En kæmpe lettelse Både Bjørn, Sara og Pernille har børn, der bruger rusmidler og går i behandling i U-turns daggruppe for unge. De sagde derfor ja til at deltage i et kursus for forældre i U-turn. Kurset satte både tanker og tårer i gang og i dag er samværet blevet et åndehul, de helst ikke vil undvære
Teen damper, de små lækre sandwich byder sig til på fadet, og rundt om et træbord i en lille hyggelig lejlighed på Vesterbro i København er snakken netop drejet ind på forældres generelle dårlige samvittighed over for deres børn, da en lyd fra en mobiltelefon på bordet insisterer på at blive hørt. Undskyld, det er bare fordi, min søn er sur, siger Sara, og tager telefonen i hånden. De tre voksne, der sidder om bordet, har alle teenagebørn, som har et problemfyldt brug af rusmidler. Derfor går børnene
i øjeblikket i behandling i U-turns daggruppe. Og for nogle måneder siden tog både Bjørn, Sara og Pernille så selv imod et tilbud fra U-turn. I alt seks aftener har de tilbragt i hinandens selskab for sammen med to behandlere fra U-turn at snakke om både rusmidler og problemstillinger, som er knyttet til det at være forælder for unge, der bruger rusmidler. Selvom forældrekurset nu er slut, mødes Bjørn, Sara og Pernille nu for 7. gang. Denne gang privat. For de har besluttet at fortsætte møderne på egen hånd. Der er nemlig stadig meget at dele og at tale om, som andre, der ikke står i samme situation, kan have svært ved at leve sig ind i. Fx når ens søn, der ikke har røget hash i tre dage, sender sms er møntet på en mors dårlige samvittighed. Tak for mad, står der i den sms, Sara sidder og læser. Hun griner højt. Han er meget sur, fordi mor ikke lige handlede ind, siger hun. Pernille: Nå, så han har ikke fået mad? Sara: Nej, han har ikke fået mad. Tak for mad, som han skriver Pernille: Det kan min datter også give mig helt vildt dårlig samvittighed over. Sara: Jamen, det får jeg ikke mere, ikke så meget. Men han havde bare svinet mig så meget til i dag, at der ville have stået idiot i panden på mig, hvis jeg havde fortsat. Så faktisk endte det med, at jeg stod i Netto og simpelthen lagde indkøbskurven fra mig og tænkte: Det gør jeg bare ikke. Nu er det nok. Og så kørte jeg hjem. Men ork, han kan køre en hel aften og en hel nat på det Fordomme og negative tanker Var episoden med Saras søn foregået et par måneder tidligere, ville hendes reaktion på hans vrede sms er sikkert ikke have været et grin og et skuldertræk. Dengang, før hun begyndte i forældregruppen, kunne hun gå og ruge over konflikter med sin 48 Alle har brug for et frirum
dreng i flere dage og samtidig bebrejde sig selv, at hendes søn havde problemer med rusmidler. Men for Sara, ligesom for de øvrige to forældre, har mødet med forældregruppen ændret hendes tilgang til problemerne markant. Det skyldes først og fremmest, at U-turns filosofi er løsningsorienteret og anerkendende. Det handler hele tiden om, at vi skal kigge fremad, det handler ikke om, at vi skal dunke os selv oven i hovederne med al den skyld over, hvad der sker. Nej, lad os kigge fremad og finde nogle løsninger. Og det er positivt. Det har været pragtfuldt. Det har været helt magisk med den gruppe, vi har haft, som Sara siger. Positiv tænkning er ellers ikke det, der møder forældre som Bjørn, Sara og Pernille mest. Er man forælder til en ung med problemer, er reaktionen fra omgivelserne som regel meget fordomsfuld. Enten får man at vide, at man bare skal lære at sætte grænser og styre sit barn, eller også bliver man stemplet som dårlig forælder. I begge tilfælde bliver forældrene udpeget til skurk. Sådan kan man i hvert fald risikere at blive mødt af både familie og systemet, ved de tre forældre af egen erfaring. Bjørn har en datter, der altid har passet sin skole og opført sig ordentligt, så da sønnen pludselig begyndte at give familien problemer, var det meget forvirrende: Så får vi knægten bagefter, og han skal op i de højeste træer. Han falder ned, kan ikke passe sin skole, begynder at ryge hash, og det hele går galt. Man har fået en opgave, som man ikke har løst. Og hvis jeg beklager mig til en eller anden, så er svaret for helvede, så tag dig sammen, Bjørn, det er dig, der er et skvadderhoved. Bjørn havde svært ved at dele problematikken med nogen eller at finde nogen at læsse af på. Det er virkelig sjældent, jeg møder mennesker, som jeg kan snakke om det med. For hvis jeg satte mig ned og begyndte at fortælle dig om det, så ville jeg føle, at du ikke fattede en skid, for du ville sikkert sige: Hvorfor fanden sparker du ham ikke bare i røven? Men det kan man ikke. En kæmpe lettelse Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 49
Ja, det er der mange, der synes, nikker Pernille. Også Sara har mødt fordomme, når det gælder hendes søn: Jeg har været på offentlige kontorer og har søgt om hjælp flere forskellige steder, hvor jeg blev afvist og kritiseret. Det har været fejlfindere, der var på, som har ledt efter fejl hos mig, fordi jeg måtte være en dårlig mor, når det gik så skidt med min søn, ikke? fortæller hun. Jeg tænkte: Det er nok sådan nogle sociale tabere, jeg skal ind og møde. Det er slet ikke på mit niveau. Men så var det bare så godt. Også i Saras familie har der manglet forståelse for hendes situation: Jeg fik lynhurtigt hæftet syndebuk-tingen på mig; det var mig, der var hende den skøre, enlige mor på Vesterbro, der ikke kunne styre sin store søn. Jeg har aldrig følt mig forstået, jeg har aldrig følt mig nået. Og jeg har været frustreret over, at jeg egentlig heller ikke selv har kunnet løse det. Jeg føler, jeg har løbet rundt som en tyr i lejligheden og har banket hovedet ind i væggene, for lige meget, hvad jeg gjorde, fungerede det ikke. Og så bliver man også desperat. Skepsis Alligevel var de tre forældre ikke selv meget bedre, da en invitation fra U-turn til at deltage i et nyoprettet tilbud om et kursus for forældre pludselig lå på deres bord. De var skeptiske bl.a. ved tanken om de andre. Jeg var faktisk ret arrogant, griner Sara. Jeg tænkte: Det er nok sådan nogle sociale tabere, jeg skal ind og møde. Det er slet ikke på mit niveau. Men så var det bare så godt. Jeg tænkte lidt af det samme, siger Pernille. Og at jeg ikke gad sådan noget tung snak frem og tilbage. Jeg var da ikke begejstret. Eller glædede mig som jeg gjorde anden gang, vi havde møde. Ja, det skiftede hurtigt, siger Bjørn. Han fortsætter: Jeg tænkte, at det faktisk var en rigtig god ide, og jeg skulle 50 Alle har brug for et frirum
ind og have at vide, hvorfor der ikke skete noget med min søn. Der var overhovedet ingen forandring. Han tog derind hver dag, men der skete ikke en skid. Så jeg tænkte, at jeg kunne tage derind og spørge, hvad planen var. Det lå lidt i baghovedet. Forklaringen var så en helt anden: At det ikke kun handlede om hash, men også hvorfor og hvornår. Og når man så bliver indlemmet i det, så kan man bedre forstå hvorfor. Og at der sker noget alligevel. Nyt fokus på hash For alle tre forældre var en af de første ahaoplevelser i forældregruppen, da Dirch Bacher og Lotte Larsen, de to behandlere fra U-turn, som var knyttet til gruppen, tog hul på emnet hash og vendte tingene på hovedet. Dirch og Lotte bad nemlig forældrene overveje den tanke, at det, der var problemet i de unges liv og forældrenes forhold til de unge, ikke så meget var hash som alt muligt andet. En teori der gik stik imod Pernilles opfattelse, da hun første gang var med. Jeg tænkte, at det faktisk var en rigtig god ide, og jeg skulle ind og have at vide, hvorfor der ikke skete noget med min søn. Der var overhovedet ingen forandring. Han tog derind hver dag, men der skete ikke en skid. Da jeg kom, tænkte jeg meget, at det var hashen, der var problemet. Færdig. Det var det, der skulle være målet. Og så siger de: Jamen, man kan også se det på en anden måde, at der er en masse andre dårlige ting, og hvis man arbejder med dem, så kan det være, at de unge kan slippe hashen. Jeg syntes ikke, det var genialt, da jeg hørte det første gang, men det synes jeg faktisk nu. Det virker fornuftigt. Og det fjerner også fokus fra hashen, så det ikke bliver så negativt og fylder det hele. Og så kan man rent faktisk gøre noget. Det, synes jeg, var en smart måde at vende problemet på, siger Pernille. Det forbedrer i hvert fald forholdet mellem barn og forælder, siger Sara for så er man ikke så vred på dem længere. Man går ikke hele tiden og hakker på dem og siger: Det er også fordi sådan og sådan. Altså jeg føler, at jeg har fået meget større rummelighed overfor min søn. Jeg kom jo ind i det på en lidt anden måde i kraft af, at jeg er alkoholiker, ikke aktiv mere, men jeg kender problemet indefra, siger Bjørn. En kæmpe lettelse Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 51
Derfor var jeg skeptisk over for U-turn, når de sagde, at det kan være et mål at ryge mindre. Der ville jeg sige niks, det er enten eller. Men hvis du kan lære at ryge mindre, så er det alle tiders. Så er problemet løst. Og hvis min søn kan ryge til fester uden at være afhængig af det, så er hans mål også nået. Sådan føler jeg det. Det tænker jeg da også, siger Pernille. Hvis ikke det skader dem så meget, så kan de ryge lige så meget, de vil. Hvis de altså samtidig kunne passe skole og arbejde og have et forhold til resten af familien. Men det er jo fordi, de ikke kan det. Tilsyneladende. Men de siger vel også, at jo flere gange, man holder op, jo nærmere kommer man at holde helt op. Det er ligesom med cigaretter. Alt hvad man gør, er bedre end ikke at gøre det. Man rykker sig hele tiden. Så måske skal man ikke sige fra starten, at målet er aldrig nogensinde mere at ryge, men i stedet at målet er at gøre det mindre. En god historie giver bedre relation En anden ahaoplevelse for forældrene i gruppen fandt sted, da Lotte og Dirch bad dem om hver især at fortælle en god historie om deres barn. For nogle af forældrene i gruppen var det på daværende tidspunkt næsten umuligt at tænke gode oplevelser ind i forholdet til deres barn, fordi frustrationerne over deres barn fyldte meget. Det kom bag på mig, at man faktisk også kunne tænke positivt, som Sara siger. Man har været fokuseret så længe på det negative. For at få sit barn på U-turn skal man fortælle noget negativt. For at komme op til sagsbehandleren skal man fortælle noget negativt. Det hele er negativt, negativt, negativt. U-turns filosofi var, at man ved at stille hjernen ind på positive og gode oplevelser med sit barn også langsomt kan ændre både fokus og forhold. Selv kom Sara i tanke om en situation, hvor hendes søn havde smidt sig på køleren af hendes bil, da hun havde sat ham af ved en ungdomspension, han på det tidspunkt boede på. Episoden mindede hende om en helt særlig form for intimitet, sjov og ballade, de to har sammen. 52 Alle har brug for et frirum
Så den fortalte hun de andre. Bjørn fortalte en historie om sin søn, der havde splittet en cykel i tusinde dele, men som fuldstændig overraskende og mod Bjørns forventning pludselig havde samlet den igen, da Bjørn en dag kom hjem fra arbejde. Og cyklen virkede. Pernille fortalte historien om, hvordan hendes datter faktisk passede et job uden problemer. Og da først forældrene fik taget hul på de positive vinkler, skete der noget. Pludselig fik hverdagen lys igen. Og i takt med at de gode historier blev en fast ingrediens på forældregruppemøderne, smittede lyset også af på forholdet mellem forældre og børn. Som Sara fortæller: Jeg kan mærke en ændring, for jeg har haft nogle kæmpe skænderier med min søn, hvor jeg i gamle dage ville have gået helt ned med flaget og have været ked af det i flere dage. Nu kan jeg sige: Næh! Sådan er det bare. Nu må vi bare se at komme videre. Der er nogle ting, der skal ændres, og det må vi så arbejde på. Jeg vælger ikke at se det negativt. Jeg bliver ikke så ked af det. En kæmpe lettelse 53
Hun bliver nogle gange så fuldstændig rasende og går helt bananas, og det kan jeg simpelthen ikke holde ud. Men dér er jeg blevet bedre til at distancere mig fra det. Fra hende. Før gik jeg alt for meget ind i skænderier, som ikke fører nogen steder hen, hvor vi ikke skændes om noget, men hvor hun bare går amok. Nu siger jeg bare stop. Vi skændes ikke om noget. Pernille er enig: Jeg synes heller ikke, det er mit ansvar mere. Hun er stor, faktisk, og bestemmer selv. Det tager noget af mit ansvar væk på en god måde, og så bliver jeg heller ikke helt så sur på hende. Så det med at jeg skal være der hele tiden, det har jeg sluppet. Det behøver jeg ikke. Jeg kan godt sige: Hun er voksen, hun har det dårligt, og det gør mig ondt. Men jeg kan godt leve alligevel. Og så er vi vel også kommet af med noget af det skyld og skam, som vi mødte op med, siger Sara. Vi havde jo en ordentlig sæk med os, det havde jeg i hvert fald. Og det synes jeg, jeg har smidt meget af. Jeg har da noget stadigvæk men ikke så meget. Der ligger vel også lidt terapi i det, at vi mødes og taler om det, og at vi har samme problem. Det letter lidt, siger Bjørn. Nye toner Skyld og skam er i det hele taget begreber, der igen og igen dukker op omkring træbordet i den lille stue på Vesterbro. De tre forældre er enige om, at en hel del af den tunge bagage er blevet sluppet. Og de er også enige om, at forholdet til deres teenagebørn er blevet markant bedre af, at de som forældre har deltaget i gruppen. De har først og fremmest lært at holde op med at tage for meget ansvar for deres børn. For mig har det også været en proces, hvor jeg skulle lære at sige fra, for det er nok dér, hvor jeg har kompenseret for min skyldfølelse ved at give efter og forkæle ham, siger Sara. Jeg er blevet bedre og bedre til at sige fra over for ham, og det gør selvfølgelig, at vores forhold er blevet bedre, fordi jeg er blevet mere synlig for ham. Pernille har også givet for meget efter i forhold til sin datter og er bøjet af i konflikterne med hende. Men det er blevet anderledes. 54 Alle har brug for et frirum
Det er blevet nemmere at se mig selv som en anden end hende, og det gør det også nemmere at sætte nogle grænser, siger Pernille. Hun bliver nogle gange så fuldstændig rasende og går helt bananas, og det kan jeg simpelthen ikke holde ud. Men dér er jeg blevet bedre til at distancere mig fra det. Fra hende. Før gik jeg alt for meget ind i skænderier, som ikke fører nogen steder hen, hvor vi ikke skændes om noget, men hvor hun bare går amok. Nu siger jeg bare stop. Vi skændes ikke om noget. Pernille har også løsrevet sig mere fra sin datter. Jeg har kun set på mig selv i forhold til hende, vi har hængt fuldstændigt uløseligt sammen. Nu synes jeg, at jeg har meget mere lov til at sige: Jeg er ikke hjemme i tre dage. Altså hun bliver 18 år lige om lidt. Hun er stor, og hun kan selv. Og det tror jeg også, at hun kan mærke. Det, synes jeg, er en lettelse. Jeg er sluppet af med noget af det der medafhængighed, siger Bjørn. Hvis han er pissesur en morgen, hvor jeg vækker ham, så må han selv klare det. Så må han selv ringe og forklare, hvorfor han har sovet over sig, at han kommer senere, eller hvad han finder på at bruge som undskyldning. Altså jeg kalder én gang, og så er den skid slået. Før blev jeg ved: Kom nu, du skal op nu, du har en aftale, du skal lære at møde til tiden og bla bla. Det skal han stadigvæk, men det er bare ikke længere mit ansvar. Det virker Hvert møde i forældregruppen har budt på både de obligatoriske gode historier, en masse diskussion og et oplæg fra behandlerne, Dirch og Lotte, om områder, hvor de har ekspertise som fx hvordan, man sørger for at have en god dialog, eller hvad hash gør ved kroppen. Men Bjørn, Sara og Pernille har også inspireret hinanden i forløbet. Fx sagde Bjørn på et møde noget om, at væksten altid vil være der, selvom man ikke lige kan se den. En bemærkning, der bed sig så godt fast i holdet, at ordet vækst nu optræder jævnligt og indforstået mellem forældrene, mens de snakker. En kæmpe lettelse Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 55
Og at snakke har de to mødre og den ene far tænkt sig at blive ved med lidt endnu. De vil fremover mødes af og til hjemme hos en af dem og holde privat gruppemøde som denne aften. Også Dirch og Lotte vil komme forbi i fremtiden for at høre lidt om, hvad der er sket i gruppen, siden den forlod U-turn og gik sine egne veje. Forældrene har nemlig gjort sig nogle tanker om, hvor de er i deres liv om tre måneder, hvis alt går vel. Tanker, som er blevet nedfældet af Dirch og Lotte, og som gruppen vil gense, når de mødes igen. Hvis I skal se tilbage på forløbet, på de 6 gange, I har været sammen, og skal sætte fingeren på dét, der har overrasket jer mest i forløbet hvad er så det? Det er, hvor berørt jeg er blevet, siger Sara. Hvor følelsesmæssigt berørt jeg er blevet af den her proces. Indimellem har jeg siddet og grædt. Det har jeg også, siger Pernille. Jeg er gået derfra glad. Eller hidsig og vred. Nogle gange har jeg været berørt i flere dage efter. Det har været utroligt godt, siger Sara. At få ændret fokus fra hashen til andre ting var en øjenåbner for mig, siger Pernille. Hvor er det smart! Det var en åbenbaring, som jeg også nogle gange glemmer lidt. Da jeg kom hjem, tænkte jeg: Det hænger jo fuldstændig sammen. Og det har jeg tænkt mange gange siden. Nu vi taler om åbenbaringer, bliver jeg altså også nødt til at nævne væksten igen, siger Sara. At selvfølgelig er der en vækst. At min søn vokser hele tiden, at jeg vokser hele tiden. Vi vokser sammen hele tiden. Nogle gange er det langsomt, andre gange er det usynligt, andre gange igen er det mere synligt, men sådan er det. Det havde jeg fuldstændig glemt i alt det her. Og det gør, at det bliver til at holde ud for mig. Det er blevet til noget godt, det er blevet til den gode historie. 56 Alle har brug for et frirum
Bjørn, vækstens ophavsmand, nikker. Også for ham har forældregruppen været en overraskende god historie. Det er jo nok en bekræftelse på, at terapi er en god ting. Jeg har altid sagt, at terapi er noget pjat. Men nu ved jeg flere steder fra, at det er noget, der virker. En kæmpe lettelse Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 57