IBIS Analyse Oktober 2009 Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 1

IBIS Analyse IBIS Analyse Oktober 2009 Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 1 Hvert år forsvinder mellem 850 og 1000 milliarder USD 2 illegalt ud af udviklingslandene, hovedsageligt ved at multinationale selskaber begår skattesvig ved at fastsætte kunstigt høje eller lave priser i selskabernes interne handler. Det svarer til, at der for hver krone udviklings-landene får i bistand bliver ca. 7 kroner ført tilbage til de rige lande i Nord. Danmark og EU kan medvirke til at stoppe dette ressourcedræn ved at arbejde for etableringen af internationale regler for skatteunddragelse. It is a contradiction to support increased development assistance, yet turn a blind eye to actions by multinationals and others that undermine the tax base of a developing country. Trevor Manuel, South African Finance Minister, 10 th of January, Cape Town, OECD Forum on Tax Administration Det er vanskeligt at fastlægge størrelsen af de uretmæssige kapitaludførsler fra udviklingslandene præcist, men der er utvivlsomt tale om store summer. Global Financial Integrity 3 refererer således til et estimat på $850-1000 milliarder dollars årligt 4. Og i UNCTAD s seneste årsrapport er hovedpointen, at der flyder mere kapital fra udviklingslandene til de rige lande i Nord end omvendt 5. En stor del af denne kapital føres ulovligt ud af udviklingslandene uden at blive beskattet. Dette underminerer udviklingslandenes mulighed for selv at finansiere udvikling. Det er absurd, at donorlandene, der årligt giver $116 milliarder dollars i bistand, ikke gør mere for at forhindre dette. En retmæssig beskatning af kapitalen vil udgøre et solidt og bæredygtigt grundlag for udvikling. Den Danske Afrikakommission med Anders Fogh i spidsen lægger vægt på, at investeringer i Afrikas erhvervsliv og private sektor er vejen frem mod vækst og udvikling. Det kræver, at overskuddet fra de udenlandske investeringer beskattes i landene, så udviklingslandene kan finansiere de nødvendige investeringer i sundhed, uddannelse og infrastruktur. Finanskrisen har aktualiseret behovet for at stramme op i det finansielle system og udstillet begrænsningerne ved et uigennemsigtigt og ureguleret finansielt system. Et system der bl.a. gør det vanskeligt for udviklingslandene at sikre, at værdierne fra udvindingen af deres naturressourcer og produkter beskattes retmæssigt. På G20 topmøde i april var problemet med at takle skattelylande, pengeflugt og skatteunddragelse et af de centrale temaer G20 Summit Communiqué Pittsburgh September 2009 Our commitment to fight noncooperative jurisdictions (NCJs) has produced impressive results. We are committed to maintain the momentum in dealing with tax havens, money laundering, proceeds of corruption, terrorist financing, and prudential standards. 1 - G20 skulle sætte handling bag formaningerne og gribe ind overfor skattely-lande. Erklæringen var: the era of banking secrecy is over og take action against non-cooperative jurisdictions, including tax havens 6. De tiltag, som G20 foreslog i Pittsburgh september 2009, inddrager ikke virksomhedernes illegale og uretmæssige skatteunddragelse, ordene tax avoidance og tax evasion er ikke at finde blandt kommunikéets 9.300 ord. Modsat den gængse opfattelse, at det kun er cirka 5 % af de 850-1000 milliarder dollars, udviklingslandene mister som følge af kapitalflugt, der stammer fra korruption. Cirka 1

30 % stammer fra hvidvaskning af penge, terrorisme, mm. Langt størstedelen, cirka 65 % af den samlede kapitalflugt, foregår gennem multinationale selskaber, der laver skatteunddragelse, regnskabsfusk og tømmer u-landene for værdier, der rettelig skulle gå til at finansiere uddannelse, veje og rent vand. Uretmæssig kapitaludførsel Uretmæssig kapitaludførsel sker på tre forskellige måder: Kommercielle udførsler ved brug af kunstig prisfastsættelse og anden skatteunddragelse; kapitaloverførsler fra kriminelle aktiviteter som narkotikahandel; og kapitaludførsel fra korruption (se figur) 7. Kommercielle udførsler udgør ca. 2/3 af de uretmæssige kapitaludførsler fra udviklingslandene eller ca. $6-700 milliarder dollars om året 8. Det svarer til ca. fire gange den globale udviklingsbistand. Udviklingslandene mister derved mindst $160 milliarder dollars i tabte skatteindtægter på grund af aggressiv skatteunddragelse og skattesnyderi eller hvad der svarer til 1½ gang den internatonale bistand. 9 De kommercielle udførsler sker hovedsageligt gennem ulovlig kunstig prisfastsættelse (transfer mis-pricing). Kunstig prisfastsættelse består i at to eller flere virksomheder, der er kontrolleret og ejet af den samme ejerkreds, handler med hinanden på tværs af lande til kunstigt høje eller lave priser for at minimere skattebetalingen. Således flyttes overskud fra en afdeling i et land med stramme beskatningskrav til en afdeling inden for samme internationale virksomhed i et land med skattely. Som eksempel på ulovlig kunstig prisfastsættelse kan nævnes et tilfælde, hvor et amerikansk firma importerer batterier fra sit moderselskab til $12.540 USD/stk, mens gennemsnitsprisen for denne vare i det pågældende land er $5,24 USD 10. I dag sker mindst 60 % af den internationale handel internt inde i transnationale virksomheder og virksomhedskonglomerater 11 - såkaldt intra-corporate trade. Og ifølge en spørgeskemaundersøgelse af 476 virksomheder i 22 lande oplyser 77 % af Mineselskab unddrager skattebetaling for milliarder gennem kunstig prisfastsættelse Chile står for mere end 40 % af verdens kobbereksport. Alligevel har kun ét privat mineselskab betalt skat i Chile fra 1993-2002 på trods af, at værdien af eksporten udgjorde over $34 milliarder dollars og virksomhedernes nettoindtægt cirka det halve. ExxonMobile har drevet kobberminen Disputada gennem 23 år, angiveligt med underskud, og har derfor ikke betalt skat. Firmaet har modsat akkumuleret $575 millioner dollars i skattegodtgørelse. ExxonMobile solgte i 2002 minen til en pris på $1,3 milliarder dollars. Et studie har vist, at overskuddet fra minen gennem alle årene er blevet eksporteret til Exxon Financials på Bermuda, forklædt som unaturligt høje rentebetalinger. (IDS Insight #54 2005 & UNRISD) virksomhederne at de i 2006 og 2007 har benyttet sig af transfer mis-pricing i deres strategier 12. Prisfastsættelsen af varer til intern handel er imidlertid et kompliceret område, hvor det kan være vanskeligt at fastsætte den rigtige pris. Den grundlæggende regel er dog enkel: hvis et firma ikke kan forklare hvorfor prisen er unaturlig høj eller lav, er det ulovligt. Illegal kapitaludførsel sker som nævnt også på to andre måder: kapitaludførsel af korruptionspenge fra lokale magthavere, hvilket udgør ca. 5 % og kapitaludførsel fra kriminelle 2

aktiviteter, der udgør ca. 31 %. Mens det internationale samfund med Verdensbanken i spidsen er meget optaget af udførslen af kriminelle penge, som f.eks. narkotikahandel, finansiering af terrorisme og af korrupte eliter i udviklingslandene, der kræver penge under bordet, så vender man det blinde øje til, at korruption og de deraf følgende illegale kapitaloverførsler er betinget af skattely og muligheden for bankhemmelighed i Nord, og er baseret på finansiel medvirken fra internationale revisorer, banker og forsikringsselskaber. De illegale overførsler havner i skattely og banker under de rige landes jurisdiktion med beskyttelse af bankhemmeligheden og unddragelse af retsforfølgelse. Skattely-landene OECD karakteriserer skattely-lande ved ét eller flere af følgende forhold: Mange love, såsom banklove, der skjuler, hvilke firmaer eller personer, der står som ejere af bankkonti, firmaer og selskabskonstruktioner. Ingen krav om forklaringer eller baggrund for økonomiske transaktioner registreret under skattelyets jurisdiktion. En to-strenget skattelovgivning, der giver særlige privilegier såsom lav eller ingen skat - til udenlandske virksomheder og personer, så længe de kun opbevarer (og ikke aktivt benytter) deres midler i skattely-landet. Hvordan skattely defineres i praksis er dog ikke entydigt. Mindst otte forskellige organisationer, herunder OECD, opgør antallet af skattely forskelligt 13. Selvom antallet således i 2008 varierede fra 32 til 72, træder én ting tydeligt frem: Antallet af skattely-lande, såvel som de problemer de forårsager, er stigende. Selvom skattelyene kun står for 3% af det globale bruttonationalprodukt foregår mindst 60% af klodens handel og finansielle aktiviteter herigennem 14. Som det fremgår af figuren ovenfor ligger en stor del inden for EU og Europa. Det er uacceptabelt og dobbeltmoralsk at EU, der holder bistandsfanen højt og er en af verdens rigeste regioner, samtidig er endestation for penge, der ulovligt strømmer ud af Afrika, Asien og Latinamerika. Obama vil stoppe skatteflugt Obama har med initiativet Stop Tax Haven Abuse Act, vist vilje til at styrke det amerikanske skattevæsens beføjelser til at stoppe amerikanske virksomheder og personers skattesnyd - bl.a. for de mulighed for at sanktionere transaktioner mellem USA og skattely-lande. Skattely-landenes fungerer som sorte huller i den internationale økonomi, og det påfører udviklingslandene store økonomiske tab. Skattely-landene kræver nemlig ikke, at selskaber, korrupte politikere og kriminelle organisationer oplyser om deres finansielle aktiviteter. Derfor føres enorme summer uretmæssigt og ubeskattet ud af udviklingslandene og over i skattely-landene, som således bidrager til, at der er færre midler til investering i sociale forbedringer for fattige mennesker i udviklingslandene. Det fastholder landene i 3

fattigdom. Når skattely-lande hjælper personer og virksomheder til at skjule lyssky aktiviteter, bliver korruption nemt at skjule, og de manglende skatteindtægter gør tilmed regeringerne i udviklingslandene mere afhængige af donationer og donorer. Når forbindelsen mellem skatteborger og skattemyndighed på denne måde svækkes, svækkes også et af grundprincipperne det repræsentative demokrati; nemlig det at borgerne, fordi de betaler skat, kræver indflydelse på og åbenhed omkring, hvordan deres skattepenge bruges. Det er denne sociale kontrakt, der ligger bag sloganet: no taxation without representation (Jonathan Mayhew, 1750). Løsningstiltag Den massive kapitalflugt udgør et stort problem for udviklingslandene. Skatteindtægter fra denne trafik kunne danne et solidt og bæredygtigt grundlag for udvikling, hvis kapitaludførslen blev stoppet og værdierne beskattet. Nedenfor diskuterer IBIS anbefalinger og konkrete skridt til en løsning på den omfattende kapitalflugt. IBIS har ikke teknisk ekspertise på dette område, og vi har ligesom udviklingslandene vanskeligt ved at konkurrere med de internationale virksomheder, finansielle rådgivningsfirmaer og finansielle virksomheder på forståelse og udnyttelse af det komplekse internationale system og (manglende) regelsæt. Derfor skal nedenstående anbefalinger ses som første skridt. Grundlæggende handler det om større gennemsigtighed, bedre internationale standarder og en stærkere regulering det internationale finansielle system for at sikre, at ikke mindst fattige mennesker i udviklingslandene får del i værdien af de ressourcer og værdier, der produceres i deres lande. Øget gennemsigtighed Gennemsigtighed omkring finansielle transaktioner er nødvendigt for at stoppe kapitalflugten og sikre skattebetalinger. Et første skridt vil være at stoppe muligheden for bankhemmelighed og automatisk offentliggøre alle kapitalflows gennem finansielle virksomheder, inklusive transaktioner mellem afdelinger indenfor samme firma. EU har i 2005 iværksat EU Saving Tax Directive for at udveksle relevante informationer om kapitalflows. Dette direktiv giver en forhåbning om en voksende international indsats på området. Men i sin nuværende form mangler direktivet dog væsentlige elementer for at blive effektivt. Det bør udvides til at også at omfatte virksomheder, fonde, investeringsselskaber m.v., hvor det på nuværende tidspunkt kun gælder for individuelle personer. Den særlige klausul med hvilken bl.a. Østrig og Luxembourg afleverer et anonymt beløb i kildeskat i stedet for information, skal lukkes. Skatter, ikke bistand Taxes, not aid allowances, are the most important and the most sustainable sources of finance for developing countries, whose long-term goal must be to replace foreign aid dependency with tax selfreliance. Aid makes governments accountable to donors; taxes make governments accountable to their citizens, and tax evasion undermines this basic pillar of civil accountability. Baker, Christensen & Shaxon (2008) http://www.theamericaninterest.com/ai2/articlebd.cfm?id=466&mid=21 Finanskrisen giver en politisk chance for at slå ned på kapitalflugt. While the crisis will weaken our assistance for the poorest countries by curtailing aid, it could inadvertently have an offsetting effect if we use it to close the illicit outflow. Money flows out of Africa into our banks, and into the offshore banks that depend for their existence upon being able to transact with our banks. US rules on banking transparency are even weaker than the European rules: vast sums looted from the public purse in Africa are being held in nominee accounts and moved around the world at greater speed than our cumbersome legal processes can track them down Paul Collier, Director at the Centre for the Study of African Economies at Oxford University i the Guardian. http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2008/ oct/07/banking.regulation.africa Direktivet bør inkludere alle former for investeringsafkast (fx aktier og forsikringer) og ikke blot rente-afkast fra bankkonti. 4

Direktivet bør udvides til lande udenfor EU. Lande som fx Schweiz og Cayman Island har tiltrådt direktivet men med effektive forbehold, så de ikke udveksler informationer. Andre lande såsom Hong Kong og Singapore er blevet inviteret til at tiltræde men afvist. EU bør gøre det klart at det ikke kan accepteres at indgå i økonomisk samarbejde Med lande som afviser EU s standarder for offentliggørelse. Luk skattely 15 G20-lederne har understreget, at der skal tages skridt til at beskytte det finansielle system mod usamarbejdsvillige og uigennemsigtige skattely (se box side 1). Internationale skattely bør lukkes, og ikke mindst EU bør arbejde for en lukning af de mange skattely under Europæisk flag. Umiddelbart skal der indføres multilaterale aftaler om automatisk udveksling af skatteoplysninger, så også udviklingslandene bliver omfattet af disse aftaler Klare og hensigtsmæssige regnskabsstandarder Globale standarder for regnskaber er en forudsætning for gennemsigtighed. En række internationale revisionsfirmaer og transnationale virksomheder har i 2001 etableret The International Accounting Standards Boards (IASB). Målsætningen om globale standarder er vigtig, men IASB tillader virksomheder fra forskellige lande at lægge deres regnskaber fra flere lande sammen til ét samlet regnskab, hvilket gør virksomhedernes regnskab på landeniveau uigennemskueligt. Al handel inden for virksomheden herunder eventuel kunstig prisfastsættelse bliver gjort usynlig i regnskaberne. En mulighed kunne være at udbygge den resolution, som Europaparlamentet for nylig har vedtaget, der kræver, at transnationale virksomheder, der arbejder inden for olie, gas og mineindustrien skal aflægge regnskab land for land. Det vil betyde, at de aflægger regnskab for overskuddet i det land produktionen foregår i og ikke kan overføre profitten til et skattely. Der bør udvikles globale og gennemsigtige standarder for regnskabsaflæggelse, hvor det fremgår, hvad virksomheder tjener og betaler i skat de steder, hvor de har aktiviteter. Herved vil man kunne identificere overskud og kunstig prisfastsættelse. Støtte til udviklingslandenes skattesystemer og kapacitet En akilleshæl i en effektiv beskatning er et velfungerende skattesystem med personale, der er i stand til at gennemskue og kontrollere virksomheders og personers finansielle transaktioner. Det er en udstrakt mangelvare i de fleste udviklingslande, og står i stærk kontrast til de veludbyggede juridiske og finansielle afdelinger, de store transnationale virksomheder har, understøttet af internationale revisionsselskaber, der har specialiseret sig i bl.a. skatterådgivning. Gennem bistand styrke opbygningen af gennemsigtige og effektive skattesystemer, der kan stoppe skattesnyd og lukke huller for skatteunddragelse og skatteflugt. Dialog og kontrol med danske virksomheder Danmark bør foregå med et godt eksempel i forhold til danske virksomheder. Regeringen må styrke dialogen og kontrollen med danske virksomheders operationer i udviklingslandene for at sikre, at danske virksomheder ikke bare overholder lovgivning og internatonale standarder, men også proaktivt medvirker til at sikre gennemsigtighed og skattebetaling i de fattige lande, hvor de opererer. Danmark bør styrke dialog og kontrol med danske virksomheders arbejde i udviklingslandene. Yderligere information kontakt Lars Koch Demokrati og Politikmedarbejder lk@ibis.dk Tlf: +45 35 200 536 Mob: +45 6060 5831 5

Noter 1 Dette notat bygger på research af Eurodad i: Eurodad (2008): addressing development s black hole: Regulating capital flight. www.eurodad.org 2 Global Financial Integrity (2008) Illicit Financial Flows from Developing Countries 2002 2006. 3 Global Financial Integrity (2008) Illicit Financial Flows from Developing Countries 2002 2006. 4 World Bank (2007): Stolen assets Recovery (StAR) Initiative: Challenges, Opportunities, and Action Plan. 5 UNCTAD (2008): Trade and Development report 2008. 6 The Global Plan for Recovery and Reform 2 April 2009, London G20 communiqué http://www.g20.org/documents/final-communique.pdf 7 Raymond Baker (2007): Global Financial Integrity 8 Raymond Baker anslår dette beløb, og det er også dette beløb Verdensbanken refererer til. Sony Kapoor (se slutnote 8) refererer til, at 200-350 milliarder dollars bliver udført gennem transfer mis-pricing og lignende mekanismer. 9 Christian Aid (2009): Breaking the Curse 10 Pak, Zanakis & Zdanowic; Interfaces, Vol. 33, 2003 11 Sony Kapoor: Exposing the Myth and Plugging the Leaks; in: Impossible architecture, Social Watch Report 2006 12 Citeret fra Eurodad (2008) : Chavagneux, C. & Palan, C (2007): Les paradis Fiscauc, La Découverte, Paris 13 Tax Justice Network et netværk IBIS er medlem af, der arbejder for et mere gennemskueligt globalt skattesystem - samlede i 2008 en opgørelse over verdens skattely-lande fra otte forskellige virksomheder, NGO er og internationale organisationer bl.a. OECD. De 8 kilder er Int'l Bureau, Charles, Hines, OECD, IMF, FSF, FATF, TJN, IMF, STHAA og Low-Tax Net. KILDE Tax Justice Network (2008): Evidence submitted to the Treasury Committee of the House of Commons: TAX HAVENS CREATING TURMOIL page 26. http://www.taxresearch.org.uk/documents/creatingturmoil.pdf 14 Commission on capital flight from developing countries, 2009: Tax havens and development, The Norwegian ministry of Environment and Development, Government of Norway (GoN), 2009. eller Sigrid K. Jacobsen : Om å tørre - kampen mot skatteparadis Publisert: 05.08.2009 i SKATTEBETALEREN http://www.skatt.no/meninger/sigridjacobsen/om-a-torre/ 15 Se endvidere IBIS analyse af Skattely skader Udviklingslandene: http://ibis.dk/dokumenter/index.php?map_id=21 6