaden er bygningens ansigt udadtil, og arkitekturen viser sig i hele bygningens facade. Bygningerne danner byens rum, hvor facaderne udgør gaderummets vægge. Derfor er facadens udformning vigtig. Husene er udformet forskelligt, og alle huse skal ikke være ens eller bevares uændrede. Det er væsentligt at bevare de arkitektoniske kvaliteter, som er særlige for det enkelte hus. Det gælder om at afdække detaljer og få det enkelte hus ned at stå på jorden og fremhæve facadens rytme, dvs. den vandrette og lodrette opdeling samt placering af karnapper, altaner, døre og vinduer. Ved mere stilfærdige huse er arkitekturen måske ikke bevaringsværdig, hvorimod den helhed som huset indgår i kan have bevaringsværdig karakter. Ombygning eller indpasning af ny bebyggelse bør ske med hensyntagen til det samlede gadebilledes skala, farver og materialer. Anbefalinger Facadernes oprindelige arkitektur bør bevares med det formsprog, propor- tioner og detaljer, der hører til. Ved usikkerhed om den oprindelige faca- des udseende kan der evt. søges hjælp hos bygningsmyndighederne eller Lokalhistorisk Arkiv. Bygningen bør udgøre en synsmæs- sig konstruktiv helhed. Ved større ombygningsarbejder, ændringer, renovering m.m. bør faca- den så vidt muligt føres tilbage til sin oprindelige arkitektur, herunder fag- deling. Facadebeklædning bør ikke anven- des. Ved ombygning bør eksisterende facadebeklædning fjernes. Murværk skal stå som blank mur, berap- pet, vandskuret, pudset, malet eller kalket. Facadens farver bør afstemmes efter omgivelserne og husets arkitektur. Murpiller, detaljer og udsmykning bør bevares eller genetableres i samme materiale som det oprindelige. Nybyggeri i eksisterende husrækker bør ske under hensyntagen til de eksisterende bygningers dimensioner. Bygningsmyndighederne vurderer hvert enkelt byggeri. Isolering bør ske indefra. Der bør ikke være udvendig isolering på gadefacaden. Evt. udvendig isolering bør udføres med isoleringsmateriale som pudses eller skalmures. Karnapper bør vedligeholdes og reno- veres, så udsmykning og detaljer bevares. Ældre, oprindelige altaner bør reno- veres og bevare deres arkitektoniske udtryk. Ved nyopførelse bør de tilpas- ses husets arkitektur. Rækværker og gelændere bør udfor- mes som åbne rækværk udført af massivt jern eller lignende. 7
VINDUER Placering og udformning af vinduer og døre er vigtig for bevaring af et bygningsarkitektonisk udtryk. De oprindelige vinduer og døre var tilpasset husets arkitektoniske udtryk og kan derfor inspirere til nye vinduer og døres udformning og placering. Inden for de seneste årtier er en stor del af de oprindelige trævinduer blevet skiftet ud med termovinduer. Dette ændrer både bygningernes arkitektoniske udtryk samt ændrer gadebilledet, som bliver mindre attraktivt og mindre oplevelsesrigt. Udskiftning af større, sprossede vinduer til usprossede termovinduer efterlader facaden tom og udtryksløs. Udviklingen går mere i retning af de oprindelige vinduer. Hvor der tidligere ikke var megen diskussion om udskiftning til termovinduer, tales der i dag mere om bevaring af de oprindelige vinduer med koblede rammer eller indvendige forsatsrammer. Anbefalinger Oprindelige trævinduer bør i videst muligt omfang bevares og restaureres. Vinduer og døre bør udføres i træ og have de samme proportioner som de oprindelige vinduer og døre. Ved renovering bør beslag, hjørne- bånd og hængsler bevares eller ud- skiftes med tilsvarende. Vinduer kan udskiftes til vinduer med en kombination af træ og metal, såfremt det respekterer bygningens arkitektur. Der bør ikke isættes tonede ruder eller buet glas. Farve på karm og rammer bør afpas- ses farven på facaden og nabobyg- ningernes facader. Sålbænke bør tilpasses husets mate- rialer og være i tegl, puds, skifer eller beton. Ved indretning af boliger i tidligere (hjørne)butikker bør vindueshullerne erstattes med vinduer, der matcher de oprindelige vinduer og den oprindelige arkitektur. 8
DØRE, PORTE OG TRAPPER En vigtig detalje i arkitekturen er adgangsforhold, dvs. husets hoveddør, porten til de bagvedliggende arealer samt evt. kældernedgang. Håndværksmæssigt har der tidligere været gjort meget ud af hoveddørens udformning. Døre og porte har dermed haft en repræsentativ betydning for huset. Som med vinduer bør de oprindelige døre restaureres og sættes i stand. For at bevare den oprindelige kvalitet bør fyldning og dekorationer m.m. udskiftes med massivt træ, og trapper og trin bør udføres i granit. Ved udformning af nye døre og porte kan der ofte hentes inspiration fra gamle fotos og bygningstegninger. Anbefalinger De oprindelige døre og porte bør så vidt muligt bevares og restaureres. Nye døre og porte bør tilpasses byg- ningens stil og arkitektur og krav til til- gængelighed. Materialer og farver bør tilpasses husets arkitektur. Portrummets detaljering bør bevares. Ved isætning af låge bør anvendes gedigne materialer tilpasset husets farver og arkitektur. Dørtelefon og navneskilte bør tilpas- ses den enkelte dørs udtryk. Belysning ved en gadedør bør være enkel og tilpasset dørens stil. Trappesten, gelænder, håndbøjler m.m. bør tilpasses bygningens og dørens arkitektur og udføres i massi- ve naturmaterialer, f.eks. granit og jern. Isolering og brandsikring af portrum bør tage hensyn til rummets op- rindelige detaljering. Evt. nøgleboks til brandvæsenet bør ind- passes i murværket. 9
BUTIKSFACADER Butikkernes ønske og behov for at reklamere er steget sideløbende med behovet og ønsket om større butikker med tilhørende større butiksvinduer. Kunderne og de udstillede varer skal skærmes mod vejrforhold, hvorfor der ofte er opsat en bred, fast baldakin. Husenes stueetager kommer derved til at fremstå som overdækkende glasforløb uden sammenhæng med resten af huset. I andre bygninger har man skjult den oprindelige facade bag div. beklædninger med f.eks. klinker eller træ. Butiksfacaderne skal udformes, så de indgår som en del af huset. Butiksfacaden skal fremstå med sammenhæng til resten af husets facade. Facadens opdeling i fag og vinduer og døres placering skal harmonere med resten af huset. Butiksfacaden skal stå på jorden og bære resten af huset. Materialer og farver skal harmonere med den øvrige facade. Butikkers særpræg skal markeres ved vinduesudstilling, løse eller malede bogstaver på facaden eller begrænset skiltning. Belysning af en butiksfacade skal tilpasses den enkelte butik og dens udstillingsvinduer. Markiser, skiltning m.m. skal være et tilskud til gademiljøet, som skal tilpasses stedet og den enkelte bygning. Anbefalinger Butiksfacaden bør indgå i husets helhed. Murpiller bør genskabes og butiksfa- caden indrettes efter facadens rytme. Strækker en butiksfacade sig over flere ejendomme, skal facadeopde- lingen som minimum følge matrikel- opdelingen. Materialer og farver skal tilpasses bygningen. Farver skal godkendes i hvert enkelt tilfælde. Butiksvinduer bør fremstå som udstil- lingsvinduer og bør ikke tilklæbes. Skiltningens omfang, udformning og farve skal tilpasses bygningen og gadebilledet. Skiltningen bør holdes fri af gesims og anden facadeudsmykning og i øvrigt respektere bygningens hoved- og fagopdeling. Placering af flere skilte, f.eks. fra for- skellige virksomheder, bør samordnes. Udhængsskilte bør ikke være større end 0,75 m 2. Fremspringet fra faca- den må højest være 1 m. Udhængsskilte bør placeres umiddel- bart over stueetagen og må ikke genere færdslen. Udhængskilte bør ikke være til gene for naboens udhængsskilt. Oplyses skiltet indefra bør kun bog- staver og symboler være gennem- skinnelige. 10
Bogstaver kan monteres på facaden som enkeltstående eller som malede. Bogstaver kan belyses med spots eller med belysning bagfra (muren bag de løse bogstaver lyses op). Belysning af facaden kan ske nedefra (uplight) eller oppe fra (spots) eller ved belysning af en udvalgt del, f.eks. indgang eller skilt. Belysning kan ligeledes ske ved ind- vendige lys langs karmene. Faste baldakiner bør ikke anvendes. Markiser bør tilpasses hver butik, og opdeling bør følge butikkens udstil- lingsvinduer. Som hovedregel bør markiserne rul- les sammen/klappes sammen, når butikkerne er lukkede. Markiseduge bør udføres af lærred eller andet refleksfrit materiale. Markisers underkant bør være hævet min. 2,3 m. over terræn med et udfald på maks. 2 m. Markiser bør holdes fri for reklamer. Udformning af sikringsgitre bør ikke dominere eller skjule vinduesudstil- lingen efter lukketid. 11
TILBYGNING/NYBYGNING For at skabe tidssvarende boliger må den eksisterende bygning ofte udvides. Oftest drejer det sig om at indrette tidssvarende køkken- og badefaciliteter, der medfører at den eksisterende bygning må udvides, eller det kan omfatte inddragelse af yderligere areal i loftsrummet til boligformål. I begge situationer kan det også omfatte etablering af elevator. I tilfælde af nybyggeri/in-fill byggeri drejer det sig om opførelse af nybyggeri, som føjer sig til den eksisterende husrække på en naturlig måde. Adgang bør ske fra gadesiden og udformes tilgængeligt for alle. Anbefalinger Tilbygninger bør som hovedregel kun foregå på gårdsiden. Tilbygningens udformning bør i hvert enkelt tilfælde vurderes i forhold til den eksisterende bygnings form, dimensioner, farver og materialer. Som hovedregel gælder, at bad og elevator bør placeres inden for den eksisterende bygning med henblik på at skabe gode lysforhold og gode udsigtsforhold i den enkelte bolig. Elevatortilbygninger bør ligeledes vurderes i hvert enkelt tilfælde. Ved inddragelse af uudnyttede lofts- rum til boligformål, se tidligere afsnit om kviste og tagvinduer. Nybyggeri/in-fill bør opføres som slut- tet byggeri i gadelinien. Nybyggeriet bør tilpasses gadens dimensioner med hensyn til højder, husdybde, taghældning m.m. Ved opførelse af nybyggeri over flere matrikler bør facadens opdeling som min. følge matrikelopdelingen. 12
TEKNISKE INSTALLATIONER Samfundsudviklingen har medført et stigende behov for tekniske installationer. Installationernes udformning og placering harmonerer ikke altid med kommunens bestræbelser på at skabe et attraktivt bymiljø. De tekniske installationer som f.eks. elskabe, el-ledninger, påsatte skorstene, ventilationsanlæg og parabolantenner m.m. skal placeres, så de støjer mindst muligt i gadebilledet. Anbefalinger Elevatorer, ventilationsanlæg o.lign. bør placeres, så det ikke er synligt fra gadesiden. Store antenner, parabolantenner o.lign. bør placeres på bygningers bagside og forsøges samlet for flest mulige brugere. Udvendige kabler og ledninger bør føres, så de ikke er synlige. Kabelskabe bør mures ind i bygning- erne, alternativt fastmonteres på facaden. 13
5 EKSEMPLER Facadebeskrivelse 2 1 /2 etages ejendom. Rødstensmur på gavl og på 1. sal. Gennemgående gesimsbånd adskiller stue og 1. sal. Gennemgående sålbænk på 1. sals vinduer. Hovedgesims markeret med frise. 2 karnapper m. 3-fags dannebrogs- vinduer/termovinduer. 3 dannebrogsvinduer/termovinduer. Vinduerne er markerede. Gavlkvist. Naturskifer på taget. 2 små tagvinduer og et større Velux- vindue. Bygningen som den så ud i 1983 BYTINGET Facaden er pudset hvid. Isat 2 vinduer m. buede ruder. To trin op til hhv. indgangsdør og opgangsdør. Fast markise over de to vinduer. Udhængsskilt sidder på karnap. Soklen er malet. Kabelskab. Bygningen som den ser ud i 2004 PIZZERIA Facaden er pudset hvid. Isat ét stor vindue. Dobbelt adgangsdør. Nedløbsrør føres ind i muren. 14
ØSTERBROGADE 22 Vurdering Huset har en fin facadedetaljering i de øvre etager, som bør bevares. Vinduer i kvisten bør udskiftes med træ- vinduer. Facaden evt. fuges om. Facadepuds i underetagen bør repareres. Den faste markise og udhængsskilt bør tages ned. Vinduespartierne i underetagen udformes, så linierne kommer til at passe med de øvrige etager. Indgangspartiet til henholdsvis Bytinget og boliger bevares, da det betragtes som en del af husets oprindelige struktur. Skiltning og belysning bør gøres mere enkel og ensartet for de to butikker med hensyn til udhængsskilte, menuskabe m.m. Bygningen som den kunne se ud efter en renovering Kabelskab bør fjernes. 15
5 EKSEMPLER Facadebeskrivelse 2 1 /2 etages ejendom. Pudset gul. Røde vingetegl på taget. Stor frontkvist med gesimsen ført igen- nem. 3 fags plastikvinduer i de øverste etager. 2 Velux-vinduer i taget. MESTERSLAGTEREN Stort vinduerparti og dør. 2 trin op til henholdsvis butiks- og bolig- delen. Fast baldakin i hele husets bredde, der skærer facaden over. Bygningen som den så ud i 1970 Bygningen som den ser ud i 2004 16
ØSTERBROGADE 17 Vurdering Huset fremstår i sine oprindelige pro- portioner med den store frontkvist og de tre store vinduer. Butiksfacaden er ændret i forhold til de oprindelige vinduer. Facaden i stueetagen bør underordne sig husets øvrige facade, og den faste bal- dakin bør fjernes, så huset igen kan komme til at stå på jorden. Det eksisterende butiksvindue erstattes af flere mindre vinduer. Adgang til butikken flyttes, og der isættes ny dør. Der kan med held markeres et gesims- bånd mellem stueetage og 1.sal. Isat en fransk altan i frontkvisten. Bygningen som den kunne se ud efter en renovering 17
5 EKSEMPLER Facadebeskrivelse 2 1 /2 etages ejendom Rødstensmur på hele facaden. Hovedgesims markeret med tandsnitfrise. En blænding på en del af 1. sals facaden mod vest. Murstik over hovedparten af vinduerne. Markeret murstensbånd forbinder de enkelte vindues- og døråbninger. Gennemgående vinduessålbænk på 1.sal markerer gesims mellem stuetagen og 1. sal. Isat nye vinduer i hele huset. Tidligere butiksvinduer muret helt eller delvist til og isat forskellige typer vinduer. Træ på en del af facaden. Falstagsten på taget. Velux-vinduer i tageetagen. Bygningen som den så ud ca. 1920 Bygningen som den ser ud i 2004 Vurdering (se side 19) Jernbanegade 12 udskiller sig fra de andre huse ved udelukkende at være et beboelseshus. Husets oprindelige udseende er for- holdsvis let at spore på trods af de relativt mange ændringer, som er sket over tiden. Huset har i sit murværk en fin facade- detaljering, der bør bevares. Vinduer bør skiftes til ensartede 2- og 3 fags dannebrogsvinduer. Indgangsdøren er udskiftet. Der er isat 2 nye kviste på taget. Der er lagt vingetegl på taget. Tårnet er genetableret og udgør et særligt kendetegn på bygningen. 18
JERNBANEGADE 12 Jernbanegade Bygningen som den kunne se ud efter en renovering Jernbanegade Anlægsgade Anlægsgade 19
5 EKSEMPLER Facadebeskrivelse 2 1 /2 etages ejendom. Rødstensmur på hele facaden. Gennemgående gesimsbånd adskiller stue og 1. sal. 1. sal og tagetagen som det oprindelige hus med kraftigt markerede inddækning- er af vinduerne. Isat nye plastikvinduer. Overdækket balkon under den store frontkvist. Hovedgesims markeret med tandsnit- frise. Vingetegl på taget. 3 små buede kviste. Bygningen som den så ud i 1970 SPORTSMASTER Facaden mod syd står i fuld rød mur. Vindueshuller mod syd muret til. Nyt indgangsparti isat ved hjørnet. Fast lysbånd påsat hele facaden mod syd og rundt om hjørnet. Fast baldakin over hjørnet/indgangs- partiet. Plastiknedløbsrør. Skilteskabe på sydfacaden. Bygningen som den ser ud i 2004 20
ØSTERBROGADE 2 Vurdering Huset har i sin øverste del en fin facadedetaljering, der bør bevares. Vinduer bør skiftes til trævinduer. Butiksfacaden og tilmuring af vindues- hullerne mod syd skæmmer huset. 1919 Facaden i stueetagen bør underordne sig husets overordnede linier, der er markeret ved frontkvist, balkon og de kraftigt markerede vindueshuller. Det eksisterende adgangsparti erstattes af en mindre dør med store udstillings- vinduer på begge sider. Den faste baldakin er fjernet. Bygningen som den kunne se ud efter en renovering 21
5 EKSEMPLER Facadebeskrivelse 2 etages ejendom. Lav rejsning på taget som er be- klædt med eternit. 1. sal beklædt med plader. Stueetagen pudset. Postkasse og kabelskab. HERMAN OLESEN MØBLER Pudset stueetage med indgangsparti og 6 store udstillingsvinduer. Lysbånd markerer gesimsbånd mellem stueetagen og 1. sal i hele husets læng- de og skærer huset over. Overetagens pladebeklædning virker fremmedartet og uden sammenhæng med stueetagen. Den meget lave taghældning fremstår som et hul i rækken af tage. Højt udhængsskilt placeret ca. midt på ejendommen. Gennemgående sokkel. Bygningen knækker. Kabelskab og postkasse. Bygningen Det gamle apotek, som den så ud i ca. 1970. Bygningen som den ser ud i 2004 22
TORVEGADE 2 Vurdering Husets dimensioner og materialer er meget forskellige fra de traditionelle købstadshuse som omgiver bygningen. På viste skitseforslag deles huset op i to-tre mindre enheder. Der tilføjes sadeltage med vingetegl samt isættes moderne, zinkinddækkede kviste. Isat nyt indgangsparti der medvirker til mulig funktionel opdeling. Vindueshullernes antal og placering ændret. Det faste lysbånd og udhængsskilt er fjernet. 1. salen mures op og står i blank mur eller puds. Bygningen som den kunne se ud efter en renovering 23
Ide og layout:løgstør Kommune og sbs Byfornyelse Produktion: Viby Tryk ApS, Viby Juli 2004