STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I LYD GÆLDENDE FRA OPTAGET 2014 REVIDERET AUGUST 2016
2 / 23
sfortegnelse Kapitel 1: Indledning...4 1. Hjemmel...4 2. Tilhørsforhold...4 3. ECTS-normering...4 4. Uddannelsens betegnelse...4 5. Adgangskrav og optagelse...4 Kapitel 2: Om uddannelsen...5 6. Generelt formål...5 7. Uddannelsesspecifikt formål...5 8. Kvalifikationsbeskrivelse...5 9. Individuelle udviklingsmål...5 10. Uddannelsens indhold...6 Kapitel 3: Generelle regler...7 11. Undervisningens omfang...7 12. Tilmelding til uddannelseselementer...7 13. Bedømmelse...7 14. krav om deltagelse i undervisningsaktiviteterne...7 15. Merit...8 16. Praktik...8 17. Orlov...8 18. Bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger...8 19. Dispensation og klageadgang...9 20. Overgangsordning og ikrafttrædelse...9 21. Godkendelse...9 Bilag 1: Uddannelsens fagområder... 10 Kunstteori og analyse... 10 Visuelt fundament... 11 Sceneteknisk fundament... 12 Lydteori... 13 Lydteknik... 14 Lyddramaturgi... 15 Lyddesign... 16 Kommunikation og formidling... 17 Tværfagligt fundament... 18 Workshops og projekter... 19 Produktioner... 20 Kunstnerisk udviklingsarbejde... 21 Studieophold og praktik... 22 Afgangsprojekt... 23 3 / 23
KAPITEL 1: INDLEDNING 1. HJEMMEL Studieordningen regulerer den studerendes forhold vedr. optagelse og gennemførelse af den fireårige uddannelse i lyd ved Den Danske Scenekunstskole. Studieordningen er udarbejdet i medfør af Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole, BEK nr. 1042 af 29/06/2016. 2. TILHØRSFORHOLD Uddannelsen hører under studienævnet for iscenesættelse og censorkorpset for Den Danske Scenekunstskole. 3. ECTS-NORMERING Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point svarende til fire års heltidsstudier. 4. UDDANNELSENS BETEGNELSE Uddannelsen giver ret til betegnelsen: Lydtekniker og lyddesigner, DDSKS København. 5. ADGANGSKRAV OG OPTAGELSE Adgangskravet til uddannelsen er en bestået optagelsesprøve. Den Danske Scenekunstskole har fastsat en optagelsesprocedure, der omfatter: Adgangsgrundlag, Fremgangsmåde ved ansøgning og optagelse, Bedømmelseskriterier og bedømmelse, Dispensations- og klageadgang, Procedure ved ventelister og Gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesproceduren. Optagelsesproceduren er tilgængelig på skolens hjemmeside. Afgørelse om optagelse træffes af Den Danske Scenekunstskole på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens talent og evner. Ansøgerne vurderes af et optagelsesudvalg. Den studerende optages på uddannelsen i København. 4 / 23
KAPITEL 2: OM UDDANNELSEN 6. GENERELT FORMÅL Den Danske Scenekunstskolen har til formål at uddanne selvstændige dimittender, der med basis i grundlæggende teoretisk viden om scenekunst, solide håndværksmæssige færdigheder og indgående kunstneriske og tværfaglige kompetencer kan udøve professionel virksomhed på højeste niveau. 7. UDDANNELSESSPECIFIKT FORMÅL Dimittender fra uddannelsen i lyd ved Den Danske Scenekunstskole har viden om lyd baseret på faglig praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Dimittenderne evner at anvende metoder, redskaber og udtryksformer til at formidle fagligt relevante udtryk og problemstillinger både til fagfæller og ikke-specialister. Dimittenderne evner ligeledes at vurdere lydtekniske og designmæssige udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt at begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller. Dimittenderne fra uddannelsen i lyd håndterer komplekse og udviklingsorienterede situationer, de indgår selvstændigt i tværfaglige og faglige samarbejder og identificerer egne læringsbehov samt strukturerer egen læring. Dimittenderne kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig et professionelt ansvar. 8. KVALIFIKATIONSBESKRIVELSE Efter gennemført uddannelse skal den studerende: Viden og forståelse: a) Demonstrere kunstnerisk baseret viden om scenekunstnerisk praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet. b) Forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder og bruge sin viden i relevante scenekunstneriske sammenhænge. Færdigheder a) Anvende kunstneriske metoder, redskaber og udtryksformer, samt øvrige færdigheder, der knytter sig til fagområdet. b) Vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller. c) Formidle kunstneriske udtryk og scenekunstneriske problemstillinger til såvel fagfæller som ikke-specialister. Kompetencer a) Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i diverse arbejdssammenhænge. b) Selvstændigt og professionelt indgå i såvel specifikt fagligt som tværfagligt samarbejde. c) Virke med et eget, identificerbart, kunstnerisk udtryk. d) Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 9. INDIVIDUELLE UDVIKLINGSMÅL Uddannelsen er tilrettelagt som et samlet forløb, der sikrer, at alle studerende kan nå de mål for læringsudbytte, der fremgår af kvalifikationsbeskrivelsen. Samtidig kan der løbende sættes individuelle udviklingsmål for den enkelte studerende med udgangspunkt i 5 / 23
dennes særlige talent og potentiale. I løbet af uddannelsen kan der på den baggrund blive tilrettelagt særlige aktiviteter for den enkelte studerende, der har til formål at sikre, at den studerende når disse udviklingsmål. 10. UDDANNELSENS INDHOLD Uddannelsen består af følgende fagområder: Fagområder ECTS-point Kunstteori og analyse 15 Visuelt fundament 15 Sceneteknisk fundament 15 Lydteori 15 Lydteknik 25 Lyddramaturgi 15 Lyddesign 25 Kommunikation og formidling 8 Tværfagligt fundament 10 Workshops og projekter 10 Produktioner 37 Kunstnerisk udviklingsarbejde 20 Studieophold og praktik 15 Afgangsprojekt 15 I alt 240 ECTS-pointene er et udtryk for fagområdets samlede vægtning i løbet af hele uddannelsen. Fagområderne er beskrevet med læringsmål, indhold samt undervisnings- og arbejdsformer i Bilag 1. Fagområderne udmøntes i konkrete undervisningsforløb, der er beskrevet i et studiekatalog for hvert semester. 6 / 23
KAPITEL 3: GENERELLE REGLER 11. UNDERVISNINGENS OMFANG Alle undervisningsaktiviteter er obligatoriske, med mindre andet er anført, og kan forekomme om aftenen og i weekender. Den Danske Scenekunstskoles regler for registrering af fravær og sanktioner for overtrædelse af disse bestemmelser findes på skolens intranet. 12. TILMELDING TIL UDDANNELSESELEMENTER Ved semesterstart tilmelder Den Danske Scenekunstskole den enkelte studerende til uddannelseselementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til 30 ECTS-point. Tilmelding vil ske, uanset at den studerende mangler at bestå uddannelseselementer fra foregående studieår. 13. BEDØMMELSE Ved afslutningen af hvert semester foretages en bedømmelse af den studerende og en vurdering af, om semesteret er bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen tager udgangspunkt i den studerendes faglige udvikling og deltagelse i undervisningsaktiviteterne. Den studerende kan bestå semesteret med en tilstrækkelig grad af deltagelse og en præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable opfyldelse af læringsmålene. Kravene til den studerendes deltagelse er uddybet i 14. Bedømmelsen sker på baggrund af en samtale mellem den studerende og den eller de ansvarlige for fagområdet med inddragelse af de relevante undervisere. Bedømmelsen skal indeholde konkrete råd om arten og omfanget af den studerendes indsats i det efterfølgende semester. Ved afslutningen af andet studieår og ved uddannelsens afslutning gennemføres en sammenfattende, skriftlig bedømmelse af den studerende. Begge bedømmelser vedlægges eksamensbeviset (hhv. midtvejsbedømmelsen og afgangsbedømmelsen ). Ved disse to bedømmelser deltager mindst én ekstern censor, der er beskikket af Kulturministeriet. Hvis den studerende ikke består et semester, skal bedømmelsen være skriftlig og indeholde en konkret plan for den studerendes indsats i det kommende semester eller for en evt. omprøve eller afløsningsopgave. Planen skal tilrettelægges på en måde, der sikrer, at den studerende kan gennemføre uddannelsen inden for normeret tid, og den skal indgå som grundlag ved bedømmelsen i det efterfølgende semester. Ved undervisningen på uddannelsens sidste semester skal opfølgningen så vidt muligt tilrettelægges inden for rammerne af semesteret for at gøre det muligt for den studerende at dimittere sammen med resten af årgangen. Hvis tre på hinanden følgende bedømmelser viser, at den studerende ikke opfylder Den Danske Scenekunstskoles krav til faglig udvikling og deltagelse i undervisningsaktiviteterne, kan uddannelsesledelsen træffe afgørelse om bortvisning efter samtale med den studerende. 14. KRAV OM DELTAGELSE I UNDERVISNINGSAKTIVITETERNE For holdundervisning og individuel undervisning er der krav om 80 % fremmøde i hvert undervisningsforløb. Fravær dokumenteres til semestersamtalen på baggrund af oplysningerne i fraværsprotokollerne. 7 / 23
For projektarbejde er der krav om, at den studerende bidrager aktivt til skabelsen af projektet og/eller værket og deltager i afleveringsmøder og/eller refleksionsmøder samt evalueringsmøder. Fravær dokumenteres til semestersamtalen på baggrund af oplysningerne i fraværsprotokollerne. 15. MERIT Uddannelsesledelsen træffer afgørelse i alle forhold vedrørende merit på grundlag af en faglig vurdering. Studienævnet skal godkende afgørelsen. Såfremt en studerende ved Den Danske Scenekunstskole ønsker at gennemføre et studieophold i Danmark eller udlandet, skal merit forhåndsgodkendes. Ved studieopholdets afslutning skal den studerende dokumentere de gennemførte og beståede uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelse give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ansøgere til uddannelserne ved Den Danske Scenekunstskole er forpligtet til at oplyse om gennemførte uddannelsesdele eller hel uddannelse fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der må antages at kunne give merit. Den Danske Scenekunstskole godkender i hvert enkelt tilfælde merit på baggrund af gennemførte uddannelsesaktiviteter, der står mål med uddannelsesaktiviteter og læringsmål på den uddannelse, som den studerende er optaget på. Der kan udelukkende gives merit for hele års uddannelse og minimum et års uddannelse svarende til 120 ECTS-point. 16. PRAKTIK Det fastlagte studieforløb giver mulighed for, at den studerende kan vælge at gennemføre et praktikophold. Praktikopholdet skal gøre det muligt for den studerende at nå de læringsmålene og give den studerende et grundlag for at tilrettelægge det videre studieforløb på baggrund af kendskab til praktisk virksomhed. 17. ORLOV Den Danske Scenekunstskole kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har bestået uddannelsens første studieår. Studerende kan dog ansøge om orlov, hvis den er begrundet i barsel, adoption, værnepligtstjeneste eller kontrakt med Forsvaret. Den Danske Scenekunstskole kan bevilge orlov, når der foreligger usædvanlige forhold, herunder langvarig, dokumenteret sygdom. Ved bevilling af orlov skal der lægges en plan for, hvordan den studerende skal genoptage uddannelsen med henblik på så vidt muligt at gennemføre uddannelsen inden for samme årgang. I orlovsperioden kan den studerende ikke deltage i undervisning, produktioner mv. samt bedømmelser eller prøver ved Den Danske Scenekunstskole. 18. BORTVISNING OG ANDRE DISCIPLINÆRE FORANSTALTNINGER Den studerende kan bortvises fra uddannelsen i tilfælde af: Utilstrækkelig faglig udvikling Uberettiget fravær Disciplinærsager Ordensregler og øvrige disciplinære foranstaltninger er beskrevet på intranettet. 8 / 23
19. DISPENSATION OG KLAGEADGANG Den Danske Scenekunstskole kan i særlige tilfælde dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af skolen. Dispensationen forelægges det relevante studienævn til godkendelse. Klager over afgørelser i henhold til denne studieordning indgives skriftligt og begrundet til rektor for Den Danske Scenekunstskole inden for to uger efter, at en afgørelse er meddelt til klageren. Hvis klagen vedrører retlige spørgsmål om en studerendes forhold, kan skolens afgørelse på klagen indbringes for Kulturministeriet. I det tilfælde afgiver skolen en udtalelse, som klageren får lejlighed til at kommentere på inden for en frist på mindst en uge. Herefter sender skolen klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Skolens procedure for behandling af klager fremgår af intranettet. 20. OVERGANGSORDNING OG IKRAFTTRÆDELSE Studieordningen trådte i kraft i august 2014. De studerende, der startede på uddannelsen i 2013 overgik til denne studieordning i august 2014. Studieordningen er revideret i forhold til etableringen af Den Danske Scenekunstskole og gældende lovgivning med virkning fra august 2016. 21. GODKENDELSE Behandlet og vedtaget af Skolerådet for Statens Scenekunstskole den 12. juni 2014. Godkendt af rektor for Statens Scenekunstskole den 12. juni 2014. Skolerådet for Den Danske Scenekunstskole har afgivet udtalelse til rektor om revideringen af studieordningen den 14. september 2016. Den reviderede studieordning er godkendt af rektor for Den Danske Scenekunstskole den 14. september 2016. 9 / 23
BILAG 1: UDDANNELSENS FAGOMRÅDER KUNSTTEORI OG ANALYSE 15 ECTS-point Ved uddannelsens afslutning kan den studerende: Arbejde på grundlag af hovedlinjerne inden for teater- og kunsthistorien. Se vor tids praktiske scenekunst i en teater- og kunsthistorisk sammenhæng. Læse, analysere og forholde sig til et dramatisk materiale med sigte på professionel realisering. Omsætte sin viden til individuel research og praksis. Den studerende arbejder med et udvalg af følgende områder: Kunst- og idéhistoriske tendenser og filosofiske strømninger. Forskellige epokers kunstneriske udtryk i relation til sociale og politiske strømninger. Skelsættende begivenheder, der har forandret eller præget teaterkunstens udvikling. Spillestilskonventioner. Teatrenes indretning, scenografi og teknik. Performativitet og avantgardeteori. Scenografiske udtryksformer. Dramatiske fortælleformer inden for teater og film: Bl.a. aristotelisk, episk, simultan. Dramatisk komposition og struktur. Fabel, motivrække og intrigebeskrivelse. Dramaturgisk analyse. og metodik i kunstnerisk udviklingsarbejde. Forelæsninger og undervisning. Egne oplæg og skriftlige opgaver. Individuel vejledning knyttet til særlige produktionsforløb. 10 / 23
VISUELT FUNDAMENT 15 ECTS-point Ved uddannelsens afslutning kan den studerende: Demonstrere viden om og færdigheder i illustrativ, kommunikativ tegning og formidling. Analysere billeder og rum. Skabe personlige teatrale billeder. Formidle sine idéer visuelt til samarbejdspartnere i en kunstnerisk proces. Den studerende arbejder med et udvalg af følgende områder: Kunstforståelse. Maleriets historie. Visuel værkgennemgang. Farvelære. Form og komposition. Flerdimensionelle rum. Analyse af billede, video og rum. Billedsprog. Projektionstegning. Principper for aksonomiske afbildninger og perspektiver. Rumlig frihåndstegning. Illustrativ, kommunikativ tegning. Moodboards. Holdundervisning Individuel undervisning Selvstændige opgaver og selvledelse 11 / 23
SCENETEKNISK FUNDAMENT 15 ECTS-point Ved uddannelsens afslutning kan den studerende: Demonstrere omfattende sceneteknisk grundviden. Demonstrere grundige færdigheder inden for generelle scenetekniske arbejdsmetoder- og processer. Demonstrere grundlæggende kendskab til øvrige teatertekniske fagområder. Den studerende arbejder praktisk og teoretisk med et udvalg af følgende områder: Løfteteknik og fysiologi. Sikkerhedsregler og procedurer. Grundlæggende praksis og teoretiske begreber inden for lyd, lys og sceneteknik. Værksteder og maskinhåndtering. Strømlære. Rigning. Statik. Programmering og automatisering / midi-protokol. Digitale redskaber. Holdundervisning. Individuel undervisning. Selvstændige opgaver og selvledelse. Mindre projekter. 12 / 23
LYDTEORI 15 ECTS-point Ved uddannelsens afslutning kan den studerende: Udvise omfattende viden om teorier og metoder inden for specialeområdet lyd. Udvælge metoder til specifikke opgaver og argumentere for brugen af dem. Demonstrere omfattende viden om lydteknikerens arbejdsredskaber. Undervisningen tager udgangspunkt i de lydteorier, som den studerende vil møde i sit praktiske arbejde med konfigurering og anvendelse af et lydteknisk udstyr. Den studerende vil lære tilstrækkeligt om akustik, elektroakustik og elektronik til at kunne vurdere sin egen indsats i de pågældende fag og vurdere, hvornår det er nødvendigt at opsøge ekspertbistand til løsning af en given opgave. Der vil også blive undervist i diverse lydtekniske udstyrs standarder, for derigennem at kunne sammensætte det mest hensigtsmæssige lydanlæg til den pågældende opgave. Inden for et bredt udsnit af det lydteoretiske felt arbejdes der med følgende områder: Akustik. Elektroakustik. Elektronik. Lydudstyr. Grundlæggende beregning. Gruppeundervisning med eksterne undervisere. Praktiske øvelser. Skriftlige opgaver og prøver. 13 / 23
LYDTEKNIK 25 ECTS-point Efter uddannelsens afslutning kan den studerende: Udvise omfattende kendskab til brugen af teorier og metoder inden for specialeområdet lyd. Demonstrere omfattende erfaring med lydteknikerens arbejdsredskaber. Påtage sig professionelt arbejde som lydtekniker og designer på en scenekunstnerisk produktion. Undervisningen fokuserer på den teknik, der anvendes i forbindelse med skabelse af et lyddesign, enten i form af lydbilleder eller elektrisk forstærkning til scenekunst. Der undervises på højt niveau i anvendelsen af de teknikker, som skabelsen af et lyddesign og afvikling af en forestilling kræver. Den studerende får grundlæggende indsigt i lydstudieteknik i forbindelse med musikindspilning og stifter bekendtskab med photoshop og video. Samtidig får den studerende kendskab til de nyeste lydprodukter, og igennem produktioner og workshops afprøves lydteknisk udstyr i praksis. Den studerende arbejder med et udvalg af følgende områder: Indspilningsteknik. Harddisc-recording. Lydeffekter. Lydstudieproduktion. Midi. Elektronik. Outboardudstyr. Dimensionering af lydanlæg. Fejlfinding i elektronisk udstyr. Photoshop og basis video. : Undervisning med lærer. Praktiske øvelser. Forberedelse. Hjemmeopgaver. 14 / 23
LYDDRAMATURGI 15 ECTS-point Ved uddannelsens afslutning kan den studerende: Analysere et dramatisk materiale og på baggrund af analysen udarbejde kunstneriske lydbilleder til brug for en dramatisk fortælling. Påtage sig et dramatisk fortælleransvar i samarbejde med det øvrige kunstneriske hold på en scenekunstnerisk produktion. Den studerende introduceres til de virkemidler lyd og musik kan understøtte den dramatiske fortælling med, og ved gennemgang af diverse værker præsenteres forskellige komponister og lyddesigneres opfattelse af det lyddramaturgiske arbejde. Den studerende vil via skriftlige opgaver skærpe sin individuelle opfattelse af de lyddramaturgiske virkemidler i en scenekunstnerisk sammenhæng. Der vil også blive stillet praktiske opgaver, hvor fortolkning af et billede eller en tekst udmunder i en lyttevisning, hvor den stillede opgave evalueres ud fra kunstneriske og lyddramaturgiske kriterier. Fagområdet fungerer som overbygning til den grundlæggende dramaturgi- og analyseundervisning, og der arbejdes med følgende områder: Filmanalyse. Musik. Lydeffekter. Abstrakte lydbilleder. Det lyddramaturgiske sprog. Det personlige udtryk. Holdundervisning. Individuel vejledning. Praktiske øvelser. Forberedelse. 15 / 23
LYDDESIGN 25 ECTS-point uddannelsens afslutning af fagområde lyddesign kan den studerende: Skabe et teknisk realiserbart og dramatisk medfortællende lyddesign til en scenekunstnerisk produktion. Beherske funktionen lyddesigner i en professionel scenekunstnerisk sammenhæng. : Den studerende arbejder med to spor: Med systemteknisk lyddesign og med kreativt lyddesign. Fokus i det systemtekniske design er prioritering af teknisk udstyr til en given forestilling, fra mindre scener til det store musical-design. Den studerende vil anvende sin viden fra fagområderne lydteori og lydteknik til at sammensætte det mest hensigtsmæssige lydanlæg. I det kreative lyddesign anvendes redskaber fra det lyddramaturgiske fagområde og den praktiske afprøvning på produktionerne i forestillingsfagområde. De to spor er gensidigt afhængige, og begge spor vægtes ligeligt i hele uddannelsesforløbet. Der arbejdes med følgende områder: Analyse af akustiske forhold i rum. Anvendelse akustiske målinger i et akustiksoftware. Analyse af scene, auditorium og stilart. Anvendelse af lydudstyr. Planlægning af lyddesign. Udførelse af lyddesign. Lydbilleder. Musicalproduktion. Holdundervisning. Projektundervisning. Forberedelse. Skriftlig dokumentation. 16 / 23
KOMMUNIKATION OG FORMIDLING 8 ECTS-point Ved uddannelsens afslutning kan den studerende: Demonstrere grundlæggende viden om teorier og metoder inden for kommunikationsfeltet. Kommunikere integrerende og konstruktivt med samarbejdspartnere i den kunstneriske arbejdsproces. Formidle egne og andres idéer til såvel fagfæller som ikke-specialister. Den studerende arbejder med et udvalg af følgende områder: Kommunikationsteori. Kommunikationspraksis. Kollektive arbejdsprocesser og samarbejdsformer. Konflikthåndtering. Psykologiske modeller. Læringsperspektiver. Sproglige tilgange. Præsentationsteknikker. Forhandlingsteknikker. Holdundervisning. Individuel vejledning. Praktiske øvelser. Rollespil. 17 / 23
TVÆRFAGLIGT FUNDAMENT 10 ECTS-point Ved uddannelsens afslutning kan den studerende: Udvise grundlæggende teoretisk og praktisk viden om arbejdsmetoder og samarbejdsformer inden for eget arbejdsfelt, samt kendskab til øvrige samarbejdspartneres arbejdsområder i en kollektiv scenisk proces. Den studerende arbejder med et udvalg af følgende områder: Proceskendskab. Samarbejde i praksis. Scenisk bevidsthed. Kollektivt sprog. Parameterforståelse. Genreforståelse. Kollektiv konceptudvikling. Tværfagligt fundament omfatter forløbene: fællesfundament og fællesforløb. Undervisningen er placeret på 1. og 2. semester og danner grundlag for den tværfaglighed, der præger de mere omfattende fagområder: Workshops og projekter, produktioner og afgangsprojekt. Holdundervisning. Praktiske øvelser i grupper. Visninger. 18 / 23
WORKSHOPS OG PROJEKTER 10 ECTS-point Ved uddannelsens afslutning har den studerende: Deltaget i workshops og projekter på tværs af faglighed og årgange i samarbejde med øvrige studerende på Den Danske Scenekunstskole. Undersøgt enkeltstående fænomener eller stofområder i workshopformat. Stiftet bekendtskab med beslægtede fagligheder og deres tilgange og arbejdsmetoder i undersøgende processer. Sat sin egen faglighed i spil i samarbejde med andre fagligheder. På Den Danske Scenekunstskole, København, arbejdes der i kortere perioder af en til tre ugers varighed med en række workshops, som udbydes bredt til alle uddannelser. Forløbet indeholder kortere projekter, som undersøger givne fænomener eller stofområder i kortere, intensive forløb, kendetegnet ved en vis valgfrihed og fokus på den studerendes egne interesseområde. Holdundervisning. Diskussioner. Praktiske øvelser i grupper. Visninger. 19 / 23
PRODUKTIONER 37 ECTS-point Ved uddannelsens afslutning kan den studerende: Agere professionelt i rollen som såvel lydtekniker som lyddesigner i en scenekunstnerisk produktion. Påtage sig et kunstnerisk medansvar for helheden i forhold til samarbejdspartnere og publikum. Kommunikere samarbejdende og inspirerende med samtlige deltagere i den kollektive arbejdsproces, i såvel prøve- som spilleperioden. Produktioner består af en række større produktionsforløb og foregår i samarbejde med de øvrige faggrupper ved Den Danske Scenekunstskole samt professionelle kræfter. Processerne er kendetegnet ved følgende læringselementer: Samarbejde og kommunikation i praksis. Dramaturgi / tekstbearbejdelse i praksis. Integration og anvendelse af fagspecifik viden og færdigheder. Procesarbejde. Konceptarbejde. Tekniske prøver. Fremlæggelser og præsentationer. Planlægning. Den personlige tolkning. Refleksion og evaluering. Selvstændig research og forberedelse. Kommunikation og samarbejde med værksteder. Prøver og visninger for publikum. Refleksion og evaluering. 20 / 23
KUNSTNERISK UDVIKLINGSARBEJDE 20 ECTS-point Ved uddannelsens afslutning kan den studerende: Initiere og facilitere egne idéer og sætte dem i spil i en større sammenhæng. Udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere kunstneriske projekter, alene og i samarbejde med andre. Træffe og begrunde personlige kunstneriske valg. Tilføre sig selv ny viden, indsigt og kundskaber på eget fagområde. Den studerende arbejder dels selvstændigt med egne projekter og dels med tilegnelse af værktøjer til at facilitere, præsentere og administrere egne projekter. Der arbejdes med et udvalg af følgende områder: Konceptudvikling, idégenerering og facilitering, samskabelse, refleksionslaboratorier, dokumentationsformer. Værdier og mål, visioner og beslutninger, projektledelsesværktøjer. Pitching, fremlæggelser, kommunikation på sociale medier, website mm. Ansøgningsprocesser, fundraising, mediekendskab, netværksdannelse. Virksomhedsidéer, kontrakter og samarbejdsaftaler, budgetter og regnskab. Gruppearbejde. Individuelle projekter. Forberedelse. Evaluering og individuel vejledning. 21 / 23
STUDIEOPHOLD OG PRAKTIK 15 ECTS-point Ved uddannelsens afslutning har den studerende: Etableret kontakt til professionelle aktører, inden for scenekunst, film eller tv, med udgangspunkt i eget fagområde, og med indsigt i beslægtede fagområder. Opbygget et fagligt netværk i den danske film- tv- eller scenekunstbranche og har dermed optimeret sine chancer for beskæftigelse. Udforsket særlige interessefelter i samarbejde med nationale og/eller internationale samarbejdspartnere. Forløbet tager udgangspunkt i den enkelte studerendes behov og interessefelt og kan rumme: Praktik på et professionelt teater, på film, TV eller andet. Deltagelse i relevante forløb hos samarbejdspartnere i Danmark eller i udlandet. Internationale udvekslingsophold på europæiske uddannelsesinstitutioner. Research og forberedelse. Vejledning og supervision. Refleksion og evaluering. 22 / 23
AFGANGSPROJEKT 15 ECTS-point Ved afgangsprojektets afslutning kan den studerende: Indgå professionelt i en kollektiv arbejdsproces og forstå og respektere betydningen af sin egen rolle og ansvar i denne proces. Fungere selvstændigt og samarbejdende i en professionel sammenhæng med udgangspunkt i eget fagområde, og med indsigt i beslægtede fagområder. Identificere, evaluere og videreudvikle sit eget personlige sceniske sprog og arbejdsmetoder. Afgangsprojektet er afslutningen på uddannelsen og foregår oftest i samarbejde med øvrige faggrupper på Den Danske Scenekunstskole. Med projekterne forventes det, at den studerende er i stand til at udføre et professionelt stykke arbejde på sit eget fagområde, og at projektet formidles til et publikum. Research og forberedelse. Individuel vejledning. Visninger. Refleksion og evaluering. 23 / 23