Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark

Transkript

1 IBIS Analyse juli 2011 Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark Af: Jens Mattias Clausen og Lars Koch Sudans eksterne gæld er på $38 milliarder dollars svarende til 57 % af landets samlede BNP. Sudan er Danmarks største tilbageværende debitor med en gæld på omkring 5-6 milliarder. I forbindelse med at Sudan bliver delt i Nord-sudan og Syd-sudan fra den 9. juli 2011 er det planlagt at slette gælden i løbet af de næste par år som en gulerod for at få en fredelig deling af landet. Gældslettelsen resulterer imidlertid i mindre ulandsbistand, ikke mere. Årsagen er, at Danmark finansierer sådanne gældseftergivelser over ulandsbudgettet. Helt konkret betyder det, at man i værste fald flytter 6 milliarder kroner eller cirka 1/3 af den årlige danske bistand fra de danske bistandsmidler over i statskassen, for at kompensere den danske statskasse for den eftergivne gæld. Gælden stammer fra eksportkreditter tilbage fra 1970 erne. Hovedstolen af Sudans gæld til Danmark er ca. 500 millioner kroner. Frem til 1984, hvor Sudan stoppede med at servicere gælden, løb der 200 millioner på i renter. Siden da er der løbet omkring 5 milliarder kroner på i strafrenter. Hvis og når Sudan skal have eftergivet gælden i en international proces, bør Danmark eftergive gælden uden at betale for det med bistandsmidler. Denne praksis har Norge fulgt ved eftergivelse af eksportkreditgæld. Særligt er det misbrug af danske bistandsmidler at kompensere Millioner Kroner Sudans gæld til Danmark 5000 statskassen for cirka 5 milliarder kroner i 1000 strafrenter Strafrenter Renter Hovedstol 1

2 Folkeafstemning i Sudan satte gæld på dagsordenen Da folkeafstemningen i Sydsudan d. 9. januar 2011 resulterede i et rungende ja til selvstændighed, blev Sudans enorme gældsbyrde atter sat på den internationale dagsorden. Gæld er et af de mest betændte punkter i forhandlingerne mellem Syd- og Nordsudan, der gerne skal munde ud i en opdeling af Sudan d. 9. juli Paris-klubben, der er det forum, der forhandler gældseftergivelse, behandler allerede Sudan-sagen på nuværende tidspunkt, men en eventuel afgørelse om gældssanering ventes ikke at finde sted før Alt tyder dog på, at Nordsudan vil sidde tilbage med gælden samt en aftale om, at hvis de overholder betingelser om at opretholde freden med Sydsudan og stopper borgerkrigen i Darfur, vil de få eftergivet gælden gennem det såkaldte HIPCinitiativ (Highly Indebted Poor Countries). Flere af Sudans kreditorlande er således gået i gang med nationale forhandlinger, deriblandt Danmark. Formålet er at opnå en national beslutning om gældseftergivelse, der kan danne udgangspunkt for en fælles beslutning i Paris-klubbens regi på et senere tidspunkt. En ikke-bæredygtig gæld Sudans eksterne gæld var i 2010 på cirka 38 milliarder dollars eller cirka 57 % af landets samlede BNP 1. Angiveligt består mindre end halvdelen af denne sum af de oprindelige lån, mens resten er renter og strafbeløb grundet sene betalinger. På trods af denne gælds uholdbare størrelse (gælden er ikke-bæredygtig ifølge IMF s definitioner) er Sudan endnu ikke blevet accepteret som en del af den såkaldte HIPC-gruppe, der betegner heavily indebted poor countries, der er berettigede til gældssanering fra IMF og Verdensbanken. Grunden er politiske uoverensstemmelser samt store restancer til IMF, der blokerer for indlemmelsen. Såfremt Nordsudan overtager hele gælden, er der stadig en række tekniske skridt, der skal gennemføres for at være kvalificeret til at indgå i HIPC-processen. Bl.a. skal landet være tilstrækkeligt fattigt ligesom det skal forpligte sig til institutionelle og økonomiske reformer. Derudover stiller flere af kreditorlandene også krav om, at Sudan skal demonstrere fremgang mod fred i Darfur. For at Sudan kan blive optaget i HIPC-programmet, kræves der enighed blandt minimum 80 % af kreditorerne og da Paris-klubbens medlemmer (hvilket i store træk er lig med de 1 2

3 vestlige lande) kun udgør omkring 50 %, er det også nødvendigt at få overtalt eksempelvis Kina eller Golfstaterne. På nuværende tidspunkt virker Paris-klubben derfor som den mest oplagte mulighed for forholdsvis hurtig gældslettelse. Klubben af vestlige kreditorlande mødtes senest d. 6. april 2011 for at diskutere Sudans gæld og det er ventet, at processen afsluttes senest i slutningen af Sudans gæld til Danmark Sudans gæld til Danmark består udelukkende af eksportkreditter fra slutningen af 70 erne og starten af 80 erne. Gælden er efter IBIS oplysninger fordelt over cirka 100 eksportkreditter, der bl.a. er blevet tildelt skibsværftet B&W, Grundfos, Gram, Bukh Motor og FLSmidth cementkoncern. Eksportkreditterne er givet med et vagt udviklingsmål, men i høj grad også for at fremme dansk eksport. Hvorvidt kreditterne overhovedet har haft nogen udviklingseffekt, står hen i det uvisse. Ifølge Udenrigsministeriet var gælden oprindeligt på cirka 500 millioner, men da Sudan stoppede med at afdrage på den i 1984 var den steget til 700 millioner inklusiv de påløbende renter. Sudans manglende evne til at servicere gælden resulterede i, at Danmark pålagde landet morarenter på mellem 9 og 13 %. I dag er gælden således ifølge Udenrigsministeriet cirka 5,5 til 6 milliarder. Idet gælden eksisterer i skikkelse af eksportkreditter, er det Danmarks Erhvervsfond (DE), der er kreditor. DE er kreditor på alle eksportkreditter fra før 1992 og ophørte i 2004 med at have nogen garantiforpligtelser. Således har DE kun en række fordringer, der vedrører udbetalinger på ældre eksportkreditter. I DE s seneste regnskab fra 2010 er Sudan ikke nævnt i fordringsopgørelsen over aktive lande. Til gengæld er de sandsynligvis inkluderet i en gruppe på fem lande, der opfattes som ikkeaktive, fordi de enten ikke afdrager på deres gæld eller ikke har en Danmarks Erhvervsfond (DE) er en statsejet institution, der indtil 1992 ydede garantier til danske virksomheder, der eksporterede til udlandet. Hvis køber ikke kunne eller ville betale for leverancerne, gik DE ind og overtog betalingskravet, som derefter blev et krav over for det pågældende lands regering. gældsaftale. Disse landes restancer er opgjort eksklusiv påløbne renter, da påløbne renter først optages i regnskabet, når landet har anerkendt rentetilskrivningen 2. Gælden er således kun registreret som hovedstolen, mens strafrenterne først bliver pålagt, når der opnås en aftale om gældseftergivelse. 2 Danmarks Erhvervsfonds årsregnskab 2010 (ikke tilgængeligt online) 3

4 Den normale praksis, når Danmark eftergiver den slags gæld, er, at Staten overfører den pålydende værdi af gældsbeløbet inklusiv renter og strafrenter til DE direkte fra ulandsbistanden. Da DE ikke længere bærer nogen omkostninger, bliver beløbet så ført tilbage igen til statskassen ved næste års budget, men denne gang til Finansministeriet. Statens kompensering af DE til gældens pålydende værdi, resulterer i en massiv overbetaling, da gældens markedsværdi (og DE s egen værdiansættelse) er væsentligt lavere end den pålydende værdi. Såfremt Staten benytter samme fremgangsmåde i tilfældet Sudan, vil det resultere i, at 5-6 milliarder kroner bliver overført fra ulandsbistanden til DE. Det svarer til cirka 1/3 af Danmarks årlige ulandsbistand. De sidste 5 år har Staten tilbageført samlet 4,6 milliarder kroner fra DE til statskassen. En væsentlig del stammer fra da man eftergav gæld til Nigeria. Tilbageførsel til Statskassen fra Danmarks Erhvervsfond (i milliarder kroner) , , , , , ,2 Således reduceres ulandsbistanden på grundlag af eftergivelsen af en gæld, der dels stammer fra eksportkreditter til danske virksomheder, hvis udviklingsmæssige bidrag er tvivlsomt, dels næppe var blevet betalt alligevel. Det sidste er også en af årsagerne til, at gælden markedspris er væsentligt lavere end fordringens pålydende værdi. I forhold til HIPC-processen er det ifølge Udenrigsministeriet Danmarks position, at man støtter en optagelse af Sudan i initiativet, såfremt situationen bliver stabil efter Sydsudans uafhængighed. Dermed vil Danmark også være forpligtet til en fuldstændig gældseftergivelse, når og såfremt processen bliver gennemført. Det bliver imidlertid diskuteret internt mellem ministerierne, hvordan man skal fastsætte gælden. Hvorvidt man skal fastholde den på den pålydende værdi af 5-6 milliarder kroner eller sætte beløbet ned, så det i højere grad svarer til hovedstolens størrelse. Resultatet af denne diskussion bliver Danmarks udgangspunkt i de forhandlinger om Sudans gæld i Paris-klubben, der kulminerer i

5 Hvad bør Danmark gøre? Gældseftergivelse er afgørende, hvis verdens fattigste lande skal have en chance for at udvikle sig. Det er imidlertid helt centralt, at eftergivelsen ikke belaster ulandsbistanden på unfair vis. At det er muligt, har Norge allerede bevist, da de i 2006 foretog en gældssanering uden at finansiere det over ulandsbudgettet. Argumentet fra Norge var bl.a., at de pågældende gældsposter, der stammede fra eksportkreditter, var resultatet af en forfejlet udviklingsstrategi og således ikke burde lægges debitorlandene til last 4. Danmark bør således: maksimalt fastsætte Sudans gæld til hovedstolen plus de påløbne renter frem til Sudan indstillede afbetalingen i 1984; cirka 700 millioner kroner. eftergive Sudans gæld uden at tage pengene fra bistandsmidlerne En mulighed kunne være at lade DE selv hæfte for den slettede gæld, idet fonden som tidligere nævnt kun har indtægter på nuværende tidspunkt