bladet fra menighedsfakultetet

AUG 2005 5 bladet fra menighedsfakultetet informationsnummer 2005 2006 MF til eksamen side 3 38 år undervejs om Menighedsfakultetets spændende historie På vejen til SU side 8 De, der i sin tid tog initiativ til at oprette et menighedsfakultet i Århus, handlede i tro. De satsede på, at Gud er en levende virkelighed. De gik i gang, selvom de ikke havde sikret sig med politiske og økonomiske sonderinger. De havde en vision. Læs professor Peter V. Legarths beretning side 6 Oversigt over foredrag side 5 MF bladet 5 AUGUST 2005 1

LEDER Jørgen Jørgensen Formand for MF Ret til eksamen nu i hus Vi har arbejdet på det i lang tid, og nu er det er lykkedes. September 2005 begynder det første hold stuedenter, der kan gå til eksamen på Menighedsfakultetet (MF). Det er en vigtig milepæl, der her er nået. Vi kan godt leve med, at MF s studenter senere skal optages på universitetet for at få den sidste del af teologistudiet (Master / MA). Studiets afslutning er nemlig præget af større selvstændighed, hvortil kommer, at vi bestemt ikke er nervøse for at begå os i hverken universitetsmiljø eller et broget kirkeliv. Vi er overbeviste om, at MF s tilgang til teologi kan stå mål med udfordringerne fra et pluralistisk teologisk fakultet og en sekulariseret folkekirke. Grosbøll-sagen og debatten om velsignelse af homofile partnerskaber er i sidste ende kun symptomer på den grundlæggende skade: At Guds ords autoritet i kirken er blevet undermineret af bibelopløsende teologisk lærdom. Nu kan vi tilbyde en teologisk uddannelse, der harmonerer med den vision, som MF er bygget på: En teologi, der i troskab mod Guds ord og kærlighed til folk og kirke, vil række evangeliet videre til tro og tjeneste! Med andre ord: teologi for kirkens skyld! Hvad fremtiden bringer, ved vi ikke, men med opnåelse af eksamensret, tror vi, at MF er nået endnu et skridt videre på den vej, som Gud lægger til rette for os! Vi har tillid til, at han fortsat vil lede os fremad skridt for skridt. KOLOFON Flemming Hansen forsvarede sin ph.d-afhandling MF bladet Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N Tlf. 8616 6300 - Fax 8616 6860 - Giro 8 17 76 00 mf@teologi.dk - www.teologi.dk Telefon til studerende: 8616 6143 Fakultetsleder: Ingolf Henoch Pedersen Forretningsfører: Walther Plauborg Hansen August 2005-35. årgang Oplag: 8.500 Tryk: Øko-Tryk, Videbæk Grafisk Design: Graphic Care Cand. theol. Flemming Hansen, der har været missionær for Luthersk Missionsforening i Tanzania i 12 år (1986-1998), har de sidste tre år arbejdet på MF med en ph.d-afhandling i missionsteologi med titlen: Mission, kirke og tradition i kontekst. Lokale perspektiver på mødet og spændingen mellem traditionel Bena religion og luthersk kristendom i Ulanga, Tanzania. Det offentlige forsvar fandt sted mandag den 13. juni 2005 på Aarhus Universitet og tiltrak omkring 120 mennesker, som næsten sprængte de fysiske rammer. Flemming gik veloplagt til sagen på både dansk og swahili og svarede så godt på de mange spørgsmål, at forsvaret blev godkendt med stor anerkendelse fra bedømmelsesudvalget. Tilmed blev Flemming opfordret til at udgive sin afhandling som bog. Leif Andersen ansat som lektor i Praktisk Teologi Menighedsfakultetet har ansat cand. theol. Leif Andersen som lektor i Praktisk Teologi i en kvote 50 stilling fra den 1. august 2005. Stillingen omfatter undervisning og forskning i prædikenlære og samtidsanalyse. Til stillingen hører også en forpligtelse til at undervise i dogmatik. Leif Andersen har hidtil været teologisk lærer på Menighedsfakultetet og er desuden halvtidsansat som rejsepræst i Indre Mission. Han har i de senere år skrevet den omfattende bog Teksten og tiden - en midlertidig bog om forkyndelsen. Det er især arbejdet med denne bog, som har skaffet Leif Andersen kompetence som lektor i Praktisk Teologi. Bogen udgives i foråret 2006. Med det nyoprettede lektorat har alle lærere på Menighedsfakultetet nu internationalt anerkendt kompetence som lektorer eller professorer. REDAKTION Landssekretær Nils Andersen (ansvarshavende) Rejsesekretær, stud. theol. Jakob From Søvndal Stud. theol. Jacob Bank Møller (redaktionssekretær) Stud. theol. Peter Dahl REDAKTIONSUDVALG H. E. Smidt og Mette Swartz Andersen 2 MF bladet 5 AUGUST 2005

Menighedsfakultetet til EKSAMEN Stud. theol. Jacob Bank Møller Fredag den 20. maj blev imødeset med stor spænding på Menighedsfakultetet (MF). Det var nemlig dagen, hvor et panel, bestående af fem repræsentanter fra University of Wales, aflagde visit. På forhånd havde panelet modtaget en knap 400 sider lang rapport udarbejdet af Carsten Vang, det såkaldte validation document, som i detaljer beskriver MF s arbejde og angiver retningslinierne for et muligt fremtidigt samarbejde med University of Wales. I forbindelse med besøget skulle gæsterne ved selvsyn vurdere om Menighedsfakultetet som samlet institution formår at gennemføre en bacheloruddannelse i teologi. Panelet indkaldte derfor på bedste eksamensmanér efter tur administration, studenterråd og lærerråd til samtale. Desuden fik gæsterne en grundig rundvisning i huset, og faciliteterne blev taget i øjesyn. Alt gik godt! De britiske gæster var overordentlig godt tilfredse med det, de så og hørte, og konklusionen blev, at Menighedsfakultetet indstilles til godkendelse af universitetet i Wales. I praksis betyder det, at MF efter sommerferien slår dørene op til en internationalt anerkendt uddannelse, som er under tilsyn fra Wales. Et eksamensbevis fra MF bliver således også et eksamensbevis fra University of Wales. UNIVERSITY OF WALES University of Wales er en anseelig institution med, så vidt vi har fået oplyst, op mod 80.000 studerende. I de senere år har universitetet fået næsten global karakter, idet omkring 80-90 højere læreanstalter i både Europa, Asien og Canada med tiden er blevet godkendt af universitetet i Wales til at give akademisk undervisning. Inden længe vil altså også Menighedsfakultetet træde ind i rækken. Det er vigtigt at understrege, at University of Wales ikke har nogen indflydelse på den teologiske linie på MF. Universitetet vil udelukkende sikre det faglige niveau, og at de formelle krav i forbindelse med studieordning, undervisning og eksamen overholdes. På disse punkter er kravene imidlertid både høje og detaljerede og fungerer dermed som en konstant kvalitetssikring. Se i øvrigt: www.wales.ac.uk MF bladet 5 AUGUST 2005 3

BØGER PÅ VEJ MF s ANSATTE Menighedsfakultetets lærere forsker ved siden af deres undervisning. Det kommer der jævnligt bøger ud af. Her nævner vi enkelte, der er på vej: ASGER HØJLUND: en bog om kristologi (læren om hvem Jesus er). Tegner til at kunne afsluttes i 2006. KURT CHRISTENSEN: en bog om kristendom contra andre store verdensreligioner. Dette projekt har først lige taget sin begyndelse med Kurt Christensens nuværende ophold i Hong Kong, hvor det særligt er buddhismen, der er i fokus. Kurt Christensen har netop afsluttet et omfattende arbejde med apologetik i forhold til postmodernismen. Dette har resulteret i den nyligt udkomne bog Postmodernismens udfordring til kristendommens sandhed: refleksioner over den kristne apologetiks mulighed i en postmoderne kultur på Credo Forlag. LEIF ANDERSEN: Teksten og tiden: en midlertidig bog om forkyndelsen. Udkommer på Forlaget Kolon i samarbejde med Lohse og Credo marts 2006. Lektor cand. theol. Leif Andersen Professor teol. dr. Peter V. Legarth Professor dr. theol. Kurt Christensen Lektor cand. theol. Carsten Vang Lektor teol. dr. Asger Chr. Højlund Gæstelektor dr. theol. Georg S. Adamsen Lektor cand. theol. ph.d. Kurt Larsen GEORG S. ADAMSEN. På baggrund af sin doktordisputats arbejder Georg S. Adamsen på en kommentar til Johannes Åbenbaring, som er planlagt til at udkomme på Credo Forlag i Credos kommentarserie. Desuden skriver han flittigt på en udgivelse i Semikolon-serien, som bliver et omfattende undervisningskompendium til Mattæusevangeliet. Den skal udkomme i 2006 inden undervisningen i Mattæusevangeliet går i gang på bacheloruddannelsen efteråret 2006. Landssekretær Nils Andersen Bibliotekar Karin Christensen Forretningsfører Walther Plauborg Hansen Kontorsekretær Kit Hvergel Desuden er der et lille biprodukt, nemlig vores foredragsrække om GUD, hvor MF s lærere bidrog væsentligt, og hvor manuskripterne udkommer efteråret 2005. FLEMMING HANSEN, som netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling Mission, Church and Tradition in Context: Emic Perspectives on the Encounter and Tension between Traditional Bena Religion and Lutheran Christianity in Ulanga, Tanzania, fik i den anledning en varm opfordring til at få den udgivet. Arbejdet med ph.d.-afhandlingen er blevet samfinancieret af Teologisk Fakultet, Århus, Luthersk Missionsforening og Menighedsfakultetet, og Flemming har i hele perioden haft kontor på MF. Det er meget spændende, hvordan den bliver publiceret. Den er jo skrevet på engelsk og har således også muligheder i den store verden. Husinspektør Henning Maagaard Studiekoordinator og lærerrådssekretær Jeanette Pavlak Fakultetsleder teol. kand. Ingolf Henoch Pedersen Rejsesekretær Søren Isak Sørensen 4 MF bladet 5 AUGUST 2005

FOREDRAGSKATALOG Menighedsfakultetets lærere samt fakultetslederen stiller sig gerne til rådighed for foredrag og bibeltimer mm. Her følger en liste over emner, de tilbyder. Leif Andersen, lektor i praktisk teologi Kristus i det Gamle Testamente Jesus af Nazaret Forkyndelsen i lov og evangelium Forkyndelsen i nutiden Postmodernitet Tro og protest i lidelsen Helligånden og nådegaverne Bøn Tro og tvivl Bibelske skrifter: Jobs bog, Salmernes bog, Esajas bog, Apostlenes Gerninger, Romerbrevet, Galaterbrevet, Hebræerbrevet. Evangeliet version 2005 Kurt Christensen, professor dr. theol. i etik og religionsvidenskab Har kristendom noget med moral at gøre? Humanisme og kristendom Hvordan kan jeg vide, at kristendommen er sand? Tror vi på den samme Gud i alle religioner? Kristendommen og den postmoderne udfordring C.S. Lewis skeptikernes apostel Medicinsk etik i kristent lys: Abort et uddebatteret emne?; Eutanasi og menneskeværd; Dødskriterier og organdonation; Genteknologi og stamcelleforskning Det kristne menneskesyn og nogle af dets konsekvenser K.E. Løgstrup filosof og teolog Bliver alle mennesker frelst Gud er jo kærlighed? Er Gud og Allah den samme? Kurt E. Larsen, lektor, ph.d i kirkehistorie Dansk Ydre Mission gennem 300 år (1705-2005) Vækkelser og kirkevækst udover jorden i dag H.C. Andersen - mere end eventyr Luther og hans tid Vilhelm Beck Peter V. Legarth, professor, teol. dr. i Ny Testamente Paulus og Jesus - rivaler eller fæller? Jesus er Herren Bibelen - Guds Ord Bibelundervisning, især over tekster fra Paulus breve. Carsten Vang, lektor i Gammel Testamente Jesus, Qumran og Dødehavsrullerne Gammel Testamente som historie og som åbenbaring Hvad er bibelsk arkæologi? Israels indvandring i Kana an - et arkæologisk problemområde Om kronologien i Gammel Testamente Urhistorien - myte eller historie? Jerusalems historie fra David til i dag Jesu navn ridset i sten - om Jakobs benkiste Nyt fra bibelarkæologiens verden Er GT s Gud Jesu Kristi far? Bibelforedrag om: 1. Mosebog 1-11, 5. Mosebog, Jobs Bog, Esters Bog, Jere mias Bog, Hoseas Bog, sand og falsk profeti i Bibelen, Kristus i Det Gamle Testamente Asger Højlund, lektor teol. dr. i dogmatik Luther og hans anliggende Det at være luthersk Kierkegaards forkyndelse Troen på en treenig Gud Dåben Nadveren Skriftemålet Helligånden De sidste tider Bibelgennemgange Ingolf Henoch Pedersen, teol. kand. fakultetsleder og studenterpræst Åndeligt lederskab Helligånden og Helligåndens gaver og frugter. Discipelskab Bibelforedrag: GT-personer som Abraham, Elias, Ezra, Nehemias, Jeremias, Hoseas m.fl. NT-tekster som Johannesevangeliet, Romerbrevet, Galaterbrevet, 2. Timotheus brev, Hebræerbrevet, 2. Peters Brev MF bladet 5 AUGUST 2005 5

I anledning af opnåelsen af eksamensret på bachelorniveau beretter professor Peter Legarth om hovedtrækkene i Menighedsfakultetets medrivende historie. Det fremgår tydeligt, at Peter Legarth har været med fra den tidligste begyndelse og derfor kan fortælle begejstret om, hvad Gud har gjort gennem årene. 38 år undervejs om Menighedsfakultetets spændende historie Peter V. Legarth Professor, teol. dr. De, der i sin tid tog initiativ til at oprette et menighedsfakultet i Århus, handlede i tro. De satsede på, at Gud er en levende virkelighed. De gik i gang, selvom de ikke havde sikret sig med politiske og økonomiske sonderinger. De havde en vision. DE FØRSTE SKRIDT Den 13. september 1967 blev Sammenslutningen til oprettelse og drift af et menighedsfakultet i Danmark stiftet. Bag initiativet stod et triumvirat bestående af præsterne Harboe Pedersen og Asger Højlund og indremissionær Henry Tidemand. Det var en spæd start uden penge i kassen, uden studenter, uden større opbakning fra præster og lægfolk og uden nogen støtte fra de større kirkelige organisationer med undtagelse af Kirkens Ja og Nej. En lille kreds stod bag initiativet. De akademiske erfaringer var begrænsede, men de ville ét, nemlig vækkelse og fornyelse i den danske Folkekirke, og de var overbevist om, at én af vejene imod dette mål er en bibeltro uddannelse af præster, hvor troen kender til teologien, og teologien kender til troen. DEN FØRSTE TID Den første tid var præget af intense diskussioner om den vej, man skulle følge for at nå målet. Der var uenigheder på kryds og tværs, og veje skiltes. Fædrene tabte imidlertid ikke målet af syne, men arbejdede ufortrødent videre. Med i billedet hører det, at tanken om et MF i begyndelsen af 70 erne fik stor tilslutning blandt unge teologiske studenter. Mange havde gennem Kristeligt Forbund for Studerende og Skoleungdom (KFS) mødt en klar forkyndelse af lov og evangelium. De ønskede at stå i tjeneste for evangeliet og gik i gang med det teologiske studium. Men skuffelsen over studiet var stor. Adskillelsen af teori og praksis og den alt dominerende historiske kritik betød, at mange teologiske studenter følte et stort behov for et alternativ. DEN FØRSTE UNDERVISNING Det var en stor dag, da den første undervisning i september 1972 kom i gang i lånte lokaler i missionshuset Bethania i Århus. Døren ind til lokalet var smykket med et stykke papir, hvor der med store bogstaver stod MENIGHEDSFAKULTETET. Missionshusets bænke og bordplader blev stillet an. Pastor H.O. Okkels gik op på talerstolen, og her blev startskuddet givet. Okkels gennemgik det lutherske bekendelsesskrift Confessio Augustana, og et par studenter (nu begge ansatte lærere på MF) tog sig af den sproglige gennemgang af de latinske tekster. En reol med nogle få bøger fungerede som MF s bibliotek. Efter undervisningen skulle alt ryddes op, men: Nu var vi i gang, og taknemmeligheden og stoltheden var stor. DEN FØRSTE LÆRER I begyndelsen var det præster, der beredvilligt stillede sig til rådighed med dygtig teologisk undervisning. Men målsætningen var ikke desto mindre med tiden at have fastansatte lærere. Det lykkedes i 1973 med ansættelsen af Kai Kjær- Hansen. Han var nyuddannet teolog fra Københavns Universitet. Studenterne rankede ryggen. Nu havde de deres egen velkvalificerede lærer i Ny Testamente. 6 MF bladet 5 AUGUST 2005

DEN FØRSTE BYGNING Ønsket om egne lokaler meldte sig hurtigt. Det var ikke muligt at skabe noget milieu i et lokale, hvor man kom på besøg en gang om ugen. Men ville det være økonomisk og praktisk overkommeligt at have sit eget hus? Sagen blev i mange bønner lagt frem for Gud. Og Gud hørte bøn. Det viste sig muligt at købe en nedlagt præstebolig på Barthsgade (som oven i købet bar navnet Højlund ). Efter en grundig renovering blev huset taget i brug i sommeren 1973. Huset blev indviet med gode ord af kong Salomon om det hus, der skal tjene til Guds ære. Huset myldrede med folk. Mange teologiske studenter ønskede at være med i milieuet, have læseplads og deltage i undervisningen. I midten af 70 erne havde MF tilslutning fra over 100 studenter. Det blev derfor på et tidspunkt nødvendigt at bygge en barak på græsplænen i haven. Men der var under alle omstændigheder noget opmuntrende i at have pladsproblemer! Der var samtidig en voksende støtte fra baglandets side. Ved 10-års jubilæet havde MF ca. 5.000 registrerede modtagere af Vennebladet. Vennerne viste stor offervilje. I kraft af deres forbøn og økonomiske opbakning var MF i sidste halvdel af 70 erne inde i en rivende udvikling, der bl.a. betød en firdobling af lærerstaben. DEN ANDEN BYGNING I løbet af forbavsende kort tid blev pladsen for trang. Der blev lagt store kræfter i at finde et alternativ til huset på Barthsgade. Mange bygninger blev besigtiget. Men som én senere udtrykte det: Gud gemte det bedste til sidst. Der viste sig en uventet mulighed for at købe en ledig grund på hjørnet af Katrinebjergvej og Jens Baggesens Vej. Det føltes i sandhed som at gå i forud beredte gerninger. Hvilken gave! I løbet af et års tid blev den nuværende bygning opført. I en periode skete det under store strabadser. Nogle af dem, der arbejdede på pladsen, var organiseret i den kristelige fagbevægelse, og det gav anledning til demonstrationer og blokade. Men entreprenørens opfindsomhed var stor, og det var ikke mindst på grund af en formidabel frivillig arbejdskraft fra venners og studenters side, at det i 1982 var muligt at indvie den store solide murstensbygning på 1628 m 2. DEN FØRSTE DOKTOR MF er først oprettet den dag, hvor fakultetet har eksamensret. En forudsætning er, at de ansatte lærere uddanner sig rent videnskabeligt. Bestyrelsen prioriterede derfor forskningen højt. Det var en milepæl, da MF s første lærer i november 1982 forsvarede sin doktordisputats i Lund og blev MF s første doktor. Afhandlingen rummede studier i navnet Jesus. Den blev til under primitive vilkår med skrivemaskine, saks, lim og lyskasse. Det var før computerens tidsalder, men afhandlingen aftvang respekt og anerkendelse, selvom det faldt nogle for brystet, at den ikke blev forsvaret ved et dansk teologisk fakultet. Flere af de ansatte på MF fulgte senere i kølvandet på Kai Kjær-Hansen og kastede sig over forskellige forskningsprojekter i en bestræbelse på at opnå en videnskabeligt anerkendt kvalifikation. DEN FØRSTE PROFESSOR I 1987 fik MF sin første professor. Nordmanden Aksel Valen-Sendstad rykkede teltpælene op og flyttede til Århus, hvor han blev ansat som professor i dogmatik, etik og religionsfilosofi. Aksel Valen-Sendstad havde på Misjonshøgskolen i Stavanger været stærkt involveret i bestræbelserne på at skaffe skolen eksamensret, og han bidrog med sin faglige kompetence og sine store visioner for det danske MF til en forstærket indsats for at opnå eksamensret. GUD ER GOD Når man har fulgt udviklingen på MF på tæt hold, bliver man slået af forundring og taknemlighed. Fra den beskedne og primitive begyndelse i missionshuset Bethania har MF udviklet sig til i september 2005 at kunne tilbyde en bacheloruddannelse i teologi. Det er for mig at se kun muligt, fordi Gud har banet vejen. Mange ting er ikke lykkedes. Men vi takker Gud for hans overbærenhed og tilgivelse. Gud har også gennem MF s historie vist sig som en levende virkelighed, som det går an at satse på. MF bladet 5 AUGUST 2005 7

På vejen til SU De kommende bachelorstuderende ved Menighedsfakul- tetet kommer efter alt at dømme til at begynde deres uddannelse uden Statens Uddannelsesstøtte (SU). Fakultetsleder Ingolf Henoch Pedersen redegør her for, hvordan han forestiller sig, at de skal klare sig økonomisk, indtil SU bliver bevilget. Ingolf Henoch Pedersen Fakultetsleder Når vi hvert år har taget imod en årgang nye studerende ved Menighedsfakultetet, har vi med største selvfølgelighed omtalt dem som vores nye studenter på MF. Samtidig har alle vidst, at det var på det teologiske fakultet ved Aarhus Universitet, de officielt var tilmeldt som studerende i teologi eller religionsvidenskab. Det har haft den fordel, at MF-studenterne i kraft af deres tilknytning til universitetet, har været berettigede til at modtage SU. Så selv om MF som institution ikke har været SU-godkendt, har MF s studerende modtaget SU på linie med andre studerende ved universitetet. Når MF per 31. august 2005 slår dørene op for en flok studerende, som har tilmeldt sig MF s nye bacheloruddannelse i teologi, må disse studenter i hvert fald foreløbig vinke farvel til SU. Det gælder også dem, som hidtil har fulgt universitetets uddannelse, men som har valgt at gå over og begynde forfra på studiet ved MF s bacheloruddannelse. De vil ikke længere kunne hæve ca. 5000 kr. om måneden i SU, for de følger nu en uddannelse, som, på trods af at den har fuld international, akademisk godkendelse, desværre endnu ikke er SU-godkendt herhjemme. Det har ikke været en let beslutning at træffe at gå i gang med den nye uddannelse, uden at SU en var bragt på plads. Men alternativet ville være at udskyde hele projektet med vores bacheloruddannelse i minimum et år. I lyset af, at vi ellers er så langt fremme med planerne, og at så meget andet allerede er faldet på plads for os, var det ikke attraktivt for os at udskyde starten på ubestemt tid. Men hvordan kan det forsvares at udbyde en uddannelse, som ikke giver adgang til SU? At vi går i gang nu, er på ingen måde udtryk for, at vi har opgivet SU en. Alle bestræbelser vil fortsat blive sat ind på at få et positivt udfald på SU-sagen. Vi mener selv, at vi opfylder alle de kriterier, der er opstillet i SU-bekendtgørelsen, for at en teologisk bacheloruddannelse ved MF kan blive SU-berettiget. For at bekræfte vores akademiske standard har vi ansøgt om akkreditering ved et internationalt anerkendt universitet, University of Wales. En international akkreditering udløser ikke i sig selv en dansk SU-godkendelse. Men vi mener, at danske myndigheder bør tænke sig grundigt om, før de afviser at give en uddannelse i Danmark SU-godkendelse, som har opnået en sådan international godkendelse. Vi har da heller ikke endnu modtaget noget svar på MF s ansøgning om SU-godkendelse, som vi indsendte første gang i april 2004. Det tyder på, at man ikke er færdig med overvejelserne i SUstyrelsen, og vi vil fortsat gøre alt for at påvirke disse overvejelser i en gunstig retning. Ikke alle studerende har adgang til SU. Det er ikke alle uddannelser i Danmark, der er SU-berettigede. Nogle private uddannelser har SU-godkendelse, andre ikke. Uden for Danmark er det nærmest kun i Norden, man har noget, der kan siges at svare til SU. I England fx må studenterne helt selv finansiere deres leveomkostninger, og de skal oven i købet betale en ikke ubetydelig afgift for hvert semester, de følger uddannelsen ved et universitet eller ved en tilsvarende privat institution. Derfor møder vi heller ikke nogen forståelse hos vores britiske samarbejdspartnere for, at det med SU skulle være et problem! Ved uddannelser, hvor der ikke gives SU, må studenterne have erhvervsarbejde ved siden af deres studier. Det er der også mange studenter, der har, også blandt dem, der får SU. Friske tal viser, at det er under halvdelen af de studerendes indkomster, som kommer fra SU. Vi regner med, at mange af vore kommende BA-studerende vil være 8 MF bladet 5 AUGUST 2005

indstillede på at have erhvervsarbejde ved siden af studierne, og vi har fra MF s side søgt at lægge undervisningsplanen sådan til rette, at det giver maksimale muligheder for erhvervsarbejde. MF skal fungere under danske forhold i konkurrence med teologiske uddannelser, hvor de studerende faktisk modtager SU. Det er klart, at den konkurrence i det lange løb kan vise sig at blive utrolig vanskelig for MF. Og vi finder det dybt uretfærdigt, hvis det skal være vilkårene her i vores frie land for konfessionelle, teologiske uddannelser uden for universiteterne, hvad enten det er på Menighedsfakultetet, på Dansk Bibel-Institut eller et helt tredje sted. Her må der herske frihed for alle, når blot det akademiske niveau er sikret. Universiteterne og den politiske verden er ganske enkelt nødt til at indstille sig på, at en sådan fri konkurrence vil være vilkårene i årene fremover for højere uddannelse. Men der bliver netop ikke tale om fri konkurrence, hvis de studerende ved de frie, teologiske uddannelser formenes adgang til SU. STIPENDIEPULJE EN NY SATSNING MF s historie indtil nu har handlet om, at kirkens folk selv har måttet gå ind og tage ansvar for kirkens præsteuddannelse. År for år har kirkens egne folk måttet betale for at drive MF. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi har stået sammen om det, og det siger noget om, hvor meget præsternes uddannelse har ligget lægfolket på sinde. Nu er vi nået til en fase i opbygningen af MF, der handler om at støtte studerende på MF s bacheloruddannelse, og som fra begyndelsen ikke vil kunne få SU til deres uddannelse. MF s støtte til de studerende vil komme til at bestå i en lånemulighed (3.000 kr. per måned i 10 måneder) og en mulighed for at søge stipendium (2.000 kr. per måned i 10 måneder). Vi har stillet i udsigt, at maksimalt 15 studerende vil kunne opnå stipendium. Tildelingen af stipendiet vil ske ud fra en vurdering af den enkelte studerendes samlede økonomiske forhold. Vi har brug for menighedens hjælp for at kunne tilbyde disse stipendier. Uddelingen af stipendier vil medføre en stigning i MF s budget på op til 300.000 kr. årligt. Hvis disse penge bare tages fra MF s kasse, kan alle indse, at det vil give os problemer. Derfor opfordrer vi konkret til: - at oprette en fastgiveraftale med MF på 500 kr. per semester til stipendiepuljen Vi har lavet en folder, som fortæller om ordningen, og hvor der samtidigt er afkrydsningsmulighed for, hvordan beløbet ønskes indbetalt. En sådan folder kan rekvireres fra MF. Beløbet gives som en gave til MF og er således fradragsberettiget efter gældende regler. Vi er naturligvis indstillet på, at så snart MF-studenterne får SU, vil disse aftaler blive ophævet igen, med mindre den enkelte udtrykker ønske om at overføre pengene som en almindelig gave til MF s drift. MF bladet 5 AUGUST 2005 9

Ordinationer i 2004-2005 Det er en glæde, hver gang en kandidat fra Menighedsfakultetet bliver ordineret og ansættes som præst. Som det fremgår af artiklen på modsatte side, er det statistisk set over halvdelen af kandidaterne, der opnår dette. Dermed ikke sagt, at der ikke er andre vigtige tjenester, at gå ind i! Mange kandidater gør et værdifuldt arbejde i mange vidt forskellige stillinger i blandt andet kirkelige organisationer og ydre mission. Her bringer vi fotos af de ordinationer fra det seneste år, som redaktionen er bekendt med, og som vi har fotos fra. Christian Tolstrup er præst i Holte Hans-Ole Bækgaard er præst og forsker i Jerusalem Jens Lomborg er præst og underviser i Botswana 10 MF bladet 5 AUGUST 2005

Kan Menighedsfakultetets kandidater FINDE ARBEJDE? Nils Andersen Landssekretær Det er naturligt at spørge til, hvordan det går med de færdige kandidater? Kommer de i arbejde? Er det til at få præsteembede? Totalt set er efter vore optællinger 133 af 247 kandidater blevet ansat som præster, heraf langt de fleste som sognepræster i folkekirken. Det svarer til 54%. Tallet rummer også præster i udlandet samt valg- og frimenighedspræster. Resten er hovedsageligt ansat i kirkelige organisationer som Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) eller Indre Mission eller i ydre missionsarbejde. En anden gruppe fungerer som undervisere på Menighedsfakultetet, gymnasier, efterskoler eller bibelskole eller driver forskningsarbejde. Endelig er nogle få ansat som sognemedhjælpere eller har helt andre erhverv, fx selvstændigt erhvervsdrivende. Kun ganske få er redaktionen bekendt arbejdsløse. Ansættelsesstoppet for sognepræster i folkekirken i slutningen af 2004 sammen med nogle udbredte testspørgsmål har ikke gjort det nemt de senere år at få præsteembede. Nogle menighedsråd ønsker tilsyneladende primært at ansætte præster, der vil varetage en række servicefunktioner inklusiv vielse af fraskilte og velsignelse af homofile. Spørgsmålet er, om den meget omtalte Grosbøll-sag resulterer i, at kandidaterne nu også bliver mødt med spørgsmålet: tror du på Gud? Det vil midt i den groteske situati- on med en tilsyneladende ateistisk præst, måske ikke være så dumt for vores kandidater. Det kan kræve stor udholdenhed og tålmodighed at søge mange stillinger, før det lykkes at få præsteembede, men det slår tilsyneladende ikke de seneste kandidater ud. Af de ni teologiske kandidater, der er blevet færdig det seneste år (2004-2005), har de seks gået på pastoralseminariet med henblik på siden at søge embede. Af de ca. 35 teologiske kandidater fra 2000-2004 er 19 hel- eller deltidsansatte som præster, heraf seks i valgmenigheder eller frimenigheder. Tallet på 54%, der bliver præster, synes at holde også de senere år. MF bladet 5 AUGUST 2005 11

I ØVRIGT Leif Andersen Teologisk lærer Specielt børnenes Gud?! Der findes en sejlivet skrøne blandt kristne: at Gud sådan specielt skulle være børnenes Gud. For han har vist et blødt punkt for de små. Så han vil på en særlig måde være Gud for børn. Det holder ikke en meter. Gud er ikke specielt børnenes Gud. Gud er udelukkende børns Gud. Det er kun børn, der kan have Gud til Gud. Voksne kan ikke. Hvis en voksen vil have Gud til Gud, så har han værsgo at blive som et barn. Er det da et problem at være voksen i sit forhold til Gud? Nej, det er egentlig ikke noget problem. Det er meget værre: Det er simpelt hen fortabelse. Der er intet håb for den, der vil være voksen og selvstændig og selvhjulpen over for Gud. Stående over for Gud er voksenhed noget, man må vokse fra vokse væk fra, til man er et barn over for Gud. Tillidsfuldt og hjælpeløst. Det var jo egentlig brutalt! Her har man arbejdet som en gal for at blive moden og voksen og selvstændig, og så kommer Gud her og siger, at I skal blive som børn. Men der er den formildende ting ved det, at Gud ikke forlanger noget af os, han ikke selv først har været igennem. Han blev selv et barn. Så skulle vi vel også kunne. Vi skal trods alt kun blive som børn. Han blev et barn. Så bliver det jo pludselig ikke en nedværdigelse, at jeg skal blive som et barn. Det bliver et adelsmærke. Det bliver et ridderslag. KALENDER Vigtige begivenheder i studieåret 2005-2006 AUGUST SEPTEMBER OKTOBER JANUAR MARTS 21.-25. Informationstur til Vendsyssel 31. Semesterstartsforelæsning ved Leif Andersen 2. Reception i anledning af start af ny selvstændig bacheloruddannelse 5. Færøernes kirkehistorie ved Kurt E. Larsen 17. Årsfest 19. Færøernes kirkehistorie ved Kurt E. Larsen 25. Kollektdag i landets kirker 22.-23. Temadage om folkekirken 29. Temadag om folkekirken 6. Semesterforelæsning og seminar ved Stefan Gustavson fra Stockholm 7. Temadag om folkekirken 28. Forelæsning om Løgstrup ved Kurt Christensen 17.-20. Teol-kursus om skabelsen 6. Temadag: Hvad kan vi lære af den 3. verdens vækkelseskirker? Nærmere oplysning om disse arrangementer fås ved henvendelse til Menighedsfakultetets kontor eller på hjemmesiden: www.teologi.dk. Alle er velkomne til at deltage! ID 42.484 Menighedsfakultetet Katrinebjergvej 75 8200 Århus N MASKINEL MAGASINPOST