Etniske minoriteters sundhed

Relaterede dokumenter
Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Dette speciale er udarbejdet af Stine Poulsen på sociologiuddannelsen ved Aalborg Universitet i perioden februar august 2009.

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

Tyrkiske ældre familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik. Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd

Integrationssuccesen

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

Gennemgang af målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mv.

VOLLSMOSE. Fra udsat boligområde til bydel

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Befolkning i Slagelse Kommune

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse

Marginalisering og integration indvandrere på det danske arbejdsmarked

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Rapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

6 Sociale relationer

Etniske minoriteters sundhed

DS integrationspolitik

Etniske minoriteter og arbejdet med peers i FCN

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Kortlægning af integrationsområdet

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

Transkript:

s sundhed - En kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem integration og sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark

Baggrund Sundhedsprofilen s sundhed Forskel i sundhed mellem etniske minoriteter og etniske danskere Forklaringer?

Problemformulering Hvorledes har integrationsmæssige faktorer indflydelse på etniske minoriteters sundhed? Kan integration fungere som forklaringsmekanisme i forhold til de sundhedsmæssige forskelle mellem etniske minoriteter og etniske danskere?

Hypoteser 1. Der er forskel i uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, selvforsørgelse og sociale relationer mellem etniske minoriteter og etniske danskere? 2. De integrationsmæssige faktorer har indflydelse på etniske minoriteters sundhed på en sådan måde, at graden af integration påvirker etniske minoriteters sundhed? 3. Integrationsgraden kan forklare en del af forskellen i sundhed mellem etniske minoriteter og etniske danskere?

Metode Data fra sundhedsprofilen s sundhed samt registerdata Målgruppe: Indvandrere fra 7 lande; Tyrkiet, Pakistan, Irak, Iran, Ex-Jugoslavien, Somalia og Libanon/Palæstina i alderen 18-66 år, efterkommere fra Tyrkiet og Pakistan i alderen 18-39 år samt etniske danskere som referencegruppe I denne undersøgelse: Indvandrere - 18-66 år

Integrationsbegrebet (1) Tager udgangspunkt i den danske integrationsopfattelse, hvor grundlaget for vellykket integration handler om uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse

Integrationsbegrebet (2) 5 gensidigt afhængige faktorer: Uddannelse Arbejdsmarkedstilknytning Selvforsørgelse Sociale relationer Danskkundskaber

Uddannelsesniveau 7 6 5 61 44 4 31 27 25 Lav Middel Høj 12

Arbejdsmarkedstilknytning 9 8 7 6 5 4 53 84 Beskæftigede 6 8 3 2 Under uddannelse Arbejdsløse 34 12 Udenfor arbejdsstyrken

Selvforsørgelse 6 55 5 4 35 42 39 19 Under 15. kr. 15-. kr. Over. kr.

Sociale relationer (1) 9 8 74 87 7 6 5 4 26 13 Træffer ofte fam/ven Træffer sjældent fam/ven

Sociale relationer (2) 9 8 86 95 7 6 5 4 14 Har nogen at tale med Har ikke nogen at tale med 4

Danskkundskaber 9 8 7 6 5 4 8 Gode danskkundskaber Dårlige danskkundskaber

Sociale forskelle Signifikant forskel mellem etniske minoriteter og etniske danskere i forhold til uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, selvforsørgelse og sociale relationer % har dårlige danskkundskaber

Integrationsbegrebet (2) 5 gensidigt afhængige faktorer Uddannelse Arbejdsmarkedstilknytning Selvforsørgelse Sociale relationer Danskkundskaber

Sundhedsbegrebet Selvvurderet helbred Fysisk og psykisk funktionsevne (SF-12) BMI Fysisk aktivitet

Dårligt selvvurderet helbred 27 25 15 7 5 *Resultaterne er justeret for forskelle i køn og alder

Dårligt selvvurderet helbred og arbejdsmarkedstilknytning 25 27 15 15 5 7 6 Generelt Erhvervsaktive *Resultaterne er justeret for forskelle i køn og alder

Dårligt selvvurderet helbred og arbejdsmarkedstilknytning 25 15 5 27 Absolut forskel: 7 Generelt 15 Absolut forskel: 9 6 Erhvervsaktive *Resultaterne er justeret for forskelle i køn og alder

25 15 5 27 Absolut forskel: 7 Generelt Absolut reduktion: 11 Relativ reduktion: 55% 15 Absolut forskel: 9 6 Erhvervsaktive *Resultaterne er justeret for forskelle i køn og alder

Dårligt selvvurderet helbred 27 25 15 7 5 *Resultaterne er justeret for forskelle i køn og alder

Dårligt selvvurderet helbred og danskkundskaber 25 27 21 15 5 7 8 Generelt Gode danskkundskaber *Resultaterne er justeret for forskelle i køn og alder

Dårligt selvvurderet helbred og danskkundskaber 25 15 5 27 Absolut forskel: 7 21 Absolut forskel: 13 8 Generelt Gode danskkundskaber *Resultaterne er justeret for forskelle i køn og alder

Absolut reduktion: 7 Relativ reduktion: 32% Center for 25 15 5 27 Absolut forskel: 7 21 Absolut forskel: 13 8 Generelt Gode danskkundskaber *Resultaterne er justeret for forskelle i køn og alder

Konklusion Integrationsmæssige faktorer kan forklare en del af forskellen i sundhed mellem etniske minoriteter og etniske danskere Især arbejdsmarkedstilknytning og danskkundskaber er væsentlige i forhold til sundhed Ikke kun etnicitets og kulturforskelle som forklaring på forskellen i sundhed mellem etniske minoriteter og etniske danskere