Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE

Relaterede dokumenter
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ODSHERRED KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

Sammenfatning af rapport fra KORA og Sundhedsstyrelsen Januar samt perspektivering til Horsens Kommunes rusmiddelpolitik

Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug. Jakob Kjellberg, Sundhedsøkonom. Dansk Sundhedsinstitut

Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol, nr. 3

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL NR. 2

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL

Jakob Kjellberg og Camilla Aavang Poulsen. Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : 2

Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn

Arbejdsmarkedet i tal November Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 11

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Arbejdsmarkedet i tal Juni Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 12

Arbejdsmarkedet i tal September Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 12

Arbejdsmarkedet i tal Marts Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 12

Skal sundhedsfremmende indsatser altid kunne betale sig?

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015

Grupper af fleksjobbere før og efter reformen 2013

1. Andelen af 'Jobparate' ledige skal ligge i den bedste 3. del i forhold til klyngen. A-dagpenge:

Effektvurdering - Bevillingsstatus

Hvad koster uheldene kommunerne?

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2015

Arbejdsmarkedet i tal August Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 18

Arbejdsmarkedet i tal September Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 19

Arbejdsmarkedet i tal Marts 2017

Arbejdsmarkedet i tal Maj Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 18

Arbejdsmarkedet i tal Juli Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 18

KLYNGEANALYSE. Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere. Viden og Analyse / CCFC

1. Andelen af 'Jobparate' ledige skal ligge i den bedste 3. del i forhold til klyngen. A-dagpenge:

Ledelsesinformation til Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Arbejdsmarkedspotentialet og de på overførselsindkomst. Nationaløkonomisk Forening 23. maj 2017 Morten Binder - STAR

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

1. Andelen af 'Jobparate' ledige skal ligge i den bedste 3. del i forhold til klyngen. A-dagpenge:

Arbejdsmarkedet i tal Februar Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 17

AMK-Midt-Nord september Status på unge RAR Nordjylland

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007

Nordisk Rusmiddelseminar København august Hvad er de kommunale omkostninger til alkoholoverforbrug? Mia Fischerman Afdelingslæge

Dokumentation af serviceopgave

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. November 2014

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET

Arbejdsmarkedet i tal Januar Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 16

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Arbejdsmarkedet i tal December Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune

Arbejdsmarkedet i tal juli Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

Arbejdsmarkedet i tal november Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

1. Andelen af 'Jobparate' ledige skal ligge i den bedste 3. del i forhold til klyngen. A-dagpenge:

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25

Stadigt færre offentligt forsørgede

Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune

AMK-Midt-Nord September Status på unge Midtjylland

Arbejdsmarkedet i tal august Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

Arbejdsmarkedet i tal september Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

Notat. Resultaterne af Integrated Care indsatsen to år efter. Iben Bolvig

Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune August 2018

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Arbejdsmarked i tal maj Kilde: jobindsats.dk Side 1 af 12

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

Beskæftigelsesområdet Politisk fokus på udvikling Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Budgetoverholdelse og forsørgelsesudgifter status oktober 2017

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Nøgletal på beskæftigelsesområdet Vesthimmerlands Kommune Februar 2019

Analyse af det specialiserede voksenområde

Ledelsesinformation: Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Ungestrategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2014

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Offentligt forsørgede fraflytter de store byer

Budgetoverholdelse og forsørgelsesudgifter status maj 2018

September Patienterne med de højeste udgifter i psykiatrien

Transkript:

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE 2016

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S www.sst.dk Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg, KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Rikke Ibsen, i2minds Redaktion: Sundhedsstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse: Michael Ibsen, i2minds Foto, forside: Colourbox Version: 1.0 Versionsdato: november 2016 Udgivet af: Sundhedsstyrelsen 2016 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-811-7

Om rapporten Denne kommunerapport opgør de kommunale omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug for Kommune. Omkostningerne er opgjort i tabeller, der svarer til tabellerne i rapporten "Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol. Nr. 3" baseret på registerdata fra 2014. For beskrivelse af metoder, data og resultater mv. henvises ligeledes til teksten i den nævnte rapport. 1

Resultater Tabel 4: Procentvise andele af alkoholoverforbrugere i Danmark fordelt på de to grupper af alkoholoverforbrugere Antal borgere 18+ år (N) 30.010 Alkoholoverforbrugere Antal Andele (%) Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt 75 0,2 Borgere i alkoholbehandling 189 0,6 Borgere med alkoholoverforbrug samlet 264 0,9 Bemærkning: Antal borgere +18 år 1. januar 2014 Kilde: Egne beregninger baseret på data udtrukket fra Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregistret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister og Danmarks Statistik. Tabel 5: Procentvis aldersfordeling i population af borgere med alkoholoverforbrug fordelt på de to grupper af alkoholoverforbrugere Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt Borgere i alkoholbehandling Borgere med alkoholoverforbrug samlet Antal (N) 75 189 264 Aldersgrupper % % % 18-29 år 20,0 6,9 10,6 30-49 år 18,7 47,6 39,4 50-59 år 22,7 18,5 19,7 60-69 år 30,7 20,6 23,5 70+ år 8,0 6,3 6,8 Bemærkninger: Antallet summerer til 100 procent indenfor hver gruppe. Kilde: Egne beregninger baseret på data udtrukket fra Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregistret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. Tabel 6: Procentvis fordeling af uddannelsesniveau i de to grupper af alkoholoverforbrugere Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt Borgere i alkoholbehandling Borgere med alkoholoverforbrug samlet Antal (N) 75 189 264 Uddannelse % % % Folkeskole, gymnasial og uoplyst 45,3 56,6 53,4 Erhvervsuddannelse 38,7 33,3 34,8 Videregående uddannelse 16,0 10,1 11,7 Bemærkninger: Antallet summerer til 100 procent indenfor hver gruppe. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 2

Tabel 7: Procentvise andele af borgere i de to grupper af alkoholoverforbrugere, der får overførselsindkomster, sammenlignet med deres respektive r Borgere i alkoholbehandling og deres Overførelsesydelse % % % % Kontanthjælp 9,3 2,7 0,17 15,9 4,8 0,00 Førtidspension 26,7 10,7 0,03 31,2 12,5 0,00 Fleksjob 4,0 - - 3,7 1,6 0,60 Skånejob 0,0 0,0 1,00 0,0 0,0 1,00 Løntilskud 0,0 - - - - - Sygedagpenge 12,0 3,3 0,07 12,7 6,6 0,09 Bolig- og børnetilskud 36,0 14,7 0,00 36,0 17,6 0,00 Øvrig kontanthjælp (a) 10,7 3,3 0,16 16,4 8,0 0,02 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. a) Øvrig kontanthjælp dækker over: Revalidering, Aktivering, Integrationsydelse, Ledighedsydelse, Efterlevelseshjælp, Ressourceforløb og Uddannelsesydelse. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tabel 8: Gennemsnitlige kommunale ydelser (overførsler og andre ydelser) per borger i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Gennemsnitlige omkostninger per borger Kommunale ydelser Kontanthjælp 5.411 kr 1.330 kr 0,64 10.245 kr 2.341 kr 0,00 Førtidspension 50.220 kr 18.057 kr 0,00 61.287 kr 22.481 kr 0,00 Fleksjob 4.624 kr - - 4.000 kr 1.909 kr 0,91 Skånejob 0 kr 0 kr 1,00 0 kr 0 kr 1,00 Sygedagpenge 4.146 kr 1.558 kr 0,93 8.330 kr 3.486 kr 0,22 Øvrig kontanthjælp (a) 10.298 kr 3.334 kr 0,47 9.951 kr 7.093 kr 0,95 Kommunalt betalt overførselsindkomster i alt 74.699 kr 24.280 kr 93.814 kr 37.310 kr Boligtilskud 6.818 kr 1.994 kr 0,00 6.210 kr 1.618 kr 0,00 Børnetilskud 1.877 kr 2.094 kr 1,00 1.440 kr 2.022 kr 0,99 Kommunale ydelser i alt 83.394 kr 28.367 kr 0,00 101.464 kr 40.951 kr 0,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. a) Øvrig kontanthjælp dækker over: Revalidering, Aktivering, Integrationsydelse, Ledighedsydelse, Efterlevelseshjælp, Ressourceforløb og Uddannelsesydelse. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Borgere i alkoholbehandling og deres 3

Tabel 9: Procentvise andele af borgere, der har haft en kontakt med sundhedsvæsenet, i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Sundhedsydelse % % % % Kommunalt medfinansierede sundhedsydelser Somatiske stationære behandlinger 72,0 11,3 0,00 21,2 10,6 0,00 Somatiske ambulante behandlinger 85,3 48,7 0,00 55,6 46,8 0,31 Praksissektoren 98,7 93,3 0,34 98,4 92,6 0,04 Psykiatriske stationære behandlinger 4,0 - - 10,1 1,6 0,00 Psykiatriske ambulante behandlinger 6,7 - - 16,9 2,4 0,00 Kommunalt medfinansierede sundhedsydelser i alt 100,0 93,3 0,08 98,9 92,8 0,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til.ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret. Borgere i alkoholbehandling og deres Tabel 10: Gennemsnitlige kommunale omkostninger per borger til medfinansiering af sundhedsydelser i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Gennemsnitlige omkostninger per borger Kommunalt medfinansierede sundhedsydelser Somatiske stationære behandlinger 11.769 kr 1.333 kr 0,00 2.654 kr 1.588 kr 0,20 Somatiske ambulante behandlinger 3.745 kr 1.488 kr 0,03 2.558 kr 1.295 kr 0,04 Praksissektoren 555 kr 263 kr 0,00 509 kr 270 kr 0,00 Psykiatriske stationære behandlinger 554 kr - - 1.716 kr 221 kr 0,00 Psykiatriske ambulante behandlinger 131 kr - - 827 kr 112 kr 0,00 Kommunalt medfinansierede sundhedsydelser i alt 16.755 kr 3.085 kr 0,00 8.263 kr 3.486 kr 0,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret Borgere i alkoholbehandling og deres 4

Tabel 11: Procentvise andele af borgere med børn i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt og deres Borgere i alkoholbehandling og deres Andel, som er forældre (%) 17,3% 16,7% 28,0% 34,3% Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, se dataafsnit. Tabel 12: Antal forældre, antal børn per forældre samt andel børn der er anbragt eller med forebyggende hjælpeforanstaltning i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Borgere i alkoholbehandling og deres Antal borgere i alt 75 150 189 376 Antal forældre 13 25 53 129 Antal børn 20 47 104 247 Gennemsnitligt antal børn, alle 0,3 0,3 0,6 0,7 Gennemsnitligt antal børn, kun forældre 1,5 1,9 2,0 1,9 Andel af børn med anbringelse 20,0% 4,3% 0,04 17,3% 2,4% 0,00 Andel af børn med forebyggende foranstaltning 0,0% 2,1% 0,86 17,3% 4,5% 0,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. De steder, hvor der ikke er angivet en p-værdi, er der ikke testet for statistisk signifikante forskelle mellem grupperne. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Landspatientregistret, Lægemiddelstatistikregisteret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. Tabel 13: Gennemsnitlige omkostninger per barn for anbringelser og forebyggende hjælpeforanstaltninger i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Borgere i alkoholbehandling og deres Antal borgere i alt 75 150 189 376 Antal børn 20 47 104 247 Anbringelser - Gennemsnitlige omkostninger per barn Omkostninger til anbringelser i alt per barn 82.912 kr 18.919 kr 0,11 68.566 kr 11.114 kr 0,00 Hjælpeforanstaltninger - Gennemsnitlige omkostninger per barn Omkostninger til forebyggende foranstaltninger i alt per barn 0 kr 4.419 kr 0,93 12.986 kr 2.778 kr 0,01 Anbringelser og forebyggende hjælpeforanstaltninger - Gennemsnitlige omkostninger per barn Omkostninger anbringelser og forebyggende hjælpeforanstaltninger per barn totalt 82.912 kr 23.338 kr 0,17 81.552 kr 13.892 kr 0,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til.ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregistret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. P-værdi 5

Tabel 14: Procentvise andele af borgere, der har modtaget personlig og praktisk hjælp i egen bolig og sygepleje i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r. Personlig og praktisk hjælp (a) % % % % Personlig hjælp og pleje 14,7 - - 7,9 - - Praktisk hjælp 17,3 - - 9,5 - - Personlig og praktisk hjælp, i alt 18,7 2,0 0,00 10,6 - - Hjemmesygepleje (b) - - - - - - Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af EOJ-data fra kommunerne. a) Kun andele af borgere i egen bolig er inkluderet, da der ikke findes oplysninger om praktisk hjælp og personlig pleje for borgere i plejebolig i 2014. b) Ved manglende oplysninger om hjemmesygepleje i kommunen er der ikke lavet en opregning på grund af store udsving i registreringen. Borgere i alkoholbehandling og deres Tabel 15: Gennemsnitlige kommunale omkostninger per borger i egen bolig til personlig og praktisk hjælp i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r (a) Andel borgere, der bor i plejebolig (%) 2,9 0,3-0,8 0,2 - Gennemsnitlige omkostninger per borger Borgere i egen bolig Personlig hjælp og pleje 20.548 kr - - 9.560 kr - - Praktisk hjælp 1.840 kr - - 1.077 kr - - Kommunale omkostninger til personlig og praktisk hjælp i alt (borgere i egen bolig) Borgere i alkoholbehandling og deres 22.388 kr - - 10.637 kr - - Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. a) Kun omkostninger for borgere i egen bolig er inkluderet, da der ikke findes oplysninger om omkostninger for praktisk hjælp og personlig pleje for borgere i plejebolig i 2014. Kilde: Egne beregninger på baggrund af EOJ-data fra kommunerne. 6

Samlede omkostninger og perspektivering Tabel 16: Gennemsnitlige kommunale omkostninger per borger i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Gennemsnitlige omkostninger per borger Borgere i alkoholbehandling og deres Kommunal medfinansiering af sundhedsomkostninger 16.755 kr 3.085 kr 0,00 8.263 kr 3.486 kr 0,00 Kommunale overførsler og ydelser mv. 83.394 kr 28.367 kr 0,00 101.464 kr 40.951 kr 0,00 Anbringelser og hjælpeforanstaltninger 22.110 kr 7.313 kr 0,17 44.875 kr 9.126 kr 0,00 Personlig og praktisk hjælp (a) 22.388 kr - 10.637 kr - Kommunale omkostninger i alt 144.646 kr 38.765 kr 165.239 kr 53.563 kr Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. a) Kun omkostninger personlig og praktisk hjælp for borgere i egen bolig er indkluderet, da der ikke findes oplysninger om omkostninger for personlig og praktisk hjælp for borgere i plejebolig i 2014. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregistret, EOJ-data fra kommunerne og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. P-værdi Tabel 17: Kommunale årlige meromkostninger i kommunen for de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres r Meromkostninger for gruppen med overforbrug af alkohol i forhold til kontrol Kommunal medfinansiering af sundhedsomkostninger Kommunale overførsler og ydelser mv. Anbringelser og hjælpeforanstaltninger Personlig og praktisk hjælp Kommunale omkostninger i alt 1.928.328 kr 15.567.518 kr 7.866.887 kr 3.689.456 kr 29.052.189 kr Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregistret, EOJ-data fra kommunerne og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. 7

Bilag omkostninger for ikke-kommunale overførsler Tabel I: Procentvise andele af borgere, der modtager ikke-kommunalt finansierede overførsler, i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Ikke-kommunalt finansierede ydelser % % % % Ikke-kommunale overførsler Aldersbetinget pension 28,0 23,3 1,00 19,0 17,0 1,00 Efterløn 6,7 2,7 0,64 2,1 4,5 0,75 A-kasse 10,7 10,0 1,00 11,6 11,4 1,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistisk, se dataafsnit. Borgere i alkoholbehandling og deres Tabel II: Gennemsnitlige omkostninger per borger til overførsler, der ikke er kommunalt finansierede, i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r P-værdi Alkoholoverforbrugere Alkoholoverforbrugere Gennemsnitlige omkostninger per person Ikke-kommunale overførsler Aldersbetinget pension 43.672,76 kr 29.959,65 kr 0,82 29.093,65 kr 26.435,71 kr 1,00 Efterløn 7.268,56 kr 4.336,41 kr 1,00 3.296,01 kr 6.164,92 kr 0,95 A-kasse 8.206,07 kr 2.575,98 kr 0,35 6.063,63 kr 5.934,12 kr 1,00 Ikke-kommunale overførsler i alt 59.147,39 kr 36.872,04 kr 38.453,29 kr 38.534,75 kr Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistisk, se dataafsnit. Borgere i alkoholbehandling og deres P-værdi 8