Dagsordenpunkt Natur- og miljøprojekt omkring Karstoft Å Åben - 2009/00313 Beslutning Udvalget beslutter, at kommunen indgår i planlægningsprojektet jf. nedenstående. Kaare Graversen deltog ikke i behandlingen af punktet p.g.a. afbud. Indstilling Teknisk direktør indstiller, at Udvalget drøfter indholdet af planlægningsprojektet og kommunens interesse heri administrationen tildeles kompetence til at deltage i planlægningsprojektet. Sagsbeskrivelse Formål: Formålet med planlægningsprojektet er at undersøge mulighederne for at gennemføre et lokalt integreret natur og miljøprojekt indenfor den ansøgte projektafgrænsning omkring Karstoft Å, se bilag. Hovedelementet er et egentligt naturgenopretningsprojekt, der sigter mod en forbedring af åens og de ånære arealers naturværdier, samt hindring af tilgroning af Natura 2000 område H63 mose ved Karstoft Å. En forbedret vandkvalitet vil mindske næringsstofbelastningen af Natura 2000 områderne Skjern Å og Ringkøbing Fjord, og en forbedring af de fysiske forhold kan medvirke til opfyldelse af fiskevandsmålsætningen, såvel som målene i laksehandlingsplanen. Baggrund: Planlægningsprojektet er blevet til på baggrund af "Handlingsplan for Karstoft Å" (Hedeselskabet december 1999), der udpeger den øvre del af Karstoft Å som potentielt projektområde. I Regionplan for Ringkøbing Amt 2005 er de ånære områder langs Karstoft Å udpeget som potentielle vådområder. Karstoft Å har udløb i Skjern Å, der løber ud i Ringkøbing Fjord. I basisanalysen fra Ringkøbing Amt er det vurderet, at Karstoft Å ikke forventes at nå målopfyldelse inden 2015. 1
Karstoft Å er B2 målsat (laksefiskevand), men kun de nederstliggende 2 km af Karstoft Å opfylder målsætningen. Det vurderes, at netop den nederste del af Karstoft Å var afgørende for Skjern Å laksens overlevelse, da den var mest trængt i Skjern Å systemet. Af den nationale handlingsplan for laks fremgår det, at der i Skjern Å systemet er kendskab til en del gydeområder indenfor habitatområdet, som kan blive værdifulde, hvis de restaureres herunder blandt andet Karstoft Å. I den resterende del af vandløbet vurderes det, at det er sandsynligt, at regionplanmålet ikke kan nås, hvilket skyldes dårlige fysiske forhold, for meget okker, dårlige passageforhold med videre. Risbjerg Bæk er B1 målsat (Gyde og eller opvækstområde for laksefisk). På denne strækning er det vurderet, at det er sandsynligt, at regionplanens mål kan nås. Den nedre del af Harpes Bæk, før sammenløbet med Karstoft Å, er udpeget som habitatområde, H63 - Mose ved Karstoft Å. Området er udpeget for at beskytte naturtypen tørvelavning (Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv). Habitatområdet er ca. 26 ha, og områdets tilstand er truet på grund af tilgroning og udtørring, som følge af grøftning/afvanding. Habitatområdet ligger indenfor projektets undersøgelsesområde. Det meget næringsfattige miljø er meget følsomt overfor forurening, og der er ikke mange lokaliteter tilbage i Danmark, der er så velbevarede som denne. Mosen er af stor betydning for bevarelsen af habitattypen. Ved udløb af Harpes Bæk i Karstoft Å er etableret et okkeranlæg, der tilbageholder store mængder udvaskede jernforbindelser fra moseområdet. Der er i alt ca. 95 ha i området, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 beskyttelse (enge, moser med videre). Karstoft Å, Harpes Bæk og Risbjerg Bæk er ligeledes 3 beskyttede vandløb. Områdebeskrivelse: Karstoft Å udspringer ca. 4 km vest for Give og løber i nordvestlig retning over en strækning på ca. 25 km, indtil den løber sammen med Skjern Å. Undervejs støder blandt andet Risbjerg Bæk, Harpes Bæk, og Brogård Bæk til Karstoft Å. Undersøgelsesområdet for planlægningsprojektet strækker sig fra Risbjerg Dambrug til Jernbanestien over en strækning på ca. 3,4 km. Jernbanestien, Den Skæve Bane er en ca. 76 km natur, gang, cykel og ridesti anlagt på den nedlagte banestrækning mellem Bramming og Funder vest for Silkeborg. Området omfatter også den nederste kilometer af henholdsvis Harpes Bæk og Risbjerg Bæk, i alt ca. 5,5 km vandløbsstrækning. Undersøgelsesområdet er på omkring 176 ha. Arealanvendelse: De ånære arealer omkring Karstoft Å består af våde enge, moser og græsningsarealer. Enkelte steder er der dyrkede marker. Arealerne omkring Karstoft Å er således hovedsageligt 2
meget ekstensivt udnyttede. I takt med strukturændringerne i landbruget er flere af arealerne i dag uden afgræsning og under begyndende tilgroning. Denne udvikling ønskes ændret ved gennemførelse af et naturgenopretningsprojekt. Arealerne i undersøgelsesområdet er fordelt på omkring 40 ejendomme. Projektforslag: Det ønskes at genskabe det naturlige samspil mellem vandløb og ådal og sikre naturlig hydrologisk forbindelse mellem vandløb, væld og kilder. Det ønskes som udgangspunkt at genskabe en tilstand, som ligner det slyngede forløb, som ses af historiske kort fra 1842 1899. Desuden er ønsket, at der søges skabt et eller flere vådområder med mulighed for vinteroversvømmelser eller oversvømmelser ved store afstrømningssituationer. Det ønskes at genslynge en del af Karstoft Å, samt at foretage engangsrydning på mose og engarealer langs åen, herunder særligt at rydde træer og krat i natura 2000 området ved mosen. Endvidere er der ønsker om etablering af græsningsaftaler (eventuelt dannelse af græsningslaug), etablering af hegn og forbedring af den offentlige adgang og rekreative udnyttelsesmuligheder, herunder blandt andet forbedring af mulighederne for det rekreative lystfiskeri. På forhånd forventes følgende elementer at indgå i selve naturprojektet: 1. Naturgenopretning (genslyngning af Karstoft Å, hævet vandstand, vådområde, åben ådal). 2. Stiforbindelser (offentlighedens adgang til naturområdet). Følgende instrumenter forventes anvendt i forbindelse med projektets gennemførelse: 1. Jordfordeling (til realisering af naturgenopretningen). 2. Græsningslaug (fremmer en varieret natur og forhindrer tilgroning). Rekreative interesser: Ådalen er i dag vanskeligt tilgængelig for offentligheden, og eventuel adgang til området foregår via mindre private markveje. Initiativtagerne ønsker at skabe sammenhængende stiforbindelse for den offentlige adgang mellem det kommende naturområde i ådalen og Den skæve Bane, som krydser Karstoft Å. Derudover ønskes skabt forbedret adgang til naturområdet i dialog med lodsejerne og landbrugsinteresserne. Laksen spiller en central rolle i Karstoft Å, da vandløbet har potentiale til at blive laksehabitat for den rødlistede Skjern Å Laks. I Karstoft Ådalen er der dermed mulighed for at styrke indsatsen overfor natur og vandmiljøet i form af naturgenopretning samtidig med en kombineret indsats overfor områdets vartegn den truede Skjern Å laks. 3
Landdistriktgruppen LAG Ikast - Brande: Den lokale aktionsgruppe under Landdistriktsprogrammet 2007 2013, LAG Ikast Brande, er dannet i efteråret 2007. Aktionsgruppen har i sin udviklingsstrategi blandt andet natur som fokusområde. LAG en har således ambitioner at gøre naturområder tilgængelige for alle blandt andet i forhold til udøvelse af aktiviteter i forhold til motion og bevægelse og naturoplevelser. LAG en fremhæver, at udviklingen af turisme og aktiviteter skal ske i respekt for naturen, og de oplevelser, den byder på i en balance mellem benyttelse og beskyttelse. En forbedring af vandløbets kvalitet og naturen i dalen kan have en bredere betydning i form af de væsentlige lokaløkonomiske værdier, der er knyttet til lystfiskerturismen. Som yderligere resultat af planlægningsprojektet forventes det, som nævnt, at der skabes en sammenhæng til andre lokale udviklingsinitiativer til fremme af beskæftigelse og forbedring af levevilkår i en bredere sammenhæng. Planlægningsprojektet kan således være grobund for at fostre eller videreudvikle eksisterende udviklingsprojekter som følgeprojekter i forlængelse med naturprojektet. Projektet vil således understøtte og aktivt medvirke til realisering af både udviklingsstrategien udarbejdet af LAG Ikast Brande og kommunens planlægning. Tidsplan: Planlægningsprojektet gennemføres i løbet af en periode på omkring seks måneder. Naturprojektets detaljerede indhold vil blive udformet i tæt dialog med alle interessenter i og omkring projektområdet ved gennemførelse af en serie af workshops i lokalområdet. Som resultat af denne proces vil der blive søgt opnået lokal konsensus omkring det konkrete indhold af naturprojektet, men derudover også skabt sammenhæng til andre lokale udviklingsinitiativer til fremme af beskæftigelse, eksempelvis natur og lystfiskerturisme, og forbedring af levevilkårene i bredere sammenhæng. Efter gennemførelse af den deltagerdrevne projektplanlægning foretages en registrering af eksisterende naturværdier i området, og der udarbejdes et teknisk skitseprojekt. Det er en forudsætning for naturprojektets efterfølgende gennemførelse, at lodsejerne vil medvirke ved indgåelse af frivillige aftaler. For at afklare dette gennemføres en ejendomsmæssig forundersøgelse, hvor den lokale ejendomsstruktur kortlægges og lodsejernes interesser/holdninger til projektgennemførelsen drøftes, og registreres på baggrund af individuelle interviews. Endelig etableres en projekthjemmeside som samlende fokuspunkt under projektplanlægningen. Planlægningsprojektet består således af følgende hovedelementer: 1. Deltagerdreven projektplanlægning med afholdelse af tre workshops 2. Registrering af eksisterende naturværdier i undersøgelsesområdet 3. Teknisk skitseprojekt 4. Ejendomsmæssig forundersøgelse 4
5. Projekthjemmeside Projektorganisation: Projektet er forankret hos Skjern Å Sammenslutningen (SÅS), og projektorganisationen. Der etableres i forbindelse med planlægningsprojektet en styregruppe med repræsentanter for følgende interessenter: 1. SÅS 2. Ikast Brande Kommune 3. LAG Ikast Brande 4. DN Lokalafdeling Ikast Brande 5. Dansk Center for Vildlaks 6. Orbicon A/S Konsulenter på projektet er: 1. Dansk Center for Vildlaks (DCV) 2. Orbicon A/S Økonomi Orbicon A/S har, på vegne af SÅS og med støtte fra Ikast-Brande Kommune, udarbejdet ansøgning med henblik på at opnå støtte fra landdistriktsprogrammets støtteordning Tilskud til natur og miljøprojekter. SÅS er en sammenslutning af fiskeriforeninger, konsortier, lodsejere, andre med fiskeret ved Skjern å, fiskeriforeninger ved Ringkøbing fjord og personlige medlemsskaber. Projektet har ultimo 2008 fået tilsagn om økonomisk tilskud på 75 % af det ansøgte budget, svarende til 371.000 kr. Ikast-Brande Kommune agter, at meddele tilsagn om kommunal medfinansiering af de resterende 25 %, svarende til 124.000 kr. Udgifter afholdes indenfor områdets budgetterede midler. Det forventes, at gennemførelse af planlægningsprojektet i Karstoft Å- dalen vil føre til efterfølgende realisering af selve naturprojektet umiddelbart efter planlægningsprojektets afslutning. Blandt mulige kilder til medfinansiering af selve projektet er kommunale midler, Skov og Naturstyrelsen (miljø milliard og naturforvaltningsmidler), landdistriktsprogrammet 2007 13 eller en kombination af samme. Der kan endvidere opstå yderligere finansieringsmuligheder, såfremt projektrealiseringen indgår som del af vandhandleplanerne. Bilag 5
Undersøgelsesområde (1:20.000). 6