Opgaver, udfordringer og muligheder - ved at sidde i en højskolebestyrelse eller tilsvarende anarkistiske organisationer
Erfaringsbaggrund, daglig ledelse Direktør i Muskelsvindfonden, Administrerende direktør og chefredaktør Syddanske Medier, Prorektor Aarhus Universitet, Programproduktionsdirektør i DR
Erfaringsbaggrund bestyrelser. Syddansk Universitet, CVU Vita, Learning Lab Grundtvig Centeret, Grænseforeningen, Testrup højskole Liselundfonden, Frit Oplysningsforbund, DJØF Efteruddannelse, Metropol Online, Buying Aid, Trinity A/S, Agrotech
Forskellen på ledelse og styring Ledelse overordnet, strategisk, langsigtet, principiel Styring daglig drift, hands on, konkret Kompetencefordeling mellem bestyrelse/bestyrelsesformand og daglig forstander afgørende!
Forskellige slags bestyrelser Bestyrelsen, der sidder for bordenden med en ansat ledelse (bestyrelsesledet) Bestyrelsen med klar ansvarsfordeling og armslængde (balance) Tante-bestyrelsen (forstanderledet)
Bestyrelsen, der sidder for bordenden typisk den private virksomhed Klar målstyring, krav til økonomisk overskud, ofte en meget aktiv bestyrelsesformand. Bestyrelsen har overblikket. Økonomisk formål. Bestyrelsens sammensætning nøje overvejet, så nødvendige kompetencer er til stede strategi, økonomi, markedsanalyse, salg, organisation mv. Daglig leder servicerer bestyrelsen og agerer inden for udstukne mål og rammer. Ideelt formål.
Tante-bestyrelsen Daglig ledelse sidder for bordenden og har overblikket Bestyrelsen er et gummi-stempel Bestyrelsesmedlemmernes kompetence tilfældig
Bestyrelsen med klar armslængde og kompetencefordeling Bestyrelsen fastlægger rammer, mål og langsigtet strategi gerne efter oplæg fra forstander og medarbejdere Bestyrelsen er tæt på budgetlægning og budgetopfølgning. Balance mellem økonomi og ideelt formål. Daglig ledelse har frihed indenfor rammer, budget og strategi
Hvad betyder armslænge? Gensidig respekt for kompetencefordelingen Gensidig udfordringsret Forudsætter bestyrelsessammensætning, der dækker nødvendige kompetencer
Udfordringen i højskolebestyrelser og lignende organisation Folkevalgt bestyrelsessammensætning ofte tilfældig Engagement er ikke ensbetydende med viden Risiko for forfald til tante-bestyrelsen
Hvad er højskolernes sten i skoen? Bestyrelserne er det klemte midterbarn : Krav fra ministeriet Krav fra markedet/eleverne Tilfældigt sammensatte bestyrelser Svage forstandere
Hvad kan man gøre? Tvang er ikke vejen frem Frivillighed og indsigt afgørende Samspil mellem bestyrelsesformand og forstander skal fungere Forstandere skal balancere forstandigt mellem ministerium, bestyrelse, medarbejdere, kommende elevers forventninger
Risici.. En svag bestyrelse gør højskolen skrøbelig En svag forstander kan lukke en højskole Armslængde og klar kompetencefordeling forudsætter stærkt bestyrelse, kloge medarbejdere og en lyttende forstander, der kender retningen
Muligheder.. Læg angsten for erfaringer fra erhvervslivet til side. Der skal ikke kun søstre og brødre i ånden i bestyrelserne Ansæt forstandere, der kan stå på flere ben..
Husk At forstanderen er afgørende for en højskoles liv og vækst At en kompetent bestyrelse skal stille klare krav og sikre vigtig opbakning til forstanderen At et engageret lærerkollegium skal gøre forstanderen klogere
Enkle råd: Bestyrelsesformanden skal være sig sit særlige ansvar bevidst er frontløber og bagstopper Bestyrelsesformanden skal sikre, at materiale er udsendt på forhånd, så bestyrelsen kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag Bestyrelsesformanden skal være bindeled mellem bestyrelse og daglig ledelse
Derfor. - armslængde og kompetencefordeling! Den kompetente bestyrelse skaber retning med formanden i front Den dygtige forstander er daglig leder med sans for både strategi og drift, økonomi og ideelt formål De kloge medarbejdere tør udfordre både forstander og bestyrelse
Konklusion der er ikke en enkelt opskrift, der virker alle steder. - indsigt og udsyn, viden og klogskab, økonomi og ideelt formal skal være i balance