Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.
Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige sanseorganer. Sanseopfattende celler findes alle steder i kroppen. Fra sansecellerne sendes impulserne til CNS hvor de bearbejdes. En reaktion vil oftest være en impuls fra de motoriske nervebaner til kroppens tværstribede muskulatur og at kontrahere sig.
Det somatiske nervesystem Sanseimpulser løber til det område i hjernen der hedder gyrus postcentralis. Men det er ikke alle sanseimpulser der sendes til gyrus postcentralis, det er kun dem fra kroppens overflade (smerte, berøring, tryk, kulde, varme og impulser fra bevægeapparatet). Sanseoplevelser som syn, hørelse og lugt har deres egne centre i hjernebarken.
Det somatiske nervesystem Når der kommer en impuls ind og bliver bearbejdet, kan reaktionen være at en impuls sendes ud til kroppen i de motoriske nervebaner, fra gyrus præcentralis. Storhjernen er som tidligere omtalt delt i to hemisfære, en højre og en venstre. Venstre hemisfære tager sig af højre halvdel af kroppen og omvendt. Dette sker fordi ledningsbanerne overkrydses.
Det somatiske nervesystem De motoriske ledningsbaner (pyramidebanerne) løber fra gyrus præcentralis, men nede i medulla oblongata (den forlængede rygmarv), krydser de over på modsatte side.
Det somatiske nervesystem Ligeledes vil sanseindtryk fra kroppen på vej til gyrus postcentralis krydse over på modsatte side. Det betyder at de sanseindtryk der kommer fra højre side af kroppen, næsten altid vil løbe op til gyrus postcentralisi storhjernens venstre hemisfære. Disse sensoriske ledningsbaner krydser enten over i rygmarven (medulla spinalis) eller i den forlængede rygmarv (medulla oblongata).
Gyrus postcentralis og gyrus præcentralis.
Det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem er et selvstyrende system der ligger uden for viljens magt. Det autonome nervesystem er i gang 24 timer i døgnet, uafhængigt af vores tanker og ønsker. Det varetager alle de automatiske kropsfunktioner som: kredsløb-, åndedræts-, fordøjelses-, kirtel-og nyrefunktioner.
Det autonome nervesystem. Det er dette system som styrer de fleste af kroppens indre organer. Det autonome nervesystem inddeles i et sympatisk og et parasympatisk. Disse to systemer er efferente, da de løber fra CNS ud i kroppen. Det autonome nervesystem benytter sig også af sensoriske nervebaner, som løber fra kroppen og indtil hjernen (afferente).
Det autonome nervesystem. De sympatiske funktioner er nyttet til meget kropslig aktivitet og reaktioner på forskellige former for stress. Det sympatiske system får blodkarrene i huden og i visse organer til at trække sig sammen. Samtidig med at blodtrykket øges. Blodkar til hjerte, hjerne og muskler udspiles så der kan ske en øget blodtilførsel til disse områder. For at optimere ilt tilførelsen udspiles luftvejenes små forgreninger ligeledes.
Det autonome nervesystem. Samtidig med dette afslappes alle de indre organer der ikke har betydning i stresssituationer. I det sympatiske nervesystems endeforgreninger benyttes noradrenalin som neurohormon. Noradrenalin frigøres også fra binyremarven sammen med adrenalin.
Det autonome nervesystem. Det sympatiske nervesystem forlader CNS sammen med de 12 thoracalnerver og de to øverste lumbalnerver. Udspringet sker fra lateralhornet. Langs med hvirvelsøjlen danner de sympatiske nervebaner, ganglier (knuder), som udgøre en streng (den sympatiske grænsestreng).
Det autonome nervesystem. Parasympatikus derimod tager sig af opbyggende aktiviteter, på de tidspunkter hvor der er ro i kroppen. Det udspiler blodkarrene i hud og organer, nedsætter blodtrykket og får hjertet til at slå langsommere. Derudover fører det til sekretion af fordøjelsessafter og en øget rytmisk sammentrækning af fordøjelseskanalen.
Det autonome nervesystem. Parasympatikus forlader CNS to forskellige steder: 1) fra hjernestammen. 2) fra det nederste stykke af medulla spinalis. I hjernen findes der autonome centre for appetit, væskebalance, kropstemperatur, søvn, respiration, opkastning og kredsløb. De parasympatiske nerver som kommer fra disse forskellige centre forlader hjernestammen fra den 3., 7., 9. og 10. hjernenerve.
Det autonome nervesystem. I lumbal-og sacralmarven findes der også autonome centre for miktion, defæktion, ejakulation og erektion. De parasympatiske nerve som er tilknyttet disse cebtre løber ud sammen med de lokale spinalnerver. (rygmarvsnerver)
Sympatikus vs. Parasympatikus.
Sympatikus vs. Parasympatikus. På tegningen ses det parasympatiske nervesystem til venstre og det sympatiske til højre. Nu vil vi så prøver at kigge lidt nærmere på de to systemers funktioner. 1) Ved at udspile pupillen lukkes der mere lys ind i øjet og man bliver mere vagtsom. Parasympatikus har den modsatte virkning.
Sympatikus vs. Parasympatikus. 2) Sympatikus vil nedsætte funktionen i nogle af kroppens kirtler. F. eks. Under flugt eller kamp vil det være nytteløst at bruge energi på fordøjelse. Eller ved vrede og angst hvor spytkirtlerne funktion er nedsat og man derfor bliver tør i munden. Parasympatikus stimulere derimod fordøjelsen.
Sympatikus vs. Parasympatikus. Binyremarven stimuleres af sympatikus, da den producere adrenalin og noradrenalin og dette stof skal bruges for at speede kroppen op. 3) Sympatikus vil både øge puls og den styrke som hjertet trækker sig sammen med. Det gør den for igen at være kampklar.
Sympatikus vs. Parasympatikus. Parasympatikus har stik modsatte effekt, den hæmmer både puls og hjertets slagvolumen. Sympatikus flytter blodet til de muskler og organer der har betydning for at kunne klare stress opvirkning.
Sympatikus vs. Parasympatikus. 4) I luftrøret og bronkierne findes der glatmuskulatur. Sympatikus får dette til at slappe af, så der lettere kan tages dybe ind-og udåndinger. Parasympatikus har modsatte effekt også luftvejen til at trække sig sammen.
Sympatikus vs. Parasympatikus. 5) Peristaltikken styres også af det autonome nervesystem. Peristaltik er fremadskridende sammentrækninger i organernes glatte muskulatur. De peristaltiske bevægelser stimuleres af parasympatikus og hæmmes af sympatikus.
Sympatikus vs. Parasympatikus. 6) Det sidste organ er blæren. Blæren er også opbygget af glatmuskulatur, og når denne sammentrækkes lader man vandet. Men først må ringmusklen omkring urinrøret afslappes. Parasympatikus virker sammentrækkende på blæren, men afslappende på ringmusklen. Dvs. at man lader vandet med parasympatikus. Sympatikus har modsatte effekt.
Det perifere nervesystem. De nerver der løber mellem kroppen og CNS kaldes de perifere nerver. De inddeles i 12 par hjernenerver og 31 par rygmarvsnerver. Hjernenerverne udspringer fra hjernens underside og forlader CNS igennem åbningen nederste i kraniet. Nogle er sammensat af nervebaner til muskler, hvilket gør dem rent motoriske.
Det perifere nervesystem. Andre leder informationer fra sanseceller ind til CNS og kaldes derfor for sensoriske. Men der findes også blandede hjernenerver, der både indeholder sensoriske, motoriske og parasympatiske nervetråde.
Det perifere nervesystem. På billedet ses de 12 hjernenerver. Og de områder som de innervere. Vi skal nu gennemgå hver enkelt hjernenerve.
Hjernenerver 1. hjernenerve (nervus olfactorius) Det er vores lugtnerve. Den har forbindelse til næseslimhinden hvor der sidder lugte epitel. Det er nerves opgave af fører lugtindtryk til centeret for lugt. Det er en rent sensorisk nerve.
Hjernenerver 2 hjernenerve (n. opticus) Dette er synsnerven. Den er knyttet til de lysfølsomme celler i øjets nethinde. Fra hvert øjeæble løber der en synsnerve ind under storhjernens pandelapper. Lige foran hypofysestilken krydser en del af hver nerve over på modsatte side. Derefter løber banerne om til synscenteret i nakkelappen. N. opticus er en rent sensorisk nerve.
Hjernenerver 3. hjernenerve (n. oculomotorius) Denne nerve styrer 4 af de 6 små tværstribede muskler der bevæger øjeæblet. Nerven forsyner også den tværstribede muskel der hæver øjenlåget. Den indeholder også autonome nervetråde der styrer øjets pupil og linse. Nerve er en blanding af somatisk, motorisk og parasympatiske tråde.
Hjernenerver 4. hjernenerve (n. trochlearis) Kontrollere en af øjeæblets muskler. Nerven er rent motorisk.
Hjernenerver 5 hjernenerve (n. trigeminus) Nerven har en stor sensorisk rod der deler sig i 3 grene. Disse 3 grene udgør ansigtes sensitive nerver, idet de samler sanseindtryk fra dette område. N. trigeminus har en lille motorisk gren der løber til tyggemusklerne. Nerven er en blandet sensorisk-motorisk nerve.
Hjernenerver Her ses de tre grene af n. trigeminus. 1. gren: n. ophthalmicus. 2. gren: n. maxillaris. 3. gren: n. mandibularis.
Hjernenerver 6. hjernenerve (n. abducens) Denne nerve kontrollere den sidste af de 6 muskler der styrer øjeæblet. Det er en rent motorisk nerve.
Hjernenerver 7. hjernenerve (n. facilaris) Dette er ansigtets motoriske nerve.dvs. den styrer ansigtets tværstribede muskulatur. Desuden sender den parasympatiske tråde til spytkirtlerne under tungen og i kæben, samt til tårekirtlen ved yderste øjenkrog. Den samler smagsindtryk fra tungens forrest del. Nerven er både sensorisk-motorisk og parasympatisk.
Hjernenerver 8. hjernenerve (n. vestibulocochlearis) Nerven tager sig af hørelse og balance. Det er dennes opgave at forbinde det indre øre med de relevante centre i hjernen. Nerven deles i to dele: den akustiske del (n. cochlearis) og n. vestibularis der står for balanceopfattelsen.
Hjernenerver 9. hjernenerve (n. glossopharyngeus) Den aktivere ørespytkirtlen til sekretion via en parasympatisk tråd. Hovedopgaven for denne nerve er at samle sanseindtryk fra svælg og bagsiden af tungen. Der spiller også en rolle i at samle sanseindtryk fra tryk-, ilt-og kuldioxid følsomme celler. Disse informationer sendes til åndedræts-og kredsløbscenteret i medulla oblongata. Næsten en rent sensorisk nerve.
Hjernenerver 10. hjernenerve (n. vagus) Nerven løber gennem hals og brystkasse og videre til bughulen. Den indeholder mange parasympatiske tråde. Efter at have passeret mellemgulvet (diaphragma) kommer nerven ned i bughulen, hvor den sender nervetråde til alle organer med undtagelse af det nederste stykke af tyktarmen og endetarmen.
Hjernenerver N. vagus virker stimulerende på organer under mellemgulvet og hæmmende på organer i brystkassen. Gennem halsen fraspalter nerven en gren som forsyner musklerne i struben med motoriske tråde. N. vagus indeholder også sensoriske tråde bla. Smagstråde til den bagerste del af tungen. Nerven af en blanding af sensorisk-motorisk og parasympatisk.
Hjernenerver 11. hjernenerve (n. accessorius) Den har forbindelse til to tværstribede muskler omkring nakke og hals. Nerven er rent motorisk.
Hjernenerver 12 hjernenerve (n. hypoglossus) Nerven kontrollere den tværstribede muskulatur i tungen. Rent motorisk nerve.
Spinalnerverne. Spinalnerverne udspringer fra medulla spinalis, hvorfra de løber ud gennem ryghvirvlerne eller hullerne i korsbenet. Hver enkelt spinalnerve starter med en dorsal (bageste) og en ventral (forrest) rod, som smelter sammen, inden de forlader rygsøjlen. Den ventrale rod er motorisk og den dorsale rod er sensorisk, det betyder at alle spinalnerver er blandede (sensorisk-motorisk).
Spinalnerverne. Et horisontal snit af rygmarven. Den ventrale rod sender de motoriske nerver ud, mens den dorsale rod modtager de sensoriske nerver fra kroppen.
Spinalnerverne.
Spinalnerverne. Ofte danner spinalnerver plexer (fletværk) lige efter de har forladt rygsøjlen. Ser vi på de forskellige plexer oppefra har vi: 1) plexus cervicalis 2) plexus brachialis 3) plexus lumbalis 4) plexus sacralis.
Her ses spinalnervernes udfletning via plexer. Spinalnerverne.
Spinalnerverne. Plexus cervicalis sørger for nerveforsyning til hals og nakke. Derudover forsyner den mellemgulvet (disphragma). Den gren fra plexus cervicalis der forsyner mellemgulvet hedder n. phrenicus og er af vital betydning da mellemgulvet er vores vigtigste åndedrætsmuskel.
Spinalnerverne. Plexus brachialis sender nerver til skulder og arm. De vigtigste nerver her er n. radialis, n. ulnaris og n. medianus, der alle forsyner armen. Thoracalnerverne danner ikke et plexus, men løber i stedet enkeltvis mellem ribbenene og forsyner ribbensmuskulaturen (mm. Intercostalis). Disse muskler arbejder sammen med mellemgulvet omkring vejrtrækning.
Spinalnerverne. Plexus lumbalisforsyner lårets inderside via. N. obturatorius, og sender derudover en stor nerve ned på forsiden af låret, og videre på indersiden af underbenet. (n. femoralis). Plexus sacralis sender kroppens største nerve ned på lårets bagside (n. ischiadicus). Over knæhasen deler den sig i to grene (n. tibilais og n. peroneus)
Spinalnerverne. N. tibialis løber til underbenets bagside, imens n. peroneus forsyner underbenets forside og yderside. Ved irritation af n. ischiadicus ses symptomet iskias. Dette giver snurrende smertefornemmelser ned i benet. Fra plexus sacralis kommer også n. pudendus som sender grene til nederste del af endetarm, anus, mellemkød og blære. Nervens sensoriske tråde samler sanseindtryk fra huden omkringkønsorganerne, fra penis og klitoris.
Nogen spørgsmål?