BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER
|
|
- Edith Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1
2 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org Kraka er en uafhængig og almennyttig fond, der arbejder med økonomiske analyser og forslag, som kan bidrage til at skabe debat om og løse centrale samfundsøkonomiske udfordringer.
3 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Sammenfatning Indledning Indvandrerne i almene boligområder Beboernes uddannelse Beboernes arbejdsmarkedstilknytning Litteraturliste
4 Forord Denne rapport handler om beboersammensætningen i den almene boligsektor helt tilbage fra begyndelsen af 198 erne og frem til i dag. Konkret tages udgangspunkt i de største almene boligområder i Danmark. Analyserne er baseret på Danmarks Statistiks registerdata. Formålet med rapporten er at belyse dels, hvordan koncentrationen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har udviklet sig i den almene boligsektor og dels hvordan beboerne i de almene boliger har klaret sig på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet i de seneste tre årtier. Arbejdet med rapporten blev påbegyndt i september 12 og er gennemført af tænketanken Kraka. Ledende arbejdsmarkedsøkonom, cand.polit. Andreas Højbjerre og forskningschef, cand.polit., ph.d. Esben Anton Schultz har udarbejdet nærværende rapport med bidrag fra studentermedhjælper, stud.polit. Andreas Orebo Hansen. Arbejdet er finansieret af Realdania. København, april 13. Esben Anton Schultz Andreas Højbjerre ess@kraka.org ah@kraka.org
5 Sammenfatning Siden begyndelsen af 198 erne er der i mange europæiske lande sket en øget social og etnisk opdeling på boligmarkedet, som har medført, at socialt udsatte og indvandrere fra ikke-vestlige lande i stigende grad er blevet koncentreret i bestemte boligområder, ofte i og omkring storbyerne (Andersen 5). I Danmark er det især den almene boligsektor, der har en stor andel beboere med økonomiske og sociale problemer. Denne rapport belyser beboersammensætningen i den almene sektor i Danmark fra begyndelsen af 198 erne og frem til i dag. Konkret ses nærmere på udviklingen i koncentrationen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, samt på arbejdsmarkedsdeltagelsen og uddannelsesniveauet for beboerne i den almene boligsektor. Analyserne er baseret på Danmarks Statstiks registerdata og fokuserer på de almene boligområder, som i havde mindst 8 beboere, hvoraf de fleste havde mere end 1. beboere. Øget koncentrationen af ikke-vestlige indvandrere Over de seneste tre årtier er koncentrationen af ikke-vestlige indvandrere i de større almene boligområder er steget kraftigt. Således er andelen af ikke-vestlige indvandrere vokset fra ca. 4 pct. i 1981 til ca. 35 pct. i dag. I nogle områder er andelen steget med mere end pct.point. Stigningen var størst i gennem 199 erne. De seneste 5 år har omkring hvert femte af de større almene boligområder dog oplevet et fald i indvandrerandelen. Dette fald har især fundet sted i almene boligområder i og omkring de større byer, hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere var højere end pct. i 7. Det drejer sig bl.a. om Mjølnerparken, Blågården og Gellerupparken. Sammensætningen af de ikke-vestlige indvandrere i de større almene boligområder har ændret sig væsentligt blandt andet påvirket af indvandringsmønstrene. Fx er ca. 1/3 af de ikke-vestlige indvandrere i de almene boligområder i dag fra Libanon, Somalia og Irak. I 1981 udgjorde de derimod mindre end 1 pct. af indvandrergruppen. Uddannelsesniveauet halter fortsat bagefter Beboere i almene boligområder er i gennemsnit dårligere uddannet end resten af befolkningen og uddannelsesefterslæbet er vokset de senere år. Det dækker over, at uddannelsesfremgangen i befolkningen som helhed har været større end blandt beboerne i de almene boligområder. Det hænger bl.a. sammen med, at andelen af ikke-vestlige indvandrere, som generelt er dårligere uddannede, er vokset kraftigt i de almene boligområder. Andelen af de -årige, der voksede op almene boligområder, og som har fået en uddannelse, har ligget på et nogenlunde stabilt niveau omkring pct. de seneste år. I befolkningen som helhed er denne andel vokset fra 62 pct. i 1981 til 71 pct. i dag. De yngre grupper med indvandrerbaggrund og efterkommere har i modsætning til danske unge i de almene boligområder oplevet en uddannelsesfremgang de seneste år. 4
6 Efterkommere og især unge indvandrere får dog fortsat sjældnere en uddannelse end unge etniske danskere. Mange står uden for arbejdsmarkedet Beboere i almene boligområder står oftere uden for arbejdsmarkedet end resten af befolkningen. 57 pct. af beboerne er i dag aktive på arbejdsmarkedet. Til sammenligning er tallet 74 pct. for befolkningen som helhed. De seneste år er der samlet set sket et fald i andelen af beboere i de almene boligområder, som er på arbejdsmarkedet. Andelen er konjunkturafhængig og steg under højkonjunkturen i 7 og 8, men er derefter faldet væsentligt som følge af den økonomiske afmatning. Fra 1991 til har den stigende indvandrerandel i de almene boligområder bidraget til, at den gennemsnitlige arbejdsmarkedstilknytning er faldet mere end for resten af befolkningen. Til gengæld har de ikke-vestlige indvandrere, som bor i de almene boligområder, i gennemsnit fået bedre tilknytning til arbejdsmarkedet i perioden fra 1998 til 8. Dette er ikke i samme grad sket for etniske danskere i områderne. I de almene boligområder har efterkommere fra ikke-vestlige lande større arbejdsmarkedstilknytning end deres forældre og de klarer sig næsten ligeså godt som etniske danske unge på arbejdsmarkedet. 5
7 1. Indledning I dag bor der godt 9. personer i en almen bolig i Danmark. Antallet af almene boliger i Danmark er steget kraftigt siden 19 erne og i dag er der mere end 5. almene boliger, hvilket svarer til ca. pct. af den samlede boligmasse i Danmark. Til sammenligning er tallet 5 pct. i Norge, 14 pct. i Sverige og 16 pct. i Finland (Andersen 12). Huslejen i almene boliger er generelt set lavere end i andre boliger, bl.a. fordi huslejen i de almene boliger ikke er markedsbestemt. Desuden har kommunerne mulighed for at anvise en del af de almene boliger til personer og familier, som ikke selv er i stand til at finde en bolig. Det drejer sig typisk om personer med få økonomiske og sociale ressourcer. På den baggrund har der været tendens til, at beboere i almene boligområder har haft flere økonomiske og sociale problemer end beboere i andre boliger. Der er relativt mange langtidsledige, og en relativt stor andel modtager indkomstoverførselsindkomster. Der er desuden mange enlige med børn og en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (Damm m.fl. 6). Denne rapport ser nærmere på beboersammensætningen i den almene boligsektor helt tilbage fra begyndelsen af 198 erne og frem til i dag. Konkret fokuseres på udviklingen i koncentrationen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, samt på arbejdsmarkedsdeltagelsen og uddannelsesniveauet for beboerne i den almene boligsektor. Uddannelsesniveauet og tilknytningen til arbejdsmarkedet kan give et overordnet billede af de socialpolitiske problemstillinger og beboernes integration med det omgivende samfund. Analyserne tager udgangspunkt i de ca. større almene boligområder, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har defineret. Hvert af disse boligområder har mindst 8 beboere (de fleste mere end 1. beboere), og der bor i alt ca. 37. beboere i disse boligområder. De almene boligområder, der ofte optræder i medierne og i visse tilfælde betegnes som udsatte områder, er alle omfattet. I analyserne er beboerne i de større almene boligområder endvidere opdelt efter herkomst: ikke-vestlige indvandrere, vestlige indvandrere og danskere. Opgørelsen følger Danmarks Statistiks definition, jf. boks 1. De ikke-vestlige lande omfatter således primært lande, som økonomisk er væsentligt dårligere stillet end Danmark. Hvis ikke andet er angivet omfatter ikke-vestlige indvandrere såvel indvandrere som efterkommere fra ikke-vestlige lande. 6
8 Boks 1. Definition af vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Vestlige lande: De 25 EU-lande, Island, Norge, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-Vestlige lande: Alle øvrige lande. Indvandrere: Personer født i udlandet af forældre, som begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere: Personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen af dem er danske statsborgere født i Danmark. Indvandrere i Danmark 12, Danmark Statistik.
9 2. Indvandrerne i almene boligområder En stor del af beboerne i de almene boligområder har indvandrer- eller efterkommerbaggrund. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med gruppens indkomstforhold, og at man typisk vil søge imod mennesker, man kender eller føler slægtsskab med (Andersen 6). I dette afsnit ses nærmere på gruppen af indvandrere og efterkommere i de større almene boligområder, og hvordan denne gruppe har udviklet sig over de seneste år. Centrale konklusioner: I. Koncentrationen af ikke-vestlige indvandrere i de almene boligområder er steget. Andelen af ikke-vestlige indvandrere er vokset fra 4 til 35 pct. i områderne de sidste år. I nogle områder er andelen steget mere end pct.point. II. De sidste 5 år har 1/5 af boligområderne oplevet et fald i indvandrerandelen. Det er især almene boligområder i de større byer, hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere var højere end pct. i 7, bl.a. Mjølnerparken, Blågården og Gellerupparken. III. Sammensætningen af de ikke-vestlige indvandrere i de almene boligområder har ændret sig væsentligt blandt andet påvirket af indvandringsmønstrene. Fx udgør indvandrere fra Libanon, Somalia og Irak i dag omkring 1/3 af de ikke-vestlige indvandrere i de almene boligområder. I 1981 udgjorde de under 1 pct. af indvandrergruppen. Øget koncentration af indvandrere i almene boligområder Ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenterede i de almene boligområder. Således udgjorde de ikke-vestlige indvandrere knap 4 pct. af befolkningen i de større almene boligområder i 1981, mens de kun udgjorde godt 1 pct. af den samlede befolkning i Danmark, jf. figur 1. I de seneste år er andelen af ikke-vestlige indvandrere i de større almene boligområder steget markant, og i dag udgør gruppen ca. 35 pct. af beboerne i de større almene boligområder. Andelen af ikke-vestlige indvandrere i de større almene boligområder er således mere end nidoblet i løbet af de seneste 3 årtier. Denne udvikling afspejler til dels, at andelen af ikke-vestlige indvandrere i Danmark som helhed er steget i perioden, fra godt 1 pct. i begyndelsen af 198 erne til godt 7 pct. i dag. Men samtidig er det en stigende andel af gruppen, som har bosat sig i de almene boligområder. Mens det var mindre end hver fjerde ikke-vestlige indvandrer, der i 1981 boede i et større alment boligområde, så bor ca. hver tredje ikke-vestlige indvandrer i dag i et større alment boligområde. 8
10 Figur 1. Andelen af ikke-vestlige indvandrere i større almene boligområder og hele befolkningen Almene boligområder Befolkningen Indvandrerandelen er steget i alle boligområder over de seneste år Stigningen i indvandrerandelen har fundet sted i alle de større almene boligområder. Det fremgår af figur 2, som viser sammenhængen mellem indvandrerandelen i 1981 og indvandrerandelen i 12 for hvert enkelt boligområde. Det ses, at indvandrerandelen var tæt på nul i mange områder tilbage i 1981, og at andelen i løbet af de seneste 3 årtier er steget i alle de større almene boligområder. Figur 2. Sammenhæng mellem indvandrerandel i 1981 og indvandrerandel i 12 i de enkelte boligområder Indvandrerandel 1981, pct Indvandrerandel 12, pct. Anm.: De 15 større almene boligområder, der først er blevet opført efter 1981, er ikke medtaget i denne opgørelse. 9
11 Der er dog betydelig forskel på, hvor meget indvandrerandelen er steget i boligområderne. I hvert tiende område er indvandrerandelen steget med mere end pct.point fra begyndelsen af 198 erne og frem til i dag. Det drejer sig bl.a. om Gellerupparken, Vollsmose, Blågården og Tingbjerg/Utterslevhuse. Omvendt er indvandrerandelen steget med mindre end pct.point i mere end hvert tredje større almene boligområde. Ikke-vestlige indvandrere udgør mere end pct. af beboerne i knap halvdelen af de almene boligområder. De senere år er indvandrerandel faldet i hvert femte boligområde Andelen af ikke-vestlige indvandrere i de større almene boligområder steget i de senere år, fra 32,6 pct. i 7 til 34,8 pct. i 12. Stigningen er især sket i de områder, der havde en indvandrerandel på mellem - pct. i 7. Til gengæld har der været en tendens til, at indvandrerandelen er faldet i mange af de områder, som i forvejen havde den højeste indvandrerandel i 7., jf. figur 3. Det er ca. pct. af boligområderne, som har oplevet et fald i indvandrer-andelen. Det er især sket i områder i de større byer. Det drejer sig bl.a. om Mjølnerparken, Blågården og Gellerupparken, hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere de seneste år er faldet med ca. 4 pct.point. Størst var faldet i Akacieparken i Valby, hvor indvandrerandelen faldt fra 77 pct. i 7 til 65 pct. i 12. Således er der tendens til en mere ligelig fordeling af ikke-vestlige indvandrere på tværs af boligområder de senere år. Figur 3. Sammenhæng mellem indvandrerandel i 7 og ændringen i indvandrerandel fra 7 til 12 i de enkelte boligområder Ændring indvandrerandel 7-12, pct.-point Indvandrerandel 7, pct. Betydelige ændringer i indvandrergruppens sammensætning Sammensætningen af ikke-vestlige indvandrere i Danmark er gradvist ændret i de sidste år, hvilket også har ændret beboersammensætningen i de almene boligområder. Udviklingen følger de generelle indvandringstendenser i perioden.
12 Den største ikke-vestlige indvandrergruppe i de almene boligområder er fra Tyrkiet. Knap 1/5 af de ikke-vestlige indvandrere stammer herfra. Tyrkere udgør en mindre andel af de ikke-vestlige indvandrere i dag end for år siden. Her udgjorde tyrkere 45 pct. af de ikke vestlige indvandrere, jf. tabel 1. Indvandringen i fra Libanon, Somalia og Irak steg op gennem 9 erne. Omkring 1/3 af de ikke-vestlige indvandrere i de almene boligområder kommer i dag fra disse lande. I 1981 udgjorde personer fra disse lande under 1 pct. af beboerne i de almene områder. Tabel 1. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i almene boligområder fordelt efter oprindelsesland Ex. Jugoslavien 9,6 7,1 11,3,7 Sri Lanka,2 2,8 2,5 1,3 Libanon,3 7,9 12,1 11,4 Somalia,2,4 7,7 8,5 Irak,2 2,5 6,9,3 Iran,2 6,5 3,9 3, Vietnam 6,1 7,2 4,4 2,8 Afghanistan,,4 1,6 4,4 Pakistan 14,4, 6,3 5,3 Tyrkiet 45, 35, 25,8 21, Andre ikke-vestlige indvandrere 23,9,1 17,6 21,3 11
13 3. Beboernes uddannelse Almene boliger er relativt billige sammenlignet med fx ejerboliger, og er målrettet personer med indkomster i den lave ende af indkomstfordelingen. Desuden vil det være naturligt, at personer, der får en indkomstfremgang, fx fordi de får uddannelse, vil overveje at flytte væk fra almene boligområder. Det skyldes, at de dermed får råd til at forøge deres privatforbrug. Det trækker i retning af, at de personer, der bor i almene boligområder, i gennemsnit må forventes at have et relativt lavt uddannelsesniveau, og at fremgangen i uddannelsesniveauet kan være mindre end i resten af befolkningen. I dette afsnit ses på udviklingen i uddannelsesniveauet for de personer, der bor i de almene boligområder. Centrale konklusioner: I. Beboere i almene boligområder er i gennemsnit dårligere uddannet end resten af befolkningen og uddannelsesefterslæbet er vokset de seneste år. II. Når der - i modsætning til resten af befolkningen - ikke har været uddannelsesfremgang i de almene boligområder, hænger det blandt andet sammen med, at andelen af ikke-vestlige indvandrere, som generelt er dårligere uddannede, er vokset ret kraftigt. III. Ser man specifikt på de -årige, som voksede op i de almene boligområder, og som har fået en uddannelse, så har andelen ligget nogenlunde konstant omkring pct. de sidste år. I befolkningen som helhed er denne andel vokset fra 62 pct. i 1981 til 71 pct. i 11. IV. De yngre grupper med indvandrerbaggrund og efterkommere har i modsætning til danske unge i boligområderne haft en uddannelsesfremgang i de seneste år. Efterkommere og især unge indvandrere får dog fortsat sjældnere en uddannelse end etnisk danske unge. Relativt mange har ingen uddannelse En større andel af beboerne i de store almene boligområder har ingen kompetencegivende uddannelse end i resten af befolkningen. Blandt beboerne i de almene boligområder er det således kun omkring 38 pct. af de -64 årige, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Andelen i befolkningen som helhed er ca. dobbelt som høj, jf. figur 4. 12
14 Figur 4. Fordeling på højeste fuldførte uddannelse, 11, -64-årige Almene boligområder Hele befolkningen Grundskole Gymnasium Faglært KVU MVU LVU Anm.: Grundskole omfatter også personer med uoplyst uddannelse. Uddannelsesefterslæbet er vokset Uddannelsesefterslæbet er vokset de sidste år. I 1981 var det omkring pct. af beboerne i de almene boligområder, som ikke havde nogen uddannelse. Dermed var der kun lidt flere uden uddannelse, end i befolkningen som helhed. Siden 1981 er andelen i de almene boligområder, som ikke har uddannelse, faldet til ca. pct. Men faldet i andelen uden uddannelse har været langt mindre end for befolkningen under ét, hvor den nærmest er halveret. Figur 5. Andel uden erhvervskompetencegivende uddannelse, -64-årige 7 Almene boligområder Hele befolkningen
15 I de almene boligområder faldt andelen af beboere uden uddannelse i løbet af 8 erne og 9 erne, ligesom i resten af befolkningen. Men den udvikling er stoppet op de seneste år. Der har således ikke været en fremgang i andelen med uddannelse i de almene boligområder de sidste år i modsætning til resten af befolkningen, jf. figur 5. Uddannelsessammensætningen i de almene boligområder er påvirket af flere forhold. Blandt andet vil ændringer i alderssammensætningen og uddannelsesbaggrunden hos tilog fraflyttere have en betydning. Således har den stigende andel af ikke-vestlige indvandrere, som generelt er dårligere uddannet end etniske danskere, medvirket til at trække uddannelsesniveauet i områderne ned. Derudover spiller det ind i hvor høj grad, at unge, som vokser op i områderne, får en uddannelse. Unge i almene boligområder halter bagefter i uddannelsessystemet Der er således en tendens til, at unge, som vokser op i almene boligområder, i mindre grad får uddannelse end andre unge. Ca. halvdelen af de -årige, som voksede op i et alment boligområde (boede der som 15- årige), har fået en kompetencegivende uddannelse, jf. figur 6. Andelen har været ret konstant de seneste år. For de -årige i befolkningen som helhed er det ca. 7 pct. som har uddannelse, og andelen har været stigende gennem årene. Udviklingen er især drevet af, at ikke-vestlige indvandrere, som generelt er dårligere uddannet end resten af befolkningen, udgør en stigende andel af beboerne i de almene boligområder. Korrigeres for den stigende indvandrerandel, er andelen af unge, som får en uddannelse, steget i samme grad, som for resten af befolkningen. Figur 6. Andel -årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse Hele befolkningen Almene boligområder (korrigeret) Almene boligområder (faktisk udvikling) Anm.: Almene boligområder dækker over -årige, som 15 år tidligere boede i almene boligområder. I den korrigerede serie er der antaget uændret beboer sammensætning på baggrund af etnicitet (1991-fordelingen). 14
16 Uddannelsesfremgang for efterkommere Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i almene boligområder har haft en uddannelsesfremgang de seneste år, jf. figur 7. I 5 var det ca. pct. af de -årige efterkommere i almene boligområder, som havde en kompetencegivende uddannelse. I 12 er andelen steget til 46 pct. Uddannelsesniveauet ligger dog fortsat lavere end for etnisk danske unge i områderne, hvor ca. 57 pct. af de -årige har en uddannelse. Andelen af etnisk danske -årige i de almene boligområder, som får en uddannelse, har i modsætning til de unge efterkommere været nogenlunde konstant de sidste år. Selv om uddannelsesniveauet i almindelighed er styrket for indvandrere og efterkommere, har andelen af alle unge i de almene områder, der får en uddannelse, som nævnt været nogenlunde konstant de seneste tre årtier. Det hænger sammen med, at indvandrere og efterkommere fylder mere i beboersammensætningen og dermed trækker det gennemsnitlige uddannelsesniveau ned, idet de i gennemsnit har mindre uddannelse end etniske danske unge. Figur 7. Andel -årige i almene boligområder med en erhvervskompetencegivende uddannelse 7 Etniske danskere 7 Efterkommere Indvandrere Anm.: Almene boligområder dækker over -årige, som 15 år tidligere boede i almene boligområder. 15
17 4. Beboernes arbejdsmarkedstilknytning Arbejdsmarkedstilknytning og beskæftigelse spiller en afgørende rolle for hvilken indkomst man har, og hvilken bolig man har råd til. Samtidig har beskæftigelse stor betydning for det personlige netværk og integrationen i Danmark. For de almene boligområder kan det være en udfordring, at personer med beskæftigelse ofte får råd til at investere i en højere boligstandard og dermed søger væk fra området. I dette afsnit ses nærmere på udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen i de almene boligområder. Centrale konklusioner: I. Beboere i almene boligområder står oftere uden for arbejdsmarkedet end resten af befolkningen. Lidt over halvdelen af beboerne er aktive på arbejdsmarkedet. II. De sidste år er der samlet set sket et vist fald i den andel af beboerne, som er på arbejdsmarkedet. Andelen er konjunkturafhængig og steg under højkonjunkturen i 7 og 8, men er derefter faldet som følge af den økonomiske afmatning. III. Fra 1991 til har den stigende indvandrerandel i de almene boligområder bidraget til, at den gennemsnitlige arbejdsmarkedstilknytning er faldet mere end for resten af befolkningen. IV. Til gengæld har de ikke-vestlige indvandrere, som bor i de almene boligområder, i gennemsnit fået bedre tilknytning til arbejdsmarkedet i perioden fra 1998 til 8. Dette er ikke i samme grad sket for etniske danskere i områderne. V. I de almene boligområder har efterkommere fra ikke-vestlige lande en større arbejdsmarkedstilknytning end deres forældre og de klarer sig næsten ligeså godt som etniske danske. VI. Unge dvs. både indvandrere og efterkommere - i de almene boligområder står oftere uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet end unge i resten af befolkningen. Relativ mange er ikke på arbejdsmarkedet Beboere i de store almene boligområder står oftere uden for arbejdsmarkedet end resten af befolkningen. Det er således omkring 57 pct. af beboerne mellem 16 og 64 år, som i dag deltager på arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen), jf. figur 8. For hele befolkningen er erhvervsfrekvensen ca. 74 pct. Denne forskel i erhvervsdeltagelsen ser ud til at være steget med ca. 5 pct.point siden starten af 199 erne. Under den seneste økonomiske højkonjunktur kom flere beboere i de almene boligområder ind på arbejdsmarkedet. Forskellen i forhold til resten af befolkningen blev således indsnævret en smule i perioden. Det seneste økonomiske tilbageslag ser imidlertid ud til at have øget forskellen mellem de to grupper igen. Udviklingen i den gennemsnitlige erhvervsfrekvens er ikke voldsomt påvirket af ændringen i beboersammensætningen i retning af flere med indvandrerbaggrund og flere efterkommere. 16
18 Figur 8. Erhvervsfrekvens, årige 85 8 Hele befolkningen Almene boligområder (korrigeret) Almene boligområder Anm.: Baseret på Danmarks Statistiks definition af erhvervsfrekvensen. Det vil sige beskæftigede og ledige som andel af befolkningen i den erhvervsdygtige alder. I den korrigerede serie er antaget, at andelen af ikke-vestlige indvandrere i de almene boligområder er uændret på 1991-niveau. Arbejdsmarkedstilknytningen er lavere for alle aldersgrupper Alle aldersgrupper i de almene boligområder har en lavere erhvervsfrekvens end befolkningen som helhed, jf. figur 9. Erhvervsfrekvensen er desuden faldet for alle aldersgrupper i de almene boligområder de sidste år, undtagen for personer over 55 år. Figur 9. Erhvervsfrekvens fordelt på alder Hele befolkningen Almene boligområder Alder
19 Blandt de årige har andelen, som deltager på arbejdsmarkedet, været stort set uændret og for over -årige er den steget en smule. Samme billede gør sig gældende for befolkningen som helhed. Her er tendensen, at erhvervsfrekvensen er steget for alle aldersgrupper over år. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med reformer af arbejdsmarkedspolitikken. Flere indvandrere er kommet ind på arbejdsmarkedet Ikke-vestlige indvandrere udgør som tidligere beskrevet mere end 1/3 af beboerne i de større almene boligområder. Ikke-vestlige indvandrere har en lavere erhvervsfrekvens end resten af befolkningen, jf. figur. Således er erhvervsfrekvensen ca. 53 pct. for ikke-vestlige indvandrere mod ca. 74 pct. for befolkningen som helhed. Det afspejler bl.a. et lavere gennemsnitligt uddannelsesniveau. Hertil kommer, at relativt mange indvandrere arbejder i jobs, de formelt set er overkvalificerede til (KORA 12). Den relativt høje koncentration af ikke-vestlige indvandrere i de almene boligområder er derfor med til at forklare, hvorfor erhvervsfrekvensen er lav i disse områder. Etniske danskere i de almene boligområder har imidlertid også en lavere erhvervsdeltagelse end resten af befolkningen. Omkring 61 pct. er på arbejdsmarkedet mod ca. 75 pct. i befolkningen generelt. Under den seneste højkonjunktur er mange ikke-vestlige indvandrere i de almene boligområder kommet ind på arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen for gruppen er således steget fra 45 ti 56 pct. i perioden I modsætning hertil har erhvervsfrekvensen for etniske danskere i boligområderne været stort set uændret i perioden. Figur. Erhvervsfrekvens fordelt efter etnicitet Etniske danskere, alle Etniske danskere, almene boligområder Ikke vestlige indvandrere, alle Ikke vestlige indvandrere, almene boligområder Anm.: Etniske danskere omfatter også vestlige indvandrere. Ikke-vestlige indvandrere omfatter også efterkommere. 18
20 Efterkommerne klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end deres forældre Gruppen af efterkommere fra ikke-vestlige indvandrere, som kom til landet i løbet af 9 erne, træder i disse år ind på arbejdsmarkedet. Der er relativt få efterkommere, som er ældre end 35 år. I det følgende ses derfor kun på personer i alderen -35 år. Der er ca. 5. efterkommere efter ikke ikke-vestlige indvandrere i Danmark i alderen -35 år. Heraf bor ca. ¼ i almene boligområder. Erhvervsfrekvensen for disse personer er næsten lige så høj som for etnisk danske -35- årige i de almene boligområder, jf. tabel 2. Ca. 65 pct. af de -35-årige efterkommere er på arbejdsmarkedet. Blandt etniske danskere i samme aldersgruppe er ca. 68 pct. på arbejdsmarkedet. Antallet af efterkommere i de almene boligområder vokser over tid. Det bidrager isoleret set til at øge den gennemsnitlige erhvervsfrekvens i disse boligområder. Ikke-vestlige indvandrere står oftere uden for arbejdsmarkedet end både efterkommere og etniske danskere i almene boligområder. Det gælder både, når der ses på de -35- årige og alle aldersgrupper under ét, hvor ca. 47 pct. er på arbejdsmarkedet. Tabel 2. Erhvervsfrekvenser og indvandrere og efterkommere Almene boligområder år, pct. - Etniske danskere Indvandrere ikke-vestlige lande Efterkommere ikke-vestlige lande Alle, pct. - Etniske danskere Indvandrere ikke-vestlige lande Alle Unge i almene boligområder er oftere inaktive Antallet af unge, som deltager på arbejdsmarkedet, vil afhænge af hvor mange, som uddanner sig. En lav erhvervsfrekvens er derfor ikke nødvendigvis et problem i de yngste aldersgrupper. Andelen af en aldersgruppe, som hverken er på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet, giver derfor et bedre billede af aktiviteten blandt unge. 1 Gruppen omfatter således unge, der ikke er i beskæftigelse, ledige eller i gang med uddannelse og som dermed modtager anden offentlig forsørgelse eller er selvforsørgende. I de almene boligområder er det omkring pct. af de årige, som hverken er på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet, jf. 11. I befolkningen som helhed er det omkring 14 pct. 1 Svarer til begrebet NEET s (not in employment, education or training) som blandt andet bruges af OECD. 19
21 Blandt de 25--årige i de almene boligområder er det næsten 1/3, som ikke er på arbejdsmarkedet eller under uddannelse. I befolkningen som helhed er det ca. 1/5. Figur 11. Andel af unge som hverken er under uddannelse eller på arbejdsmarkedet, årige årige årige årige årige Almene boligområder Hele befolkningen Anm.: Andel som ikke er i arbejdsstyrken eller under uddannelse i ultimo i året.
22 5. Litteraturliste Andersen, H.S. (5): Den sociale og etniske udvikling i almene boligafdelinger. Rapport, Statens Byggeforskningsinstitut. Andersen, H.S. (6): Bo sammen eller spredt? Etniske minoriteters boligønsker og motiver for bosætning. Rapport, Statens Byggeforskningsinstitut. Andersen, H.S. (12): Housing Policy in the Nordic countries and its implication for the housing of immigrants. Rapport, Statens Byggeforskningsinstitut. Damm, A.P., M.L. Schultz-Nielsen og T. Tranæs (6): En befolkning deler sig op. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Kleif, H.B., J. Ladenburg, N.C. Mateu og C.P. Nielsen (12): Overuddannelse blandt etniske minoritetsborgere i Københavns Kommune En kvantitativ og kvalitativ kortlægning. Rapport, KORA. 21
23 Kraka Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org
Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereAnalyse 27. juni 2014
27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereI hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?
Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed
Læs mereNotat. Sammenfatning.
Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereLegalt provokerede aborter i Danmark i perioden
Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereOrientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold
2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereDanmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst
Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs merenydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
Læs mereBeskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.
Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereAnsatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne
Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede
Læs mereSTATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012
STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereTil Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune
Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed
Læs mereBilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden
23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereOp mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015
STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper
Læs meresocial- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. 3. Udviklingen i antallet af FOA medlemmer med indvandrerbaggrund.
Indvandrer-kolleger og uddannelse Analysesektionen 26. september 2008 Dette papir sammenfatter tre undersøgelser om indvandrere i FOA. Det drejer sig om: 1. Resultaterne af en rundspørge, som er gennemført
Læs mereKortlægning af integrationsområdet
2011 Kortlægning af integrationsområdet Esbjerg Kommune Befolkning, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, socioøkonomisk status og bosætning Anders Knudsen, Per Hedevang og Margrethe Cæsar Bjerg Borger
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereTal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008
Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,
Læs mereALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13%
ALDERSFORDELING Aldersfordelingen i september 2012 19% 14% 7% 12% 13% 12% 23% 0-6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år over 65 år Indikator Beskrivelse 0-6 år Andelen af beboere i området mellem
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereNydanske unge på erhvervsuddannelserne
Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereElevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Læs mereRummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads
Indhold Medarbejdersammensætning ift. køn og alder... 1 Etnisk ligestilling... 2 Ansættelser på særlige vilkår... 6 Rummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads Medarbejdersammensætning ift. køn og
Læs mereVerden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V
Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereIKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET
IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET September 21 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Berit Toft Fihl Øvrig forfatter: Trine Rex Christensen Grafisk
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereSTATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013
STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2013 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene boligsektor pr. 1. januar 2013 fordelt
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereMåltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014
Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Udviklingsafdelingen Sagsnr. 81.00.15-G00-1-14 Jammerbugt Kommunes måltal for ansatte med ikke-vestlig baggrund Baggrund Det blev i trepartsaftalen
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereAnalyse 10. december 2012
10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2009-2015 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Dato: 24. februar 2015 Vil ministeren
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereAnalyse 8. september 2014
8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig
Læs mereNye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der
Læs mereIndvandrerne og arbejdsmarkedet
Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00
Læs mereAnalyse segregering i de fire største danske byområder
17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereStatistisk redegørelse om ansatte i Københavns Kommune med anden etnisk baggrund end dansk 2007
Statistisk redegørelse om ansatte i Københavns Kommune med anden etnisk baggrund end dansk Redegørelsen kan findes på: www.kk.dk Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, oktober Ansatte i Københavns Kommune
Læs mereOffentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere
Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.
Læs mereIndvandrere og efterkommere
Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene
Læs mereHvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereOpvækst i ghettoområder
Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereINDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST
17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra
Læs mereAnalysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereVejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart
Dato: 8. september 2014 Sagsnr. 2013-6575 Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Indhold Hvilke kommuner skal indberette?...
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereSTATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014
STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 FORORD Beboere i den almene bolig 2014 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2014 fordelt på husstandstyper
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2011
31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.05 Maj 2002 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Beskæftigelsesprocenten i Århus Kommune for den samlede gruppe af 3. lande
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereRapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening
Rapport I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET December 28 Dansk Arbejdsgiverforening I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning... side 5 1 Integration gennem beskæftigelse...
Læs mereOrientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008
2007 Orientering Ledelsesinformation 7. juli 2008 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2008 Den 1. januar 2008 boede der 509.861 personer i København. I løbet af 2007 steg folketallet med 6.162
Læs mereInd- og udvandringer 2000-2010
Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning
Læs mereetniske minoriteter i Danmark
Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mere