Notat vedr. biofaktorberegning Bedre grønne oplevelser i byen Naturstyrelsen Friluftsrådet 13.01.2012
Indholdsfortegnelse Baggrund for notatet Side 1: Side 2: Side 3: Side 7: Side 9: Side 13: Side 15: Side 17: Side 20: Side 21: Baggrund for notatet Biofaktor Byrum - Ved Anlæget, Vejle Gårdanlæg - Hedebygadekarréen, København Byomdannelse - Bryggervej, Aarhus Byudviklingsområde - Odder Rekreativt skovområde - Taulov, Fredericia Problemstillinger Anbefalinger Signaturforklaring Naturstyrelsen har sammen med Friluftsrådet taget initiativ til udviklingsprojektet Bedre grønne oplevelser i byen. Det er formålet med projektet at udvikle nye planlægningsredskaber til kommunerne og stille skarpt på eventuelle barrierer i lovgivningen, der forhindrer kommunerne i at gøre deres byer grønnere. Som et led heri har Styrelsen anmodet om en belysning af mulighederne for at anvende biofaktor i planlægningen. Dette notat beskriver kort hvad biofaktor er, viser en række biofaktorberegninger på forskellige eksempler, opsummerer forskellige problemstillinger ved anvendelsen af metoden, som bør bearbejdes nærmere. Til slut anføres en række anbefalinger om den videre brug og udvikling af værktøjet. Udarbejdet for Naturstyrelsen og Friluftsrådet af GBL gruppen for by & landskabsplanlægning aps, 13.01.2012 1
Biofaktor I takt med at byerne fortættes, efterspørger borgerne rekreative, grønne steder og gode, smukke uderum - både offentlige og private. Grønne rum styrker trivsel og livskvalitet i byerne og i boligområderne, og der er stigende interesse for at sammenkoble arkitektur og grønne rum og grønne overflader. Et vigtigt redskab til at planlægge og vurdere de grønne overfladers betydning er anvendelse af biofaktoren eller biooverfladefaktoren, som med ét indextal sætter værdi på miljøperformance i et projekt. Biofaktoren kan ses som udtryk for størrelsen af den fotosyntese, der foregår ved given beplantningstype. Jo større bladareal desto mere fotosyntese. Ved fotosyntese optages der CO2 og derfor medvirker områder med en høj biofaktor til større optagelse af CO2 end arealer med en lav biofaktor. Eksempelvis har en helt tætklippet græsplæne (3 cm høj) et bladareal på omkring 6 m²/m², mens en 5 cm græsplæne har et bladareal omkring 9 m² /m². Uklippet græs kan have et bladareal på over 100 m²/m² og tæt 60 cm højt græs kan have en bladoverflade på op til 225 m²/m². Derfor vil forskellige typer af græsarealer også have forskellig biofaktor afhængigt af karakteren og hvor intensivt de er plejet / klippet. Der findes forskellige definitioner på biofaktor. Her er det hensigtsmæssigt at holde sig til SBi s (Statens Byggeforskningsinstituts) definition, hvor biofaktoren er et udtryk for den biologiske aktivitet, som en grund, et byggefelt, et boligområde eller en bydel levner plads til rent volumenmæssigt. En biofaktorberegning er et værktøj til beregning af byens udearealers miljøperformance (-ydeevne), dvs. en miljøindikator for byens udearealer. Grundtanken er at kvalificere/kvantificere udearealernes miljøfunktion, og fokusere på enkle, målbare data. SBi har videreudviklet den økologiske fladefaktor fra Tyskland, hvor vegetation opnår en faktor 1 uanset om det er græs eller træer. De enkelte biofaktorer i regnearket er bl.a. fastsat ud fra en vurdering af den biologiske aktivitet i en given bevoksningstype. Hos SBi ser man ikke kun på fladen, men også på volumen det vil sige hvor meget det grønne fylder i højden. F.eks. svarer træers kroneareal til en faktor 2,0. Der kan også indregnes nogle tillægsfaktorer som f.eks. facadebeplantning, som er angivet med faktor 0,5 og et grønt tag svarer til en faktor 0,7. Arealer til nedsivning og kompostering kan ligeledes medregnes med tillægsfaktor, selv om de strengt taget ikke er et udtryk for den biologiske aktivitet. Dermed kan faktoren godt blive større end 1. De arealer, man beregner efter kaldes basisarealerne og de skal tilsammen svare til grundarealet minus areal af bygninger. Dette er et punkt, der er under revurdering, da mange mener, at det skal være hele grundens areal der medtages i beregningen. Bygninger uden begrønnede tage tæller på den måde med som befæstede arealer med biofaktoren 0. Forudsætningen for at kunne udfylde SBI s skema er at man har beregnet arealet af de forskellige flader i et givet område. På det grundlag vil programmet udregne en basis-biofaktor og et biofaktor-tillæg og slutteligt en samlet biofaktor. Det kan også give mening at udføre en fremskrivning af biofaktoren over tid, idet bl.a. træer med tiden får en større krone og dermed et større bladareal. Det samme gør sig gældende for eksempelvis facadebeplantning. Kilder og litteratur: www.sbi.dk www.jenshvass.com Karen Attwell, foredrag på WS3 Regneark til beregning af biofaktor kan downloades på: http://www.sbi.dk/download/excel/biofaktor3_5.xls 2
Byrum - Ved Anlæget, Vejle Plads i bymidten, som planlægges omdannet fra nuværende udformning med parkering og aktivitetsareal, til et område med et nyt parkeringshus i fire etager, færdselsarealer samt grønne arealer. Parkeringshusets syd- og østfacader overvejes udført med omfattende beplantning. Endvidere kan det overvejes at lede overfladevand fra parkeringshusets tagflade til lokal nedsivning. Biofaktorberegningen illustrerer resultatet med og uden facadebeplantning, og resultatet med og uden lokal regnvandsnedsivning. Dette giver i alt fire varianter. Som det fremgår er der en meget markant tilvækst i biofaktoren hvis der opereres med både facadebeplantning og nedsivning. Ca. 0,20 uden de to initiativer og ca. 0,36 med de to initiativer, i år 0. Ca. 0,44 uden de to initiativer og ca. 0,72 med de to initiativer, i år 10. Type: År: Areal: Bygherre: Skitseforslag, endnu ikke realiseret 2011 Ca. 6.000 m2 Vejle Kommune 3
Byrum - Ved Anlæget, Vejle Før: Efter: Se signaturforklaring på side 21 4
Byrum - Ved Anlæget, Vejle Uden facadebeplantning og uden regnvandsnedsivning. Med facadebeplantning og uden regnvandsnedsivning. Noter: Facadebeplantning er i År 0 sat til 0 procent, og i År 10 til 100 procent af facadearealet. Regnvandsnedsivning fra belagt areal er regnet som parkeringshusets tagflade. 5
Byrum - Ved Anlæget, Vejle Uden facadebeplantning og med regnvandsnedsivning. Med facadebeplantning og med regnvandsnedsivning. 6
Gårdanlæg - Hedebygadekarréen, København Gårdanlæg udført som led i et omfattende byfornyelsesprojekt med klare miljømæssige ambitioner. Gårdanlægget indeholder en række tiltag med henblik på fremme af dyre- og plantelivet. Dette giver sig udslag i forskellig jordbund, frodighed og diversitet i beplantningen, nedsivning af en del af regnvandet, lokal kompostering m.v. Biofaktorberegningen viser mere end en fordobling fra før- til efter-situationen, fra 0,36 til henholdsvis 0,62 i år 0 og 0,87 i år 10. Type: År: Areal: Bygherre: Rådgiver: Byfornyelse, gårdanlæg Afsluttet 2002 Ca. 5.000 m2 Københavns Kommune GBL gruppen for by & landskabsplanlægning aps 7
Gårdanlæg - Hedebygadekarréen, København Før: Efter: Se signaturforklaring på side 21 Noter: Enkeltstående nye træers kroneareal år 0 er sat til 3 m² Enkeltstående nye træers kroneareal år 10 er sat til 30 m² Facadebeplantning er ansat til 0% i år 0 og 100% i år 10 8
Byomdannelse - Bryggervej, Aarhus Masterplan for byomdannelse af et udtjent erhvervsområde ved Risskov i den nordlige del af Aarhus. Byomdannelsesplanen har vidtgående bæredygtighedsambitioner på både det miljømæssige, socialt/kulturelle og økonomiske område. Planen opererer bl.a. med omfattende beplantning af facader og tage, samt lokal nedsivning af en del af regnvandet. Biofaktorberegningen er udført på to forskellige måder. I den ene beregning er der udelukkende beregnet på de ubebyggede arealer, mens der i den anden beregning er indregnet bygninger som om de svarer til fast belægning som asfalt/fliser (fladeværdi 0,0). Biofaktorberegningen viser i begge varianter en markant stigning i biofaktoren. I beregningen inklusiv bebyggelse er der tale om en tredobling fra før-situationen til år 10. Forskellen mellem de to varianter består i, at biofaktoren i beregningen uden bebyggelse er kunstigt højere på grund af de arealmæssige forskelle. Type: År: Areal: Bygherre: Rådgiver: Byomdannelsesplan 2010-2011 126.000 m2 Aarhus Kommune GBL gruppen for by & landskabsplanlægning aps 9
Byomdannelse - Bryggervej, Aarhus Før: Efter: Se signaturforklaring på side 21 10
Byomdannelse - Bryggervej, Aarhus Med bebyggelse Uden bebyggelse 11
Noter: Enkeltstående træers kronareal Før er sat til 30 m² Enkeltstående nye træers kroneareal år 0 er sat til 3 m² Enkeltstående nye træers kroneareal år 10 er sat til 30 m² Enkeltstående bevarede træers kronareal år 10 er sat til 40 m² Biofaktoren vil stige i takt med at træerne tager til i størrelse. Tagbeplantning er ansat til 50% af tagfladen i år 0 og år 10 Facadebeplantning er ansat til 10% af facadefladen i år 0 og 15% i år 10 Regnvandsnedsivning er beregnet fra 50% af det belagte areal 12
Byudviklingsområde - Odder Strukturplan for Odder Vest 150 146 148 144 142 140 1v 6i 26 40 5 10bb 55g 7b 127 8k Balle 39 7a Bæk 55e Fredskov 55b 55f 94 11bv 1 BAKKEGAARDSVEJ 11bx 2 11by 3 11bu 4 5 11bz 88 11bt SO LB 6 KE RIN 11bs 7 N 11bæ 8 9 11bø 11br 12 13 11be 16 11i 11cc ej 18 11cd 11f 11ci 17 gårdsv 11 11cb Fredskov 15 bq 14 11ca 10 Bakke 20 11ce 11ck Fredskov Balle Skov 19 11dm 22 1g 11 6c 24 11cl 11cm 26 Fredskov 1h 11cn 28 "c" 11cr 30 11co 11cq 34 32 8a 11cp Fredskov 1 e" dsk Fre 7 ov 11m Bendixminde Fr ed 24a 24b sk ov 23c 23a Fredskov Fredskov 237 12b 12cø 12dc 114 12 cæ 120 12da118 12dg 106 110 12dh 12 KR 12ip 49 VESTERHÅ B 56 69 59 19 51 35 33 53il ers ko v 50 48 42 7 46 53is Ov "fd" 53 5 9 55 31 17 Snæ rildg å rd 1 15 8 53ir 56 101 103 115 105 69 63 12cm 12cp 51B 12hæ37 1 12hm 13 12hh 12hl 12he 3 13B 12et 12hp 15A 12ck 12ho 15B 25A 12ks 12kt 25B 29A 29B 12k 12c i 12hf v 47 12hs 12hv 12ht Strukturplan 2011 485.000 m2 Odder Kommune GBL gruppen for by & landskabsplanlægning aps 35 12hz 33 12hr 12hq 21 12hn 19 12hx9 12hi 12hd 5 45 53iv 57 13 13 Type: År: Areal: Bygherre: Rådgiver: 12hø 39 29 3 12kø 23 67 57 37 27A 31 59 49 12ib 11 58 2v 12ia 55 53ih 47 27B 12h y 41 57 39 27 21 11 12ic 1F 5,00m 10,00m 12hk 56 Strukturplan for byudviklingsområde nordvest for Odder. Planen rummer ambitioner om at skabe et meget grønt byområde, i tæt samspil med de tilgrænsende skov- og naturområder. Planen opeoverskov rerer bl.a. med lokal afledning af regnvandet. Fladeværdien er i beregningen sat til 0,5 og 0,6 for henholdsvis tæt-lav og åben-lav grunde, inkl. bygninger. Det er interessant at bemærke, at biofaktoren stiger fra 0,51 til 0,66 fra før til år 0, og senere til 0,80 i år 10. 5 12dp 12kb 60 u 12k 62 64 53io 109 12do 12kd 12hg 54 55 7 43 66 65 12im 63 70 12co 61 12dn 111 12iø 49A 45 12dm 51A 49B 54 51 52 53 54 23 9 12cq113 62 12ka 12id 12in 53 12ie 68 12dl 12cr 68B 17 52 49 50 43 41 25 J GROBSHULEVE ej ildv ær Sn 53 51 71 12kq 81 48 21g 5m 8e 15d 9k 9b 8n 18c 5d 3i 21d 18a 41 42 43 44 45 46 47 50 12if 79 12kr 12iz 12dk 117 12ct 66 55 48 40 75 119 125 59 rild 47 39 77 53ky 73 12iu 12iv68A 1264 cn vej Snæ 12ih 12il 12ig 12ii 61A 12iy 12cs 12iæ 70 4546 J 3c Bro 12ld61B 57 12cx 43 44 ILDVE "a" 17f 12ik 4142 SNÆR Stampmølle Bæk 12iq 12io 53if 39 40 Bro 12ix Fredskov 1 12di 123 121 2it EN 12cu 12is67 OG 107 12cy 102 SØ 12cv 12cz 235 6 108 12df 12de 124 12ir 65 13 112 116 17a 12dd 12db 2 12 104 9e 12cl7 12hu VESTERMARKEN 50bh
Byudviklingsområde - Odder Før: Efter: Noter: Enkeltstående nye træers kroneareal år 0 er sat til 3 m² og i år 10 er sat til 30 m² Facadebeplantning er ansat til 25 m2 pr. bolig Nyplantet skov er År 0 regnet som krat og buske under 2 meter Tæt-lav byggegrunde er sat til faktor 0,5 inkl. bygninger Åben-lav byggegrunde er sat til faktor 0,6 inkl. bygninger Se signaturforklaring på side 21 14
Rekreativt skovområde - Taulov, Fredericia Forslag til nyt rekreativt natur- og skovområde ved Taulov nær Fredericia. Her skifter et nuværende landbrugsareal med enkelte levende hegn til at være et overvejende skovdækket areal, åbne engarealer samt en ny regnvandssø med permanent vandspejl. Formålet er bl.a. at beskytte grundvandet i området, afskærme et kommende erhvervsområde, og skabe en ny spredningskorridor gennem denne del af kommunen. For at kunne gennemføre en biofaktorberegning har det her været nødvendigt at fastsætte en fladefaktor for dyrket landbrugsareal. Faktoren er her sat til 0,5, svarende til klippet græs. I praksis anvendes en del af arealerne i dag til græsning, hvilket nærmere svarer til naturgræs med en faktor på 1,0. Biofaktorberegningen viser her en meget dramatisk stigning fra før til efter, nemlig fra 0,50 før til 1,72 i år 10. Denne biofaktor må være omtrent det højest opnåelige. Type: År: Areal: Bygherre: Rådgiver: Landskabsplan 2008 Ca. 421.000 m2 Fredericia Kommune GBL gruppen for by & landskabsplanlægning aps Noter: Markerne er i beregningen Før sat til basisarealet Klippet græs. Nyplantet skov er År 0 regnet som krat og buske under 2 meter 15
Rekreativt skovområde - Taulov, Fredericia Før: Efter: Se signaturforklaring på side 21 16
Problemstillinger Arbejdet med at beregne biofaktor på fem vidt forskellige eksempler har afdækket forskellige spørgsmål og problemstillinger: A. På hvilke(-t) skalatrin er metoden relevant? Metoden er i første omgang tænkt til at kunne indgå i et grønt regnskab for et givet område. Men metoden kan umiddelbart anvendes som et værktøj, når man er i en planlægnings- eller projektsituation og ønsker et billede af planens/projektets miljøperformance. Disse projekter kan være ganske små eller store. Det vil være temmelig usikkert og ressourcekrævende at anvende metoden på bydels-, by- eller kommuneniveau, og det er vanskeligt at sige hvad værdien heraf i givet fald ville være. Det er langt mere relevant og ressourcemæssigt fornuftigt at fokusere på det lokale niveau, dvs. et projektområde eller et lokalplanområde. De fem beregnede eksempler illustrerer metodens brug på forskellige plan-/projektniveauer (et byrum, et gårdanlæg, et byomdannelsesområde, et byudviklingsområde og et nyt naturområde i det åbne land). B. Hvornår er det relevant at beregne biofaktoren? Det er relevant at beregne biofaktoren for et givet område på det tidspunkt, hvor man er i færd med at planlægge områdets fremtidige udformning. Dette er aktuelt både når man er i færd med lokalplanlægning for et område, og når man er i færd med at projektere et område. Er der tale om lokalplanlægning, er det typisk en aktivitet, der sker i regi af kommunen som planlæggende myndighed. Er der tale om et projekteringsforløb, er det typisk en aktivitet, der sker i regi af den tekniske rådgiver for bygherren. I begge situationer bør biofaktorberegningen anvendes proaktivt i processen, til at optimere resultatet, frem for en bevidstløs efterkalkulation, for at dokumentere at man har opfyldt diverse mål/krav. Styrken ved metoden er netop, at man på en enkel måde kan sammenligne udearealernes miljøperformance ved forskellige varianter, og i før/efter-situationen. Svagheden ved metoden er, at biofaktoren ikke kan stå alene. Den fortæller ikke noget om biodiversitet, kvalitet eller oplevelsesværdi. Eksemplet fra Vejle viser hvorledes man i et konkret projekt får forskellige biofaktorresultater ved under projekteringsforløbet at variere på forskellige parametre som f.eks. facadebeplantning og regnvandsnedsivning fra belagte arealer. Eksemplet Bryggervej viser resultatet af et planlægningsforløb, hvor der aktivt er arbejdet for at maksimere biofaktoren. 17
Problemstillinger C. Hvordan indregnes eksisterende og nye bygninger? Ønsker man alene at få et udtryk for / en kvantificering af et områdes miljøperformance, kan det være tilstrækkeligt kun at opmåle og beregne de ubebyggede arealer. Til brug for planlægning synes det imidlertid mere hensigtsmæssigt også at indregne eksisterende hhv. nye bygninger. Dette giver et bedre helhedsbillede af den samlede situation og udvikling i plan-/projektområdet. Hermed opnås sammenlignelige værdier før og efter. Eksisterende og nye bygninger kan i denne henseende sidestilles med faste belægninger. Ses der kun på de ubebyggede arealer kan følgende tænkte situation opstå: Efter en næsten total forsegling af et område (i form af bebyggelse og vandtætte belægninger) er der f.eks. kun 100 m2 grønt areal tilbage. Dette lille areal udformes optimalt med henblik på biofaktor, og når måske en fin faktor på 1,00. Men resten har en faktor på 0,00, og summen ville måske ende på 0,10. Eksemplet Bryggervej viser et område, beregnet på begge måder. Indregnes bygningerne ikke, nås et kunstigt godt billede af situationen. D. Er det hensigtsmæssigt at operere med før, år 0 og år 10? Det nuværende værktøj opererer med før og efter. Det er uklart, om efter er et udtryk for situationen umiddelbart efter realiseringen, eller et udtryk for situationen efter et vist tidsrum. Under alle omstændigheder er det relevant på en eller anden måde at operere med en udvikling over tid, som konsekvens af den succession der vil være i området, og hermed en voksende biofaktor. I de fem eksempler er beregningen udført således, at situationen år 0 er identisk med de værdier, som værktøjet indeholder nu. Endvidere er tilføjet situationen år 10 som en skønnet situation ca. 10 år efter planens / projektets realisering. E. Hvilke værdier skal der regnes med i de forskellige elementer i hhv. år 0 og år 10? Det foregående spørgsmål udløser behov for overvejelser om, om hvilke værdier der skal regnes med henholdsvis år 0 og år 10. Måske skulle der også regnes med en værdi år 25 eller 50? F. Behov for flere kategorier Der savnes umiddelbart en værdi for landbrugsarealer. I eksemplet med det nye naturområde er værdi sat til 0,5, svarende til klippede græsarealer. Dette er valgt i betragtning af, at intensive dyrkningsarealer er monokulturer med begrænset levetid, som gødes og sprøjtes i vækstperioden. 18
Problemstillinger G. Hvad er skalaen udtryk for? Biofaktor i de fem eksempler: De fem eksempler illustrerer spændvidden i skalaen. Teoretisk set kan skalaen gå fra 0,0 til ca. 2,0. Det er indlysende, at en biofaktor på 1,0 alt andet lige er bedre end en biofaktor på 0,5. Dette ud fra den vinkel, at der ønskes den højest mulige biofaktor. Men det er vanskeligt at argumentere for en eksakt biofaktor i et givet område eller plan, så længe videngrundlaget fortsat er så begrænset. Det er nemmere at argumentere for at biofaktoren f.eks. ikke må reduceres, eller argumentere for at biofaktoren skal øges med f.eks. 50%. De fem gennemregnede eksempler viser et spænd fra 0,11 til 0,51 i før-situationen, et spænd fra 0,20-0,69 i situationen år 0, og et spænd i situationen fra 0,44 til 1,72 i situationen år 10. H. Hvad siger man andre steder? Skeler vi til anbefalinger og krav andre steder i verden kan følgende værdier refereres (med forbehold for kildernes validitet, og at beregningsmetoderne er forskellige): Malmö Kommune, Grönytefaktor: Mindst 0,50 i byomdannelsesområdet Västre Hamnen. City of Seattle, Green Factor: Mindst 0,50 i nye midrise og highrise zones. Mindst 0,60 i nye lowrise zones. Stadt Berlin, Biotopflächenfaktor: Mindst 0,60 i nye boligområder. 0,30-0,60 ved ændringer i eksisterende boligområder, afhængigt af bebyggelsesprocent. Det Økologiske Råd: Anbefaler mindst 0,60 i bymæssig bebyggelse, dog mindst 0,40 i cityområder. 19
Anbefalinger Her anføres en række anbefalinger angående den videre brug af biofaktor-værktøjet: Metoden er grundlæggende god Behov for videreudvikling Biofaktor kan blive et vigtigt redskab til at optimere byens udearealers miljøperformance. Biofaktor bør videreudvikles og anvendes mere aktivt som både plan- og designværktøj. Biofaktor-begrebet er velegnet til en politisk prioritering i forbindelse med en kommunes planlægning. Der er behov for videreudvikling af værktøjet på forskellige punkter, især på lidt flere arealtyper, tilhørende faktorværdier og succession over tid. Biofaktor-værktøjet har sin styrke i at være ganske enkel at arbejde med. Det er relevant at anvende værktøjet i både planlægnings- og projektsituationer. Her tænkes på brug på lokalplanniveau (med Kommunen som planmyndighed) og på projektniveau (med bygherren/rådgiveren som hovedaktør). Der er behov for at kikke på, hvorledes værktøjet anvendes i andre lande (beregningsmetode, lovgrundlag, i planer og/eller projektsituationer). Der er behov for en enkel vejledning i anvendelse af værktøjet. Værktøjet bør anvendes proaktivt under planlægnings-/projekteringsforløbet, frem for blot en afsluttende kontrol. Det er vigtigt at gøre sig klar, at biofaktoren ikke er et udtryk for biodiversitet, kvalitet eller oplevelsesværdi. Biofaktoren kan således ikke stå alene, men må nødvendigvis kombineres med kvalitative værktøjer. Både regneark og vejledning bør være webbaseret. Alternativt bør det overvejes, om biofaktor-bestemmelser kan indgå i et nyt grønt reglement, som en slags parallel til bygningsreglementet. Hvis foranstående anbefalinger skal nyde fremme, bør der iværksættes et udviklingsarbejde herom. Det skal ske i tæt samspil med særligt sagkyndige samt de berørte interessenter. 20
Signaturforklaring: Asfalt, fliser o.l. Grusarealer, græsarmering Klippet græs/boldbaner Krat og buske under to meter Naturgræs Krat og buske over to meter Træ- og skovbeplantning Vandareal, ikke permanent Vandareal, permanent Tag- og facadebeplantning 21