Communication on progress 2016

Relaterede dokumenter
Indhold. COPcop rapport 2015 dk.docx 2-14

Indhold. Rammeaftale varer Bilag 5 Side 2 af 7

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Bilag 2. Krav til løn og arbejdsvilkår. samt CSR-krav

CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

Bilag 6 Samfundsansvar

Bilag 5. Samfundsansvar

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

CSR Politik for Intervare A/S

BILAG 13. Samfundsansvar

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade København V

1. INDLEDNING INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN DOKUMENTATION... 3

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

DS/17/129 Den 13. december Politik for samfundsansvar

Bilag 4. Samfundsansvar

CSR-POLITIK. Domino Systems A/S, 2017/18

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

Supplier Code of Conduct

[INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf.

Bilag 9 - Samfundsansvar

Intego CSR. Indhold Intego CSR...2 Miljøforhold...3 Arbejdsforhold...3 Menneskerettigheder...5 Forretningsetik...5 Bæredygtigt indkøb...7 Kvalitet...

Bilag 6. Samfundsansvar

Bilag 4. CSR-krav og Arbejdsklausul. (tjenesteydelser)

Bilag H CSR. Rammeaftale Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag 3: Samfundsansvar

Code of Conduct for leverandører til GlobalConnect

CODE OF CONDUCT

CSR 2017 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

Udbud af rådgivning i forbindelse med bygningssyn og byggeri samt bygherrerådgivning Delaftale 1-5 Kontraktbilag 3

Kontraktbilag 3 Leverandørens samfundsansvar (CSR)

FN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder

CSR 2017 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

Communication On Progress

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

KJÆR KNUDSENS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2016

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Communication On Progress

Code of conduct for leverandører til

Bilag A, Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2018 MAJ

A/S Cimbria. Communication On Progress

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

DS/18/ januar Politik for sustainability

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

Social Klausul Social klausul

Virksomheders samfundsansvar

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Impact.

UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR)

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder...

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

at bestyrelsen godkender målepunkter og politikker for CSR, der vil indgå som tillæg til rapportering i årsregnskabet 2013.

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

CSR LEVERANDØRKLAUSUL

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a (CSR- rapport)

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vores fokus. Code of Conduct. PolyTechs 10 leveregler. PolyTech respekterer og støtter overholdelsen af internationale menneskerettigheder

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn]

Politik for samfundsansvar

Investeringsforeningen Sparinvest. Politik for samfundsansvar i investeringer

UN GLOBAL COMPACT. Communication on Progress 2014

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

Sociale & arbejdsmæssige klausuler Bilag xx til aftale xxxx. Aftale nr. xxx, xxxxxx

Samfundsansvar December 2015

AH Industries Code of Conduct

Adfærdskodeks Hovedstadens Letbane I/S

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar samt måltal for det underrepræsenterede køn. Jf. årsregnskabslovens 99a og 99b for samfundsansvar.

C S R. Corporate Social Responsibility. I BabySam tror vi på at en god start på eget liv er grundstenen for selv at skabe det gode Børneliv.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

CSR POLITIK OKTOBER 2013

CSR 2018 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

ADFÆRDS- KODEKS FOR LEVERANDØRER

At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge

Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen

In- og ekstern rapportering Rapporteringssystem GRI COP. Fast Track - Værktøj

INDSTILLING TIL CSR ABROAD AWARD 2014

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

Code of Conduct for leverandører

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse Stena Metall koncernens Code of Conduct

CODE OF CONDUCT Introduktion Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdsmiljøstyring Generel sikkerhed og sundhed

Bilag A1: Generelle krav. Bilag 1: Generelle krav 1 INDLEDNING 2 INTERNATIONALT ANERKENDTE RETNINGSLINJER. Virksomhedens ansvar: Generelle krav (MK)

Tilbud på indsamling og behandling af tøj

Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Code of Conduct / Adfærdskodeks

Medarbejdere i EnviDan er: alle medarbejdere i EnviDan A/S, EnviDan International A/S, EnviDan Water A/S og EnviDan Energy A/S

Transkript:

Communication on progress 2016

Indhold ERKLÆRING FRA DEN ADMINISTRERENDE DIREKTØR... 2 VIRKSOMHEDSPROFIL... 3 MENNESKERETTIGHEDER... 4 VORES ENGAGEMENT:... 4 VORES HANDLING:... 4 VORES RESULTATER:... 4 ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER... 6 VORES ENGAGEMENT:... 6 VORES HANDLING:... 6 VORES RESULTATER:... 7 MILJØ... 9 VORES ENGAGEMENT:... 9 VORES HANDLING:... 9 VORES RESULTATER:... 9 ANTI-KORRUPTION... 12 VORES ENGAGEMENT:... 12 VORES HANDLING:... 12 VORES RESULTATER:... 12 MONITORERING OG RAPPORTERING... 13

ERKLÆRING FRA DEN ADMINISTRERENDE DIREKTØR Med denne vores ottende COP-rapport ønsker vi at tilkendegive vores fortsatte støtte til UN Global Compact initiativet. I 2009 tilsluttede ALECTIA sig UN Global Compact og traf dermed et aktivt valg om at gøre noget ekstra i forhold til det at være en ansvarlig virksomhed. Det var ikke et svært valg. Det værdigrundlag Global Compact hviler på med 10 principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og korruptionsbekæmpelse stemmer godt overens med vores eget billede af, hvilken virksomhed vi gerne vil være. I ALECTIA tror vi på, at samfund og virksomhed hænger uløseligt sammen, og det er vores ambition at skabe løsninger, der gavner både mennesker, samfund og miljø. Vi ønsker at være med til at løse de samfundsmæssige udfordringer, verden står over for, og dermed bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling. I kraft af vores rolle som rådgivere ser vi en oplagt mulighed for at sætte vores præg på en mere bæredygtig verden. Det gør vi gennem rådgivning af offentlige og private virksomheder og institutioner om byggeri, klimatilpasning, naturgenopretning, energi, vandforsyning, miljø og arbejdsmiljø. I 2015 gennemførte vi med hjælp fra konsulentbureauet Carve Consulting en væsentlighedsvurdering med udgangspunkt i Global Reporting Initiative (GRI G4). Denne øvelse hjalp os med at få identificeret, hvilke emner under GRI der er vigtige for os, og som vi samtidig har en indflydelse på. Et af de resultater der kom ud af arbejdet med GRI var planerne om i 2016 at lancere en ny CSRpolitik og en Code of conduct for såvel medarbejdere som leverandører. Der er i løbet af året blevet udarbejdet udkast til disse, og indholdet er blevet præsenteret for og drøftet af den øverste ledelse og bestyrelsen. Arbejdet blev imidlertid sat i bero, da ALECTIA gik i dialog og indledte forhandlinger med NIRAS om en mulig fusion af de to virksomheder. Her i starten af 2017 afventer vi fortsat, at de sidste detaljer falder på plads, før fusionen er en realitet. Denne rapport udgør ALECTIAs lovpligtige redegørelse for samfundsansvar, jf. 99a i Årsregnskabsloven. Heine Thorsgaard Adm. direktør, ALECTIA A/S COPcop rapport 2016 dk_uden forside.docx 2-14

VIRKSOMHEDSPROFIL ALECTIA er en førende dansk rådgivende ingeniørvirksomheder, som er ejet af ALECTIA-Fonden. Fondens overordnede formål er at styrke danske ingeniørers faglighed og ingeniørfagets anseelse. Vores rådgivning kombinerer høj ingeniørfaglighed med en indgående forståelse for vores kunders forretning. Vi er drevet af et ønske om at udtænke bæredygtig udvikling og en afgørende nøgle hertil er medarbejdere med et højt kompetenceniveau. En naturlig og væsentlig del af vores strategi og forretningsdrevne samfundsansvar er således til stadighed at sikre en kobling til forsknings- og uddannelsesmiljøet. Dette opnår vi gennem vores ph.d.-program, som har eksisteret siden 2005, og som betyder, at vi lige siden da har haft ph.d.-studerende tilknyttet vores virksomhed. Vi rådgiver om alle byggeriets faser fra første idé til opførelse og idriftsættelse. Dertil kommer en lang række specialkompetencer inden for optimering af komplekse produktionsfaciliteter, logistik, vandforsyning, miljø, energi, klimatilpasning, naturgenopretning samt arbejdsmiljø. Vores kunder tæller bl.a. stat, regioner og kommuner, uddannelsesinstitutioner, forsyningsselskaber, investorer, produktionsvirksomheder, bryggerier, mejerier, slagterier og farmaceutiske virksomheder. Vores ca. 677 medarbejdere er fordelt på hovedsædet i Virum og på kontorerne i Aarhus, Odense, Kolding, Ascot i England og Melbourne i Australien. Organisatorisk er ALECTIA med udgangen af 2016 inddelt i tre divisioner: - Byggeri - Proces - JobLife ALECTIA havde i 2016 en nettoomsætning på 604 mio. kr. og kom ud med et resultat af primær drift (EBIT) på -43 mio. kr. COPcop rapport 2016 dk_uden forside.docx 3-14

MENNESKERETTIGHEDER Princip 1: Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder og Princip 2: sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne VORES ENGAGEMENT: ALECTIA driver sin virksomhed i henhold til verdenserklæringen om menneskerettigheder og ILO s erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet samt den gældende lokale lovgivning og praksis vedrørende arbejdstageres rettigheder. Vores holdning er, at der er nogle grundlæggende rettigheder, som alle mennesker bør have. Vi støtter retten til ikke at blive diskrimineret og bestræber os på at skabe lige betingelser og muligheder for alle medarbejdere uanset køn, alder, race, religiøs og seksuel orientering. Vi anser menneskerettighederne for vigtige, rigtige og væsentlige og erkender samtidig, at mangelfuld overholdelse af rettighederne kan føre til økonomiske sanktioner mod ALECTIA og skade vores omdømme. VORES HANDLING: Af initiativer der er igangsat eller gennemført i 2016 kan nævnes: - Vi har i 2016 arbejdet på at formulere en ny CSR-politik og en Code of Conduct, som vi havde planlagt at gå i luften med inden årets udgang. Der er udarbejdet et udkast, som er præsenteret og drøftet i den øverste ledelse samt i bestyrelsen. Af vores nye Code of Conduct vil det fremgå, at vi vil sikre, at alle medarbejdere behandles ens uanset alder, køn, race, handicap, religion, seksuel orientering eller politisk orientering. Arbejdet er blevet forsinket af, at ALECTIA i løbet af andet halvår indledte forhandlinger med NIRAS om at fusionere. Først når fusionen er endeligt godkendt, kan vi fortsætte arbejdet med at få lanceret en CSR-politik og en Code of Conduct. - Det er vores ambition at være en attraktiv arbejdsplads, som værner om vores medarbejdere, og som tilbyder gode muligheder for faglig, personlig og ledelsesmæssig udvikling. Vi har fulgt op på vores medarbejderes trivsel i vores årlige medarbejdertrivselsundersøgelse. På baggrund af resultatet har vi identificeret en række forbedringstiltag, der vil blive arbejdet med i de enkelte afdelinger. VORES RESULTATER: Medarbejderundersøgelse 2016 2015 Hvor tilfreds er du alt i alt med dit arbejde 3,9 3,9 Måles på en skala fra 1-5, hvor 5 er det højeste. COPcop rapport 2016 dk_uden forside.docx 4-14

Diversitet ALECTIA rekrutterer til hver en tid efter kompetence og erfaring. Samtidig har vi en tro på, at mangfoldighed blandt medarbejderne, herunder en ligelig fordeling af kønnene, vil bidrage positivt til arbejdsmiljøet og til virksomhedens evne til at skabe gode resultater. Vi har sat som mål, at mindst 25 % af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer skal være kvinder, og glæder os over, at dette mål er nået. For så vidt angår andelen af kvinder i selskabets øvrige lederstillinger, har vi oplevet et lille fald fra 2015 til 2016. Vi har også i 2016 erkendt, at det er svært at rekruttere kvindelige ledere til vores branche og har generelt fokus på denne problemstilling blandt andet i rekrutteringssammenhænge. Da ALECTIA i 2017 fusionerer med NIRAS, er det vores hensigt i det nye selskab at komme med et oplæg til nye konkrete tiltag for at styrke ligestillingen i den generelle ledelse. Kønsfordeling 2016 2015 2014 Andel af generalforsamlingsvalgte kvinder i 25 % 25 % 25 % bestyrelsen Andel af kvinder i selskabets lederstillinger 26 % 31 % 22 % Note: Tallene er ikke 100 % sammenlignelige, da 2016 og 2015 tallene er en vægtet beregning, mens 2014 tallene er beregnet ud fra ultimo året. ALECTIA Fonden støtter integrationsprojekt Engineer To Be E2B er et projekt, som har til formål primært at inspirere unge mennesker med anden etnisk baggrund end dansk til at gå i gang med en ingeniøruddannelse. De tre initiativtagere bag projektet, alle tre unge ingeniører, ønsker at bidrage til at løse en af tidens helt store udfordringer, nemlig integration af unge mænd med ikke vestlig baggrund i det danske samfund. Et netværk af frivillige, primært ingeniører med anden etnisk baggrund end dansk, tager rundt i landet, møder de unge, der hvor de er, fx på en uddannelsesinstitution eller i et boligområde, fortæller dem om ingeniørfaget og indgår i dialog med dem om nogle af de udfordringer de slås med. ALECTIA Fonden valgte at støtte projektet med 100.000 kr. COPcop rapport 2016 dk_uden forside.docx 5-14

ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER Princip 3: Virksomheder bør opretholde organisationsfrihed og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling, Princip 4: støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde, Princip 5: støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde, og Princip 6: eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold VORES ENGAGEMENT: ALECTIA driver sin virksomhed i henhold til ILO s erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet samt den gældende lokale lovgivning og praksis vedrørende arbejdstageres rettigheder. Det drejer sig bl.a. om retten til ikke at blive diskrimineret, retten til et sundt og sikkert arbejdsmiljø, retten til kollektive forhandlinger og foreningsfrihed samt forbud mod tvangsarbejde og visse typer børnearbejde. VORES HANDLING: Af initiativer der er gennemført i 2016 kan nævnes: - Vi har udarbejdet et udkast til en ny CSR-politik. Det videre arbejde afventer myndighedernes godkendelse af den igangværende fusionsproces mellem ALECTIA og NIRAS. - Vi har udarbejdet et udkast til en Code of Conduct for leverandører, som ligesom CSRpolitikken afventer myndighedernes godkendelse af den igangværende fusionsproces mellem ALECTIA og NIRAS. Tanken er, at det af dette kodeks skal fremgå, at vores leverandører ikke må benytte børnearbejde eller tvangsarbejde. Det vil ligeledes fremgå, at ALECTIAs leverandører skal anerkende deres medarbejderes ret til kollektive forhandlinger og foreningsfrihed og er forpligtet til ikke at blande sig i deres medarbejderes valg af organisering. - ALECTIA er en af Danmarks førende arbejdsmiljørådgivere. Vi har igennem året hjulpet en række kunder med at skabe bedre arbejdspladser og har rådgivet om fysisk og psykisk arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed samt stress og trivsel. - Vi arbejder løbende med at forbedre vores eget arbejdsmiljø og har en nul-tolerance-politik over for diskrimination. I vores årlige medarbejdertrivselsundersøgelse har vi fulgt op på trivsel herunder krænkende adfærd på arbejdspladsen og har igangsat forbedringstiltag hvor nødvendigt. - Vi har en arbejdsmiljøorganisation bestående af ca. 20 medarbejdere, som arbejder for at identificere og forankre arbejdsmiljømæssige initiativer herunder håndtering og registrering af ulykker samt det psykiske arbejdsmiljø. - I 2015 introducerede vi et nyt praktikprogram, som giver diplomingeniørstuderende et indblik i dagligdagen i en af Danmarks førende rådgivende ingeniørvirksomheder og ruster COPcop rapport 2016 dk_uden forside.docx 6-14

dem til fremtiden. Vi ønsker med programmet at være med til at give nyuddannede ingeniører en god start på arbejdslivet. I 2016 har vi haft i alt 17 praktikanter. - ALECTIA har fokus på at være en attraktiv arbejdsplads, som tilbyder gode muligheder for faglig, personlig og ledelsesmæssig udvikling. Alle afdelingsledere har fået træning i Hverdagsledelse, som fokuserer på aktuelle ledelsesmæssige udfordringer såsom forandringsledelse, forebyggelse af stress og anvendelsen af performance management. - Efteruddannelse og træning af vores medarbejdere er ligeledes et prioriteret område, som vi har stor fokus på, og som er et fast emne i de medarbejderudviklingssamtaler, som alle ledere skal gennemføre med deres medarbejdere hvert år. VORES RESULTATER: Medarbejderundersøgelse (måles på en skala fra 1-5, hvor 5 er det højeste) 2016 2015 Jeg oplever sjældent stress som gør mig utilpas 3,3 3,0 Arbejdsulykker 2016 2015 Arbejdsulykker (ikke alvorlige, max. 2 dages fravær) 0 2 Organisationsfrihed og retten til kollektiv forhandling Vi er repræsenteret geografisk i lande, hvor vi vurderer, at rettighederne vedrørende organisationsfrihed og kollektiv forhandling anerkendes. Vi anvender ikke leverandører fra lande, hvor der vurderes at være risiko for manglende overholdelse af disse rettigheder. Børnearbejde og tvangsarbejde Vi vurderer ikke, at der er risiko for børne- eller tvangsarbejde i vores virksomhed, ligesom vi heller ikke har unge mennesker ansat (under 18 år) til at udføre arbejde, der kan forventes at bringe deres helbred eller sikkerhed i fare. Vi anvender ikke leverandører fra lande, hvor der er risiko for manglende overholdelse af menneskerettigheder. COPcop rapport 2016 dk_uden forside.docx 7-14

Uddannelse i det gode arbejdsmiljø ALECTIA stod i 2016 bag et nyt koncept for arbejdsmiljøuddannelse Supp16. Ca. 1.000 deltagere fra private og offentlige virksomheder har været igennem uddannelsen, hvor arbejdsmiljøkonsulenter fra ALECTIA underviser i det gode arbejdermiljø. Emnerne tæller blandt andet det psykiske arbejdsmiljø, forebyggelse af stress, godt indeklima, gode løft og sikre maskiner. Tilslutningen var så stor, at en lang række virksomheder ikke kunne få pladser, og der vil derfor blive udbudt nye Supparrangementer i 2017. COPcop rapport 2016 dk_uden forside.docx 8-14

MILJØ & KLIMA Princip 7: Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer, Princip 8: tage initiativer til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed, og Princip 9: tilskynde udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier VORES ENGAGEMENT: ALECTIAs miljø- og klimaarbejde har til formål at reducere vores belastning af miljøet og fremme større miljømæssig ansvarlighed og er baseret på et forsigtighedsprincip i relation til miljømæssige udfordringer. Vi har på nuværende tidspunkt ikke formuleret en specifik miljøpolitik. Det var vores plan i 2016 at lancere en CSR-politik og herunder en miljøpolitik. Arbejdet er blevet forsinket af de igangværende fusionsforhandlinger. VORES HANDLING: Vi rådgiver om bæredygtigt byggeri, energioptimering, energisyn, klimatilpasning/klimasikring og vandforsyning og lægger vægt på at skabe energieffektive og bæredygtige løsninger, som giver værdi for både miljøet og bundlinjen. Af initiativer der er gennemført i 2016 for vores kunder kan nævnes: - Vi har løst en lang række opgaver for danske produktionsvirksomheder for at sikre fleksible miljø- og spildevandsgodkendelser. - Vi har bistået forsyningsvirksomheder, virksomheder, universiteter og kommuner med at klimasikre byområder, bygninger og værdier samt etablere klimarigtige løsninger til håndtering af regnvand som bidrager med merværdi. - Vi har lavet naturgenopretningsprojekter for både kommuner, stat, forsyninger og private. - Vi har gennem energisyn og energiscreeninger hjulpet vores kunder til at få et overblik over, hvor de kan energieffektivisere. - Vi har udført energispareprojekter for en lang række kunder og har herigennem medvirket til at reducere deres energiforbrug. - Vi har rådgivet flere kunder om konvertering til miljørigtige energiformer, herunder fjernvarme- og fjernkølekonverteringsprojekter. - Vi har udført bæredygtighedscertificering af bygninger for offentlige bygherrer. VORES RESULTATER: Vi er aktiv deltager i bæredygtighedsnetværk bl.a. Green Building Council og har 8 konsulenter/auditors inden for anerkendte certificeringsordninger som LEED, BREEAM og DGNB. Derudover har vi 5 EMO konsulenter og 4 Energisynskonsulenter. COPcop rapport 2016 dk_uden forside.docx 9-14

Vi arbejder struktureret med klima- og energiledelse i eget hus. Vi har i 2016 gennemført det obligatoriske energisyn for ALECTIA. Med energisynet er der identificeret en række tiltag, der er estimeret til at kunne give et årligt besparelsespotentiale på ca. 6 % af energiforbruget i 2014. De identificerede tiltag omfatter bl.a.: - Optimering af driftstider for ventilation, lys, køl og varme. - Optimering af temperatur-setpunkter for køleanlæg, kontorventilation og varme. - Genindførelse af frikølsfunktion til køleanlægget i Virum. ALECTIA har allerede inden energisynet foretaget nogle energibesparende tiltag, herunder: - Indkøb af mere energieffektive pc er og bærbare computere til alle medarbejdere. - Udskiftning af shopcars til energieffektive dieselbiler. - Bedre faciliteter til Skype-møder, så transport mindskes. Brug energisynet aktivt ALECTIA har i løbet af året været vært for et gå hjem-møde, hvor vores energieksperter har oplyst om, hvordan man som virksomhed kan få værdi ud af energisynet og reducere energiomkostninger og CO2-udledninger. Deltagere på ALECTIAs energiforbrug Af skema nedenfor fremgår det samlede energiforbrug for vores fire kontorer i Danmark: Virum, Aarhus, Odense og Kolding. På taget af vores kontor i Virum har vi et stort solcelleanlæg installeret, som leverer strøm svarende til ca. 19 % af kontorets samlede elforbrug. Produktionen er angivet i skemaet nedenfor. (kwh) 2014 2015 2016 Fjernvarme (DK) 2.139.194 2.140.185 2.384.264 Elektricitet (DK) 1.227.597 1.153.656 1.088.988 Solceller produceret i Virum 180.325 175.833 164.964 COPcop rapport 2016 dk_uden forside.docx 10-14

ALECTIA kortlægger potentiale for afledning af regnvand i København ALECTIA har udført en ny type geofysisk kortlægning i Fælledparken, Frederiksberg Have, Søndermarken og ved Københavns Universitet Nørre Campus. Formålet er at kortlægge nedsivningspotentialet for regnvand og dermed optimere placeringen af LAR*-anlæg og afhjælpe oversvømmelser under skybrud. * Lokal Afledning af Regnvand. COPcop rapport 2016 dk_uden forside.docx 11-14

ANTI-KORRUPTION Princip 10: Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse VORES ENGAGEMENT: ALECTIA ønsker at sikre et højt niveau af forretningsintegritet blandt alle medarbejdere. Når vi arbejder internt og med vores samarbejdspartnere, forventer vi derfor, at vores medarbejdere har en sund fornuft i alt, hvad de gør. Al kontakt til kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere skal kendetegnes ved god etik med henblik på at undgå ethvert forhold, som ville kunne anses som upassende. Vi tager anti-korruption meget alvorligt og tager afstand fra alle former for korruption, herunder bestikkelse, afpresning, smørelse, favorisering og nepotisme. VORES HANDLING: Vores arbejde med at skærpe vores politikker vil fortsætte i 2017. Dette arbejde skal koordineres med NIRAS, men kan først startes op, når myndighederne har givet deres endelige godkendelse til fusionen. VORES RESULTATER: Vi har ikke modtaget nogen administrative eller retslige sanktioner for ikke at have efterlevet antikorruptionslovgivningen. Vi har ikke haft tilfælde af korruption eller bestikkelse. COPcop rapport 2016 dk_uden forside.docx 12-14

MONITORERING OG RAPPORTERING Vi søger at dokumentere de forhold, som er vigtige, når det handler om CSR og vores miljømæssige, sociale og økonomiske påvirkninger af vores omgivelser. Vi fremlægger CSR-oplysninger i vores rapport til UN Global Compact, som også vil være tilgængelig på vores hjemmeside. For at sikre gennemsigtighed og systematik arbejder vi med den internationale standard Global Reporting Initiative (GRI G4) i vores rapportering. Den systematik der ligger i GRI G4, hvor man på baggrund af en væsentlighedsanalyse identificerer de aspekter og indikatorer der er væsentlige og relevante for den enkelte virksomhed, giver god mening og et godt sammenligningsgrundlag med andre virksomheder. COPcop rapport 2016 dk_uden forside.docx 13-14

COPcop rapport 2016 dk_uden forside.docx 14-14