Gradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU

Relaterede dokumenter
Årsmøde Plante & Miljø

Future Cropping - dronebilleder giver vigtige informationer i hele vækstsæsonen. Jesper Rasmussen Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN)

Droner ukrudt og sorters konkurrenceevne. Jesper Rasmussen

Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU

GRAS. GRAS profil UDVINDING AF GEODATA FRA SATELLITBILLEDER OG FLYFOTOS - KOBLING MELLEM REMOTE SENSING OG GIS

WEEDS-projektet (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion)

Droner i havebrug markkort, plantetælling og mere

Integrering af feltbesigtigelse og billedbaseret information til overvågning af danske kysthabitatnaturtyper

Partnerskab om sprøjte- og præcisionsteknologi Anita Fjelsted Miljøstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

ASETA -tidlig og målrettet behandling af ukrudt. Morten Bisgaard Post Doc Aalborg Universitet

Institutmøde 17. december 2009

Satellitbilleder EO Browser, Google Earth, LeoWorks

Droner til monitering af flerårigt ukrudt i korn

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad

Det efterfølgende skal ses som gode råd og videregivelse af mine erfaringer.

DET ØKONOMISKE POTENTIALE VED PRÆCISIONSLANDBRUG.

Danmarks byer fra nye vinkler

Kortlægning af overfladetemperatur med drone

Lysets farve måles i Kelvin efter en skala nogenlunde som vist på nedenstående planche, hvor forskellige lysforhold er indikeret.

Kortlægning af forekomsten af Rynket rose (Rosa rugosa) indenfor en række specificerede naturområder langs Vestkysten.

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Specialkort med Valgdata

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Hvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og. hvad gør branchen. for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES

GRAFIK OG BILLEDBEHANDLING

Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning

BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Under hver anden kommune har en videregående uddannelse

Forskellige kameratyper

Nyt væksthus til plante- og fødevareforskning på Frederiksberg Campus område 2

PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER. Januar 2016

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. af Jesper Rasmussen

World Robot Olympiad 2018 FOOD MATTERS PRECISION FARMING

Drone-baseret remote sensing af arktisk. vegetation

Kortlægning af Invasive arter med droner

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

FOTOKURSUS. Fotografering og billedbehandling. Navn: Hotherskolen 2010 Sø/ pubdropbox

Kortlægning med drone

Digital Transformation Hvad kan universiteter og innovationsnetværk bidrage med? Kim Guldstrand Larsen (AAU InfinIT)

Photoshopkursus - Billedbehandling

Har danske landmænd barskere rammevilkår end landmænd i andre lande? Mogens Lund og Henning O. Hansen Fødevareøkonomisk Institut, KU.

Droner et fotogrammetrisk alternativ til landmåling

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

DIKUs undervisningsudvalg

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Introduktion til Playmapping


Satellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft?

Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

REDEGØRELSE OPGAVEN ARBEJDSPROCESSEN KVALITETSVURDERING MÅLGRUPPE VÆRKTØJ - PHOTOSHOP PROGRAMVALG VÆRKTØJ - ILLUSTRATOR

Den rigtige vindkraftudbygning

IPMWise integration i Næsgaard Mark (opdateret )

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Grafik & billede. Til opgaven har jeg brugt Photoshop CS 5.5

Sortforskelle i rodvækst og tørketolerance

Vejledning til CropSAT 2018.

Registreringer i marken

Wavelet Analyse. Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet

Vejledning til farvekvalitet

Elements Lektion 1. Tosafoto Adobe Photoshop kursus.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Rodudvikling og vand

Pilotprojekt på SCIENCE vedr. IT-understøttelse af ph.d.- administrationen Status for projektet Februar 2017

Nyt om IT og noget andet. v/ Torben Videbæk. 3. februar 2016

grafik og billedbehandling

Kibæk Fotoklub Kamerateknik

ANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS

Test af tryk under dæk RAPPORT. Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet

Billedbehandling til analyse af frøsundhed i spinat

Billedbehandling. Roll-up banner til Kvickly i Ribe

Naturen, byen og kunsten

Forsøgsgreenen i Mogenstrup -

Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen.

Brug af GeoDanmark ortofoto med nærinfrarød lag

Tilgroning af lysåbne. naturtyper i Danmark af metoder vha.. remote sensing. Thomas Hellesen, phd. stud. Skov og Landskab, KU, LIFE.

Kort og kortdata i NaturErhvervstyrelsen. 26. juni 2014

Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS

BESLUTNING? Christian Grøn, Jesper Overgaard, Henrik Madsen, Lars Michael og Lizzi Andersen, DHI Jens Strodl Andersen, EnviroStat

Computer Vision: Fysisk rehabilitering i eget hjem

Konflikter i forbindelse med jagt

Grafisk Redegørelse Opgaven Programvalg Kvalitetsvurdering Målgruppe Arbejdsproces Kvalitet Komposition og layout Brugervenlighed

Jordpriser, ændrede vilkår og tillæg på betalingsrettigheder

1. Manuel og automatisk registrering af punkter Her gennemgås hvordan punkter optages manuelt eller automatisk. Fra køreskærmen trykkes på Værktøj

UNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?

Notat. Testrapport - metode. Deep learning algoritme i billeddannende måleudstyr til måle- og klassificeringsanvendelser

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister

REFLEKTION eller GLANS standarder

#01 #02 WHITEPAPER WHITEPAPER VIRKER SPECIAL-FONTE I WORD OG POWERPOINT? HVORDAN LAYOUTER MAN DEN PERFEKTE POWERPOINT SKABELON?

Binært LAS-format Denne indstilling import Laser scan datafiler, i LAS format.

DIKUs undervisningsudvalg. Vedr.: Mødedato 19. januar Sagsbehandler: Lisa Schultz Ibenfeldt Schultz DATALOGISK INSTITUT

STATUS PÅ DATALOGIFORSKNING OG -UDDANNELSE Professor Stephen Alstrup, Datalogisk Institut, KU Næstformand i ATV s Digitale Vismænd

Transkript:

Gradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU Plantekongres 2015, 14.-15. januar, Herning Kongrescenter

Status Droner med kameraer Findes i mange prisklasser Kan købes og håndteres af de fleste (varierende brugervenlighed) Serviceydelser udbydes Billedbehandling Ingen konsensus Flaskehals Serviceydelser udbydes Fra billede til beslutninger til handling Meget sparsomme erfaringer

Automatisering - Der er vi ikke endnu Department of Plant and Environmental Sciences G o

Ruteplanlægning, flyvning, fotografering, sammensætninger af billeder og georeferering er alle vigtige komponenter - men gennemgås ikke i dette indlæg

Planteværn og droner - to indfaldsvinkler 1) Kortlægge variation i vegetations-indekser og graduere planteværn i forhold til Et vegetationsindeks er en matematisk beregning udført på det lys, som reflekteres fra det man fotograferer - NDVI gør brug af nær-infrarød (lys som reflekteres) og rød eller blå (lys som absorberes af planterne) - ExG gør brug af grøn (lys som reflekteres) og rød og blå (lys som absorberes af planterne) 2) Kortlægge skadevoldere direkte (i vores tilfælde ukrudt)

Variation i vegetations-indekser Billeder fra forskellige kameraer RGB NDVI kamera

Variation i vegetations-indekser Beregnede vegetationsindekser Department of Plant and Environmental Sciences RGB NDVI kamera Dias 7

Variation i vegetations-indekser Foreløbig konklusion: Variation i vegetationsindekser kan bestemmes med god nøjagtighed under forudsætning af, at lysforholdene er nogenlunde konstante (dog en del faldgruber) Problemstillingerne vedrørende vegetationsindekser og gradueret planteværn ligner problemstillingerne for de jordbårne afgrødesensorer

Kortlægge skadevoldere direkte - eksemplificeret med tidsler i modent korn To metoder: 1. ecognition (objektbaseret) et kommercielt billedbehandlingsprogram som kræver brugerinteraktion 2. Thistle Tool (farve og tekstur) et fuldautomatisk program som udvikles på Datalogisk Institut (DIKU), KU Department of Plant and Environmental Sciences

Erfaringer med ecognition Department of Plant and Environmental Sciences Dias 10

ecognition Foreløbig konklusion: Program med mange muligheder 85% af tidslernes dækningsgrad kan bestemmes uden at korn fejlbestemmes som tidsler Hvis man vil have flere tidsler med i bestemmelserne øges risikoen for falske positive (korn fejlbestemmes som tidsler)

Thistle Tool Fuldautomatisk program som klassificerer felter (64 x 64 pixels) på grundlag af Farveforskelle Tekstur Kombination af farve og tekstur Brugeren har mulighed for at justere tærskelværdier for at få flere eller færre tidsler med i bestemmelserne træne programmet I det følgende præsenteres eksempler hvor kun farve er anvendt til at bestemme tidsler i modent korn (tekstur er meget beregningstungt)

Demonstration af Thistle Tool Betydningen af SKALA og TÆRSKEL SKALA angiver klassifikations-enhedens geografiske størrelse i forhold til den gennemsnitlige størrelse af tidslerne Skala=1 betyder at klassifikations-enheden er af nogenlunde samme størrelse som én tidsel Skala = 4 betyder at klassifikationsenheden er 16 gange større (4 gange større på hver led = 4 x 4) TÆRSKEL angiver hvor farve-snittet mellem tidsler og korn lægges Tærskel = auto er programmes automatiske indstilling Tærskel = høj betyder at der tages lidt flere tidsler med (tærsklen kan øges eller reduceres trinløst)

Fuldautomatisk bestemmelse af tidsler på sammensat billede (ortofoto)

Illustrationer af SKALA og TÆRSKEL Dias 15

Skala=1 Tærskel=auto. Bestemmelse af tidsler Dias 16

Skala=1 Tærskel=høj. Bestemmelse af tidsler Dias 17

Skala=1 Tærskel=auto. Bestemmelse af korn Dias 18

Skala=1 Tærskel=høj. Bestemmelse af korn Dias 19

Skala=1/4 Tærskel=auto. Bestemmelse af tidsler Dias 20

Skala=1/4 Tærskel=høj. Bestemmelse af tidsler Dias 21

Skala=1/4 Tærskel=auto. Bestemmelse af korn Dias 22

Skala=1/4 Tærskel=høj. Bestemmelse af korn Dias 23

Skala=4 Tærskel=auto. Bestemmelse af tidsler Dias 24

Skala=4 Tærskel=høj. Bestemmelse af tidsler Dias 25

Skala=4 Tærskel=auto. Bestemmelse af korn Dias 26

Skala=4 Tærskel=høj. Bestemmelse af korn Dias 27

Beregnet areal med tidsler (%) 80 70 60 50 Tidselbestemmelsen er afhængig af skala og tærskelværdi Department of Plant and Environmental Sciences 40 30 Høj tærskel Auto tærskel 20 10 0 0 1 2 3 4 5 Skala

Første test af Thistle Tools egnethed til automatisk bestemmelse af tidsler - Visuel vurdering og automatisk bestemmelse af tidsler på 10 billeder fra forskellige marker optaget i forskellige højde

Visuel*: 3% Thistle Tool: 1% *gennemsnit af 2 personers visuelle vurderinger

Visuel: 6,5% Thistle Tool: 5,5% Dias 31

Visuel: 53% Thistle Tool: 49%

Sammenhæng mellem visuel tidselvurdering og Thistle Tools automatiske bestemmelse Beregnet dækning (%) 60 50 40 30 20 10 0 0 10 20 30 40 50 60 Visuel vurdering af dækning (%)

Konklusion Der er gode muligheder for at bestemme vegetationsindekser på grundlag af billeder fra droner men metoden mangler at blive sammenlignet med jordbårne afgrødesensorer og anvendt i praktisk planteværn Der er opnået lovende resultater med bestemmelse af tidsler i modent korn med Thistle Tool (fuldautomatisk) og ecognition I 2015 vil der blive kortlagt flerårigt ukrudt i modent korn og foretaget sammenligninger med registreringer på jorden

Følgende har bidraget til dette indlæg Jon Nielsen, PLEN, KU George Dakos, PLEN, KU Søren I Olsen, DIKU, KU Kim Steenstrup Pedersen, DIKU, KU Henrik G. Jensen, DIKU, KU Jón Gísli Egilsson, DIKU, KU Støttet af Miljøstyrelsen og GUDP