Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE

Relaterede dokumenter
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ODSHERRED KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

Sammenfatning af rapport fra KORA og Sundhedsstyrelsen Januar samt perspektivering til Horsens Kommunes rusmiddelpolitik

Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug. Jakob Kjellberg, Sundhedsøkonom. Dansk Sundhedsinstitut

Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol, nr. 3

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL NR. 2

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL

Jakob Kjellberg og Camilla Aavang Poulsen. Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : 2

Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn

Arbejdsmarkedet i tal November Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 11

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Arbejdsmarkedet i tal Juni Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 12

Arbejdsmarkedet i tal September Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 12

Arbejdsmarkedet i tal Marts Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 12

Skal sundhedsfremmende indsatser altid kunne betale sig?

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015

Grupper af fleksjobbere før og efter reformen 2013

1. Andelen af 'Jobparate' ledige skal ligge i den bedste 3. del i forhold til klyngen. A-dagpenge:

Effektvurdering - Bevillingsstatus

Hvad koster uheldene kommunerne?

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2015

Arbejdsmarkedet i tal August Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 18

Arbejdsmarkedet i tal September Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 19

Arbejdsmarkedet i tal Marts 2017

Arbejdsmarkedet i tal Maj Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 18

Arbejdsmarkedet i tal Juli Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 18

KLYNGEANALYSE. Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere. Viden og Analyse / CCFC

1. Andelen af 'Jobparate' ledige skal ligge i den bedste 3. del i forhold til klyngen. A-dagpenge:

Ledelsesinformation til Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Arbejdsmarkedspotentialet og de på overførselsindkomst. Nationaløkonomisk Forening 23. maj 2017 Morten Binder - STAR

1. Andelen af 'Jobparate' ledige skal ligge i den bedste 3. del i forhold til klyngen. A-dagpenge:

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Arbejdsmarkedet i tal Februar Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 17

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007

Nordisk Rusmiddelseminar København august Hvad er de kommunale omkostninger til alkoholoverforbrug? Mia Fischerman Afdelingslæge

Dokumentation af serviceopgave

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. November 2014

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET

Arbejdsmarkedet i tal Januar Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 16

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Arbejdsmarkedet i tal December Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune

Arbejdsmarkedet i tal juli Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

Arbejdsmarkedet i tal november Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

1. Andelen af 'Jobparate' ledige skal ligge i den bedste 3. del i forhold til klyngen. A-dagpenge:

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25

Stadigt færre offentligt forsørgede

Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune

AMK-Midt-Nord September Status på unge Midtjylland

Arbejdsmarkedet i tal august Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

Arbejdsmarkedet i tal september Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

Notat. Resultaterne af Integrated Care indsatsen to år efter. Iben Bolvig

Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune August 2018

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Arbejdsmarked i tal maj Kilde: jobindsats.dk Side 1 af 12

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

Beskæftigelsesområdet Politisk fokus på udvikling Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Budgetoverholdelse og forsørgelsesudgifter status oktober 2017

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Nøgletal på beskæftigelsesområdet Vesthimmerlands Kommune Februar 2019

Analyse af det specialiserede voksenområde

Ledelsesinformation: Beskæftigelsesudvalget

AMK-Midt-Nord september Status på unge RAR Nordjylland

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Ungestrategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2014

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Offentligt forsørgede fraflytter de store byer

Budgetoverholdelse og forsørgelsesudgifter status maj 2018

September Patienterne med de højeste udgifter i psykiatrien

Transkript:

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE 2016

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S www.sst.dk Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg, KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Rikke Ibsen, i2minds Redaktion: Sundhedsstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse: Michael Ibsen, i2minds Foto, forside: Colourbox Version: 1.0 Versionsdato: november 2016 Udgivet af: Sundhedsstyrelsen 2016 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-811-7

Om rapporten Denne kommunerapport opgør de kommunale omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug for Kommune. Omkostningerne er opgjort i tabeller, der svarer til tabellerne i rapporten "Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol. Nr. 3" baseret på registerdata fra 2014. For beskrivelse af metoder, data og resultater mv. henvises ligeledes til teksten i den nævnte rapport. 1

Resultater Tabel 4: Procentvise andele af alkoholoverforbrugere i Danmark fordelt på de to grupper af alkoholoverforbrugere Antal borgere 18+ år (N) 18.706 Alkoholoverforbrugere Antal Andele (%) Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt 58 0,3 Borgere i alkoholbehandling 130 0,7 Borgere med alkoholoverforbrug samlet 188 1,0 Bemærkning: Antal borgere +18 år 1. januar 2014 Kilde: Egne beregninger baseret på data udtrukket fra Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregistret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister og Danmarks Statistik. Tabel 5: Procentvis aldersfordeling i population af borgere med alkoholoverforbrug fordelt på de to grupper af alkoholoverforbrugere Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt Borgere i alkoholbehandling Borgere med alkoholoverforbrug samlet Antal (N) 58 130 188 Aldersgrupper % % % 18-29 år 12,1 8,5 9,6 30-49 år 12,1 43,1 33,5 50-59 år 19,0 26,2 23,9 60-69 år 32,8 17,7 22,3 70+ år 24,1 4,6 10,6 Bemærkninger: Antallet summerer til 100 procent indenfor hver gruppe. Kilde: Egne beregninger baseret på data udtrukket fra Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregistret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. Tabel 6: Procentvis fordeling af uddannelsesniveau i de to grupper af alkoholoverforbrugere Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt Borgere i alkoholbehandling Borgere med alkoholoverforbrug samlet Antal (N) 58 130 188 Uddannelse % % % Folkeskole, gymnasial og uoplyst 60,3 52,3 54,8 Erhvervsuddannelse 34,5 35,4 35,1 Videregående uddannelse 5,2 12,3 10,1 Bemærkninger: Antallet summerer til 100 procent indenfor hver gruppe. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 2

Tabel 7: Procentvise andele af borgere i de to grupper af alkoholoverforbrugere, der får overførselsindkomster, sammenlignet med deres respektive r Borgere i alkoholbehandling og deres Overførelsesydelse % % % % Kontanthjælp 5,2 6,0 1,00 22,3 5,4 0,00 Førtidspension 15,5 6,9 0,46 22,3 7,4 0,00 Fleksjob 0,0 0,0 1,00 6,2 3,5 0,94 Skånejob 0,0 - - - - - Løntilskud 0,0 - - 3,1 - - Sygedagpenge 10,3 6,0 0,96 30,8 10,1 0,00 Bolig- og børnetilskud 48,3 15,5 0,00 42,3 20,2 0,00 Øvrig kontanthjælp (a) 12,1 5,2 0,56 23,8 9,3 0,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. a) Øvrig kontanthjælp dækker over: Revalidering, Aktivering, Integrationsydelse, Ledighedsydelse, Efterlevelseshjælp, Ressourceforløb og Uddannelsesydelse. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tabel 8: Gennemsnitlige kommunale ydelser (overførsler og andre ydelser) per borger i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Gennemsnitlige omkostninger per borger Kommunale ydelser Kontanthjælp 2.049 kr 2.918 kr 1,00 16.788 kr 2.817 kr 0,00 Førtidspension 31.014 kr 11.164 kr 0,16 41.225 kr 13.748 kr 0,00 Fleksjob 0 kr 0 kr 1,00 7.556 kr 4.391 kr 0,97 Skånejob 0 kr - - - - - Sygedagpenge 4.146 kr 3.861 kr 1,00 10.709 kr 5.800 kr 0,79 Øvrig kontanthjælp (a) 13.552 kr 5.204 kr 0,74 16.677 kr 5.621 kr 0,00 Kommunalt betalt overførselsindkomster i alt 50.761 kr 23.148 kr 92.955 kr 32.377 kr Boligtilskud 12.969 kr 2.785 kr 0,00 7.997 kr 1.389 kr 0,00 Børnetilskud 0 kr 645 kr 0,93 1.809 kr 2.425 kr 1,00 Kommunale ydelser i alt 63.730 kr 26.578 kr 0,00 102.762 kr 36.192 kr 0,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. a) Øvrig kontanthjælp dækker over: Revalidering, Aktivering, Integrationsydelse, Ledighedsydelse, Efterlevelseshjælp, Ressourceforløb og Uddannelsesydelse. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Borgere i alkoholbehandling og deres 3

Tabel 9: Procentvise andele af borgere, der har haft en kontakt med sundhedsvæsenet, i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Sundhedsydelse % % % % Kommunalt medfinansierede sundhedsydelser Somatiske stationære behandlinger 58,6 9,5 0,00 20,8 10,5 0,05 Somatiske ambulante behandlinger 96,6 53,4 0,00 62,3 53,5 0,49 Praksissektoren 96,6 97,4 1,00 98,5 95,3 0,58 Psykiatriske stationære behandlinger 10,3 0,0 0,00 4,6 - - Psykiatriske ambulante behandlinger 20,7 - - 15,4 1,2 0,00 Kommunalt medfinansierede sundhedsydelser i alt 100,0 98,3 0,91 98,5 95,7 0,64 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til.ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret. Borgere i alkoholbehandling og deres Tabel 10: Gennemsnitlige kommunale omkostninger per borger til medfinansiering af sundhedsydelser i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Gennemsnitlige omkostninger per borger Kommunalt medfinansierede sundhedsydelser Somatiske stationære behandlinger 13.907 kr 1.809 kr 0,00 2.303 kr 1.794 kr 0,97 Somatiske ambulante behandlinger 5.812 kr 1.778 kr 0,00 2.294 kr 2.099 kr 1,00 Praksissektoren 631 kr 367 kr 0,04 539 kr 385 kr 0,11 Psykiatriske stationære behandlinger 1.291 kr 0 kr 0,01 1.088 kr - - Psykiatriske ambulante behandlinger 403 kr - - 487 kr 72 kr 0,00 Kommunalt medfinansierede sundhedsydelser i alt 22.044 kr 3.954 kr 0,00 6.711 kr 4.351 kr 0,27 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret Borgere i alkoholbehandling og deres 4

Tabel 11: Procentvise andele af borgere med børn i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt og deres Borgere i alkoholbehandling og deres Andel, som er forældre (%) 6,9% 12,9% 25,4% 36,0% Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, se dataafsnit. Tabel 12: Antal forældre, antal børn per forældre samt andel børn der er anbragt eller med forebyggende hjælpeforanstaltning i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Borgere i alkoholbehandling og deres Antal borgere i alt 58 116 130 258 Antal forældre 4 15 33 93 Antal børn 6 27 52 157 Gennemsnitligt antal børn, alle 0,1 0,2 0,4 0,6 Gennemsnitligt antal børn, kun forældre 1,5 1,8 1,6 1,7 Andel af børn med anbringelse 0,0% 0,0% 1,00 13,5% 6,4% 0,15 Andel af børn med forebyggende foranstaltning 0,0% 0,0% 1,00 0,0% 1,3% 0,68 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. De steder, hvor der ikke er angivet en p-værdi, er der ikke testet for statistisk signifikante forskelle mellem grupperne. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Landspatientregistret, Lægemiddelstatistikregisteret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. Tabel 13: Gennemsnitlige omkostninger per barn for anbringelser og forebyggende hjælpeforanstaltninger i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Borgere i alkoholbehandling og deres Antal borgere i alt 58 116 130 258 Antal børn 6 27 52 157 Anbringelser - Gennemsnitlige omkostninger per barn Omkostninger til anbringelser i alt per barn 0 kr 0 kr 1,00 58.867 kr 39.125 kr 0,99 Hjælpeforanstaltninger - Gennemsnitlige omkostninger per barn Omkostninger til forebyggende foranstaltninger i alt per barn 0 kr 0 kr 1,00 0 kr 2.250 kr 0,97 Anbringelser og forebyggende hjælpeforanstaltninger - Gennemsnitlige omkostninger per barn Omkostninger anbringelser og forebyggende hjælpeforanstaltninger per barn totalt 0 kr 0 kr 1,00 58.867 kr 41.375 kr 1,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til.ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregistret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. P-værdi 5

Tabel 14: Procentvise andele af borgere, der har modtaget personlig og praktisk hjælp i egen bolig og sygepleje i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r. Personlig og praktisk hjælp (a) % % % % Personlig hjælp og pleje 10,3 - - 8,5 1,2 0,00 Praktisk hjælp 10,3 - - 6,2 1,2 0,02 Personlig og praktisk hjælp, i alt 15,5 - - 9,2 1,9 0,01 Hjemmesygepleje (b) - - - - - - Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af EOJ-data fra kommunerne. a) Kun andele af borgere i egen bolig er inkluderet, da der ikke findes oplysninger om praktisk hjælp og personlig pleje for borgere i plejebolig i 2014. b) Ved manglende oplysninger om hjemmesygepleje i kommunen er der ikke lavet en opregning på grund af store udsving i registreringen. Borgere i alkoholbehandling og deres Tabel 15: Gennemsnitlige kommunale omkostninger per borger i egen bolig til personlig og praktisk hjælp i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r (a) Andel borgere, der bor i plejebolig (%) 4,5 1,1-0,7 0,2 - Gennemsnitlige omkostninger per borger Borgere i egen bolig Personlig hjælp og pleje 11.050 kr - - 3.563 kr 1.274 kr 0,45 Praktisk hjælp 667 kr - - 681 kr 129 kr 0,00 Kommunale omkostninger til personlig og praktisk hjælp i alt (borgere i egen bolig) Borgere i alkoholbehandling og deres 11.717 kr - - 4.243 kr 1.402 kr 0,31 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. a) Kun omkostninger for borgere i egen bolig er inkluderet, da der ikke findes oplysninger om omkostninger for praktisk hjælp og personlig pleje for borgere i plejebolig i 2014. Kilde: Egne beregninger på baggrund af EOJ-data fra kommunerne. 6

Samlede omkostninger og perspektivering Tabel 16: Gennemsnitlige kommunale omkostninger per borger i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Gennemsnitlige omkostninger per borger Borgere i alkoholbehandling og deres Kommunal medfinansiering af sundhedsomkostninger 22.044 kr 3.954 kr 0,00 6.711 kr 4.351 kr 0,27 Kommunale overførsler og ydelser mv. 63.730 kr 26.578 kr 0,00 102.762 kr 36.192 kr 0,00 Anbringelser og hjælpeforanstaltninger 0 kr 0 kr 1,00 23.547 kr 25.178 kr 1,00 Personlig og praktisk hjælp (a) 11.717 kr - 4.243 kr 1.402 kr 0,31 Kommunale omkostninger i alt 97.491 kr 30.531 kr 137.263 kr 67.123 kr Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. a) Kun omkostninger personlig og praktisk hjælp for borgere i egen bolig er indkluderet, da der ikke findes oplysninger om omkostninger for personlig og praktisk hjælp for borgere i plejebolig i 2014. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregistret, EOJ-data fra kommunerne og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. P-værdi Tabel 17: Kommunale årlige meromkostninger i kommunen for de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres r Meromkostninger for gruppen med overforbrug af alkohol i forhold til kontrol Kommunal medfinansiering af sundhedsomkostninger Kommunale overførsler og ydelser mv. Anbringelser og hjælpeforanstaltninger Personlig og praktisk hjælp Kommunale omkostninger i alt 1.356.170 kr 10.811.953 kr -204.238 kr 1.049.337 kr 13.013.222 kr Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregistret, EOJ-data fra kommunerne og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. 7

Bilag omkostninger for ikke-kommunale overførsler Tabel I: Procentvise andele af borgere, der modtager ikke-kommunalt finansierede overførsler, i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Ikke-kommunalt finansierede ydelser % % % % Ikke-kommunale overførsler Aldersbetinget pension 46,6 47,4 1,00 11,5 12,4 1,00 Efterløn 8,6 5,2 0,99 5,4 4,7 1,00 A-kasse - 2,6-10,0 10,5 1,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistisk, se dataafsnit. Borgere i alkoholbehandling og deres Tabel II: Gennemsnitlige omkostninger per borger til overførsler, der ikke er kommunalt finansierede, i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r P-værdi Alkoholoverforbrugere Alkoholoverforbrugere Gennemsnitlige omkostninger per person Ikke-kommunale overførsler Aldersbetinget pension 75.778,40 kr 63.372,41 kr 1,00 18.353,48 kr 17.370,58 kr 1,00 Efterløn 12.787,71 kr 5.598,46 kr 0,93 7.763,24 kr 7.195,42 kr 1,00 A-kasse - 2.143,38 kr - 4.863,71 kr 3.228,85 kr 1,00 Ikke-kommunale overførsler i alt 88.566,10 kr 71.114,24 kr 30.980,42 kr 27.794,84 kr Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistisk, se dataafsnit. Borgere i alkoholbehandling og deres P-værdi 8