Notat Fugt i træfacader II Facadeelement Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s m 2 /kg 1 Overfladebehandling Grunding og maling Hulrum Type Ventileret 12 + 28 mm 3 Vindspærre Type Gips 9 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,4 GPa s m 2 /kg Fugtkapacitet 2 Lav Isolering Type Rockwool A-batts 165 mm Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Bagvæg Type Letklinkerbeton 0 mm Vanddampdiffusionsmodstand 1 GPa s m 2 /kg Byggeri og Sundhed Ernst Jan de Place Hansen December 09 Journal nr. 721-018 Nummerering Bemærkninger Identifikation i forhold til tidligere Ingen reference; nyt element forsøgsrunder Lodret panel: udført af 1 x 22 mm fyrretræ uden profilering. Dækbredde 112 mm ( mm fer og not). Vandrette lægter pr. 600 mm. Facadebeklædning blev grundet med GORI 22 trægrunder og blev efter opsætning malet med GORI 99 dækkende Letklinkerbeton: densitet kg/m 3, trykstyrke 6 MPa 1: Gælder for materialet som facadebeklædningen er opbygget af. 2: Fugtkapaciteten udtrykker et materiales evne til at optage og afgive fugt i det hygroskopiske område. 3: Hulrummet blev skabt af 28 mm tykke vandrette lægter, som det lodrette panel var fastgjort til, og 12 mm tykke lodrette lægter, som de vandrette lægter var fastgjort til, dvs. hulrummets tykkelse varierede mellem 0 og 40 mm.
Snittegning og foto Side 2 af 6 Ude Inde Figur 1. Facadeelement, vandret snit. Elementet målte 584 x 2683 mm (bredde x højde). Fugt- og temperaturfølere er markeret med rødt. Følerne var placeret 0 mm fra elementets Elementet var opbygget uden dampspærre. Figur 2. Facadeelement set udefra, november 09, efter godt 4 års eksponering. Udsnit af nordvendt facade (tv.) og sydvendt facade (th.). Målinger af fugt- og temperaturforhold er foregået siden september 05. Se også [1]. Fugtmålinger Facadeelement fugtindhold i de forskellige lag Figur 3 og 4 viser fugtindholdet i de forskellige lag i element i den nordvendte og den sydvendte facade, 0 mm fra elementets
Fugtindhold v ægt % Side 3 af 6 Ventileret, bagv æg af letklinkerbeton Element, Nord Figur 3. Fugtindhold (vægt-%) i element. Nordvendt facade. I facadebeklædning (lodret panel, sort), i ventileret hulrum (lys orange), bag vindspærre (lys violet), udvendig på letklinkerbeton (brun), 0 mm fra elementets Fugtindhold v ægt % Ventileret, bagv æg af letklinkerbeton Element, Sy d Figur 4. Fugtindhold (vægt-%) i element. Sydvendt facade. I facadebeklædning (lodret panel, sort), i ventileret hulrum (lys orange), bag vindspærre (lys violet), udvendig på letklinkerbeton (brun), 0 mm fra elementets På nordsiden var fugtindholdet markant størst i facadebeklædningen, mens fugtindholdet var omtrent ens i facadebeklædningen og bag vindspærren. Bag vindspærren var fugtindholdet størst på sydsiden, mens det i facadebeklædningen var størst på nordsiden. Hverken mod nord eller syd blev registreret fugtindhold over 12 vægt-% i isoleringen foran letklinkerbetonen. Sammenligning af facadeelementer ventileret og uventileret I figur 5 og 6 sammenlignes fugtindholdet i facadebeklædningen i element og 16 i den nordvendte og sydvendte facade. Figur 7 og 8 viser på samme vis fugtindholdet på den varme side af vindspærren. Element 16 var opbygget på samme måde som element, dog var hulrummet bag facadebeklædningen ventileret i element og uventileret i element 16.
Fugtindhold v ægt % Side 4 af 6 Nord i facadebeklædning Figur 5. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. Elementer med bagvæg af 0 mm letklinkerbeton. Element (sort, ventileret) og element 16 (grøn, uventileret), 0 mm fra elementets Fugtindhold v ægt % Sy d, i facadebeklædning Figur 6. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Elementer med bagvæg af 0 mm letklinkerbeton. Element (sort, ventileret) og element 16 (grøn, uventileret), 0 mm fra elementets
Fugtindhold v ægt % Side 5 af 6 Nord, bag v indspærre Figur 7. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. Elementer med bagvæg af 0 mm letklinkerbeton. Element (sort, ventileret) og element 16 (grøn, uventileret), 0 mm fra elementets Fugtindhold v ægt % Sy d, bag v indspærre Figur 8. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. Elementer med bagvæg af 0 mm letklinkerbeton. Element (sort, ventileret) og element 16 (grøn, uventileret), 0 mm fra elementets På nordsiden var fugtindholdet meget højt i facadebeklædningen i begge elementer (figur 5), mens der ingen forskel var på sydsiden (figur 6). I forbindelse med demontering af elementerne skal dette undersøges nærmere. Bag vindspærren var fugtindholdet henholdsvis højest i det uventilerede element (nr. 16) (nord; figur 7) og i det ventilerede element (nr. ) (syd; figur 8), om end forskellen var mindre markant mod syd end mod nord. På sydsiden var fugtniveauet omtrent det samme bag vindspærre og i facadebeklædningen, mens det på nordsiden var lavest bag vindspærren, med forbehold for pålideligheden af følerne i facadebeklædningen. Skimmelsvampevækst Figur 9 viser resultatet af beregninger af skimmelsvampeindekset (M-index) i nordfacaden henhold til [2]. I sydfacaden blev M-index ikke på noget tidspunkt større end 0.
6 5 M-index Side 6 af 6 4 3 2 1 0 Figur 9. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element. Nordvendt facade. I facadebeklædning (sort). I øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden. I overensstemmelse med figur 3 viser figur 9, at fugtindholdet i facadebeklædningen på det nordvendte element gennem måleperioden var så høj, at en stor del af sommeren gik før skimmelsvampevæksten var gået i stå ja faktisk at den er fortsat gennem hele sommeren 08 og videre ind i vinteren 08-09. M-index på 4 svarer til skimmelsvampevækst synlig med det blotte øje på mere end % af overfladen. I hvor høj grad beklædningen var angrebet af skimmelsvampe vil vise sig, når fugtforsøgshuset pilles fra hinanden i løbet af eller 11. Litteratur [1] Hansen, E. J. de Place () Fugt i træfacader II. Skov og Naturstyrelsen, København. Lokaliseret 03 på: http://www.skovognatur.dk/nr/rdonlyres/28acba1d-3e2e-48f7-83a6-ebb08bfab445/2934/slutrapportfugtitraefacaderii.pdf [2] Hukka, A. & Viitanen, H.A. (1999). A mathematical model of mould growth on wooden material. Wood Science and Technology, vol. 33, pp.475-485.