Struer Kommune MILJØRAPPORT Vindmøller ved Ausumgaard - VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) - MILJØ-VURDERING (MV) AUGUST 2011
STRUER KOMMUNE: Miljørapport - Vindmøller ved Ausumgaard VVM, Vurdering af virkninger på miljøet MV, Miljø-Vurdering August 2011 Udarbejdet for: STRUER KOMMUNE Planafdelingen Østergade 13 7600 Struer Mail: teknisk@struer.dk www.struer.dk Udarbejdet af: Redaktion Sweco Architects A/S BIRK NIELSEN Landskabsarkitekter planlæggere m.a.a. Illustrationer, fotos og visualiseringer Sweco Architects A/S BIRK NIELSEN Landskabsarkitekter planlæggere m.a.a. Kort Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen Landskabelig vurdering: Sweco Architects A/S BIRK NIELSEN Landskabsarkitekter planlæggere m.a.a. Søndergade 1B, 3. tv 8000 Århus C Tlf. 86 20 21 10 www.sweco.dk Tekniske beskrivelser, støj og skyggekast: VESTAS NORTHERN EUROPE A/S Tlf. 97 38 22 82 www.vestas.com Naturbeskyttelse og øvrige miljøforhold (kap. 5): VATTENFALL VINDKRAFT A/S Oldenborggade 25-31 DK-7000 Fredericia Tlf. 88 27 50 00 www.vattenfall.com ORBICON A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 Forside Visualisering af hovedforslag med 4 vindmøller Afsnit i kap. 5 vedrørende vandsalamander: AMPHI CONSULT v. Per Klit Christensen 2
MILJØRAPPORT Vindmøller ved Ausumgaard - VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) - MILJØ-VURDERING (MV) 3
Indhold Forord... 5 1. INDLEDNING 1.1 Projektets baggrund... 6 1.2 Planlægning for projektet... 8 1.3 Projektforslag... 9 1.4 Redegørelsens undersøgelsesområder og hovedproblemer... 9 1.5 Rapportens indhold... 11 1.6 Metoder... 12 1.7 Lovgivning... 14 2. BESKRIVELSE AF TEKNISKE ANLÆG 2.1 Vindressourcer... 17 2.2 Anlægget... 17 2.3 Veje, arbejdsarealer og fundamenter... 21 2.4 Aktiviteter i anlægsfasen... 22 2.5 Aktiviteter i driftsfasen... 23 2.6 Reetablering af området efter endt drift... 23 2.8 Sikkerhedsforhold... 24 3. PÅVIRKNING AF LANDSKABET 3.1 Det naturgeografiske landskab... 29 3.2 Kulturlandskabet... 31 3.3 Landskabet i dag... 36 3.4 Vindmøller og visuel påvirkning... 39 3.5 Udvælgelse af fotostandpunkter... 41 3.6 Visualiseringer... 43 3.7 Samlet vurdering...176 4. PÅVIRKNING VED NABOER 4.1 Afstande og visuelle forhold...178 4.2 Støjniveau...180 4.3 Skyggekast...186 4.4 Reflekser...187 4.5 Samlet vurdering...190 5. PÅVIRKNING AF NATUR OG MILJØ 5.1 Luftforurening og klima...192 5.2 Ressourcer og affald...192 5.3 Geologi og grundvandsinteresser...194 5.4 Naturbeskyttelse...194 5.5 O-Alternativet...200 5.6 Samlet vurdering...201 6. ANDRE FORHOLD 6.1 Arealanvendelse...202 6.2 Lufttrafik...202 6.3 Radiokæder...202 6.4 Socioøkonomiske forhold...203 6.5 Øvrige foranstaltninger...204 6.6 Manglende viden...204 7. SUNDHED 7.1 Reduktion af emissioner...206 7.2 Støjpåvirkning...207 7.3 Skyggekast...207 8. OVERVÅGNING 8.1 Miljøhensyn og elektronisk overvågning...208 Litteraturliste...210 Love og vejledninger...210 Referencer...211 4
Forord Denne Miljørapport giver en vurdering af miljøkonsekvenserne ved at opsætte 4-5 nye vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter i et område ved Ausumgaard, mellem Struer og Holstebro, i Struer Kommune. I hovedforslaget opstilles 4 nye vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter. I det alternative forslag opstilles der 5 vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter. Projektforslaget kræver, at der udarbejdes en VVMredegørelse - Vurdering af Virkning på Miljøet - samt en Miljøvurdering (MV). Både VVM og MV er indeholdt i denne samlede Miljørapport. Redegørelsen er udarbejdet af ansøger og ansøgers konsulenter i samarbejde med Struer Kommune. Miljørapporten udgives af Struer Kommune, som herved står inde for oplysningerne i miljørapporten og står som ansvarlig for, at indholdet af redegørelsen lever op til de lovgivningsmæssige krav. INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER OG NÆRMERE OPLYSNINGER Høringssvar skal være modtaget senest den 2. november 2011 på adressen: Struer Kommune Planafdelingen Østergade 13 7600 Struer Redegørelsen for projektets miljøkonsekvenser vil primært fokusere på konsekvenserne for naboer, med hensyn til støj og skyggekast fra vingerne samt for konsekvenser af landskabelig og visuel art. Desuden kan opstillingen af vindmøller have betydning i forhold til påvirkninger af natur og miljø. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleprojektet ved Ausumgaard er udarbejdet og offentliggjort samtidig med denne Miljørapport. Et Ikke-teknisk resumé af Miljørapporten er udarbejdet som et selvstændigt dokument og er ikke indeholdt her. eller mail: teknisk@struer.dk Ved spørgsmål eller afklaringer kan rettes henvendelse til Planafdelingen i Struer Kommune, Struer Kommune: tlf. 96 84 84 50, teknisk@struer.dk 5
1. Indledning 1.1 Projektets baggrund Struer Kommune udsendte 4. maj 2011 et debatoplæg, som indeholdt forslag om opstilling af op til 6 nye vindmøller i et område ved Ausumgaard. Området er udpeget som Vindmølleområde 8 Ausumgaard Øst i Struer Kommuneplan 2009-2020. Planlægningen for området tager udgangspunkt i dette arealudlæg. På baggrund af den indledende høring er det herefter besluttet, at gå videre med planlægningen for vindmøller i området ved at igangsætte udarbejdelsen af en Miljørapport. ENERGIPOLITISKE MÅL FN s klimapanel, IPCC, har i februar 2007 konkluderet, at det nu er mere end 90 % sikkert, at den globale opvarmning siden midten af det 20. århundrede skyldes menneskeskabte drivhusgasser. Internationalt har EU sat som mål, at de industrialiserede lande skal reducere udledningerne af drivhusgasser med 30 % i 2020 i forhold til 1990. Desuden er det besluttet, at der i forbindelse med klimatopmødet i København 2009 skal aftales en ny ramme for reduktion i de globale emissioner efter 2012, hvor Kyoto-aftalen udløber. Energiforliget, som blev vedtaget af Folketinget februar 2008 og dækker perioden 2008-2011, stiller som mål, at andelen af vedvarende energi skal udgøre 20 % af bruttoenergiforbruget i 2011. På længere sigt er det visionen, at Danmark helt skal frigøre sig fra bruget af fossile brændsler - kul, olie og naturgas, og andelen af vedvarende energi skal mindst fordobles til at udgøre minimum 30 % af det danske energiforbrug i 2025 (Ref. /1.1/). Målet kan kun nås ved en væsentlig udbygning af den vedvarende energiproduktion, herunder opstillingen af nye, større vindmøller på land. Her har undersøgelser påvist, at en udbygning af vindmøller på land rummer væsentlige samfundsøkonomiske fordele (Ref. /1.2/). Projektforslaget vil bidrage til at øge andelen af vedvarende energi og levere et væsentligt bidrag til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Herved vil projektet være med til at opfylde både de nationale og internationale energipolitiske miljømålsætninger og desuden bidrage til at sikre en mere uafhængig elforsyning, blandt andet ved reduktion af importerede fossile brændsler. VE-LOVEN I forlængelse af Energiforliget er en ny Lov om fremme af vedvarende energi vedtaget pr. 27. december 2008. Loven opstiller en række nye betingelser for opstillingen af vindmøller på land. Dels er det vedtaget, at naboer til nye vindmøller skal have mulighed for at købe andele i projektet, og dels medfører loven, at der i forbindelse med et vindmølleprojekt oprettes en grøn fond, der kan støtte kulturelle og foreningsmæssige aktiviteter i lokalområdet. Endelig er det vedtaget, at naboer til nye vindmøller er omfattet af en værditabsordning, som forpligter bygherren til at yde erstatning for evt. værditab, som opsætningen af vindmøller skønnes at kunne have for omgivende ejendomme. Se mere om køb af andele, grøn fond og værditabsordning i afsnit 6.4. 6
1. Indledning KORTBILAG 9 km 4 km Oversigt over projektområdet ved Ausumgaard 1:150.000 7
1. Indledning 1.2 Planlægning for projektet Planlægningen for et projekt af denne type er underlagt en lang række bestemmelser i planloven, hvoraf de væsentlige punkter er opridset her: KRAV OM VVM-REDEGØRELSE Planlægningen for vindmøller sker med udgangspunkt i planloven, jf. ny bekendtgørelse af Lov om planlægning nr. 937 af 24/09/2009. Hertil kommer Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, BEK nr. 1510 af 15. december 2010. Denne fastsætter, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 meter eller planlægningen for mere end 3 vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en VVM-redegørelse, der indeholder en Vurdering af projektets Virkning på Miljøet. VVM-redegørelsen belyser projektets miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboer, natur og landskab. Rapporten har det dobbelte formål, at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt at forbedre Byrådets beslutningsgrundlag, før de tager endelig stilling til projektet. Bekendtgørelsens 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Ikke blot hovedprojektet, men også forskellige alternativers konsekvenser skal undersøges og beskrives herunder et 0-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres. Det er også et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, beskrives. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet ved Ausumgaard og dets omgivende miljø, både på kort og langt sigt. KOMMUNEPLAN Vindmølleplanlægningen er efter 1. januar 2007 overgået fra de tidligere amter (Regionplanen) og blevet en del af kommunernes planlægningsopgaver (Kommuneplanen). Struer Byråd har i december 2009 vedtaget Struer Kommuneplan 2009-2020. Kommuneplanen er en sammenskrivning af regionplanen og kommuneplanerne for de tidligere Thyholm og Struer Kommuner. Området, hvor møllerne ønskes opstillet, er udpeget som vindmølleområde 8 Ausumgaard Øst i Temaplan for vindmøller, som blev vedtaget januar 2009 og nu er indskrevet i Struer Kommuneplan 2009-2020. En opstilling af vindmøller her er derfor i overensstemmelse med den overordnede kommunale planlægning. Dog er den angivne maksimalhøjde i kommuneplanen på 110 meter overskredet for begge projektforslag. Forskellene vil blive nærmere beskrevet i det forslag til kommuneplantillæg, der vil blive offentliggjort samtidig med Miljørapporten. En opstilling af 4-5 nye vindmøller kræver dog under alle omstændigheder, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, da dette er påkrævet ved lov for alle VVM-pligtige anlæg. Vedtagelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan stiller krav om en forudgående miljøvurdering også selv om der er udarbejdet en VVM-redegørelse for det konkrete projekt. Det er på den baggrund, at denne Miljørapport er sammensat, så den opfylder krav til både undersøgelserne i en VVMrapport og en Miljøvurdering. LOKALPLAN En opstilling af nye vindmøller syd ved Ausumgaard vil kræve en ny lokalplan for området, der tillader opførelse af nye vindmøller. Lokalplanen skal angive de præcise placeringer for møllerne og indeholde bestemmelser for størrelse og udseende. Opførelsen af nye møller kan ikke påbegyndes, før lokalplanen er endelig vedtaget. Lokalplanforslaget for Vindmøller ved Ausumgaard er udarbejdet sideløbende med Miljørapport og Kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget vil indgå som et selvstændigt kapitel i lokalplanen. 8
1. Indledning * Den anvendte mølletype er for begge projektforslag baseret på kommercielle møllemodeller. Det gør det muligt at basere beregninger og visualiseringer på de nyeste tilgængelige data, og herved sikre redegørelsen en så høj nøjagtighed som muligt. Valget af møllemodel er ikke endeligt fastlagt med denne Miljørapport, da der kan dukke nye og bedre vindmøller op på markedet, inden projektudviklingsfasen er overstået. Den tilhørende lokalplan opstiller betingelser for opstillingen af vindmøller, som sikrer, at der ikke vil være afvigelser af betydning i forhold til vurderingerne i denne redegørelse uanset valg af mølletype. 1.3 Projektforslag Rapporten redegør for et hovedforslag og et alternativt forslag til opstilling af vindmøller i området. Forslagene sammenlignes med et 0-alternativ dvs. en situation hvor projektforslaget ikke gennemføres, og der ikke opstilles nye vindmøller i mølleområdet. HOVEDFORSLAGET I hovedforslaget opstilles 4 nye vindmøller på en lige række, se opstillingskort side 18. Møllerne har en totalhøjde på 140 meter og en effekt pr. mølle på 3 MW.* DET ALTERNATIVE FORSLAG I det alternative forslag opstilles 5 nye vindmøller, se opstillingskort side 19. Møllerne har en totalhøjde på 125 meter og en effekt pr. mølle på 3 MW.* 0-ALTERNATIV 0-alternativet beskriver den eksisterende situation som en konsekvens af, at projektforslagene ikke gennemføres; dvs. at der ikke opstilles nye vindmøller. De nærmere konsekvenser ved 0-alternativet er beskrevet løbende gennem rapporten og sammenlignet med hovedforslag og alternativet. 1.4 Redegørelsens undersøgelsesområder og hovedproblemer Det er et krav, at VVM-undersøgelsen identificerer og undersøger de problemstillinger, som projektet må forventes at rejse i forhold til påvirkningen af det omgivende miljø. De mulige problemstillinger er undersøgt gennem screenings- og scopingprocessen. Herigennem er der samtidigt taget forbehold for særlige faktorer, så som indirekte, sekundære og kumulative effekter, kortog langsigtede betydninger, samt hvorvidt der er tale om vedvarende eller midlertidige påvirkninger. MILJØRAPPORTENS FORVENTEDE HOVEDPROBLEMER Følgende områder forventes at være særligt væsentlige at få nærmere belyst i en Miljøundersøgelse/VVM-redegørelse: - Vindmøller på op til 140 meters totalhøjde har en væsentlig størrelse i forhold til omgivelserne, og vindmøllens egenbetydning i forhold til synlighed skal beskrives med hensyn til farve, bemaling og belysning. Der skal også redegøres for, hvordan møllevingernes bevægelse påvirker synligheden, ligesom forholdet mellem størrelse og synlighed på forskellige afstande vil blive beskrevet og illustreret. - Møllerne vil med deres højde fremstå som de højeste strukturer på de åbne marker mellem Struer og Holstebro og være et markant synligt indslag i landskabet. Miljøundersøgelsen vil gennem landskabsanalyser og visualiseringer redegøre for, hvor langt denne visuelle indflydelse 9
1. Indledning rækker ud i de omgivende landskaber og hvilke områder, der kan forventes at blive berørt af projektforslaget ikke mindst med henblik på større beboelsesområder og vigtige trafikale færdselsårer. - Selve anlægsområdet ligger umiddelbart sydøst for et markant lokalt kulturlandskab omkring den fredede Ausumgaard. Miljøundersøgelsen vil afdække, hvorvidt opstillingen af vindmøller kan have visuel betydning for herregården og dennes fremtræden i landskabet. - De nye møller vil blive opstillet langs Hovedvej 11, den primære rute mellem Holstebro og Struer, og forholdsvist tæt på denne. For begge forslag står den nærmeste mølle minimum 400 meter fra vejen. I redegørelsen vil forholdet mellem vejen og vindmøllerne blive undersøgt, både i forhold til det landskabelige indtryk, når man kører ad vejen og i forhold til evt. trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger. Ausumvej er en offentlig vej uden væsentlig trafik men løber gennem mølleområdet tæt forbi de nye møller, og placeringen i forhold til denne bør vurderes. - Syd for projektområdet er udlagt en arealreservation for den kommende motorvej nordøst om Holstebro. Motorvejens forløb er ikke fastlagt men Vejdirektoratet har meddelt, at et vejforløb der svarer til forslag D i Vejdirektoratets forundersøgelse (et forløb der ligger indenfor arealreservationen) er fravalgt forud for VVM-undersøgelsen. Motorvejens forløb forventes derfor ikke at få indflydelse på vindmølleprojektet. - 4 landsbykirker ligger indenfor en afstand på 4 km svarende til mølleområdets nærzone. Projektforslagets evt. visuelle påvirkning af de enkelte kirker skal derfor undersøges og dokumenteres. Indsyn mod kirkerne og udsyn fra kirkeområdet set i forhold til nye vindmøller vil derfor blive undersøgt for Vejrum Kirke, Hjerm Vestre Kirke, Sir Kirke og Måbjerg Kirke. Indsyn mod Asp Kirke længere mod vest kan muligvis også have betydning, da denne kirke ligger særligt markant i landskabet heromkring. - Landskaberne omkring mølleområdet rummer en række fredede områder og kulturmiljøer; heriblandt Oldtidsvejen, der er udpeget som et særligt værdifuldt kulturmiljø. Oldtidsvejen løber vest og syd om mølleområdet i et bælte fra det sydlige Lemvig gennem Holstebro og videre mod Sevel. Forholdet mellem nye møller og området som helhed bør undersøges og afklares. - Der står en del eksisterende vindmøller i landskabet omkring det nye vindmølleområde. Af særlig betydning er en møllerække med 4 stk. 1650 kw møller, med en totalhøjde på 100 meter, lige umiddelbart mod syd, på en afstand af omkring 1 km fra de nye møller. Også det visuelle forhold til en møllepark med 8 stk 600 kw møller, med en totalhøjde på 87,5 meter, nordvest for mølleområdet kan have en vis betydning. Herudover har Struer Byråd vedtaget planer for en ny møllepark ved Quistrup, ca. 3 km nordøst for mølleområdet. Dette projekt består af 3 nye møller med en totalhøjde på op til 133,5 meter. Miljøundersøgelsen vil redegøre for det visuelt-landskabelige samspil mellem de nye vindmøller ved Ausumgaard i forhold til de kommende vindmøller ved Quistrup samt andre allerede eksisterende vindmøller i området, iht. vindmøllecirkulærets bestemmelser herom. - Landskaberne omkring mølleområdet har mange steder kuperet terræn med markante udsigtspunkter. Hvor udsigten mod mølleområdet er særligt god, må de store vindmøller forventes at kunne ses tydeligt i landskabet på selv lange afstande. Projektforslagenes påvirkning af udsigten fra eksempelvis Sir Lyngbjerg (68 meter) og Handbjerg Kirkebakke (50 meter) vil blive undersøgt og vurderet. Også for udsigten fra nord, henover Venø Bugt, kan møllerne have en vis synlighed henover den åbne vandflade. - Selve anlægsområdet rummer flere beskyttede naturområder, primært i form af 3-beskyttede vandhuller, men også et større fredskovsområde mod syd, som er omfattet af en 300 meter skovbyggelinie. Miljøundersøgelsen vil redegøre for de forventede konsekvenser af at opstille møller ved beskyttede søer/vandhuller og i umiddelbar nærhed af fredskoven, indenfor skovbyggelinien. - Selve anlægsområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (Struer Kommuneplan). Det vil blive undersøgt, hvorvidt opstillingen af vindmøller kan have konsekvenser for drikkevandsinteresserne. 10
1. Indledning - Under anlægsfasen er der behov for vejadgang frem mod mølleopstillingsområdet, som giver plads til transport af større mølledele som for eksempel møllevinger og kabine. Miljøundersøgelsen vil undersøge adgangsforholdene ad de eksisterende vejanlæg og redegøre for, hvordan evt. nye adgangsveje kan placeres og etableres. - Opstillingen af vindmøller har konsekvenser for de nærmeste beboelser. Miljøundersøgelserne vil redegøre for naboforhold i forhold til visuel påvirkning, støj, skyggekast og reflekser. 1.5 Rapportens indhold Miljørapporten for Vindmøller ved Ausumgaard er inddelt i 8 kapitler og består af to overordnede dele: En VVM-redegørelse (kapitler 1-6) og et tillæg vedrørende Miljøvurdering (kapitler 7-8), som behandler temaer, der skal indgå som en del af miljøvurderingen, og som ikke allerede er inkluderet i VVM-redegørelsen. 1. kapitel omtaler baggrunden for projektet og sammenholder dette med den øvrige planlægning på området. Projektforslag og alternativer præsenteres kort sammen med de forventede hovedproblemer. Endelig gennemgås rapportens indhold og metoder samt gældende lovgivning i forhold til projektforslaget. 2. kapitel indeholder en nærmere teknisk beskrivelse af hovedforslag, alternativt forslag og 0-alternativ. Her redegøres også for, hvilke påvirkninger, der forventes under opstilling, drift og vedligehold af vindmøllerne. 3. kapitel indeholder en redegørelse for og vurdering af den visuelle påvirkning af landskabet ved gennemførelse af projektforslagene. Afsnittet indeholder fotovisualiseringer af projektforslaget. 4. kapitel redegør for påvirkningen af nabobeboelser; primært i form af visuelle forhold og beregninger af støj og skyggekast. 5. kapitel indeholder en redegørelse for påvirkningen af natur og miljøforhold, herunder internationale naturbeskyttelsesområder, 3-beskyttede naturområder og påvirkningen af grundvandet. Der redegøres samtidig for projektforslagenes betydning i forhold til sparede emissioner og ressourceforbrug. 6. kapitel redegør for projektforslagenes konsekvenser for arealanvendelse, lufttrafik og radiokæder, og der redegøres for socioøkonomiske forhold, evt. særlige foranstaltninger samt manglende viden. 7. kapitel redegør for problemstillinger omkring sundhedsforhold; dette inkluderer reduktion af sundhedsskadelige stoffer og påvirkning fra støj- og skyggekast. 8. kapitel indeholder en beskrivelse af overvågning i forhold til driften af vindmøllerne. 11
1. Indledning 1.6 Metoder VISUALISERINGER Det primære redskab i redegørelsen for den landskabelige påvirkning kapitel 3 - er visualiseringer af, hvordan vindmøllerne i hovedforslag og alternativet vil komme til at se ud i virkeligheden. Disse visualiseringer er udarbejdet i Wind- PRO, udviklet af EMD, Energi- og Miljødata. Dette program kan ved hjælp af bestemmelseskoordinater opstille vindmøller på præcise placeringer, og herudfra generere visualiseringer på baggrund af fotos optaget i de pågældende områder. Visualiseringerne skal betragtes som en efterligning af virkeligheden, som ikke forklarer alle forhold, der har indflydelse på vindmøllernes fremtræden på et givent sted. Generelt vil møllerne fremstå forholdsvis tydeligere, når man befinder sig på stedet, end når man betragter dem på et foto. Især på større afstande kan møllerne forsvinde på visualiseringerne, selv om de reelt er synlige i virkeligheden. Der kompenseres for dette ved at give møllernes fremtræden en vis overdrivelse på visualiseringerne, typisk ved at farve dem hvide fremfor den grå standard farve. Mange andre forhold som for eksempel møllevingernes rotation og vejrsituationen har indflydelse på vindmøllers synlighed. Dette er nærmere beskrevet under vindmøller og visuel påvirkning. Generelt tilstræbes det, at visualiseringer er udtryk for en maksimal synlighed af vindmøller under de bedste forhold. Landskabsvurderingen er derfor foretaget på baggrund af et worst case scenarie, hvor møllerne er maksimalt synlige. På mange typiske vejrdage med dis, skydække eller gråvejr vil møllerne således være væsentlige mindre synlige end det fremgår af visualiseringerne i denne redegørelse. PRODUKTIONSBEREGNINGER Energiproduktionsberegningerne er baseret på vindstatistik. Energiproduktionsberegninger i Danmark har siden 1992 været baseret på statistik med udgangspunkt i vinddata fra Beldringe Lufthavn på Fyn. Vinddata er kalibreret med et stort antal vindmøllers faktiske produktion, hvilket giver korrektionskurver, der tilpasser vinddata til den enkelte region. I 2006 blev der indført en generel korrektion af vindenerginiveauet i Danmark, idet perioden 1985-95 viste sig at have væsentligt mere vindenergi end 1996-2006. Hertil kommer, at vindenergien er anderledes (større) ved de navhøjder, man opererer med i dag. Disse forhold er der kompenseret for ved anvendelse af vindstatistikken Danmark 07, som er anvendt for beregningerne i denne rapport. Herudover regnes med en yderligere korrektion, som bestemmes af produktionsstatistikken for de nærmeste eksisterende vindmøller af lignende størrelse i området. Ud over vinddata indgår en detaljeret beskrivelse af ruheder - den modstand landskabselementerne skaber for vinden - samt højdekonturerne i beregningsgrundlaget. Regnemetoden er Vindatlas metoden, udviklet af Risø. Endelig indgår effektkurven for den konkrete mølletype og effekten af vindskygge ved opstilling af flere møller ved siden af hinanden i beregningerne. STØJBEREGNINGER Støjberegningerne er udført efter retningslinierne i Støjbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen indeholder et nøje regelsæt for, hvordan støjberegninger for vindmølleprojekter udregnes og opstiller specifikke krav til overholdelse af støjkrav i forhold til beregningsmetoden, se afsnit 1.7. Beregningerne er udført i programmet WindPRO, og godkendt af Miljøstyrelsen til beregning af støj fra vindmøller. I beregningerne er det forudsat, at der foretages reguleringer af kildestøjen ved at nedsætte omdrejningshastigheden på den enkelte mølle med henblik på at kunne overholde gældende støjkrav. Der henvises i øvrigt til støjberegningerne, afsnit 4.2. BEREGNINGER AF SKYGGEKAST Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til regulering af skyggekastforhold, men Miljøministeriet anbefaler, at vindmøller ikke påfører nabobeboelser mere end 10 timers såkaldt reel skyggetid årligt. I beregningerne skelnes der mellem værste tilfælde og reel værdi. Værste tilfælde svarer til det antal timer en vindmølle - ud fra en rent geometrisk betragtning - vil kunne forårsage skyggekast. Det vil sige det antal timer, hvor solen står bag ved møllens rotor. 12
1. Indledning For at der kan ske skyggekast kræver det dog, at det er helt eller delvist skyfrit. Samtidig har vindretningen også stor betydning, idet rotoren skal være vendt mod (eller med ryggen til) solen for at kaste skygger i et større område. Endelig kræves det, at det ikke er vindstille, så møllen er i drift og vingerne roterer. Alt dette medvirker til at reducere det reelle antal af timer med skyggekast væsentligt. Den reelle værdi beregnes ved at sammenholde beregninger for værste tilfælde med normtal for fremherskende vindretninger, antallet af soltimer og driftstimer i løbet af et år. Danmarks Meteorologiske Instituts landstal for soltimer benyttes her som baggrund for beregning af de reelle værdier. Da der er tale om normtal, er beregningerne af den reelle værdi derfor et udtryk for det forventede antal timer med skyggekast set i gennemsnit over en årrække. I et år med særlige meteorologiske forhold kan der derfor godt forekomme væsentlig flere eller væsentlig færre timer med skyggekast end det beregnede. Beregningerne er udført i programmet WindPRO SHADOW i henhold til retningslinierne i Vejledning om planlægning for og zonetilladelse til opstilling af vindmøller. Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer og/eller nærmeste del af beboelsen. Alle beregninger er foretaget i en såkaldt drivhustilstand. Her forudsætter man, at beregningspunktet kan betragtes som en bygning med glasfacader i alle retninger (et lodret vindue på 1 x 1 meter), således at der altid vil ske skyggekast uanset hvilken retning, skyggekastet kommer fra. For terrasser eller lignende, som ligger tættere mod vindmøllerne vil skyggetiden være forøget. Beregningerne er derfor, som for støjberegninger, foretaget fra et punkt 15 meter tættere på nærmeste vindmølle end selve beboelsesbygningen. Alle viste skyggekastberegninger i denne rapport er således udtryk for en værste tilfælde situation; der er ikke taget hensyn til, om der for eksempel er afskærmende bygninger eller beplantninger som reelt vil forhindre, at der kan ske skyggekast på ejendommens primære opholdsarealer. En kritisk forudsætning ved skyggekast er, hvor højt solen skal op i forhold til horisontlinien, før man begynder at tælle. I Tyskland, som har lovgivningsmæssige krav for dette, benyttes tre grader, idet dels solens manglende skarphed og til dels bundbevoksningen gør, at effekten i skyggekastet, skiftet mellem lys og skygge, opfattes som uproblematisk med en solhøjde under tre grader. I beregningerne er det forudsat, at solen står over tre grader. 13
1. Indledning 1.7 Lovgivning En række love og bekendtgørelser har betydning for, under hvilke betingelser vindmøller kan tillades opstillet. Nedenfor er en gennemgang af hvilke dele af lovgivningen, der berører vindmølleprojektet ved Ausumgaard og henvisninger til, hvor i miljørapporten de pågældende bestemmelser behandles. Projektets forhold til planloven er behandlet under afsnit 1.2. VINDMØLLECIRKULÆRET Pr. maj 2009 er det tidligere cirkulære for planlægning af vindmøller (1997) afløst af et nyt vindmøllecirkulære: CIR nr 9295 af 22/05/2009. Baggrunden for det nye cirkulære er for en stor del et ønske om at tilpasse de lovgivningsmæssige rammer til de nye, større vindmøller på op mod 150 meter totalhøjder, som der mange steder planlægges for i dag. I forhold til planlægningsmæssige og landskabelige problematikker bygger det nye cirkulære videre på tidligere principper, men en række afstandskrav som efterhånden havde mistet deres betydning på grund af nye møllers størrelse, er nu udgået og afløst af tidssvarende krav. Vindmøllecirkulæret pålægger kommunerne at tage omfattende hensyn til en bæredygtig planlægning for vindmøller, dels ved muligheden for at udnytte vindressourcerne, men også ved hensynet til nabobeboelser, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en kommuneplan. Arealernes størrelse tilpasses vindmøllernes forventede maksimale antal og størrelse, samt den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Samtidig skal der gives rimelige muligheder for tilpasning af opstillingsmønstret i den efterfølgende lokalplanlægning. Vindmøllecirkulæret opstiller retningslinier for kvaliteten af vindmølleplanlægningen i forhold til omgivelserne. Eksempelvis bør møller i grupper fortrinsvis opstilles i et enkelt, letopfatteligt mønster. For nye møller, som opstilles nærmere end 28 gange totalhøjden fra andre eksisterende møller eller planlagte møller, skal der redegøres for den samlede påvirkning af landskabet. Der er redegjort for den landskabelige påvirkning gennem afsnit 3. Endelig er det et krav, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Totalhøjden på møllerne for det ansøgte hovedforslag er op til 140 meter, og det medfører et krav om en mindste afstand til nabobeboelse på 560 meter. Naboafstande er behandlet i afsnit 4.1. BEKENDTGØRELSE OM STØJ FRA VINDMØLLER Støjbelastningen fra vindmøller reguleres af bekendtgørelse nr. 1518 af 14/12 2006 om støj fra vindmøller. Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I områder til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål), herunder landzone lokalplanlagt til boligformål, må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Ved anmeldelse af vindmøllerne kan kommunen kræve en støjmåling for at sikre, at støjbekendtgørelsens krav er overholdt. Såfremt støjmålinger viser, at lovkrav ikke overholdes, skal vindmøllerne støjdæmpes, eller driften indstilles. Støjen kan typisk dæmpes ved at nedsætte vingernes rotationshastighed; alternativt evt. ved at udskifte mølledele. Forhold omkring støj ved naboer er behandlet i afsnit 4.2. MILJØBESKYTTELSESLOVEN Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, nr. 879 af 26/06/2010, indeholder blandt andet bestemmelser om bortskaffelse af affald ( 4). Der er redegjort for dette i beskrivelsen af det tekniske anlæg, afsnit 2.6. MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER Bekendtgørelsen af lov om miljøvurdering af planer og programmer, nr. 936 af 24/09/2009, har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det vil sige planer og programmers sandsynlige indvirk- 14
1. Indledning ning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Disse forhold er beskrevet i kapitel 3, 4, 5 og 7 i denne miljørapport. MUSEUMSLOVEN Museumsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14/12/2006, beskytter blandt andet fortidsminder og indeholder retningslinier for arkæologiske undersøgelser og fund. Forhold i projektområdet omfattet af museumsloven er nærmere beskrevet i afsnit 3.2. NATURBESKYTTELSESLOVEN Naturbeskyttelsesloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24/09/2009, beskytter naturtyper og -områder og indbefatter beskyttelseslinier for blandt andet søer, vandløb og skove. Den indeholder også bestemmelser for administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Delområder indenfor projektområdet, som er omfattet af naturbeskyttelse er nærmere beskrevet i afsnit 5.4. LANDBRUGSLOVEN Landbrugsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 616 af 01/06/2010 skal blandt andet sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier. Arealerne, hvor vindmøller vil blive opstillet, er omfattet af landbrugspligt. Ved opstilling af vindmøller, hvor der udarbejdes forslag til lokalplan, gælder reglerne i Cirkulære nr. 9174 af 19/04/2010 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommuneog lokalplanlægning. Disse foreskriver, at vindmøller skal opstilles på en måde, så de er til mindst mulig gene for den fortsatte landbrugsmæssige drift af arealerne, hvorpå de opstilles. Der er redegjort herfor i afsnit 6.1. VEJLOVEN Bekendtgørelse af lov om offentlige veje, nr. 893 af 09/09/2009, indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Struer Kommune. Der er nærmere redegjort for adgangsforhold i afsnit 2.3. LUFTFARTSLOVEN Vindmøller med en totalhøjde på over 100 meter skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Opførelsen må ikke påbegyndes, før Luftfartsvæsenet har udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed jf. Bekendtgørelse af lov om luftfart, nr. 731 af 21/06/2007, 67a. Møllerne i projektforslagene skal således lysafmærkes i henhold til specifikke krav fra Statens Luftfartsvæsen. Forhold omkring dette er beskrevet i afsnit 3.4 og 6.2. 15
2. Beskrivelse af det tekniske anlæg I det følgende beskrives vindmøller og tilhørende anlæg, net- og vejforbindelser for de to projektforslag. Tekniske data for møllerne er hentet fra stamoplysninger i Windpro. Møllefabrikanten har desuden bidraget med tekniske oplysninger og krav til transport- og adgangsveje. Vindressourcer i DK Kilde: By- og Landskabsstyrelsen 16
2. Beskrivelse af det tekniske anlæg 2.1 Vindressourcerne Området har gode vindressourcer i forhold til udnyttelsen af vindkraft. Der er i området en gennemsnitlig terrænruhed på 2,0 og en middelvind på 7,1 m/s i 70 meters højde (Ref. /2.1/). En ruhedsklasse på 0 svarer til, at vindmøllen er placeret på havet medens en ruhedsklasse på 3 svarer til, at vindmøllen er opstillet i et skovområde. Middelvinden (i 80 meters højde) ved en placering i Vestjylland er ca. 7,7 m/s medens middelvinden i samme højde i Nordsjælland er ca. 6,7 m/s. * Den anvendte mølletype er for begge projektforslag baseret på kommercielle møllemodeller. Det gør det muligt at basere beregninger og visualiseringer på de nyeste tilgængelige data, og herved sikre redegørelsen en så høj nøjagtighed som muligt. Valget af møllemodel er ikke endeligt fastlagt med denne Miljørapport, da der kan dukke nye og bedre vindmøller op på markedet, inden projektudviklingsfasen er overstået. Den tilhørende lokalplan opstiller betingelser for opstillingen af vindmøller, som sikrer, at der ikke vil være afvigelser af betydning i forhold til vurderingerne i denne redegørelse uanset valg af mølletype. ** Beregnet med udgangspunkt i et årligt husstandsforbrug på 6000 kwh 2.2 Anlægget HOVEDFORSLAGET Projektet omfatter 4 nye vindmøller med en totalhøjde på 140 meter over terræn med vingetippen i øverste position. Beskrivelsen af vindmøllerne i hovedforslaget tager udgangspunkt i et eksempel med en 3 MW mølle med en rotordiameter på 112 meter og en navhøjde på 84 meter*. Møllen er pitchreguleret, hvilket vil sige, at de 3 vingers stilling kan drejes, så møllen altid producerer optimalt i forhold til den aktuelle vindhastighed. Tårnet er et malet konisk ståltårn. Fra tårnet er der adgang til møllehuset. Møllehuset indeholder blandt andet hovedleje, gearkasse, generator og elektroniske styringer. Hele vindmøllen har en lys grå farve. Ifølge retningslinie nr. 11 i Struer Kommuneplan 2009-2020 skal hele vindmøllen være overfladebehandlet, så den har et glanstal på under 30, og herved fremstår med en mat overflade. De 4 vindmøller opstilles på en lige linie med en fast indbyrdes afstand på ca. 360 meter. De 4 vindmøller skal hver markeres med lavintensivt fast rødt lys (ikke blinkende) på minimum 10 candela svarende til en 8,5 W pære som beskrevet i afsnit 3.4 og 6.2. Lyset skal fortrinsvis være synligt i forhold til luftgående trafik og ikke mod jorden. Glasset om pæren (parabolsk spejl) er derfor slebet, så lysudledning i nedadgående retning minimeres. På grundlag af beregninger vurderes det, at de 4 møller tilsammen vil producere ca. 46.733 MWh pr. år (Ref. /2.1/). Dette svarer omtrent til forbruget for omkring 7.800 husstande**. I deres tekniske levetid på anslået 20 år vil de producere ca. 935.000 MWh. ALTERNATIVET Projektet omfatter 5 nye vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter. Beskrivelsen af vindmøllerne i alternativet tager udgangspunkt i et eksempel med en 3 MW mølle* med en rotordiameter på 90 meter og en navhøjde på 80 meter. Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 290 meter. Vindmøllerne skal lysafmærkes, som i hovedforslaget. På grundlag af beregninger vurderes det, at de 5 møller tilsammen vil producere ca. 41.665 MWh pr. år (Ref. /2.1/). I deres tekniske levetid på 20 år vil de producere omkring 833.000 MWh. Alternativet vil således kunne levere el til omkring 6.950 husstande i deres anslåede levetid**. 17
2. Beskrivelse af det tekniske anlæg Afstand 6 x totalhøjde ( 840m) Ny vindmølle Afstand 4 x totalhøjde ( 560m) Arbejdsareal Vej som nyanlægges Princip for opstilling for hovedforslag med vejadgang 1:15.000 18
2. Beskrivelse af det tekniske anlæg Ny vindmølle Afstand 4 x totalhøjde ( 500m) Arbejdsareal Afstand 6 x totalhøjde ( 750m KORTBILAG Vej som nyanlægges Princip for opstilling for alternativt forslag med vejadgang 1:15.000 19
2. Beskrivelse af det tekniske anlæg ØVRIGE BYGNINGER Projektet omfatter ikke bygninger udover mølletårn, hus og vinger. NETTILSLUTNING De nye vindmøller skal tilsluttes det eksisterende elnet, og det lokale netselskab er forpligtet til at nettilslutte vindmølleparken. Energiforsyningsselskabet NOE udfører tilslutning af vindmøllerne efter gældende lovgivning og bestemmer spændingsniveauet i tilslutningspunktet, der skal ligge inden for lokalplanområdet. NOE har oplyst, at møllerne skal tilsluttes en eksisterende 60/10 kv-station ved Hjermvej 53, Struer Øst. Stationen kan i den nuværende situation optage 12 MW ny møllekapacitet. Alternativt kan det være en mulighed at tilslutte møllerne en kommende 60/10 kvstation ved Måbjerg nord for Holstebro. Stationen er foreløbig kun planlagt men forventes færdiganlagt, når dette projektforslag er klar til nettilslutning. Tilslutningen fra vindmøllerne frem mod stationen vil under alle omstændigheder udføres med 10 kv-kabler, som nedgraves (Ref. /2.2/). Der skal etableres særskilt afregningsmåler for hver mølle. Denne placeres i møllen. Illustration af møllehus for 2,3 MW vindmølle. Kilde: Siemens Windpower/Vattenfall 20
2. Beskrivelse af det tekniske anlæg 2.3 Veje, arbejdsarealer og fundamenter VEJADGANG På kort side 18 og 19 over opstillingsområdet ses det, hvordan adgang til og fra området primært i anlægsfasen forventes at kunne gennemføres. Generelt stiller opstillingen af store vindmøller krav til adgangsforholdene, som blandt andet skal kunne klare specialtransporter med meget lange eller meget tunge lastvognslæs. Særligt for transporten af møllevinger er der tale om lange lastvognslæs på op til 56-57 meter, som kræver en stor venderadius. Omkring vejkryds og skarpe sving på mindre småveje i lokalområdet kan det derfor være nødvendigt at udvide vejens bredde (Ref./2.3/). For hovedforslaget skønnes det, at der er behov for at anlægge samlet ca. 1100 meter nye adgangsveje. Hertil kommer 4 arbejdsarealer og 4 fundamenter, samt evt. behov for reetablering af eksisterende adgangsveje. Transport til og fra mølleområdet vil ske via Ausumvej og nyanlagte adgangsveje herfra og frem til de enkelte møllepladser. For det alternative forslag med 5 møller vil vejadgang ligeledes ske fra Ausumvej og via nye adgangsveje. Der vil her være behov for at anlægge ca. 1200 meter nye adgangsveje samt 5 arbejdsarealer og 5 fundamenter. Anlæg af nye adgangsveje og arbejdsarealer vil ikke berøre skovbeplantning eller 3-områder, se i øvrigt afsnit 5.4. Udlæg af adgangsveje vil heller ikke berøre fredede jorddiger, se afsnit 3.2. ANLÆG AF VEJE Nye veje anlægges med en bredde på 5 meter. Belægningen udføres med omkring 25 cm stabiltgrus eller andet godkendt vejmateriale. Hvis der er blød bund eller lignende, etableres foranstaltninger til sikring af vejene. Der bliver ingen overskudsjord ved etablering af vej med stabiltgrus med mere, da de 10 øverste cm jord, der skrabes af, jævnes ud med fem meter på hver side af vejen for at opnå et jævnt fald fra vej til mark. Vejene vil blive anlagt permanent af hensyn til den efterfølgende drift på møllerne og under størst mulig hensyn til landbrugsdrift på markerne. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne, Struer Kommune, som er vejmyndighed for lokalvejene, og Vejdirektoratet, som er vejmyndighed for Hovedvej 11. ARBEJDSPLADSER OMKRING MØLLER I tilknytning til hver vindmølle bliver der anlagt arbejds- og vendepladser. Arealet er befæstet og forventes i byggefasen at udgøre et triangulært areal på op til ca. 3000 kvm for de største vindmøller i hovedforslaget. I driftsfasen forventes pladsen at kunne reduceres til et kvadratisk areal på ca. 20 x 40 meter, samlet omkring 800 kvm. Arbejds- og vendearealerne anlægges permanent af hensyn til den efterfølgende drift af mølleparken; efter samme princip som adgangsvejene. På arbejdsarealet kan blandt andet kraner operere; Kranen kan for eksempel være en 550 T mobilkran. Herudover vil der under anlægsfasen være behov for midlertidige lagerarealer for mølledele som eksempelvis møllevinger og -tårn. Lagerarealet er befæstet, udgør omkring 1000 kvm og placeres i umiddelbar nærhed af arbejdsarealet under hensyntagen til kranens arbejdsradius. Opbevaringsarealer ryddes og arealet reetableres ved anlægsfasens ophør. FUNDAMENTER Afhængig af jordbundsforholdene vil fundamenter til store vindmøller blive udført med underkanten af fundamentet i ca. 3 meters dybde. Fundamentets størrelse under jorden vil være op til 26 x 26 meter med en tykkelse varierende fra 1 til 2 meter. Når møllen efter endt drift skal nedtages, vil kun den del af fundamentet samt elkabler, der ligger indtil 1 meter under terræn blive fjernet. Derved undgås beskadigelse af dræn omkring fundamentet. Hvis der skal fjernes ekstra jord, vil denne jord blive bortskaffet i henhold til kommunens regulativer herom. 21
2. Beskrivelse af det tekniske anlæg 2.4 Aktiviteter i anlægsfasen Anlægsfasen forventes at strække sig over ca. 3-4 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, og de nye vindmøller er rejst og tilkoblet elnettet. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter: VINDMØLLEFUNDAMENTER OG VEJE M.V. Veje, vende- og arbejdsarealer bliver anlagt først. Til nyetablering af ca. 1100 meter veje og 4 arbejdsarealer i hovedforslaget skal der køres omkring 130-160 læs stabilgrus og andet vejmateriale. Til nyetablering af ca. 1200 meter veje og 5 arbejdsarealer i det alternative forslag skal der køres omkring 140-170 læs stabilgrus og andet vejmateriale (Ref. /2.4/). Fundamenterne til møllerne etableres omkring en måned før vindmøllerne kan rejses og idriftsættes. Til etablering af fundamenter for møller med en totalhøjde på 125-140 meter, skal der køres ca. 40-70 lastbiler med beton pr. mølle. Ved etablering af fundamenter ved blød bund eller lignende kan der i nogle tilfælde være behov for pælefundering, om støj herfra se afsnit 4.2. VINDMØLLER Der vil komme omkring 20 større lastvogne eller specialtransporter med vindmølledele pr. mølle. En stor kran vil operere i fire til fem dage pr. vindmølle i forbindelse med opsætningen. Efter opsætningen forventes yderligere omkring 2-3 uger til indkøring af vindmøllen i automatisk drift. TRAFIK Trafikbelastning vil primært forekomme ved lastbiltransport af materialer. En mindre del af transporten vil være tung specialtransport på blokvogne med dele til fundamenter og møller. Af hensyn til trafiksikkerheden vil politiet blive orienteret om anlægsarbejdets start og omfang, så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel skiltning, kan blive iværksat. Specialtransport af møllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som bestemmes af vejmyndighederne i kommunen. Udover anlæg af nye veje i selve mølleopstillingsområdet forventes der ikke at skulle gennemføres særlige trafikforanstaltninger. STØJ Støj i anlægsfasen vil primært stamme fra lastbiltrafikken. Anden støj vil stamme fra kraner og støbning. Støjbelastningen for området skønnes at være som for en mindre byggeplads. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at pælefundere ved etablering af fundamenter. I tilfælde heraf vil der skulle rammes pæle, hvorfor der i nærområdet kortvarigt kan forekomme støjgener og vibrationer i en vis afstand fra projektet. Om støj ved naboer, se afsnit 4.2. Arbejdsplads med kraner under opførelse af vindmølle, her 3,6 MW mølle med en totalhøjde på 143 m. Foto: Siemens Windpower 22
2. Beskrivelse af det tekniske anlæg 2.5 Aktiviteter i driftsfasen DRIFTSANSVAR Til enhver tid har ejeren af vindmøllen ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder at støjkravet overholdes, se afsnit 4.2. SERVICE OG VEDLIGEHOLDELSE Møllerne er konstrueret til at producere elektricitet i omkring 20 år under forudsætning af, at de passes med regelmæssig service. En god service er vigtig, da en vindmølle med en god placering kan producere elektricitet i omkring 6.000 timer om året. Det er 68 % af årets timer dag og nat. I løbet af 20 år bliver det til 120.000 timer. Vindmøllernes eneste potentielt miljøbelastende driftsmiddel er olie til smøring af lejer og gear. Olien løber i lukkede systemer, og oliespild under normal drift forekommer ikke. Ved olieskift suges olien op i lukkede beholdere, så risikoen for oliespild er minimal. Skulle der ske oliespild, vil det forekomme inde i selve møllen, hvor det kan samles op uden at skade miljøet. Aktiviteter ved anlæggene vil typisk være serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af komponenterne i vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Der gennemføres serviceeftersyn 2 gange årligt pr. vindmølle. Ud over dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg pr. år, da dagligt tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. Det vurderes, at aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. 2.6 Reetablering af området efter endt drift De foreslåede mølletyper for dette projekt har en forventet levetid på 20 år. Såfremt de nye vindmøller i lokalplanområdet i mere end 1 år ikke har været benyttet til energiproduktion, forudsættes møllerne fjernet af mølleejerne. Mølleejeren er forpligtet til at foretage en fuldstændig fjernelse af alle anlæg i et omfang, der modsvarer de krav, som byggemyndigheden har fastsat. Demonteringen af vinger, møllehus og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Under demontering vil der blive anvendt samme type kraner og køretøjer, som blev benyttet i forbindelse med opstilling. Vindmøllerne vil blive nedtaget og adskilt med henblik på genanvendelse eller anvendelse som reservedele. Der forskes i at opnå en 100 % genanvendelse af vindmøller. Det er i dag teknisk muligt at genanvende 80 %. Det er dog endnu ikke økonomisk muligt at genanvende kompositmaterialer fra vindmøllernes vinger og kabine, som udgør ca. 20 % af affaldet. Det forventes dog, at der findes en løsning, inden de nye møller skal nedtages. Eventuelle olierester vil blive opsamlet og bragt til en godkendt modtager af spildolie. Fundamenterne vil normalt blive knust, og beton og armering separeret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. Den knuste beton kan genanvendes til vej- eller opfyldningsformål. Armeringsjern genanvendes til fremstilling af stålmaterialer. Overflødiggjorte veje- og vendepladser bliver opgravet og materialet genanvendt som beskrevet for fundamenterne, medmindre lodsejeren ønsker vejen bevaret. Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse eller bliver opgravet og bortskaffet til godkendt modtager med genbrug for øje. Fundamenterne fjernes i en dybde, som miljømyndighederne kræver. Det vil sige minimum 1 meter under terræn. Metoden, der bliver anvendt, er den samme i alle tilfælde. Demonteringen skønnes at vare 2-3 måneder, og det vurderes, at påvirkningen af miljøet vil antage nogenlunde samme karakter som ved anlægsfasen. 23
2. Beskrivelse af det tekniske anlæg 2.7 Sikkerhedsforhold HAVARI Risiko for havari med vindmøller er minimale for nyere, afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne er typegodkendte i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Nye vindmøllemodeller har individuel pitch-regulering af vingerne, hvilket væsentligt reducerer risikoen for havari i kraftig vind i forhold til ældre modeller. Nye modeller har også en væsentlig bedre elektronisk overvågning, som gør det muligt at opdage uregelmæssigheder i driften i tide, og efterfølgende foretage automatisk sikkerhedsstop (Ref./2.4/). Der er ikke registreret havarier med de nyere typer af vindmøller, som der ansøges om at opstille i dette projekt. Men som følge af havarier med ældre mølletyper, har Energistyrelsen pr. juni 2008 udsendt et nyt regelsæt for typegodkendelser, som særligt omhandler skærpede krav til serviceeftersyn og indberetning heraf (Ref./2.5/). Producenten udfører således serviceeftersyn på vindmøllerne min. 2 gange årligt. Disse inkluderer check af sikkerhedssystemer. ISNEDFALD Om vinteren kan der under særlige vejrforhold dannes isslag på vingerne, både under drift og stilstand. Sikkerhedsfunktioner overvåger, at de meteorologiske instrumenter fungerer korrekt, og vindmøllen stoppes, hvis instrumenterne er overisede. Vindmøllen vil derfor stoppe før, der er afsat is på vindmøllens vinger, som kan give anledning til risiko under drift. Genstart kan først ske, når de meteorologiske instrumenter ikke længere er overisede, og evt. tilbageblivende is på vingerne vil normalt rystes af, når møllen drejes i position, og falde lodret ned (Ref./2.6/). I både hovedforslag og alternativt forslag er møllerne placeret minimum 400 meter fra nærmeste beboelser og Hovedvej 11, og risikoen for isnedfald har ingen betydning i forhold til disse. I både hovedforslag og alternativt forslag står henholdsvis mølle nr. 3 og nr. 4 i nærheden af en offentlig vej, Ausumvej; derfor vil de nye møller placeres, så der ikke opstår vingeoverslag over vejen. For hovedforslaget er afstanden fra nærmeste mølle til vejen omtrent 95 meter. Med en vingeradius på 56 meter, er der således en god sikkerhedsafstand på omtrent 39 meter. For det alternative forslag er sikkerhedsafstanden præcis 10 meter fra vejen til vingespidsen. Der vurderes på denne baggrund ikke at være risiko for, at mennesker vil blive ramt af isnedfald. SIKKERHEDSAFSTAND TIL HOVEDVEJ 11 For overordnede veje skal vindmøller, ifølge udmeldinger fra Vejdirektoratet, stå med en sikkerhedsafstand på minimum 1,7 gange totalhøjden til vejen, dog minimum 250 meter. Transportministeriet har i foråret 2011 udsendt en pressemeddelelse, der anbefaler en lempelse af afstandskravene (Ref /2.7/). Totalhøjden ganget med 1,7 for hovedforslaget (140 meter) giver en sikkerhedsafstand på 238 meter og 212,5 meter for det alternative forslag (125 meter). Da nærmeste mølle til Hovedvej 11 for begge forslag står med en afstand på minimum 400 meter, overholdes sikkerhedsafstanden hermed for begge forslag. I det teoretiske tilfælde af havari omfatter en vindmølles højrisiko-zone arealet indenfor en afstand svarende til møllens totalhøjde +10-20 meter. I hovedforslaget er der tale om en afstand på op til 160 meter, og i det alternative forslag svarer dette til en afstand på op til 145 meter. Der er således god afstand mellem Hovedvej 11 og de nærmeste nye møllers højrisiko-zone. Da risikoen for havari for nye mølletyper samtidig anses som helt minimal og desuden er underlagt skærpede krav til serviceeftersyn, vurderes opstillingen af møller på de pågældende placeringer at være uproblematisk i forhold til sikkerhedsafstande. 24
2. Beskrivelse af det tekniske anlæg OVERSIGTSFORHOLD PÅ HOVEDVEJ 11 Et overskueligt vejforløb og uforstyrrede sigtelinier er væsentligt for trafiksikkerheden på særligt store og trafikerede vejstrækninger, og opstillingen af vindmøller nær disse kan potentielt udgøre en sikkerhedsrisiko (Ref /2.7/). Landskabsanalyse og undersøgelse af de visuelle forhold langs Hovedvej 11 viser, at den nye møllepark vil være synlig på forholdsvis lang afstand (se øvrigt visualiseringer, kap 3). Nord for mølleområdet omkring Humlum Kirke vil de nye møller være synlige på en afstand af ca. 10 km, og der vil her være et sammenfald mellem vindmølleparkens placering og vejens sigtelinier. Det er dog så langt væk, at dette vurderes som ubetydeligt i forhold til evt. visuelle forstyrrelser for trafikanter. Indenfor alle byområder omkring Struer og Holstebro vil møllerne ikke være synlige fra de større vejstrækninger, heriblandt Hovedvej 11. Specialtransporter for store vindmøller - særligt møllevinger - kræver trafikale foranstaltninger. Foto: LM Glasfiber Det er derfor primært på strækningen fra den sydlige udkant af Struer og den nordlige udkant af Holstebro, at vindmøllerne kan have betydning for oversigtsforholdene på Hovedvej 11. Ved ankomst ad hovedvejen fra nord vil det meste af mølleparken være synlig og klart opfattelig fra den sydlige udkant af Struer by, ca 5 km nord for selve mølleområdet. 25
2. Beskrivelse af det tekniske anlæg Ved ankomst fra syd vil mølleparken helt eller delvist være synlig fra omkring den nordlige udkant af Holstebro ca. 4 km mod syd. Bilister vil således i god tid være forberedte og opmærksomme på passagen forbi mølleområdet. Dette vil i sig selv modvirke, at bilister overraskes af visuelle forstyrrelser fra de nye møller. Ved ankomst mod mølleområdet fra både nord syd følger vejstrækningen et lige forløb, og vejens sigtelinie vil langs hele strækningens forløb være adskilt fra de nye møller. Evt. optiske virkninger i vejens sigtelinie som følge af roterende møllevinger vil derfor ikke forekomme. Med en nærmeste afstand mellem de nye møller og vejen på minimum 400 meter, vil møllerne opleves som stående adskilt fra og på god afstand af vejen. Jo nærmere, man kommer mølleområdet, jo større vil den visuelle afstand mellem vej og vindmøller forekomme. Ved passage forbi mølleområdet vil møllerne stå relativt langt ude på de åbne marker og kun kunne ses gennem sideruden. På korte afstande vil møllerne således ikke opfattes i direkte visuelt samspil med vejens forløb. Samlet vurderes vejens forløb som klar og ukompliceret i forhold til oversigtsforhold for trafikanter. SKYGGEKAST PÅ HOVEDVEJ 11 Skyggeberegninger viser, at vejbanen, hvor den passerer selve mølleområdet, vil være udsat for skyggekast svarende til op til ca. 25 timer pr. år langs de mest bela- stede punkter. Om skyggekast-beregninger og kort, se afsnit 4.3. Skyggekast fra roterende møllevinger vil opleves som en mørk skikkelse, der bevæger sig hurtigt henover vejbanen. I dette konkrete tilfælde vurderes skyggekastet ikke at udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko eller distraktionsfaktor for trafikanter. Ved ankomst fra både syd og nord vil trafikanter have et langt og overskueligt udsyn ud over mølleparken frem mod den udsatte del af vejstrækningen, og de forudsættes derfor i god tid at have erkendt møllernes tilstedeværelse i forhold til hovedvejen. Skyggekast i modlys bag roterende møllevinger kan udgøre en betydelig sikkerhedsrisiko for trafikanter, da dette opleves som særligt optisk forstyrrende. På den pågældende strækning mellem Struer og Holstebro løber Hovedvej 11 i en næsten lige nord-syd gående retning. Af skyggeberegningerne fremgår det at det maksimale skyggekast over vejbanen opstår når solen står i øst-nordøst, ved solopgang,hvilket ikke vil sammenfalde med vejens sigtelinier. Derfor forventes skyggekast ikke at forårsage særlige optiske forstyrrelser i form af modlys bag mølleparken. LYNNEDSLAG På grund af deres højde er vindmøller jævnligt udsat for lynnedslag. Moderne vindmøller har lynsikringsanlæg, som forhindrer, at dele af vindmøllen særligt møllevingerne beskadiges under lynnedslag. Energien ledes fra møllen gennem jordingsanlæg i jorden, og lynnedslag i vindmøller indebærer normalt ikke nogen risiko for mennesker (Ref./2.8/). TRAFIK I driftsfasen vurderes den normale trafik til og fra området via Ausumvej ikke at udgøre væsentlige sikkerhedsrisici for den offentlige trafik. Hvis der skulle blive behov for kraner eller udskiftning af større dele, vil politiet blive orienteret, så det sikres, at de store transporter kan passere uden risiko for den øvrige trafik. SÆRLIGE FORANSTALTNINGER Udover evt. trafikforanstaltninger ved transport af store mølledele som beskrevet ovenfor vurderes projektforslagene ikke at medføre særlige sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som rækker ud over de krav, som stilles til produktion og opførelse af en typegodkendt vindmølle. Der kan derimod være behov for foranstaltninger i forhold til skyggepåvirkninger ved de omkringliggende naboer, se afsnit 4.3. 26
2. Beskrivelse af det tekniske anlæg Oversigt over PROJEKTFORSLAG Hovedforslag Alternativt forslag Antal møller 4 5 Navhøjde 84 m 80 m Rotordiameter 112 m 90 m Totalhøjde 140 m 125 m Effekt pr. mølle* 3,0 MW 3,0 MW Samlet effekt * 12 MW 15 MW Årlig produktion 46.733 MWh 41.665 MWh Total produktion ** 935.000 MWh 833.000 MWh * Den angivne effekt er et udtryk for størrelsen på generatoren indeholdt i vindmøllen. Den er ikke nødvendigvis et udtryk for vindmøllens produktionsevne, som fortrinsvis afhænger af størrelsen på møllens vinger (rotordiameteren). ** For forventet levetid på 20 år 27
3. Påvirkning af landskabet I det følgende afsnit vurderes vindmøllernes visuelle virkning på landskabet og områdets natur- og kulturelementer. Den landskabsarkitektoniske vurdering baserer sig på kortanalyse, rekognoscering og visualiseringer på baggrund af fotos optaget i området. Landskabs- og kulturhistorisk viden er hentet fra myndighedsregistreringer og diverse publiceringer, heriblandt forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020. 0 28 10 20 30 40 km
3. Påvirkning af landskabet 3.1 Det naturgeografiske landskab (Ref. /3.1/) Opstillingsområdet Mølleområdet er placeret mellem Struer og Holstebro, i et relativt højtliggende morænelandskab ca. 30-50 meter over havets overflade. Terrænet i selve opstillingsområdet er morænelandskab med overvejende lerbund formet under sidste istid, overlejret med dødisrelief. Nordøst og sydvest for området er landskabet mere kuperet med karakter af randmorænelignende bakker, med lokale højdepunkter på 50 70 meter over havets overflade. Samlet set kan det lokale område beskrives som en større moræne-ø og dødislandskab, hvor den lerede bund har skabt grundlag for et åbent, bebygget og opdyrket landskab. Morænelandskaberne mod nord og øst Naturgeografisk ligger anlægsområdet i den sydvestlige del af det større morænelandskab omkring Limfjorden. Det større sammenhængende morænebakkelandskab er typisk præget af kuperet terræn og markante tunneldale. Mod nordvest og øst afgrænses landskabet af tunneldale, der udmunder i Venø bugt; henholdsvis Kilen ved Bredkær bæk mod nordvest og tunneldalen langs Hellegård- Å mod øst. Smeltevandets forløb under den sidste istid har her formet en række markante ådale med sammenhængende sø- og moseområder. Det vestjyske slettelandskab mod syd og vest Mod syd afgrænses morænelandskabet af Karup Hedeslette. Kanten af hedesletten markerer israndslinien, der lå på tværs af det nordvestlige Jylland omtrent, hvor Holstebro ligger i dag. Storåen, der løber syd for Holstebro langs israndslinien, er den gamle afstrømningskanal for smeltevand dannet under afsmeltningen i slutningen af sidste istid. Mod nord og øst ligger de yngre morænelandskaber med dødisrelief fra sidste istid; mod syd ligger de ældre og mere jævnt kuperede vestjyske slette- og bakkeøer fra forrige istid. Hedesletterne, Kronehede og Klosterhede mod nordvest og Karup Hedeslette mod syd, er dannet under afsmeltningen i sidste istid, hvor store smeltevandsfloder har udjævnet det terræn, som stod tilbage fra næstsidste istid. Syd for Holstebro ligger Skovbjerg Bakkeø, der er dannet af moræneaflejringer fra næstsidste istid. Kystlandskaberne omkring Limfjorden Nord for mølleområdet ligger Venø Bugt som en lavvandet bugt i naturlig forlængelse af Karup Hedeslette med udløb videre ud i det større Limfjordsområde mod nord. Limfjordslandskabet er naturgeografisk et komplekst landskab, dels formet af de seneste istiders moræneaflejringer, dels af havbundens naturlige hævning og vandstandens stigning/sænkning, som over tid har gjort oprindelige vandområder landfaste. Venø Bugt ligger som et stort, åbent rum omkranset af en varieret kyststrækning med klinter, øer, odder og sund; nordøst for mølleområdet findes blandt andet marint forland omkring Vinderup, og mod nord, ved Struer, ligger oddedannelsen Vrald Odde. Kysten, i fjernzonen længere mod nord langs Salling og Thyholm, tegnes af stejle kystklinter med lokale højdepunkter, som eksempelvis ved Søndbjerg Strand (Thyholm) og Hostrup Strand (Salling). Midt i bugten ligger Venø som et lille lokalt morænebakkelandskab, der fra tidligere tider har ligget for højt til at blive oversvømmet af fjorden. Helt mod nordvest ligger Nissum Bredning som et andet markant landskabsrum med et stort, helt åbent rum i de ellers kuperede Limfjordslandskab. LANDSKABELIGE BINDINGER (Ref./3.2/) Kystnærhedszone I kystnærhedszonen må der som udgangspunkt kun etableres ny bebyggelse og anlæg der er afhængig af en kystnær placering. Vindmølleområdet ved Ausumgaard ligger ca. 2 km syd for den nærmeste udpegede kystnærhedszone og planlægningen forudsætter dermed ikke en særlig redegørelse for beliggenhed i kystnærhedszonen. Landskabelige interesseområder For arealer udpeget som landskabelige interesseområder tillægges landskabelige værdier særlig stor vægt. Ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg 29
3. Påvirkning af landskabet Område for nye vindmøller Zonegrænser (Nærzone 0-4 km / Mellemzone 4-9 km / Fjernzone < 9 km) Landskabelige interesseområder Grænse for kystnærhedszone 9 km KORTBILAG 4 km Landskabelige bindinger 1:150.000 30
3. Påvirkning af landskabet samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. Landskabet omkring mølleområdet ligger ikke i et landskabeligt interesseområde. Der er dog udpeget større områder i nærheden af Hjerm og Vejrum Kirkeby henholdsvis mod nordøst og nordvest og ved Søller Gårde i vest. Vindmøllerne i projektforslaget vil til dels være synlige i disse områder og kan derfor have en landskabelig betydning for disse. Geologiske interesseområder Geologiske værdier er sårbare over for visuelle ændringer, som fjerner og slører landskabets oprindelige former. Der er ingen udpegninger af geologiske interesseområder i nærheden af mølleområdet. 3.2 Kulturlandskabet (Ref./3.3/) Oldtid og middelalder Der har været menneskelig aktivitet i Limfjordsområdet siden jægerstenalderen, og en række bosættelser kendes fra slutningen af jægerstenalderen, hvor de har ligget langs datidens kyststrækninger. Fra bondestenalderen omkring år 6000 begynder man at opdyrke jorden, og områdets oprindelige landsbyer har typisk ligget omkring de mest lerede og frugtbare morænelandskaber, hvor der samtidig har været adgang til vand. Der er i området en række højtliggende gravhøje og fortidsminder, hvor Struer ligger i dag og længere mod syd. I et bælte fra det sydlige Lemvig gennem Holstebro og videre mod Sevel er udpeget en landskabskorridor: Oldtidsvejen. Langs oldtidsvejen vidner de mange fortidsminder om, at her i tidligere tider har været en del aktivitet og en relativ tæt bosætning, som mange andre steder i Limfjordsområdet. Gennem vikingetiden frem mod omkring 1000-tallet oplever Limfjordsområdet på det nærmeste en storhedstid med livlig aktivitet, handel og befolkningstilvækst. Set i forhold til andre knudepunkter langs fjorden har området omkring Holstebro haft en særstatus som et vigtigt handelsog transportcenter. Fra den tidlige middelalder begynder landsbyerne at finde mere faste placeringer. Mange steder får den enkelte landsby sin egen kirke, hvilket yderligere er med til at fastlægge et mere stationært landsbymønster op gennem middelalderen. De mange middelalderkirker med omgivende kirkebyer er kendetegnende for området, som eksempelvis Asp-, Fousing-, Ølby-, Vejrum- og Mejrup- kirkeby. Som andre steder i det nordvestlige Limfjordsområde er landskabet omkring Struer og Holstebro ikke præget af store godser og slotte, men nærmere af lavadelige slægter på spredte hoved- og herregårde. Ausumgaard, der ligger meget tæt på mølleplaceringsområdet, kendes fra 1400-tallet som hovedgård mellem Holstebro og Struer. Der udvikler sig efterhånden større bycentre omkring købstæderne, og Holstebro bliver et knudepunkt for det vestlige Limfjordsområde med forbindelse til hele det midt- og vestjyske område. De ældste kendte købstadsrettigheder er fra 1552. Struer, der oprindeligt var et vadested over den snævre limfjordsbugt Kilen, bliver fra 1600-tallet en betydelig handelsplads og havn for import af tømmer fra Norge. Landbrugsreformer og jernbaner Strukturen for de middelalderlige mark- og landsbyfællesskaber ændrer sig markant med udskiftningerne fra sidst i 1700-tallet. Landbrugene begynder at flytte ud i det åbne land som fritliggende bebyggelser, og gunstige konjunkturer gennem 1800-tallet sætter fart på opdyrkningen og udnyttelsen af landbrugsjorden. Fra midt i 1800-tallet begynder nyere teknologiske landvindinger som inddæmninger, broer og jernbanens indtog for alvor at få indflydelse på landskabets udvikling. Også opdyrkning af heden og skovplantning tager fart fra midten af 1800-tallet. Tilplantningen 31
3. Påvirkning af landskabet Område for nye vindmøller Zonegrænser (Nærzone 0-4 km / Mellemzone 4-9 km / Fjernzone < 9 km) Kirkezoner Oldtidsvejen Kulturhistoriske interesseområder Kirker Fredede fortidsminder KORTBILAG 9 km 4 km Kulturelementer i landskabet 1:150.000 32
3. Påvirkning af landskabet af Kloster Hede og Kronhede Plantager, begynder i 1890 erne på de udstrakte hedearealer. Struer bliver fra 1865 en del af jernbanenettet og en ny stationsby vokser frem her. Efter gennembrydningen af Agger Tange i 1825 får havnen i Struer stigende betydning, og den vokser efterhånden til den 2. største i Limfjordsområdet. De nye muligheder for opdyrkning og afvanding tages i brug. Store mose- og søområder, som før har ligget uudnyttede hen, inddrages som landbrugsjord; gårde og husmandsbrug flyttes ud i de nye områder, og det åbne landbrugsland, som vi kender i dag, begynder at vokse frem Industrialisering og udvikling frem til i dag Fra sidst i 1800-tallet begynder industrialiseringen i Limfjordsområdet for alvor. Struer vokser gennem 1800- og 1900 tallet fra næsten ingenting til den by, vi kender i dag. Fra midten af 1900-tallet har den været en udpræget industriby. Industrialiseringen får dog størst betydning for Holstebro. Byen ligger også efter udvidelser af vej- og jernbanenettet med en central placering i det midt- og vestjyske område, og adskillige industrivirksomheder vokser frem. Byen er fortsat med at vokse gennem 1900-tallet og frem til i dag, hvor den er handels- og servicecentrum for en stor del af Nordvestjylland. Industrialiseringen af landbruget får stor indflydelse på strukturen i det åbne land, som gennem 1900-tallet ændres fra mange små landbrug til ganske få storlandbrug, som de kendes i dag. I stedet ændrer de tidligere gårde- og husmandsbrug funktion til boliger for ansatte eller selvstændige med beskæftigelse andetsteds. LANDSKABELIGE BINDINGER Landskabet omkring mølleområdet rummer en del kulturhistoriske spor, som er omfattet af fredninger eller andre beskyttelseshensyn (Ref. /3.4/). Kirker Kirkebygningerne er i sig selv fredede med hensyn til væsentlige ombygninger og ændringer. I beskyttelseszonen omkring kirkerne må der ikke opføres bebyggelse på over 8,5 meter, som virker skæmmende på kirken. Der findes 4 kirker indenfor 4 km afstand svarende til mølleområdets nærzonegrænse. Måbjerg Kirke, Hjerm Vestre Kirke, Vejrum Kirke og Sir Kirke er fredede og omfattet af en beskyttelseszone. Herudover ligger Asp Kirke ca. 6 km fra mølleområdet. Sir Kirke Sir Kirke er den nærmest liggende kirke, der ligger omkring 1,5 km sydvest for mølleområdet. Det er en nyere kirke fra 1880 erne. Kirken ligger relativt højt i terrænet men er uden tårn og ikke særligt markant i landskabet. Hjerm Vestre Kirke Hjerm Vestre Kirke er en korskirke bygget i romansk stil fra 1200-tallet. Kirken ligger ca. 2 km nordøst fra mølleområdet. Kirken ligger som et lokalt pejlemærke i landskabet, og fra kirkeområdet er der udsyn over mølleområdet. Vejrum Kirke Vejrum Kirk ligger ca. 2,5 km nordvest for mølleområdet. Det er en middelalderkirke fra 1100-tallet bygget i kampestenskvadre. Kirken ligger relativt lavt i landskabet og er et lokalt pejlemærke i området omkring Vejrum Kirkeby. Asp Kirke Asp Kirke ligger i mellemzonen, ca. 6 km nordvest for mølleområdet. Kirken er en middelalderkirke fra 1160, der ligger markant men relativt lavt placeret i forhold til det omgivende terræn og selve mølleområdet Måbjerg Kirke Måbjerg Kirke ligger i den nordlige udkant af Holstebro by, ca 3,7 km sydvest for mølleområdet. Kirken er en traditionel landsbykirke fra romansk tid (ca. 1200). Herregårdslandskaber I mølleområdets nærzone og mellemzone ligger tre herregårdslandskaber, henholdsvis omkring Volstrup-, Quistrup- og Ausumgaard med markante hovedgårde, voldgrave og damme, småskove og udstrakte marklandskaber. Ausumgaard ligger tæt på selve mølleopstillingsområdet, med mindre end 400 meter til nærmeste mølle. Fredede områder Udover kirkerne er en række særlige landskaber og landskabskulturelementer 33
3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Zonegrænser (Nærzone 0-4 km) Eksisterende vindmøller Større veje Elledninger Teknisk anlæg Arealudlæg for eventuelt kommende motorvej Infrastruktur og tekniske anlæg omkring anlægsområdet 1:50.000 34
3. Påvirkning af landskabet fredede iht. fredningsloven. Fredningerne er afsagt ved kendelser af fredningsmyndighederne, og fredningskriterierne er unikke for den enkelte lokalitet. Overordnet betyder fredningerne, at der ikke må ske ændringer og anlægsarbejder, som kan forringe kvaliteten af de natur- og kulturhistoriske værdier. De største fredede områder ligger omkring tunneldalen Kilen. Kilens omgivelser (584 ha) er fredet i 1976, og den dybe, brakvandede fjord er udlagt som vildtreservat i 1952. Til reservatet hører også den vestlige del af Struer Bugt. Særligt beskyttelsesværdige kulturmiljøer Der ligger en række udpegede kulturmiljøer i området. Retningslinier i kommuneplanen foreskriver, at der inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre ændringer bør foretages en konkret vurdering af om indgrebet er i strid med hensynet til kulturhistoriske interesser. Områderne langs Oldtidsvejen er udpeget som et særligt værdifuldt kulturmiljø. Oldtidsvejen er et sammenhængende landskabsområde, der fra Rammedige i vest løber i et bælte fra bunden af Kilen og videre mod syd til Fousing, Asp og Kunderup ved Holstebro. Herfra fortsætter den frem til Skave, Sevel og videre mod øst. Områdets bærende kulturhistoriske værdier er oplevelsen af højenes sammenhæng og markering af vejforløb, hulveje, veje og vejspor, som kan henføres til tidligere tiders færdsel i området. I henhold til kommuneplanen skal nye anlæg og bebyggelse tilstræbes udformet og placeret således, at der ikke sker en forringelse af oplevelsen eller kvaliteten af de bærende kulturhistoriske værdier. Beskyttede jord- og stendiger Der findes flere beskyttede jord og stendiger i mølleområdet. Møllerne placeres ca. 75 meter fra det nærmeste beskyttede dige for hovedforslaget og ca. 45 meter for det alternative forslag, og adgangsveje er placeret, så de ikke vil passere digerne. Opstillingen af vindmøllerne vil derfor ikke berøre beskyttelsen af disse, for placering af adgangsveje se afsnit 2.3. Arkæologi Holstebro Museum er blevet informeret om projektforslaget og har i denne forbindelse givet en udtalelse (Ref./3.5/). Der er i nærområdet omkring mølleområdet registreret flere fortidsminder. De nordligste møller ligger forholdsvis tæt på det fredede middelalderlige voldsted ved Ausumgaard. Nordøst for området er der registreret en stor gravplads fra jernalderen, og mod nord ved Villemosegård er en boplads samt en begravelsesplads ligeledes fra Jernalderen undersøgt. Der er generelt gjort mange fund af fortidsminder relateret til bondestenalder. Endelig er der nær området en del fredede jord- og stendiger, disse er fredede iht. Museumsloven. Museet vurderer, at der er stor risiko for tilstedeværelse af væsentlige ikke registrerede fortidsminder fra bondestenalder, jernalder og middelalder i området til etablering af vindmøller og tilhørende tilslutningsanlæg øst for Ausumgaard. Fortidsminderne vil være omfattet af Museumslovens 27. Museet vil derfor anbefale bygherre en arkæologisk forundersøgelse i god tid for anlægsstart, for herved at få opklaret, om der er risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder i forbindelse med opsætning af møllerne samt etablering af nye tilslutningsanlæg. 35
3. Påvirkning af landskabet 3.3 Landskabet idag (Ref./3.6/) Bosættelse og infrastruktur Selve mølleopstillingsområdet ligger i det åbne land mellem Struer og Holstebro, ved Hovedvej 11. De nærmeste bebyggelser i møllernes nærzone er Ausumgaard lige vest for mølleområdet og byerne Vejrumstad mod nordvest og Hjerm mod øst. Området ligger relativt tæt på Struer, ca. 5 km mod nord, og Holstebro, ca. 4 km mod syd. De nye møller skal opstilles langs Hovedvej 11, den primære rute mellem Holstebro og Struer, og en af de væsentligste færdselsruter i det vestlige Limfjordsområde. Den nærmeste mølle er placeret minimum 400 meter fra vejen. På længere afstand ligger Vinderup som nærmeste større by. Mod vest og sydvest afgrænses områdets af en række mindre byer: Asp, Linde og Bur på 5-6 km afstand fra mølleområdet. I forhold til mølleområdet er de væsentligste færdselsruter (udover Hovedvej 11) rute 189 og 513 mod øst, der forbinder Struer og Holstebro med Vinderup. Mod vest er de vigtigste ruter 509 og 521, der forbinder de mindre landsbyer med de to større byer. Land- og skovbrug Det åbne land omkring Ausumgaard, mellem Struer og Holstebro, er overvejende landbrugsarealer med dyrkede marker og græsningsarealer. Landsbrugslandet brydes dog af en række små lokale naturområder omkring vandløb, sø- og mosearealer. Der er en del større og mindre skov- og plantagearealer i landskabet omkring mølleområdet. I forhold til de nye møller er det nærmeste en mindre skovbeplantning udpeget som fredskov, som ligger op til den sydlige udkant af mølleområdet. På længere afstand ligger Klosterhede Plantage mod nordvest. Med et samlet areal på ca. 6.400 ha er Klosterhede-Kronhede Plantager et af de største skovområder i Danmark. Størstedelen af området er nåletræsplantage, der er plantet på de tidligere hedearealer. Skove og rekreative naturområder Mangehøj Plantage (Sir Lyngbjerg Plantage) ligger ca. 4 km sydvest for mølleområdet. Skoven er et lokalt naturområde med et vidtforgrenet stisystem i kuperet terræn. På det højeste punkt i skoven, 69 meter, er der et udsigtstårn med udsigt over landskabet og mølleområdet mod nordøst. Kilen, vest for Struer, er et fredet naturområde med flere afmærkede vandreruter, og offentligheden kan færdes frit langs stierne i området. Kjærgård Mølle er betegnelsen for landskabet omkring den tidligere vandmølle ved Bredkjær Bæk, som i dag er indrettet som naturskole. Klosterhedens Plantage ligger 8 km nordvest for mølleområdet, i forbindelse med naturområdet omkring Kilen. Plantagen er et af landets største skovområder. Området fungerer som rekreativt naturområde og har blandt andet et stisystem med varierende vandreture og udsigtspunkter. Friluftsliv og turisme Kysten omkring Venø Bugt har en del betydning i forhold til regionens turisme, og der ligger en række sommerhusområder langs kysten. I forhold til mølleområdet ligger det nærmeste sommerhusområde ved Handbjerg Strand ca. 6 km mod nordøst. På lidt længere afstand findes sommerhusområder ved Ejsingholm og på Venø. Der ligger campingpladser ved Bremdal, Struer Bugt, Mejdal ved Stor-ådalen syd for Holstebro samt ved Vinderup. Ved Struer Bugt findes der også lystbådehavn og vandrehjem. Venø er i sig selv centrum for turisme og har en del årlige besøgende. Det samme kan siges om Struer, der ligger som et naturligt udflugtsmål for de besøgende i området. Området omkring Kilen, Klosterhede Plantage og Sir Lyngbjerg giver mulighed for naturturisme. Tvis Kloster syd for Holstebro, samt Kjærgård Mølle Naturskole ved Kilen er også oplagte udflugtsmål. Der er i området flere velbesøgte udsigtspunkter ved Sir Lyngbjerg, Handbjerg Kirkebakke og Klosterheden Plantage, hvor der er godt udblik over landskabet. Endelig løber Margueritruten gennem området; ruten løber forbi den nordøstlige udkant af Hjerm, og vil her ligge på kortest afstand af de nye møller. Eksisterende vindmøller Der står en række eksisterende vindmøller omkring det nye vindmølleområde. 36
3. Påvirkning af landskabet Nærzone (0 4 km): Nærzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er det dominerende element i landskabsbilledet og deres proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer. Eksempel på nærzone-situation for 150 m høje møller. Afstand 3 km Kilde: Birk Nielsen Mellemzone (4 9 km): Mellemzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer i landskabet, men er i skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer. Eksempel på mellemzone-situation for 150 m høje møller. Afstand 7 km Kilde: Birk Nielsen Eksempel på fjern-situation for 150 m høje møller. Afstand 13 km Kilde: Birk Nielsen Fjernzone (9-16 km): Fjernzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne fortsat er synlige i landskabet, men hvor de er underlagt andre, mere dominerende landskabselementer og ikke påvirker landskabsoplevelsen i væsentlig grad. 37
3. Påvirkning af landskabet Jf. Vindmøllecirkulæret skal der redegøres for det visuelle samspil mellem nye vindmøller og eksisterende vindmøller indenfor en afstand af 28Xtotalhøjden; det svarer for dette projekt til en afstand af omkring 2,8-3,5 km. Der er for alle eksisterende vindmøller indenfor denne afstand og på lidt længere afstand tale om mellemstore vindmøller med totalhøjder på ca. 100 meter. De mellemstore møller står i grupper på 3-8 vindmøller, mens enkelte små vindmøller står alene eller i grupper på to. Som de væsentligste kan nævnes en møllerække med 4 stk. 1650 kw møller, totalhøjde 100 meter, lige umiddelbart mod syd, i en afstand af omkring 1 km fra de nye møller. Vest for mølleområdet står en møllepark med 8 stk. 600 kw møller i en afstand af ca. 2,5 km fra de nye møller LANDSKABELIGE BINDINGER Større uforstyrrede landskaber Større uforstyrrede landskaber skal så vidt muligt friholdes for nye større tekniske anlæg. Der er ikke udpeget uforstyrrede landskaber i nærområdet omkring Ausumgaard. Udviklingstendenser og planlagte ændringer Struer Byråd har i 2010 vedtaget planer for en ny møllepark ved Quistrup, ca. 3 km nordøst for mølleområdet. Dette projekt består af 3 nye møller med en totalhøjde på op til 133,5 meter. Herudover er der, syd for projektområdet, udlagt en arealreservation for den kommende motorvej nordøst om Holstebro med kobling på Hovedvej 11. Der er ikke foretaget konkrete vurderinger af det landskabelige samspil mellem vindmøllerne og motorvejen, da omfanget, udformningen og endelig fastlæggelse af den konkrete placering ikke er kendt på det nuværende stadie. De trafiksikkerhedsmæssige problematikker ved planlægning af vindmøller i samspil med væsentlige vejstrækninger bør desuden overvejes (se vurderinger af projektforslag ift. Hovedvej 11, afsnit 1.7). 160 m 140 m 120 m 100 m 80 m 60 m 40 m 20 m Skovbryn Skov Store skovtræer Højde 33 m Landsbykirke og større fritstående træer Kirke 16 m Træer 19 m Trelænget gård, kornsilo og løsdriftsstald Stuehus 6,5 m Løsdriftsstald 12 m Kornsilo 24 m Højspændingsmast 132 kv (Elkraft) Mast 30 m Højspændingsmast 400 kv (Elkraft) Mast 42 m Vindmølle 1,8 MW Navhøjde 80 m Rotordiameter 90 m Totalhøjde 125 m Vindmølle 3,6 MW Navhøjde 90 m Rotordiameter 107 m Totalhøjde 143,5 m 38
3. Påvirkning af landskabet 3.4 Vindmøller og visuel påvirkning Konsekvenszoner Vindmøller på op mod 140 meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand. Vindmøllers påvirkning af landskabet aftager dog gradvist i forhold til afstanden. Det er derfor hensigtsmæssigt at operere med forskellige konsekvenszoner. Den landskabelige vurdering tager udgangspunkt i Miljøministeriets anbefalinger fra januar 2007 for opstilling af store vindmøller på land. Anbefalingerne for opstilling af vindmøller på op mod 150 m totalhøjde fremgår af rapporten Store vindmøller i det åbne land udgivet af Skovog Naturstyrelsen. I denne opstilles tre konsekvenszoner for store vindmøller: nærzone, mellemzone og fjernzone. Konsekvenszonernes rækkevidde afhænger af møllernes totalhøjde. For vindmøller på op mod 131 m totalhøjde er det hensigtsmæssigt at arbejde med følgende definitioner: 9 km 4 km KORTBILAG Synlighedsanalyse for vindmøller ved Ausumgaard Kortet viser i hvilke områder, der vil være sandsynlighed for, at vindmøllerne - i større eller mindre grad - kan ses (orange farve), og hvordan møllernes synlighed aftager, når afstanden øges. Synligheden i disse områder er efterfølgende undersøgt nærmere gennem visualiseringer. 1:150.000 39
3. Påvirkning af landskabet Nærzone (0 4 km): Nærzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er det dominerende element i landskabsbilledet og deres proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer. Mellemzone (4 9 km): Mellemzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer i landskabet, men er i skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer. Fjernzone (9- km): Fjernzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne fortsat er synlige i landskabet, men hvor de er underlagt andre, mere dominerende landskabselementer og ikke påvirker landskabsoplevelsen i væsentlig grad. SYNLIGHEDSFAKTORER Vindmøller på op mod 140 meters højde kan godt være synlige på afstande større end 15-16 km, men synligheden er væsentligt mindsket. På sådanne afstande er det svært at adskille møllerne fra andre landskabselementer, og de opleves som en udefinerbar del af baggrunden. Når afstanden bliver tilstrækkelig stor, kan vindmøllerne ikke længere ses. Udover afstanden til møllerne har en række andre faktorer indflydelse på deres synlighed. Vindmøllens farve, proportioner og udseende har betydning for, hvor synlig den er på forskellige afstande. Forhold omkring bemaling og refleksion er beskrevet i afsnit 4.4.Luftens sigtbarhed betyder også meget for vindmøllers synlighed i landskabet. Sigtbarheden afhænger af vejrforholdene. På meget klare dage kan vindmøller være synlige på store afstande. De fleste dage af året er dog i større eller mindre grad påvirket af skydække, og møllerne vil derfor være væsentligt mindre synlige. Man kan ikke sige noget entydigt om, hvor langt man kan se under forskellige sigtbarhedsforhold, men mange dage af året vil møllerne ikke være synlige på afstande større end 12-14 km. Synsevnen har dog også betydning her, og gode øjne vil givetvis kunne genkende landskabselementer på større afstande. Jordens krumning kan også have betydning. Man skal dog langt væk, omkring 18-20 km, før større dele af vindmøllen vil være skjult under horisontlinien. Landskabets udformning betyder meget for vindmøllers synlighed. Terrænforhold og landskabselementer spiller her en stor rolle. Selv i områder tæt på store møller kan møllerne være helt skjult, hvis der for eksempel ligger bakkepartier i vejen, eller hvis der er meget skov eller læhegnsbeplantning i området. Omvendt kan åbent, fladt terræn åbne for muligheden for lange udsyn, og særligt over vandflader store søer, fjord eller hav kan vindmøller være synlige på større afstande end over land. MØLLEVINGERNES ROTATION Når møllen er i drift, skaber møllevingernes roterende bevægelse i sig selv en øget synlighed, og møllerne er - særligt på længere afstande mere iøjefaldende i landskabet, når de kører, end når de står stille. Størrelsen på rotordiameteren er afgørende for den hastighed, vingerne roterer med. Ældre, mindre mølletyper roterer typisk meget hurtigt, og bevægelsen kan virke noget forstyrrende i et ellers roligt landskabsbillede. Nye, meget store vindmøller roterer derimod meget langsomt helt ned til 9 omgange pr. minut, og dette opleves som en rolig, jævn bevægelse, som generelt virker meget lidt forstyrrende i landskabsbilledet. BELYSNING Vindmøller med en totalhøjde på mere end 100 m skal af hensyn til flysikkerheden afmærkes med lavintensivt, fast rødt lys (ikke blinkende). 2 lys placeres på hver sin side af møllehuset svarende til navhøjden så det er synligt 360 grader rundt om møllen. Lysstyrken skal være minimum 10 candela, det svarer omtrent til lysstyrken fra en 8 W pære. Lyset orienterer sig fortrinsvis mod flytrafik og ikke ned mod jorden. Lyset vil ikke være synligt om dagen og om natten kun have begrænset synlighed under gunstige vejrforhold. Erfaringer viser, at lyset fortrinsvis vil være synligt fra jorden indenfor en afstand af 1,5 km. Da der samtidig er tale om fast lys, som ikke virker særligt forstyrrende, vurderes det, at vindmøllernes belysning kun vil have lille landskabelig betydning i nærzonen og ingen betydning i mellem- eller fjernzone. 40
3. Påvirkning af landskabet 3.5 Rumligt- visuelle forhold og valg af fotostandpunkter Generelt er fotostandpunkterne til visualisering af vindmøllerne ved Ausumgaard udvalgt, så de illustrerer vindmøllerne set fra strategiske punkter, fra forskellige afstande og fra forskellige verdenshjørner. Man kan ikke optage fotos og udføre visualiseringer fra alle tænkelige punkter i de omgivende områder, men samlet set giver visualiseringerne et generelt billede af påvirkningen af landskabet. Visualiseringerne er som udgangspunkt foretaget fra punkter og områder i landskabet, hvor mange mennesker normalt færdes, fra samlede bebyggelser, transportkorridorer og nærmeste naboer. Der er dog samtidig gennemført rekognosceringer og fotooptagelser for at belyse den visuelle sammenhæng med de særligt markante landskabsområder og elementer, der er redegjort for i den første del af landskabsanalysen. SYNLIGHEDSANALYSE Der er udarbejdet en synlighedsanalyse til brug for udvælgelse af fotostandpunkter, se kort side 39. Synlighedsanalysen viser, hvorfra mølleopstillingen ud fra beregninger vil være synlig og ikke synlig og bygger på data om terræn, bebyggelse og større skovbeplantning. Analysen skal betragtes som en grov tilnærmelse, da data, der ligger til grundlag for beregningerne, ikke er fuldstændige. For eksempel er der ikke taget hensyn til mindre beplantninger og læhegn. Alligevel kan synlighedsanalysen som en worst case betragtning give et fingerpeg om, hvor der er sandsynlighed for, at vindmøllerne vil være synlige. Dette er der taget hensyn til i udvælgelsen af fotostandpunkter. RUMLIGT-VISUELLE FORHOLD I NÆRZONEN I nærområdet omkring Ausumgaard vil møllerne have en væsentlig synlighed fra de fleste steder i det åbne land. De nærmeste fotostandpunkter fokuserer på udsynet mod de nye møller set fra de omkringliggende nabobebyggelser, kirker og større veje rundt om anlægsområdet. De mange læhegn og kratbeplantninger her vil medføre, at der fra mange omkringliggende bebyggelser vil være et begrænset udsyn til de nye møller, på trods af deres størrelse. Det let kuperede landskab omkring selve mølleområdet vil forstærke oplevelsen af, at møllerne - på trods af deres størrelse - mange steder vil dukke næsten pludseligt op for andre steder at forsvinde helt, når man bevæger sig rundt i landskabet. Mod nord, øst og vest hvor terrænet ligger højt, og landskabet er relativt åbent; vil møllerne opleves som konstant synlige fra størstedelen af det åbne land. Visualiseringer fra Søller Gårde, Quistrup samt fra Nørre Hvam redegør for den visuelle dominans fra de nye møller, som på trods af den længere afstand vil opleves som betydelige elementer i landskabet. Særligt fra de åbne områder med vidt udsyn over landskabet vil man samtidigt opleve, hvordan de nye møller i kraft af deres højde og langsommere rotationshastighed skiller sig ud fra de øvrige møller i området. Der er stor forskel på den visuelle betydning af de nye møller set i forhold til de omgivende kirker. Set fra og omkring Hjerm Vestre Kirke og Sir Kirke vil den visuelle påvirkning være væsentlig, og dette illustreres med visualiseringer (se visualiseringer N3 og N8). Derimod er det gennem rekognoscering og visualiseringer konstateret, at de nye møller ikke vil have en særligt markant visuel betydning set fra Vejrum Kirke og Måbjerg Kirke (se visualisering N12 og N15). Der er medtaget visualiseringer, som belyser møllernes visuelle indflydelse på indsynet mod Hjerm Vestre Kirke og Vejrum Kirke, der ligger som særlige pejlemærker i landskabet (se visualiseringer N4 og N13). Her vil de nye vindmøller have en vis visuel indflydelse på indsynet med hensyn til samspillet mellem møller og kirkespir. Der er derimod ikke medtaget visualiseringer af indsynet mod Sir Kirke. Kirken, der er uden kirketårn og omgivet af beplantning fremtræder ikke særligt markant i landskabet. Der er medtaget to visualiseringer langs Hovedvej 11, der løber tæt forbi mølleområdet (se visualiseringer N7 og M1). Syd for vindmølleområdet, på strækningen fra vindmøllerne til den nordligste del af Holstebro på ca. 4 kilometers afstand, vil mølleparken helt eller delvist være synlig. Ved ankomst fra nord vil det meste af mølleområdet være synligt fra den sydlige udkant af Struer by, ca. 5 km nord herfor. Strækningen er præget af en lavning i vejen med beplantning omkring samt 41
3. Påvirkning af landskabet flere beboelsesejendomme, der visuelt vil skærme helt eller delvist for mølleområdet fra flere punkter på strækningen. Hjerm og Vejrum Kirkeby ligger som de nærmeste byer til mølleområdet, og set fra byernes udkanter vil møllernes synlighed være væsentlig. I langt de fleste områder inde i selve landsbyerne vil møllerne være skjult af bebyggelse, beplantning og andre elementer i de nære omgivelser, og der er ved fotooptagelser ikke konstateret punkter, der er vurderet som relevante at medtage her. RUMLIGT-VISUELLE FORHOLD I MELLEMZONEN I mellemzonen mod nord, nordøst og øst er terrænet overvejende åbent, og møllerne vil fremstå med betydelig synlighed i samspil med eksisterende og planlagte nye vindmøller, eksempelvis set fra Bavnehøj i den sydlige del af Struer, Østre Hjerm Kirke i nordøst og ved Nørre Hvam mod øst. Mod nordvest vil møllerne være synlige i landskabets baggrund, tydeligst fra området syd for Ølby med åbne og svagt kuperede landskabsrum. Mod vest forhindrer det kuperede terræn generelt, møllernes synlighed, og det er gennem rekognoscering og visualiseringer konstateret, at de nye møller kun vil have en meget begrænset synlighed herfra, eksempelvis set fra Linde og Asp Kirkeby. Mod syd er landskabet præget af lavere liggende terræn, ved overgangen til Karup Hedeslette. Set herfra vil de nye møller generelt være delvist skjult af terrænet. Der er derfor ikke konstateret væsentlige punkter i mellemzonens områder mod syd, hvorfra de nye møller vil være markant synlige, eksempelvis set fra bebyggelser omkring Holstebro, samt fra Rute 16 mod Viborg. Fra de store naturområder i den nordvestlige del af mellemzonen omkring Kilen, vil de nye møller være synlige fra særligt høje udsigtspunkter nord for Kilen, eksempelvis fra stisystemet ved Kjærgård Mølle. Opstillingen af vindmøller vil have begrænset eller slet ingen visuel betydning set fra langt de fleste byområder i Struer og Holstebro. Her vil byens bygningsmasse, beplantning og andre byelementer afskærme for udsynet mod landskabet og de nye møller. Dog vil møllerne være markant synlige set fra Struers sydlige udkant ved Baunehøj, hvilket er illustreret med fotovisualiseringer. Generelt vil opstillingen af vindmøller ikke have større betydning for den visuelle oplevelse set fra de fleste af mellemzonens større og mindre landsbyer som for eksempel Asp, Linde og Mejrup Kirkeby; dog kan det visuelle samspil med eksisterende vindmøller ved Mejrup Kirkeby have betydning (se visualisering M6). Ved ankomst af hovedvej 11 fra nord vil det det meste af mølleparken være synlig fra den sydlige udkant af Struer by, ca 5 km nord for selve mølleområdet. RUMLIGT-VISUELLE FORHOLD I FJERNZONEN I fjernzonen vil møllernes synlighed være størst set fra det åbne fjordlandskab omkring Venø Bugt mod nord. Møllerne vil være synlige over Venø Bugt set fra de fleste steder langs den nordvest vendte kyststrækning omkring Ejsingholm samt fra Venøs sydvendte kyster, eksempelvis set fra Venø færgelejet samt fra Ejsingholm sommerhusområde. Herudover vil møllernes synlighed primært have betydning set fra naturområderne omkring Kilen vest for Struer og nord for Struer ved Kilen Bugt, eksempelvis set fra kilens sydvendte kyst, nordvest for Struer, hvor møllerne fremstår som markante elementer henover byens profil. Landskabsanalyse og undersøgelse af de visuelle forhold langs Hovedvej 11 viser, at den nye møllepark vil være synlig på forholdsvis lang afstand. Nord for mølleområdet omkring Humlum Kirke vil de nye møller være synlige på en afstand af ca. 10 km. Fra de øvrige trafikruter i fjernzonen har der ikke kunnet konstateres standpunkter, hvorfra opstilling af nye vindmøller ved Ausumgaard vil have betydning. 42
3. Påvirkning af landskabet 3.6 Visualiseringer Der er oprindeligt foretaget flere visualiseringer end de viste. Fra en del standpunkter har det imidlertid vist sig, at vindmøllerne enten ikke har kunnet ses, eller kun har kunnet ses i meget begrænset omfang. Selv om synlighedsanalysen har vist en begrænset synlighed fra disse standpunkter, tager analysen ikke hensyn til lokale forhold såsom læhegn. For at visualiseringerne er sammenlignelige er alle visualiseringer som udgangspunkt gengivet i samme forstørrelse. Beskuerens opfattelse af proportionerne i visualiseringen afhænger af betragtningsafstanden til billedet. Visualiseringerne på de følgende sider er fortrinsvis gengivet i et mål på 17x26 cm, og dækker en vinkel på 40. En betragtningsafstand på omkring 20 cm svarer bedst til den oplevelse, man vil have, hvis man stod på stedet. For enkelte visualiseringer tæt på mølleopstillingerne er der anvendt panoramafotos med en større vinkel for at få plads til projektforslagene indenfor billedrammen. Det bevirker, at vindmøllerne fremstår lidt mindre i størrelsen, end de vil opleves på stedet. Visualiseringerne er ikke beskåret i højden, forstørret eller formindsket. Alle forslag er visualiseret i samme format. De planlagte vindmøller ved Quistrup er vist på visualiseringerne ved standpunkt M9, F1 og F2. 43
3. Påvirkning af landskabet FOTOSTANDPUNKTER Nærzone (0-4 km) N1 Syd for Quistrup N2 Nabo mod nordøst N3 Hjerm Vestre Kirke, udsyn N4 Hjerm Vestre Kirke, indsyn N5 Nabo mod øst N6 Nabo mod sydøst N7 Hovedvej 11, nord for Holstebro N8 Sir Kirke, udsyn N9 Sir Lyngbjerg, udsigtstårn N10 Søller Gårde N11 Ausumgaard, indsyn fra Vejrumstad N12 Vejrum Kirke, udsyn N13 Vejrum Kirke, indsyn N14 Ausumgaard, udsyn N15 Måbjerg Kirke, udsyn Kort over fotostandpunkter Nye vindmøller Eksisterende vindmøller Fotostandpunkter for visualiseringer Nærzonegrænse, 4 km Mål 1:50.000 44
N13 N12 N1 N4 N11 N2 N3 N10 N14 N5 N8 N6 N9 N7 N15
VISUALISERING Fotostandpunkt N1 eksisterende forhold. 46
Fotostandpunkt N1 SYD FOR QUISTRUP 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Eksisterende vindmøller Fotostandpunkt Mål 1:50.000 Set fra herregårdslandskabet omkring Quistrup vil der være helt eller delvist frit udsyn over mølleområdet mod syd. Fotostandpunktet er optaget syd for Quistrup, hvor det omkringliggende landskab karakteriseres af åbne dyrkningsmarker med spredte gårde og læhegn. N1 Fra det konkrete standpunkt vil de nye møller fremstå som tydelige nye elementer bag de spredte læhegn og beplantninger omkring Hjerm. Fra denne vinkel vil møllevingerne for begge forslag delvist overlappe hinanden visuelt. De nye møller ses her i samspil med de 4 eksisterende møller nord for Måbjerg, men de to møllegrupper fremtræder tydeligt adskilt fra hinanden. Samlet vurderes det, at de nye møller vil fremstå som et markant selvstændigt element i landskabet men ikke ændre afgørende på det samlede indtryk af det eksisterende landskab. N1 47
VISUALISERING Fotostandpunkt N1 hovedforslag, ca 2,9 km nord for mølleområdet. 48
VISUALISERING Fotostandpunkt N1 alternativt forslag, ca 2,9 km nord for mølleområdet. 49
Fotostandpunkt N2 NABO MOD NORDØST 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Eksisterende vindmøller Fotostandpunkt Mål 1:50.000 Naboejendommen Nyholm ligger ved Villemoesevej, ca. 540 meter nordøst for nærmeste mølle i hovedforslaget. Fotostandpunktet er optaget set fra Villemosevej, hvorfra der vil være frit udsyn til møllerne. Der er vist to fotos i forlængelse af hinanden for at vise møllerækkernes udbredelse i landskabet. Herfra vil møllerne tydeligt ses i diagonal opstilling mod syd, og de vil fremstå som væsentlige elementer i landskabsbilledet. Møllerne står frit og uforstyrret og virker altdominerende i landskabsbilledet. Opstillingsmønstret er let at opfatte både for hovedforslaget samt alternativt forslag. N2 N2 51
VISUALISERING Fotostandpunkt N2 eksisterende forhold. 52
VISUALISERING 53
VISUALISERING Fotostandpunkt N2 hovedforslag, afstand ca. 540 meter til nærmeste vindmølle. 54
VISUALISERING 55
VISUALISERING Fotostandpunkt N2 alternativt forslag, afstand ca. 530 meter til nærmeste vindmølle. 56
VISUALISERING 57
VISUALISERING Fotostandpunkt N3 eksisterende forhold. 58
Fotostandpunkt N3 HJERM VESTRE KIRKE, UDSYN 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Eksisterende vindmøller Fotostandpunkt Mål 1:50.000 Hjerm Vestre Kirke ligger ca. 1,7 km nordøst for mølleområdet, og set fra selve kirkeområdet er der direkte udsyn over de nye vindmøller i det åbne dyrkningslandskab mod sydvest. Fra det konkrete standpunkt vil de nye møller fremstå som dominerende elementer i landskabsbilledet og have en væsentlig visuel dominans i forhold til de nære omgivelser. Møllerne står dog samtidigt frit og uforstyrret, og opstillingsmønstret er enkelt og letopfatteligt. Mølletårnene er delvist skjult bagved hegn og beplantning i fotoets mellemgrund. N3 Det alternative forslag virker en smule mere dominerende i landskabet i forhold til de 4 møller i hovedforslaget til trods for, at disse møller er lidt højere. N3 59
VISUALISERING Fotostandpunkt N3 hovedforslag, ca. 1,75 km nord for mølleområdet. 60
VISUALISERING Fotostandpunkt N3 alternativt forslag, ca. 1,7 km nord for mølleområdet. 61
Kirkespir VISUALISERING Fotostandpunkt N4 eksisterende forhold. 62
Fotostandpunkt N4 HJERM VESTRE KIRKE, INDSYN 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Eksisterende vindmøller Fotostandpunkt Mål 1:50.000 Ved ankomst fra øst mod Hjerm står kirketårnet som et pejlemærke i det lokale landskab. Set fra dette fotostandpunkt vil både kirke og vindmøller være synlige i det samme landskabsbillede. Kirketårnet er dog delvist skjult bagved beplantningen omkring Hjerm og er derfor mindre markant i landskabet. De nye møller er delvist skjult bagved beplantningen og fremstår derfor visuelt som elementer i baggrunden, med en jævn og afklaret rytme i opstillingen. N4 For begge forslag sammenfalder kirkespiret, set fra denne fotovinkel, visuelt med mølleopstillingen. For begge forslag er samtlige rotorer synlige fra standpunktet. Dele af mølletårnene er dog skjulte af beplantning i forgrunden. Det vurderes, at opstillingen af vindmøller vil introducere en ny markant struktur i landskabet omkring Hjerm. Set i forhold til de eksisterende forhold er kirkens fremtræden i landskabet dog begrænset set herfra, og opstillingen af nye vindmøller vil derfor også kun have en begrænset betydning for oplevelsen af kirken i landskabet. N4 63
VISUALISERING Fotostandpunkt N4 hovedforslag, ca 3,6 km nordøst for mølleområdet. 64
VISUALISERING Fotostandpunkt N4 alternativt forslag, ca 3,6 km nordøst for mølleområdet. 65
Fotostandpunkt N5 NABO MOD ØST 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Eksisterende vindmøller Fotostandpunkt Mål 1:50.000 I Øster Avsum ligger nogle af de nærmeste naboer til de nye møller. Standpunktsfotoet er optaget ved en naboejendom ved Skarbyvej, ca. 900 meter øst for nærmeste mølle for hovedforslaget. Fotoet er optaget som et panoramafoto, sammensat af 3 enkelte billeder. Der er tæt hegnsbeplantning omkring gårdens stuehus, og herfra vil møllerne ikke være synlige. Fotoet er optaget fra et hjørne i haven, hvorfra der er frit udsyn ud mod mølleområdet. For hovedforslaget vil tårnet for den sydligste mølle være delvist skjult af Ausumgaard skov og i det alternative forslag vil tårnene for de to sydligste møller delvist være skjulte af skoven. De resterende møller står stort set uspoleret af landskabselementer i forgrunden for begge forslag. N5 Fra det konkrete standpunkt opleves møllerne som klart dominerende elementer i landskabsrummet. Møllerne fremstår dog i begge forslag som et enkle og letopfattelige anlæg med et veldefineret opstillingsmønster. N5 67
VISUALISERING Fotostandpunkt N5 eksisterende forhold. 68
VISUALISERING 69
VISUALISERING Fotostandpunkt N5 hovedforslag, afstand ca. 900 meter til nærmeste vindmølle. 70
VISUALISERING 71
VISUALISERING Fotostandpunkt N5 alternativt forslag, afstand ca. 920 meter til nærmeste vindmølle. 72
VISUALISERING 73
VISUALISERING Fotostandpunkt N6 eksisterende forhold. 74
Fotostandpunkt N6 NABOER MOD SYDØST 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Eksisterende vindmøller Fotostandpunkt Mål 1:50.000 Langs Jegbjergvej ligger nogle af de nærmeste naboer til de nye møller, ca 1,4 km sydøst for mølleområdet for hovedforslaget. Samtidig er de naboer til de eksisterende vindmøller ved Måbjerg. Fra det konkrete standpunkt vil primært møllevinger og møllehus for møllerne i de to forslag være delvist synlige henover de foranliggende bakkeformationer og læhegn. Møllevingerne vil være markante elementer i rummet og opleves relativt tæt på. For både hovedforslag samt alternativt forslag er de to nordligste møller næsten helt skjulte af beplantning i forgrunden med kun vingespidserne synlige bagved skovbrynet. Hovedforslagets lidt højere møller fornemmes fra dette standpunkt, da vingespidserne rager lidt højere op over skovbrynet. Hovedforslagets to - og alternativets 3 sydligste møller ses relativt uspoleret af landskabselementer. Dog er en del af tårnene skjulte for begge forslag. N6 N6 75
VISUALISERING Fotostandpunkt N6 hovedforslag, ca 1,4 km sydøst for mølleområdet. 76
VISUALISERING Fotostandpunkt N6 alternativt forslag, ca 1,35 km sydøst for mølleområdet. 77
VISUALISERING Fotostandpunkt N7 eksisterende forhold. 78
Fotostandpunkt N7 HOVEDVEJ 11, NORD FOR HOLSTEBRO 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Eksisterende vindmøller Fotostandpunkt Mål 1:50.000 Ved kørsel fra det nordlige Holstebro mod Struer ad Hovedvej 11 vil man fornemme forholdet mellem de nye vindmøller, vejen og de fire eksisterende vindmøller ved Måbjerg. Ved ankomst fra syd vil mølleparken helt eller delvist være synlig fra omkring den nordlige udkant af Holstebro ca. 4 km mod syd. Vejstrækningen er lige, og vejens sigtelinie vil langs hele strækningens forløb være adskilt fra de nye møller. Det vurderes, at møllerne vil fremstå som et visuelt markant og klart adskilt landskabeligt element i forhold til vejens forløb og de fire eksisterende vindmøller. Fra den konkrete betragtningsvinkel fremstår opstillingen på række mere tydelig for hovedforslaget end for det alternative forslag, hvor tårne og vinger fremstår mere rodet oven i hinanden. Betragtningsvinklen er dog helt afgørende for dette og ændrer sig konstant, når man bevæger sig langs strækningen. N7 N7 79
VISUALISERING Fotostandpunkt N7 hovedforslag, ca 2,45 km syd(vest) for mølleområdet. 80
VISUALISERING Fotostandpunkt N7 alternativt forslag, ca 2,35 km syd(vest) for mølleområdet. 81
VISUALISERING Fotostandpunkt N8 eksisterende forhold. 82
Fotostandpunkt N8 SIR KIRKE, UDSYN 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Eksisterende vindmøller Fotostandpunkt Mål 1:50.000 Sir Kirke er den nærmeste kirke, der ligger ca. 1,2 km sydvest for mølleområdet for hovedforslaget. Set fra selve kirkeområdet er der direkte udsyn over de nye vindmøller i nordøst, bagved Ausumgaard skov. Udsynet fra kirkegården vil påvirkes markant af de roterende møllevinger henover skoven for begge forslag. Mølleopstillingerne fremstår dog rolig og afbalanceret set i forhold til det omkringliggende landskab. For begge forslag vil en del af vindmøllernes tårne ikke være synlige på grund af Ausumgaard Skov i forgrunden. N8 N8 83
VISUALISERING Fotostandpunkt N8 hovedforslag, ca 1,2 km nordøst for mølleområdet. 84
VISUALISERING Fotostandpunkt N8 alternativt forslag, ca 1,1 km nordøst for mølleområdet. 85