Finanstilsynet Mette Scharling Tollestrup Århusgade 110 2100 København Ø mest@ftnet.dk 60 a-omvalg - Høring over udtalelse om 3 og 4 i god skikbekendtgørelsen Indledningsvis vil takke for muligheden for at give bemærkninger til Finanstilsynets udtalelse om god skik i forbindelse med omvalg efter FIL 60 a. Ikke mindst fordi udtalelsen eksemplificerer en række meget principielle problemstillinger i forhold til efterlevelse af god skik-bekendtgørelsen og i forhold til Finanstilsynets dynamiske fortolkning af bekendtgørelsen. Disse problemstillinger er: Rækkevidde - Er der andre situationer, hvor Finanstilsynet vurderer, at udtalelsens meget konkrete krav til information vil blive anset som standard for god skik og hvilken normativ karakter har en udtalelse fra Finanstilsynet? Ikrafttrædelse - Fra hvornår vil udtalelsens målestok for god skikvurderingen af selskabernes informationsmateriale blive anvendt? Lagdeling - Hvilke overvejelser i forhold til den almindelige kundes behov, forudsætninger og adfærd ligger til grund for de meget konkrete krav til lagdeling af informationsmaterialet? 20.10.2014 Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 Fax 41 91 91 92 fp@forsikringogpension.dk www.forsikringogpension.dk Anne Seiersen Underdirektør Dir. 41 91 90 70 ase@forsikringogpension.dk Rækkevidde af udtalelsen Udtalelsen er helt klar for så vidt angår anvendelsesområdet, nemlig omvalg omfattet af FIL 60 a. støtter, at udtalelsen fastholder dette anvendelsesområde. finder det desuden hjælpsomt, hvis Finanstilsynet kan oplyse, hvilke særlige karakteristika ved 60 a-omvalg i forhold til andre valg, kunderne stilles overfor, som Finanstilsynet mener, nødvendiggør disse meget detaljerede informationskrav netop i 60 a-situationerne. Endelig beder vi Finanstilsynet om at oplyse, hvordan en udtalelse er indplaceret i retskildehierarkiet. Umiddelbart opfatter vi, at udtalelsen - henset til emnekreds og detaljeringsniveau må være på linje med en vejledning. Vil udtalelsen blive behandlet efter samme procedurer som en vejledning og vil den blive offentliggjort i Retsinformation og ligge tilgængelig under regler på finanstilsynets hjemmeside? Brancheorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser
Ikrafttrædelse Udtalelsen indeholder ingen angivelse af, fra hvornår Finanstilsynet vil anvende den pågældende fortolkning/forståelse af god skik-bekendtgørelsen. Det bør derfor præciseres i udtalelsen, at de meget detaljerede informationskrav både for så vidt angår materielt indhold og formkrav først kan påvirke vurdering af materiale, der udsendes et passende tidsrum efter den endelige udtalelse offentliggøres. Selskaberne må have en rimelig frist til at gennemgå deres procedurer og materiale i forhold til de nye krav i udtalelsen. I forbindelse med folketingsbehandlingen af forslaget til FIL 60 a blev ganske mange planlagte omvalg sat på hold, indtil det endelige indhold af beregningsbekendtgørelsen (nr. 796 af 26. juni 2014) var på plads. Disse omvalg er nu sat i gang på baggrund af kendt lovgivning og kendte fortolkningsbidrag. Det vil være omkostningskrævende og dermed fordyrende for kunderne, hvis selskaberne skal ændre alt dette materiale. Det er desuden ikke rimeligt overfor selskaberne, hvis det udarbejdede informationsmateriale til disse omvalg skal vurderes på baggrund af en standard, der ikke var kendt, da det blev udformet. Vi vil bede Finanstilsynet bekræfte, at udtalelsen kun har virkning for materiale, der udarbejdes fremadrettet. Lagdeling støtter, at forbrugerne får adgang til målrettet og lagdelt information. Al erfaring viser, at jo mere omfattende information forbrugerne får præsenteret, jo mindre kan de overskue at sætte sig ind i informationen. Det er derfor afgørende for kundernes forståelse, at informationen doseres og lagdeles. Vi støtter, at forbrugerne får det bedst mulige beslutningsgrundlag for deres omvalgsbeslutning. Men omfattende informationskrav til 1. lag af information vil for flertallet af forbrugere være i modstrid med dette formål. Det er derfor ikke i forbrugernes interesse, at første lag af information skal indeholde alt, hvad der kan informeres om i forbindelse med et omvalg. I udtalelsen fremgår det, at første lag skal være selvbærende og indeholde en afbalanceret beskrivelse af alle fordele og alle ulemper ved kundens nuværende produkt og alle fordele og alle ulemper ved det produkt, som kunden vælger om til. [vores fremhævning]. Efter udtalelsens ordlyd er det dermed begge produkter, der skal beskrives i detaljer i første informationslag. Vi mener, at så omfattende beskrivelser af alle fordele og ulemper medfører, at informationen mister karakter af at være lagdelt. Vi mener, at kunden i langt de fleste situationer vil være bedre hjulpet af en beskrivelse af forskellene mellem de to produkter. Vi har svært ved at se, hvilken information der er tilbage og som derfor kan lægges i et dybere lag, hvis udtalelsen følges efter sin ordlyd. Hele formålet med og ambitionen om at servere informationen lagdelt er dermed efter vores opfattelse gået tabt. Vi mener eksempelvis, at information om hvorfor kunden skal betale omkostninger samt forklaring af grundlagsrentebegrebet er informationer, der ikke hører til i 1. lag. Retningslinjerne bidrager ikke til, at forbrugerne træffer et godt og oplyst valg, men kan naturligvis sikre at selskabet har ryggen fri. Det mener vi imidlertid ikke kan være formålet med udtalelsen. Side 2
Hvis tilsynet fastholder, at alt skal med i første lag, må kravet som minimum ændres til et krav om, at selskabet oplyser om alle de relevante forhold, kunden bør sætte sig ind i, på overskriftsniveau i 1. lag med link til de egentlige beskrivelser. Dette er navnligt væsentligt, da flere og flere pensionskunder tilgår deres information via telefon eller tablet. Der bør gives selskaberne mulighed for selv at tilrettelægge informationen, så den også er forståelig og brugbar for kunder, der anvender disse medier. Øvrige bemærkninger I det følgende er en række øvrige bemærkninger til udkast til udtalelsen. Omvalgets betydning for særlige grupper Udtalelsen stiller krav til selskaberne om at identificere grupper, for hvem omvalget kan have særlig betydning - herunder krav om, at selskabet slet ikke må tilbyde omvalget til grupper, hvor omvalget forventes at være til ugunst. Kravet om selskabet slet ikke må tilbyde omvalget til disse grupper bør udgå af udtalelsen af flere grunde: Det er vanskeligt for andre end den enkelte kunde selv at vurdere, om omvalget er til ugunst. Kunderne kan have forskellig opfattelse af, hvad der er fordele og ulemper ved et omvalg og der kan være modsatrettede elementer. F.eks. er det en fordel at sige farvel til en kollektiv ægtefællepension, hvis man er ugift/single til gengæld for højere egenpension Det manglende tilbud fra selskabet om omvalg fratager kunden retten til omvalgsbonus. Dette vil være til ugunst for kunder i en situation, hvor disse under alle omstændigheder ønsker at forlade produktet eller selskabet (eksempelvis i forbindelse med et forestående jobskifte). Udtalelsen indeholder også krav om, at grupper, for hvem omvalget kan have særlig betydning, skal have en klar anvisning om, at de bør kontakte selskabet og søge individuel rådgivning. Og som eksempel på sådan en kundegruppe hvis omvalget indeholder bortfald af ægtefælledækning - nævnes personer, der har fået udbetalt dækning ved visse kritiske sygdomme. Imidlertid er virkeligheden mere nuanceret end som så. Udbetalingen kan eksempelvis skyldes mistet hørelse, hvilket ikke påvirker dødsrisikoen. Eller kunden kan som nævnt ovenfor være ugift. Man kan sige, at det aldrig skader, at give kunderne klar anvisning om at søge individuel rådgivning. Men udsøgning af kundegrupper giver anledning til ekstraomkostninger ligesom rådgivning af kunder, der alligevel ikke havde et særligt behov. Dermed kan kravet om anvisning om at søge individuel rådgivning ende med at blive en generel disclaimer med begrænset effekt - udover ekstra omkostninger for kunderne. Vi finder desuden det anvendte eksempel i udtalelsen problematisk, idet det har klare referencer til en sag som Finanstilsynet har afgjort den 20. juni 2013. Denne afgørelse er imidlertid indbragt for Erhvervsankenævnet og verserer desuden som civilt søgsmål ved Retten i Lyngby. Vi mener, at Finanstilsynet som minimum må afvente afgørelsen i Erhvervsankenævnet, før Finanstilsynet forsøger at gennemføre den pågældende retstilstand i en udtalelse. Side 3
Vi finder det endvidere problematisk, hvis Finanstilsynets udtalelse vil blive brugt i forbindelse med den igangværende retssag, hvilket er en reel risiko givet usikkerheden om, fra hvornår den retstilstand, udtalelsen fastlægger, træder i kraft. Endelig finder vi, at udtalelsen ved kun at medtage ét eksempel på en særlig kundegruppe efterlader en betydelig usikkerhed. Også henset til, at vi ikke mener det pågældende eksempel er klokkeklart. Vi foreslår derfor, at udtalelsen begrænses til alene at definere denne ene gruppe kunder som særlig. Alternativ at udtalelsen udvides med egentlige fortolkningsbidrag til, hvilke andre grupper selskaberne har en særlig informationsforpligtelse overfor. Før og efter -scenarier Der stilles i udtalelsen krav om, at eventuelle før og efter -scenarier tager udgangspunkt i beregning efter omvalgsbekendtgørelsens 4, således at der ikke alene er tale om sammenligninger af depot før og efter. Vi er enige i synspunktet om, at sammenligningsgrundlag mellem eksempelvis et garanteret produkt og et markedsrenteprodukt ikke kan ske alene på depotstørrelse. Men værdien af ordningen før og efter er jo netop den samme, hvis der regnes efter 4 og sammenligningen af disse to tal synes derfor ikke at være mest relevant for et godt beslutningsgrundlag. Det gode beslutningsgrundlag er den forventede pensionsydelser før og efter omvalget. Vi finder det desuden uacceptabelt at præsentere værdien for kunden af før - scenariet beregnet efter 4. Beregningen af værdien efter omvalgsbekendtgørelsens 4 er udelukkende relevant i forbindelse med omvalg. I ingen andre situationer har kunden ret til merhensættelsen. Vi ser en overhængende risiko for, at kunden vil tro, at før-værdien regnet efter 4 svarer til konsekvensen af ikke at vælge om. Afstår kunden fra omvalget, men eksempelvis umiddelbart efter anmoder om en overførsel til et andet selskab i forbindelse med jobskifte, vil kunden imidlertid alene være berettiget til at overføre depotværdien. Vi tillader os desuden at gå ud fra, at krav vedr. før og efter -værdi beregnet efter 4 kun finder anvendelse, når der faktisk foretages en sammenligning af depotstørrelser i informationsmaterialet. Regulering af informationsmetode Af udtalelsen fremgår det, at det ikke skal være muligt for kunden at effektuere et omvalg uden at have klikket sig igennem første lag, når første lag ligger på en hjemmeside. Vi forudsætter på den baggrund, at det er i overensstemmelse med god skik, hvis kundens accept af tilbuddet om omvalg betinges af, at kunden samtidig tilkendegiver, at han/hun har læst og accepteret den underliggende information om betingelser og konsekvenser af omvalget. Denne information skal i sagens natur være lettilgængelig, men det er ikke er ensbetydende med 1. lag. Denne løsning kan eksempelvis være løst via et afkrydsningsfelt, som kunden aktivt skal udfylde enten elektronisk eller via papirblanket, for at accepten får virkning. Side 4
Vildledende markedsføring Det fremgår af udkast til udtalelse side 4, at omtaler selskabet en fordel for kunderne forbundet med omvalget, skal selskabet stå på mål for, at fordelen er gældende for alle enkeltkunder, som informationen tilgår. Den primære årsag til, at selskaberne tilbyder deres kunder omvalg, er forventningen om en højere pension. Og det gælder alle kunder, der tilbydes omvalg. Om denne forventning realiseres kan først konstateres på et langt senere tidspunkt. I forhold til eksemplet om lavere omkostninger kræver, at alle enkeltkunder oplever fald i omkostninger skal det bemærkes, at nogle omkostningselementer afhænger af kundens adfærd eksempelvis i forhold til investeringsvalg, tilkøb af garanti eller andet. De lavere omkostninger eller andre konsekvenser af omvalget vil derfor være under en alt andet lige -forudsætning. Reguleringens detaljeringsgrad Udtalelsen regulerer visse forhold meget detaljeret. Dette mindsker retsusikkerheden og selskaberne ved, at de ikke efterfølgende kan kritiseres for deres praksis. På den anden side er detaljeret regulering ufleksibel og det kan vanskeliggøre, at selskaberne kan agere med kundegruppens konkrete interesser og behov for øje. Vi forventer, at Finanstilsynet nøje har overvejet dette dilemma. Vi forventer også, at det forhold, at reguleringen er meget detaljeret kan tages som udtryk for, at opregningen af forhold, der skal informeres om i forbindelse med disse omvalg, er udtømmende. Vi formoder i øvrigt, at Finanstilsynet er enig i, at det afgørende ikke er, om bestemte ord fra udtalelsen anvendes, men at kunden får en information, som er relevant og afdækker det konkrete behov. Detailbemærkninger Omkostninger bør kunne oplyses i procent, da selskabernes omkostningsstrukturer ofte er designet med udgangspunkt i ordningens størrelse. Der stilles krav til at væsentlige præmiestigninger oplyses. Præmiestigninger er ikke interessante uden viden om, hvordan dækningerne, som præmien er betaling for, eventuelt også ændres. Præmien kan fastholdes eller sættes ned, men hvis dækningen forringes, er det lige så væsentligt som en præmiestigning uden ændret dækning. Der savnes desuden en uddybning af hvad væsentlighed i givet fald er. I afsnittet om prognoseberegninger på individuelle tal indgår en grænse på 10.000-20.000 kr.. Vi går ud fra, at grænsen er 20.000 kr. En grænse defineret som et interval er vanskelig at anvende i praksis. *** Med venlig hilsen Side 5
Anne Seiersen og Karen Leth Jensen Side 6