Blovstrød Kirke 1
Landsbykirken i Danmark De første små trækirker menes opført i midten af 1000-tallet. Sognedelingen, måske ældre end kirken, var det geografiske område, hvor det i de fleste tilfælde var sognemændene (de besiddende), der i fællesskab opførte sognets kirker. I Svend Estridsens regeringsperiode 1047-74 var den kirkelige sognedeling og opførelsen af sognekirker vidt fremskreden, og indførelse af kirketiende, der omkring 1130 var accepteret som en kendsgerning, medvirkede til, at der kunne skaffes midler til bygning af de kirker, der omkring år 1200 dækkede hele landet. Blovstrød kirke Om Blovstrød Kirke i middelalderen (ca. 1050-1530) synes intet oplyst. Bispesædet i Roskilde var ejer af store arealer i sognet, men kirkeejer kan have været Esrum Kloster, der i Erik Lams regeringstid blev overdraget til ærkebiskop Eskil og omkring 1153 oprettet som Cistercienserkloster, der skaffede sig betydelige besiddelser og privilegier. Eksempelvis ved vi, at Absalon Andersen (af Ulfeldt - slægten) i året 1284 Gav gods af Blovstrød til Esrum kloster for sin sjæls frelse. Der er dog også den mulighed, at sognemændene i fællesskab har ejet kirken og varetaget funktion og økonomi. Kirkens alder Den del af kirken, der udgør skibet og koret, er i sin oprindelse antagelig fra sidste halvdel af den Romanske tid (ca. 1050-1250). I sidste halvdel af 1000-tallet kom teglbrændingens kunst fra Lombardiet til Danmark, og med den fik man et lettere materiale at arbejde med, hvorfor det må antages, at skibet og koret, der er bygget af kampesten, må være opført noget før år 1200. Tilmuret romansk vindue i korets nordvæg Ombygninger På et tidspunkt blev kirken hvidkalket, og i 1400 erne blev korets og siden også skibets flade træloft udskiftet med krydshvælvinger. Omkring 1500 opførtes tårnet ved skibets vestgavl. Tårnet står på en fod af kampesten, som kan stamme fra skibets og korets taggavle, der samtidig blev nedrevet og genopført i munkesten. Tårnets gavle er ommuret 1805 og muligvis på ny i 1843, da tagværket blev udskiftet. Våbenhuset menes opført efter 1550. År 1645 omtales kirken som ganske meget brøstfældig, men først i 1840-1880 gennemgår den en omfattende restaurering, hvor bl.a. skibets og korets taggavle ommures med tegl, medens det meget brøstfældige sydøsthjørne og en del af sydsiden af skibet skalmures med større kløvesten end den øvrige del af bygningen. Samtidig fjernes hvidtningen, så kirken fremtræder i blank mur med røde tegltage. 2
I koret kan man i øst og nord skimte omridset af de smalle vinduer fra kirkens ældste tid, og på korets udvendige nordside ses et vindue aftegnet som en niche i groft tildannede kampe- og kridtsten. Kirken får omkring år 1874 rundbuede jernvinduer i skib og kor. De afløste de spidsbuede, der blev indsat i 1841, som igen afløste små vinduer med blyindfattede spidsruder fra 1793. Kirken set fra syd Grundplan Tårn Kirkeskib Kor Våbenhus 3
Kirkerummet set mod øst I væggen mellem skibet og koret, den såkaldte triumfvæg, er den smalle, slanke korbue (triumfbuen) særpræget med sin højde på 3 meter. De romanske rundbuer harmonerer på smukkeste vis med de gotiske spidsbuer. På alterets forside ses alterklædet, der er af rødt fløjl med guldkors. Nationalmuseet har vurderet, at klædet stammer fra alterbordets renovering i 1846. Kirkerummet set mod vest Vender vi os mod den anden ende af kirken ser vi orglet, der i 1970 blev bygget af Jensen & Thomsen. Det har syv stemmer og ét manual, samt pedalværk. Stoleraderne er fra 1920 og lysekronerne er i 1927 skænket af præsten August Andersen og Sandholm gårds ejer Peter Sønderskov. I gavlen ses glasmosaikken fra år 2000 udført af kunstneren Mogens Jørgensen. Den viser en stiliseret struktur i et rosenblad inspireret af bibelens, salmebogens og Dantes rosenbilleder. *) se uddybende artikel på sognets hjemmeside 4
Altertavle Altertavlen er fra 1846 og er malet af den mindre kendte guldaldermaler Th. Wegener. Billedet forestiller Jesu tilgivelse af kvinden, der er grebet i hor og derfor står til at skulle stenes. Jesus siger til mændene: Den, der er ren, kaster den første sten (Johs. 8). De forlader herefter stedet. Udsnittet viser de to mænd, der går ud af billedet, eftertænksomt vredt og skulende tilbage, utilfredse med tilgivelsen af kvinden. Alterstager De to alterstager er det ældste inventar i Blovstrød kirke, dateret til omkring 1550. Kalk, disk, oblatæske og bægre Alterkalk, disk og oblatæske er stemplet med tre tårne og med 98 for fremstillingsåret 1898. Bægrene er udført i pletsølv og er indvendigt forgyldt. Alder kendes ikke. Kanden er af pletsølv og er ligeledes udateret. *) se uddybende artikel på sognets hjemmeside Alterduge Alterdugene, der er udført med bort i lilla, gylden, grøn og guld efter kirkeårets perioder, er broderet af nogle af sognets damer. Den seneste er udført med guldbroderi af Gerda Rasmussen og Elli Falk omkring 2000. *) se uddybende artikel på sognets hjemmeside 5
Prædikestol På prædikestolens opgangspanel læses oversat: Indgiv mig Herre, hvad jeg skal tænke og sige om dig. På en forsvundet himmel til den firefagede prædikestol har man kunnet læse følgende indskrift: Skærtorsdag (Herrens nadvers dag) år 1631 blev den første prædiken holdt i denne nye præstestol. Da var hr. Hans Jensen Lill præst og hr. Rasmus Hansen Skaaning kapellan Ved store reparationer af prædikestolen og også ved fornyelser i dele af billedskærerarbejdet i 1739, 1750, 1874 og 1926 er såvel himmel som underbaldakin gået tabt. Bærestolpen blev i 1739 erstattet af en ottekantet søjle, der i 1926 atter blev fornyet til den nuværende. 6
Prædikestolens nuværende placering op mod triumfvæggen i skibets sydøsthjørne er fra 1841, og flytningen fandt sted samtidig med isætning af nyt vindue. I storfelternes portal- opbygning vises evangelisterne: Mathæus, Markus, Lukas, Johannes. Hjørnerne er prydede med dydestatuer, der symboliserer: Styrke, Klogskab, Kærlighed og Mådehold. Mathæus med bevin- Markus med løve Lukas med okse Johannes med ørn get menneske Døbefont Døbefonten, der stammer fra 1848, er udført med et 8-kantet skaft og en zinkkumme. Den forgyldte indskrift på kummens overside er fra Johannes Evangeliet 3,5: Uden nogen bliver født af vand og ånd kan han ikke indkomme i guds rige. På skaftet er blomsterornamenter og kerubhoveder, ligeledes i smuk forgyldning. Dåbsfadet er fra samme tid, udført i plet med indgraveret due. Døbefonten stod tidligere i tårnrummet, men er flyttet til kirkeskibets nordøstlige hjørne, da kirkens kakkelovn blev fjernet i 1956. Fonten er restaureret i forbindelse med kirkens indvendige restaurering først i 1980- erne. 7
Tårnet, urværk og klokker Ad en snæver, snoet trappe i tårnets sydvestside kommer man til etagen over kirkehvælvingerne. Her findes det meget gamle urværk, et såkaldt sejerværk, der formentlig kan dateres til 1600-tallet. Urværket trækkes manuelt op mindst hver anden dag. Uret er hovedrepareret i 1797 og i 1930. Et par kampesten virker som lodder. *) se uddybende artikel på sognets hjemmeside Klokker Blovstrød kirke har to klokker, hvoraf den største, der er tilsluttet uret, vejer ca. 390 kg. Den bærer indskriften: Støbt af I.C. og H. Gamst, Kjøbenhavn Anno 1838. Den lille klokke på ca. 175 kg er fra 1921. Indskriften lyder: De Schmidtske Støberier i Aalborg gjorde mig. Jeg støbtes større Aar 1921. Olsen, Tornegaard begyndte og Blovstrød Menighedsraad fuldendte Værket den 12. juni 1921, da Provst Nicolaj Trojel i 25 Aar havde været Sognepræst i Blovstrød. Jeg vil love herren, så længe jeg lever. Klokken er en omstøbning af en klokke fra 1832. Kirken har haft en række forskellige klokkesæt helt tilbage fra begyndelsen af 1500-tallet. I 2002 blev installeret elektrisk ringeværk. 8
Gravminder i kirkerummet I Blovstrød kirkegulv findes to gravminder i form af gravsten. Den ældste sten er placeret i koret umiddelbart foran alteret. Indskriften er meget slidt og derfor vanskelig at tyde. Det fremgår dog klart, at en Magrete har lagt stenen over sin mand Rasmus, Sognepræst i Blaustrø i 1658. Af Hørsholm Lens skifteprotokol d. 27.3.1658 efter præsten Rasmus Hansen fremgår det, at hans anden hustru hed Margrete Flek. Hun har fået lagt stenen til minde om ham og hans første hustru Alhed. I et skifte fra 1657 finder vi, at sidstnævnte er død et år tidligere, og at hendes navn var Alhed Hendrichsdatter. I en kaldsbog for Blovstrød-Lillerød sogne fra 1848 fremefter kan læses nogle historiske data, herunder den tids fortolkning af indskriften. Stenen har på det tidspunkt været mindre slidt, så på den baggrund og egne observationer, samt viden om, hvad man normalt skrev på datidens gravminder, kan vi give et kvalificeret bud på, hvad der - med skrivefejl - har stået: Den anden gravsten ligger under buen til tårnet. Den er lagt over svigermoderen til præsten Niels Hansen Møller i 1780. Fru Fibiger var rådmandsdatter fra Nyborg, gift med den herrnhutorienterede præst i Sønderby på Fyn, Niels Pedersen Basse, hvilket kom til at præge Niels Hansen Møllers familie og virke ved Blovstrød kirke. I Herrnhutternes efterretninger fra 1824 skriver fru Fibigers yngste datter, der var flyttet til brødremenigheden i Montmirail i Schweiz, at hendes moder efter faderens død i 1767 flyttede til Blovstrød. To andre af fru Fibigers døtre kom i tjeneste hos grevinde von Stolberg på Rungstedgård, der også delte interessen for Herrnhutternes pietistiske tro. Fire af fru Stolbergs børn blev konfirmeret i Blovstrød kirke af Niels Hansen Møller. På stenen kan læses: HER UNDER HVILER GIERTRUD KATHRINE FIBIGER sal. H: NIELS BASSES FØD D 12 JUL 1717 SALIG HENSOVED D 2 NOV 1780 HAVER ERLIG, DYDERIG OG GUDFRY GTIG MATRONE MAGRETE FLEC LADET LÆGGE DENNE STEEN PÅ SIN S: HOSBOND HÆDERLIG OG VELLÆR MAN H: RASMUS HANSEN SOGNEPRÆST TIL BLAUSTRØS OG LILLERØD SOGNE OG HANS HUSTRU ALHED HENDRICHSDATTER GUD GIVE DEM EN GLE DELIG OPSTANDELSE ANNO 1658 Det var Rasmus Hansen, der som kapellan var med til at indvie den nuværende prædikestol i 1631. *) se uddybende artikler på sognets hjemmeside 9
Kirkens præster Anders Nielsen 1555-1591 Hans Jensen Lill 1591- eft.1631 Rasmus Hansen Skaaning 1627-1658 Mads Mogensen Romsdal 1658-1687 Jacob Jensen Søborg 1687-1698 Niels Jensen Søborg 1698-1704 Mikkel Christensen Ytrecht 1704-1738 Jørgen Ebbesen 1738-1749 Peder Discher 1749-1765 Niels Hansen Møller 1765-1786 Peder Mathiesen Smith 1786-1791 Joachim Junge 1791-1823 Johan Christian Aldewelt 1823-1847 Georg Christian Scheller 1847-1868 Carl Peter Brasen 1868-1894 Ole Jensen 1894-1896 Nicolaj Frederik Trojel 1896-1923 August Anders Jørgen Andersen 1923-1948 Harald Kristensen Søbye 1948-1964 Arne Pallesen Kongsgaard 1964-1989 Flemming Otto Nielsen 1989- Præstetavle *) se uddybende artikel på sognets hjemmeside **) der har været nogen usikkerhed om præsternes navne ved tavlens udformning. Listen til højre for tavlen er mere korrekt. Kirkens kapellaner og øvrige præster Hans Alfred Jensmark 1959-1964 Asger Obdrup 1964-1974 Elsebeth Hougaard Jensen 2008-10
Kirkens nuværende tilhørsforhold Byrådet i Allerød vedtog den 21. november 1973, at Blovstrød kirke med tilhørende kirkegård fra den 1. januar 1980 blev overdraget til selveje for menighedsrådet. På grundlag af budget får menighedsrådet hvert år stillet en del af den af kommunen opkrævede kirkeskat til rådighed. Den skal sammen med indtægterne fra kirkegårdens drift dække udgifterne til drift og vedligeholdelse af kirken, sognegården, præstegården og kirkegården, samt lønninger til alle ansatte ud over præsten, der honoreres af staten. Blovstrød sogn Indtil 1. januar 1974 var Blovstrød og Lillerød sogne drevet fra Blovstrød i ét pastorat. Herefter blev sognene delt i to selvstændige enheder. Blovstrød sognegrænser omfatter et stort opland, der udover Blovstrød mod øst omfatter det såkaldte nedensogn (bl.a. Kettinge og Grønnegade, der kommunalt hører til Hørsholm) og mod vest Sortemosen og dele af Lillerød by, samt Høvelte. *) se uddybende artikel på sognets hjemmeside Kirkens seneste restaureringer Altertavle og kor gennemgik en omfattende restaurering i 1980-81, hvor altertavlen blev istandsat af Nationalmuseets konservatorer. Samtidig blev alterbordet sænket til dets nuværende position, knæfaldet blev ændret, og der blev etableret et nyt murstensgulv. Også kirkeskib og tårnrum blev restaureret i 1980-erne, første gang siden 1925. Således kunne der afholdes festgudtjeneste i 1987, hvor man kunne præsentere det nye varmeanlæg og den smukke flisebelægning, der tidligere var dækket af et kokostæppe. Herved kom også de interessante gravsten ved alteret for præsten Rasmus Hansen og i tårnrummet for fru Fibiger frem i lyset. Bænkeraderne, der var udformet i 1920- erne, blev tilpasset brugen af kirkeskibet og fik nye hynder. Endvidere blev de ommalet i afstemte grønlige farver med smukke guldmønstre på endevæggene. Prædikestolen fik en grundig gennemgang af Nationalmuseet i 2007, hvor løse kerubhoveder og skader på træværket blev repareret og forgyldning og maling blev genopfrisket. Kirkemuren Den usædvanligt fornemme, sine steder to meter høje mur omkring kirkegården udsættes for skader fra vejrliget og fra rystelser fra trafikken på vejene, der omkranser kirkegården. Det er derfor nødvendigt med løbende reparationsarbejder for at bevare den unikke konstruktion. Murens alder for den ældste del af kirkegården er ukendt. Kirkegården blev udvidet mod gadekæret i 1861, hvorfor muren omkring denne del sandsynligvis er fra dette år. Denne folder er udarbejdet af Blovstrød Menighedsråd i maj 2011. Redaktion: Jørgen Jessen Foto: Bjørn Seidler, Flemming Nyberg, Jes Bussmann, Jørgen Jessen og Lisbeth Skovgaard Tryk: Hillerød Grafisk *) ved en tekst betyder, at der er en uddybende artikel om emnet på sognets hjemmeside www.blovstroedkirke.dk 11
Flygtningegrave på kirkegården fra maj 1945 Ved krigsafslutningen i maj 1945 var en stor flygtningestrøm på vej til Danmark fra den østlige del af Tyskland, hvor de var kommet i klemme mellem amerikanerne og russerne. Omkring 10.000 blev indkvarteret på Høvelte kaserne. En del var syge og udmattede efter flere måneders flugt. Der blev derfor indrettet et lazaret på Høveltegård, hvor mange afgik ved døden. Høveltegård ligger i Blovstrød sogn og det var derfor naturligt, at begravelse skulle ske her. Imidlertid blev der på mindre end to uger fra den 15. maj begravet 21 tyske soldater og 35 flygtninge, heraf flest børn. Soldaterne blev lagt i øverste nordvestlige hjørne af kirkegården vest for Kærvej, mens flygtningene fik plads ved kapellet på den gamle kirkegård. Ligene blev lagt i to lag med granris imellem, og der blev på behørig vis sunget og bedt over dem. Blovstrøds borgere var bekymrede for, at kirkegården kunne blive overbelastet med flygtninge, og de var endvidere bange for eventuel smitterisiko. Man gik derfor imod flere begravelser. Dette stred imod præsten August Andersens opfattelse, idet han set fra et kirkeligt synspunkt fandt det rigtigt at give de døde plads i den indviede jord. Beboerne tog herefter sagen i egen hånd, idet et par frihedskæmpere besatte kirkegården og afviste flere døde fra Høvelte. Så vidt, det er registreret, kom der ikke flere efter den 27. maj. 20 år efter, svarende til fredningsperioden, blev levningerne af alle tyske flygtninge på nær én pige gravet op og overført til mindelunden på Vestre Kirkegård i Valby. Den tyske piges far købte i 1965 gravstedet for yderligere 20 år, så hun kunne blive liggende i fred på Blovstrød kirkegård. Hendes gravsten findes endnu på gravpladsen, idet Blovstrød Menighedsråd har besluttet, at det historiske gravsted skal bevares. Endvidere blev en hviderussisk pige, der døde som 2-årig, efterladt, idet hun ikke hørte til tyskerne. Også hendes sten står her endnu. I løbet af efteråret 1945 blev fire russiske mænd fra Høveltegårdlejren begravet på normal vis i fire grave beliggende umiddelbart op til flygtningegravstedet. De er formentligt modtaget, fordi de i modsætning til de afviste fjendtlige tyske flygtninge var allierede! Deres særlige gravsten med kyrilliske bogstaver står iøjnefaldende på kirkegården endnu. *) se uddybende artikel på sognets hjemmeside 12